Rasmus Jarlov
Rasmus Jarlov (født 29. april 1977) var Danmarks erhvervsminister fra 21. juni 2018 - 27. juni 2019, og er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Jarlov sad første gang i Folketinget som suppleant fra 2010 til 2011. Han opnåede ikke valg ved Folketingsvalget 2011, men ved valget i 2015 blev han valgt ind for de Konservative.
Rasmus Jarlov | |
---|---|
![]() | |
Erhvervsminister | |
Embedsperiode 21. juni 2018 – 27. juni 2019 | |
Statsminister | Lars Løkke Rasmussen |
Del af | Regeringen Løkke Rasmussen III |
Foregående | Brian Mikkelsen |
Efterfulgt af | Simon Kollerup |
Medlem af Folketinget valgt i Lyngbykredsen Rødovrekredsen | |
Nuværende | |
Overtaget embede 12. januar 2010 - 15. september 2011 18. juni 2015 | |
Folketingskandidat | |
Valgkreds |
Gentoftekredsen Lyngbykredsen |
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (Orlov)[1] | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. januar 2010 | |
Personlige detaljer | |
Født |
29. april 1977 (45 år) Aarhus, Danmark |
Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
Uddannelsessted | Copenhagen Business School |
Links | |
www.jarlov.dk | |
Biografi på folketinget.dk ![]() | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Han udnævntes til erhvervsminister efter Brian Mikkelsens afgang den 21. juni 2018.
BaggrundRediger
Rasmus Jarlov blev født i Aarhus som søn af Carsten Jarlov og Lisbeth Jarlov. Rasmus Jarlov blev matematisk student fra Ordrup Gymnasium i 1996 og cand.merc. i anvendt økonomi og finansiering fra Copenhagen Business School i 2003. Mellem 1996 og 1998 var han reserveofficer. I 2004 blev Jarlov ansat i Novo Nordisk, hvor han indtil 2006 var i deres "graduate program". I 2007 blev han teamleder, en stilling han havde frem til 2010.[2]
Efter at han forlod Folketinget ved Folketingsvalget 2011, startede han vognmandsvirksomheden Hamlet Tours, der udbyder sightseeing-ture til fortrinsvis historiske destinationer. Virksomheden eksisterer stadig[3] Virksomhedens bus brændte ned i november 2014.[4]
Jarlov er desuden forelæser i finansiering på Copenhagen Business School.[5] I 2007 blev han optaget som medlem nr. 367 i De Berejstes Klub og har i skrivende stund besøgt 150 forskellige lande.[2]
PolitikRediger
Jarlovs politiske karriere begyndte som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Bispeengkredsen i 2005, hvor han blev 2. suppleant. Han stillede op igen ved folketingsvalget 2007, denne gang i Rødovrekredsen, hvor han blev 1. suppleant.[kilde mangler] Han stillede i 2009 op til Københavns Kommunes borgerrepræsentation og blev valgt med over 2.000 personlige stemmer.[6] Da Connie Hedegaard 12. januar 2010 nedlagde sit mandat, blev han medlem af Folketinget. Han har været Konservatives kirke- og uddannelsesordfører.[kilde mangler] Jarlov blev ikke genvalgt ved Folketingsvalget 2011. Med 3.372 personlige stemmer havde han blandt de konservative modtaget næstflest personlige stemmer i Københavns Storkreds efter Per Stig Møller.[7]
Ved folketingsvalget 2015 kandiderede Jarlov for Det Konservative Folkeparti i Lyngbykredsen og Rødovrekredsen.[8][9] Han blev igen valgt ind i Folketinget ved valget den 18. juni 2015 med 3419 personlige stemmer.[10]
Den 20. juni 2018 annoncerede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Brian Mikkelsen stoppede som erhvervsminister for at blive direktør i interesseorganisationen Dansk Erhverv.[11] Samme dag blev det oplyst. at Rasmus Jarlov ville blive udnævnt til ny erhvervsminister. Han tiltrådte som minister den 21. juni 2018.[12]Ved folketingsvalget 2019 fik Jarlov 10.270 personlige stemmer.
Rasmus Jarlov har blandt andet agiteret mod Ungdomshuset[13] og for kørselsformidlingsselskabet Uber, hvor han mente at firmaet var "til gavn for forbrugerne".[14] Det var på et tidspunkt hvor anklagemyndigheden havde rejst tiltale mod Uber for medvirken til overtrædelse af Taxaloven.[15]
Noter og referencerRediger
- ^ Rasmus Jarlov (Fravær)
- ^ a b Rasmus Jarlov på Folketingets hjemmeside
- ^ Virksomhedens hjemmeside
- ^ Charlotte Bo Qvist (13. november 2014). "Konservativ politikers bus brændt ned". BT.
- ^ Ritzau (20. juni 2018). "Rasmus Jarlov bliver ny erhvervsminister". Fyens Stiftstidende.
- ^ "Kommunalvalg. Personlige stemmer. København Kommune".
- ^ "Folketingsvalg torsdag 15. september 2011". Danmarks Statistik.
- ^ Rasmus Jarlov bliver spidskandidat i Rødovre
- ^ Jarlov ny folketingskandidat i Lyngby
- ^ "DR.dk: Valg 2015 - Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov". Arkiveret fra originalen 30. juni 2015. Hentet 28. juni 2015.
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/farvel-til-politik-brian-mikkelsen-skal-vaere-direktoer-i-dansk-erhverv
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/rasmus-jarlov-bliver-ny-erhvervsminister
- ^ Jarlov, Rasmus (1. marts 2012). "Ungdomshusets sejrrige hykleri". Politiken. Hentet 10. marts 2016.
- ^ Rasmus Jarlov (10. december 2015). "Det danske system må ændres, så der er plads til Uber – ikke omvendt". Berlingske.
- ^ Mikkel Thastum (2. december 2016). "Anklagemyndigheden rejser straffesag mod Uber". Anklagemyndigheden.
Eksterne henvisningerRediger
- Rasmus Jarlovs hjemmeside
- Rasmus Jarlovs youtube kanal
- Rasmus Jarlov på Folketingets hjemmeside
- Københavns Kommunes side om Rasmus Jarlov Arkiveret 7. januar 2012 hos Wayback Machine
Wikiquote har citater relateret til: |