Åbn hovedmenuen

Skolevalget 2019 var det tredje skolevalg i Danmark og fandt sted torsdag den 31. januar 2019. Der blev stemt på 11 forskellige ungdomspartier om 179 fiktive pladser i Folketinget.

Skolevalg 2019
Danmark
2017 ←
Torsdag d. 31. januar 2019
→ 2021

Der stemmes om 175 fiktive mandater
88 mandater for et flertal

  Største parti Næst­største parti Tredje­største parti
  Jakob Sabroe
Leder Frederik Vad Nielsen Jakob Sabroe Anders Storgaard
Parti Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Venstres Ungdom Konservativ Ungdom
Blok Rød blok Blå blok Blå blok
Seneste valg 28 mandater, 15.6% 34 mandater, 19.1% 23 mandater, 12.8%
Mandater vundet 41 31 24
Mandatændring Stigning 13 Fald 3 Stigning 1
Stemmer 13.650 10.280 7.939
Procent 22,6 % 17,0% 13,1%
Procentforskel Stigning 7,0% Fald 2,1% Stigning 0,3%

  Fjerde­største parti Femte­største parti Sjette­største parti
  Sigrid Friis Proschowsky Carl Andersen Chris Bjerknæs
Leder Sigrid Friis Proschowsky Carl Andersen Chris Bjerknæs
Parti Radikal Ungdom Liberal Alliances Ungdom Dansk Folkepartis Ungdom
Blok Rød blok Blå blok Blå blok
Seneste valg 20 mandater, 11.4% 24 mandater, 13.5% 15 mandater, 8.4%
Mandater vundet 20 18 15
Mandatændring Uændret 0 Fald 6 Uændret 0
Stemmer 6.723 5.980 5.075
Procent 11,1% 9,9% 8,4%
Procentforskel Fald 0,3% Fald 3,6% Uændret 0,0%

  Syvende­største parti Ottende­største parti Niende­største parti
  Socialistisk UngdomsFront
Leder Jacob Klivager Vestergaard Kollektiv Ledelse Marius Aggerholm, Emil Ipsen & Astrid Cecilie Budolfsen
Parti SF Ungdom Socialistisk UngdomsFront Alternativets Unge
Blok Rød blok Rød blok Rød blok
Seneste valg 9 mandater, 5.3% 11 mandater, 6.1% 11 mandater, 6.4%
Mandater vundet 10 8 8
Mandatændring Stigning 1 Fald 3 Fald 3
Stemmer 3.448 2.907 2.790
Procent 5,7% 4,8% 4,6%
Procentforskel Stigning 0,4% Fald 1,3% Fald 1,8%

  10.-største parti 11.-største parti
 
Leder Mikkel Bjørn Sørensen Jacob Hellwing
Parti Nye Borgerliges Ungdom Kristendemokratisk Ungdom
Blok Blå blok Blå blok
Seneste valg 0 mandater, 1.4% Ikke opstillingsberettigede
Mandater vundet 0 0
Mandatændring Uændret 0 Ikke opstillingsberettigede
Stemmer 920 801
Procent 1,5% 1,3%
Procentforskel Stigning 0,1% Ikke opstillingsberettigede
Mandaternes fordeling grafisk. Fra venstre: DSU, RU, SFU, SUF ÅU, VU, KU, LAU, DFU.

Skolevalget er et valg for danske skoleelever i 8., 9. og 10. klasser. I 2019 var 769 skoler tilmeldt, hvilket gjorde at 78.502 elever var stemmeberettigede.

Ved valget, fik eleverne udleveret valgkort og stemmesedler, og der blev stillet stemmebokse og valgurner op på skolerne. Til valget kunne de politiske ungdomsorganisationer stille op, hvis moderpartier var opstillingsberettigede til folketingsvalg senest den 1. november året inden skolevalget.

