Reimar Hans von Bülow

dansk officer (1656-1712)

Reimar Hans von Bülow (døbt 22. juni 1656 i Dorfkirche Proseken, Mecklenburg-Schwerin, død 20. december 1712 ved Gadebusch) var en dansk officer, der steg til generalmajor.

Reimar Hans von Bülow
Født1656 Rediger på Wikidata
Gägelow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død20. december 1712 Rediger på Wikidata
Slaget ved Gadebusch, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedStadtkirche St. Jakob und St. Dionysius (Gadebusch) Rediger på Wikidata
BørnEngelke von Bülow,
Ludwig Wilhelm von Bülow Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversität Rostock Rediger på Wikidata
BeskæftigelseOfficer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han blev født i Mecklenburg og var en søn af Engelke von Bülow og Dorothea von Negendanck. Efter faderen arvede han godset Wischendorf. Allerede 1683 blev han kaptajn og kompagnichef ved det dragonregiment, som Valdemar Løvendal oprettede samme år, og gjorde tjeneste ved dette i Norge og Holsten, til han 1694 blev major i Garden til Fods. I året 1700 blev han generaladjudant hos hertug Ferdinand af Württemberg, der havde kommandoen i Holsten under stridighederne med Holsten-Gottorp. Året efter blev han oberstløjtnant ved sit gamle regiment, der nu kaldtes Livregiment Dragoner, men fulgte senere det dragonregiment, der med de danske hjælpetropper gik til Italien og Ungarn i kejserlig tjeneste. 1708 vendte han imidlertid hjem som oberst og chef for dette, det såkaldte ungarske, rytterregiment og udmærkede sig i høj grad i spidsen for det i det ulykkelige slag ved Helsingborg 10. marts 1710. Han blev samme år brigader, kort efter at han atter var blevet chef for Livregiment Dragoner. Han deltog senere i krigen i Mecklenburg og Pommern og kæmpede med stor tapperhed ved Gadebusch 20. december 1712, hvor han faldt dødelig såret. Han blev begravet i Gadebusch Kirke.

Han var gift med Sophie Elisabeth von Bibow, datter af Hardenack von Bibow og Elisabeth Anna von Wintersheim og far til Ludwig Wilhelm von Bülow, Carl Gustav von Bülow og Engelke von Bülow.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.