Folketingsvalget 2007

Folketingsvalget tirsdag den 13. november 2007 blev udskrevet fra Folketingets talerstol af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen onsdag den 24. oktober 2007. Ved valget opstillede 795 kandidater for ni partier samt 13 kandidater uden for partierne.

Folketingsvalget 2007
Kongeriget Danmark
← 2005
medlemmer
Tirsdag d. 13. november 2007
(Folketingsmedlemmer valgt i 2007)
2011 →

Der stemtes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 86,6 % (hele Kongeriget)

Parti Leder % Valgt ±
Venstre Anders Fogh Rasmussen 26,2 46 -6
Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt 25,5 45 -2
Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard 13,9 25 +1
Socialistisk Folkeparti Villy Søvndal 13,0 23 +12
Konservative Bendt Bendtsen 10,4 18 0
Radikale Venstre Margrethe Vestager 5,1 9 -8
Ny Alliance Naser Khader 2,8 5 Nyt
Enhedslisten Kollektivt lederskab 2,2 4 -2
Færøerne
Tjóðveldi Høgni Hoydal 25,4 1 0
Sambandsflokkurin Kaj Leo Johannesen 23,5 1 +1
Grønland
Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt 32,5 1 0
Siumut Hans Enoksen 32,5 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister Ny statsminister
Anders Fogh Rasmussen
Venstre
Anders Fogh Rasmussen
Venstre

Valgets resultat blev, at de hidtidige regeringspartier Venstre og Det Konservative Folkeparti sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti samt det færøske Sambandsparti i alt lige nøjagtig opnåede det snævrest mulige flertal på 90 mandater. Dermed kunne Anders Fogh Rasmussens danne sin tredje VK-regering.

Begrundelsen for at udskrive valget over et år før den hidtidige valgperiodes udløb var med statsministerens ord "at rense luften".[2] Der forestod flere store forhandlinger, som ville blive besværliggjorte af valgrygter, der kunne foranledige de potentielle forligspartier til at stille for mange og reelt uopfyldelige krav med henblik på en eventuel valgkamp.

Valgresultatet redigér

Partier Partileder Stemmer % Mandater +/ –
Danmark
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) Anders Fogh Rasmussen 908.472 26,2% 46 –6
Socialdemokraterne (A) Helle Thorning-Schmidt 881.037 25,5% 45 –2
Dansk Folkeparti (O) Pia Kjærsgaard 479.532 13,9% 25 +1
Socialistisk Folkeparti (F) Villy Søvndal 450.975 13,0% 23 +12
Det Konservative Folkeparti (C) Bendt Bendtsen 359.404 10,4% 18 ±0
Det Radikale Venstre (B) Margrethe Vestager 177.161 5,1% 9 –8
Ny Alliance (Y) Naser Khader 97.295 2,8% 5 ny
Enhedslisten (Ø) Kollektivt lederskab 74.982 2,2% 4 –2
Kristendemokraterne (K) Bodil Kornbek 30.013 0,9% 0 ±0
Løsgængere 549 0,0% 0 ±0
Subtotal 3.459.420 100,0% 175
Færøerne
Tjóðveldi (Republikanerne) (E) Høgni Hoydal 5.949 25,4% 1 ±0
Sambandsflokkurin (Sambandspartiet) (B) Kaj Leo Johannesen 5.413 23,5% 1 +1
Fólkaflokkurin (Folkeflokken) (A) Jørgen Niclasen 4.726 20,5% 0 -1
Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) (C) Jóannes Eidesgaard 4.702 20,4% 0 ±0
Miðflokkurin (Midterpartiet) (H) Álvur Kirke 1.577 6,8% 0 ±0
Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet) (D) Kári P. Højgaard 797 3,5% 0 ±0
Subtotal 23.164 100% 2 -
Grønland
Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt 7,107 33.5% 1 ±0
Siumut Hans Enoksen 6.658 31,4% 1 ±0
Atassut Finn Karlsen 4.004 18,9% 0 ±0
Demokraatit Per Berthelsen 3.436 16,2% 0 ±0
Subtotal 21.205 100% 2 -
Total (Valgdeltagelse: 86,6 %) 179 mandater
 
Mandaternes fordeling grafisk. Fra venstre: Enhedslisten, SF, Socialdem., Radikale, Færøerne og Grønland, Ny Alliance, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. I praksis sidder Socialdem. helt til venstre og Konservative helt til højre i Folketingssalen.

Socialistisk Folkeparti blev valgets store vinder og gik fra 11 til 23 mandater. Dansk Folkeparti fortsatte sin fremgang, idet de vandt et ekstra mandat og fik 25. Ny Alliance, der stillede op for første gang, kom ind med 5 mandater, hvilket var noget lavere end det, meningsmålingerne havde spået kort efter partiets stiftelse tilbage i foråret. Den store taber blev Det Radikale Venstre, der blev næsten halveret, idet de gik fra 17 til 9 mandater. Venstre tabte 6 mandater og fik 46 mandater. Socialdemokraterne tabte 2 mandater og fik 45 mandater på baggrund af en stemmeandel ikke set lavere siden 1906. Enhedslisten tabte 2 mandater men klarede spærregrænsen og fik 4 mandater. Det Konservative Folkeparti fik uændret 18 mandater men kunne dog mønstre en minimal fremgang i stemmer. Kristendemokraterne, der var røget ud ved sidste valg, kom ikke ind men måtte tværtimod konstatere næsten en halvering af stemmerne på partiet. 21. juni 2010 meldte Per Ørum Jørgensen sig ind i partiet, så det derved er repræsenteret[7]. De to grønlandske mandater gik til Siumut og Inuit Ataqatigiit. På Færøerne genvandt Tjóðveldi det ene mandat, mens Sambandsflokkurin vandt det andet fra Fólkaflokkurin.