Ideen om at afholde skolevalg kommer oprindeligt fra Valgretskommissionen, der blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd efter kommunalvalget 2009. Skolevalg er finansieret af Folketinget og Undervisningsministeriet og er udviklet i samarbejde med bl.a. fagkonsulenterne i samfundsfag fra CFU’ere i hele landet.

Valget blev udskrevet af statsminister Lars Løkke Rasmussen søndag d. 13. januar 2019.[1]

ForløbRediger

Der var over 500 debatter henover landet.[2] Det kulminerede d. 31. januar 2019, hvor eleverne afgav deres stemmer.

Der var 24 mærkesager, ungdomspartierne og eleverne kunne vælge imellem. Hvert parti valgte tre mærkesager at gå til valg på (angivet med partibogstaver i parenteser).

ResultatRediger

Resultatet blev igen en sejr til blå blok med 51,2 % af stemmerne mod rød bloks 48,8 %. Socialdemokratiet kunne glæde sig over at blive det største parti med 22,6 % af stemmerne og dermed vippe Venstre af pinden, som ellers havde været størst ved de to forrige valg.

Nye Borgerlige fik fremgang med 0,1% procent, men nåede dog ikke over spærregrænsen, derfor gik deres 1,5% stemmer tabt. Det samme gjorde sig gældende for Kristendemokraterne. De nåede ikke over spærregrænsen, men fik alligevel vel fremgang fra sidste skolevalg i 2015 med 0,4 %. De var ikke opstillingsberettiget ved valget i 2017.

Socialdemokratiet kan nævnes som valgets helt store vindere. De gik nemlig frem med 13 mandater, og blev det største parti. Venstre mistede pladsen som det største parti og gik tilbage med 3 mandater. Ved skolevalget i 2017 gik de også tilbage, men med 15 mandater.

Som valgets tabere kan nævnes Liberal Alliance. De gik tilbage med hele 6 mandater, og blev det femte største parti. Ved de to sidste valg var partiet det tredje største og havde henholdvis 19 og 24 mandater. De gik altså tilbage, hvilket også afspejler meningsmålingerne ved folketingsvalgene.

Hverken Dansk Folkeparti eller Radikale Venstre formåede at overbevise Danmarks børn og unge om at skulle have mere magt. De gik hverken frem eller tilbage i mandattal.


IO = Ikke opstillingsberettiget

Parti Partileder Mandater i Folketinget pr. 2015 Mandater efter forrige skolevalg Mandater efter skolevalget 2019 Mandatændring
Antal % Antal % Antal % Antal %
Danmark
   Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Frederik Vad Nielsen 47 26,3% 28 15,6% 41 22,6%   13   7%
Venstres Ungdom Jakob Sabroe 34 19,5% 34 19,1% 31 17%   3   2,1%
Konservativ Ungdom Anders Storgaard 6 3,4% 23 12,8% 24 13,1%   1   0,3%
Radikal Ungdom Sigrid Friis Proschowsky 8 4,6% 20 11,4% 20 11,1%   0   0,3%
Liberal Alliances Ungdom Carl Andersen 13 7,5% 24 13,5% 18 9,9%   6   3,6%
Dansk Folkepartis Ungdom Chris Bjerknæs 37 22,2% 15 8,4% 15 8,4%   0   8,4
SF Ungdom Jacob Klivager Vestergaard 7 4,2% 9 5,3% 10 5,7%   1   0,4 %
Socialistisk UngdomsFront Kollektiv ledelse 14 7,8% 11 6,1% 8 4,8%   3   1,3%
Alternativets Unge Marius Aggerholm, Emil Ipsen & Astrid Cecilie Budolfsen 9 4,8% 11 6,4% 8 4,6%   3   1,8%
Nye Borgerliges Ungdom Mikkel Bjørn Sørensen IO IO 0 1,4% 0 1,5%   0   0,1 %
Kristendemokratisk Ungdomsparti Jacob Hellwing 0 0,8% IO IO 0 1,3%   0   1,3 %

ReferencerRediger