Stemmefordeling
Venstre
  
26.2%
Socialdemokraterne
  
25.5%
Dansk Folkeparti
  
13.9%
Socialistisk Folkeparti
  
13.0%
Det Konservative Folkeparti
  
10.4%
Det Radikale Venstre
  
5.1%
Ny Alliance
  
2.8%
Enhedslisten
  
2.2%
Kristendemokraterne
  
0.9%

Partier der havde arbejdet på at stille op redigér

Dertil kommer en række mindre kendte partier, som havde fået godkendt underskriftsblanketter.[5]

Der skulle 19.341 gyldige underskrifter (1/175 af de gyldige stemmer fra forrige folketingsvalg) før et parti kunne stille op.[6]

Personlige Stemmer Top 10 redigér

(stemmetallet fra folketingsvalget i 2005 i parentes)

Se også redigér

Valgets gang redigér

Statsministeremner og dronningerunde redigér

 
Valgplakaterne satte som sædvanlig sit præg på landet, her København.

Grundloven giver i princippet Dronning Margrethe 2. mulighed for at udnævne hvem som helst til statsminister, så længe Folketinget ikke udtaler sin mistillid til vedkommende (såkaldt negativ parlamentarisme). I praksis falder valget dog som regel på en af partilederne og af gode grunde så vidt muligt den, der kan samle et flertal bag sig. Ved dette valg samlede interessen sig om siddende statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre) og oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne). Anders Fogh Rasmussen støttedes af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Ny Alliance, mens Helle Thorning-Schmidt støttedes af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne. (Det Radikale Venstre havde en overgang i den forgangne valgperiode peget på daværende leder Marianne Jelved som deres statsministerkandidat, men frafaldt siden dette krav.)

Ny Alliance krævede et par gange under valgkampen dronningerunde, men modererede begge gange dette krav.[7]

Ny Alliances krav om dronningerunde ville blive aktuelt, hvis regeringen mistede det flertal den havde sammen med Dansk Folkeparti.

Valgets udgang redigér

Sammenlagt fik regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti og støttepartiet Dansk Folkeparti 89 mandater. Dertil kommer det færøske Sambandspartis mandat Edmund Joensen, der også støtter regeringen og dermed lige nøjagtig giver dem det fornødne flertal på 90 mandater.[8] En dronningerunde var derfor ikke umiddelbar nødvendig, og Anders Fogh Rasmussen indbød i stedet Dansk Folkeparti og Ny Alliance til forhandlinger.[9] Disse resulterede 23. november 2007 i dannelses af Anders Fogh Rasmussens tredje regering bestående af 12 Venstrefolk og 7 konservative.

Det nyvalgte Folketing holdt sit første møde 27. november 2007, hvor Svend Auken i sin egenskab af længstsiddende medlem bød velkommen og forestod valget af Thor Pedersen som midlertidig formand. Efter en kort redegørelse fra statsministeren nedsattes et foreløbigt Udvalg til Prøvelse af Valgene.[10] Dette indstillede ved mødet dagen efter at valget godkendtes, hvilket blev enstemmigt vedtaget. Herefter udsattes mødet, således at de for første gang valgte medlemmer som krævet kunne skrive under på at ville holde Grundloven. Ved mødets genoptagelse sattes Folketinget med præsidium og udvalg. Den hidtidige formand for Folketinget, Christian Mejdahl var ikke genopstillet, hvorfor ny formand skulle vælges. Eneste indstillede kandidat var Thor Pedersen, der med støtte fra alle partier undtagen Enhedslisten valgtes. De øvrige valg til næstformænd, tingsekretærer, udvalg og råd skete traditionen tro uden sværdslag.[11]


Eksterne kilder/henvisning redigér

  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 13. november 2007.
  2. ^ Folketingsvalget 2007, Danmarkshistorien.dk, arkiveret fra originalen 19. marts 2016, hentet 15. maj 2015
  3. ^ "CD ude af valgkampen på forhånd". Politiken. 24. oktober 2007. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2007. Hentet 24. oktober 2007.
  4. ^ "Liberalister når ikke at opstille". TV 2. 24. oktober 2007. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2007. Hentet 24. oktober 2007.
  5. ^ "Oversigt over godkendte partinavne fra kommunaljuridisk kontor, Indenrigs- og Sundshedsministeriet". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2007. Hentet 26. oktober 2007.
  6. ^ "Valg". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2007. Hentet 11. november 2007.
  7. ^ Khader: Fogh må gå af efter valget Arkiveret 9. november 2007 hos Wayback Machine, Politiken, 8. november 2007.
  8. ^ Færøerne sikrer Fogh nyt VKO-flertal Arkiveret 14. november 2007 hos Wayback Machine, Politiken, 14. november 2007
  9. ^ Fogh indkalder Khader og Kjærsgaard til forhandlinger Arkiveret 14. november 2007 hos Wayback Machine, Politiken, 14. november 2007.
  10. ^ Referat af Folketinget møde 27. november 2007 (Webside ikke længere tilgængelig)
  11. ^ Referat af Folketingets møde 28. november 2007 (Webside ikke længere tilgængelig)