Civilization (serie)

Civilization-serien er et turbaseret strategispil lavet af Sid Meier, som går ud på at opbygge et stort imperium fra bunden. Spillet starter i forhistorisk tid og begynder 4.000 årtusinde f.v.t., hvor spilleren tager styringen og skal forsøge at udvide og udvikle deres imperium igennem tidsaldrene indtil nutiden og nær fremtid. Spilleren er i konkurrence med andre civilisationer mellem en til syv i det første spil og helt op til 31 i den nyeste udgave. Spillet kan vindes enten ved at udrydde de andre konkurerende civilisationer eller ved at vinde rumkapløbet, sidst i spillet og derved blive den første civilisation, som ankommer sikkert til den nærmeste stjerne Alfa Centauri. I de efterfølgende spil er der tilføjet en del andre metoder at vinde på, f.eks. en kultursejr ved at udbrede din civilisation ved at bygge biblioteker, templer, og erobre land, og en diplomatisk sejr, hvor man bliver valgt til generalsekretær for FN. Det originale Civilization, der generelt er anerkendt som en pioner inde for sin genre, er et singleplayerspil, men har senere set en multiplayerdel, CivNet, og både Civilization II, III, IV, V og VI understøtter multiplayer. Civilization III og IV, med udvidelsespakkerne Play the Word/Conquests, tilbyder også forskellige multiplayerspilletyper. I III og IV-udgaverne er visse funktioner delt mellem to enheder: nybyggere, der kun kan bygge nye byer, og arbejdere, der kan bygge, anlægge og udvikle områderne omkring og mellem byerne (f.eks. bygge veje, jernbaner, miner, landbrug etc.).

Civilization
Genrer Turbaseret strategispil
Udviklere MicroProse
Activision
Firaxis Games (nuværende)
Udgivere MicroProse
Activision
Infogrames Entertainment, SA
2K Games (nuværende)
Skabere Sid Meier
Platforme Hovedserien:
Microsoft Windows, Linux, OS X
Spin-offs:
Xbox 360, PlayStation 3, Wii, iOS, Android, Nintendo DS, Windows Phone, Facebook Platform, PlayStation Vita
Første udgivelse Civilization
1991
Seneste udgivelse Civilization VI
21. oktober 2016

Inspiration redigér

Sid Meier indrømmer at have "lånt" mange af teknologitræsidéerne fra et brætspil, også ved navn Civilization (udgivet i England i 1980 af Hartland Trefoil (senere af producenten Gibson Games), og i USA i 1981 af Avalon Hill). De tidligere versioner indeholdt endda et reklame- og bestillings-seddel på brætspillet. Ironisk nok findes der i dag et brætspil ved navn Civilizaton baseret på computerspillet.

Titler i Civilization serien
Titel Udgivelse Note
Civilization 1991 Spillet var porteret til Super Nintendo i 1995, der gjorde dét det første spillekonsol udgivelse af serien.
CivNet 1995 En remake med forbedret grafik og lyd, der understøtter Microsoft Windows 3.1 og Windows 95.
Civilization II 1996 Spillet var porteret til PlayStation i 1999.
Civilization II: Conflicts in Civilization 1996 Den første udvidelsespakke til Civilization II.
Civilization II: Fantastic Worlds 1997 Den anden udvidelsespakke til Civilization II.
Civilization II: Test of Time 1999 Inkludere det original Civilization II plus nye scenarios og forbedrede funktioner, herunder et "rumvæsen" landskab.
Civilization III 2001
Civilization III: Play the World 2002 Den første udvidelsespakke til Civilization III.
Civilization III: Conquests 2003 Den anden og sidste udvidelsespakke til Civilization III.
Civilization IV 2005
Civilization IV: Warlords 2006 Den første udvidelsespakke til Civilization IV.
Civilization IV: Beyond the Sword 2007 Den anden udvidelsespakke til Civilization IV.
Civilization IV: Colonization 2008 Et spin-off baseret på Sid Meiers 1994 spil, Colonization.
Civilization Revolution 2008 Den anden konsoludgivelse, men det første spil i serien designet specielt til konsol and iOS; ikke udgivet til PC eller Mac.
Civilization World 2011 Et komplet Civilization spil til Facebook. Spillet udgik i 2013.
Civilization V 2010
Civilization V: Gods & Kings 2012 Den første udvidelsespakke til Civilization V.
Civilization V: Brave New World 2013 Den anden udvidelsespakke til Civilization V.
Civilization: Beyond Earth 2014[1] Den spirituelle efterfølger til Alfa Centauri.
Civilization VI 2016[2] Den nuværende flagskib version af den PC-baserede Civilization serie.

Indflydelse redigér

Spilserien har været et af de mest populære strategispilserier nogensinde, og har stadig en loyal skare af fans. Spillets popularitet kan beskrives ud fra den observation, at den gennemsnitlige levetid for et typisk produkt i computerspilsbranchen er 6 måneder, mens Civilization, med sine efterfølgere, har overlevet over halvandet årti med eksemplarer af spillet stadig stående på hylder rundt omkring i butikker verden over. Spillets popularitet har også startet en del frie softwareprojekter, så som FreeCiv, C-evo og har inspireret en række spil fra andre producenter.

I 1992 vandt Civilization Origins Award-prisen for Bedste Militær- og Strategicomputerspil i 1991.

I november 1996 i Computer Gaming Worlds årsdagsudgave, var Civilization valgt som nr. 1 på deres liste over de 150 bedste spil nogensinde.

Lignende spil redigér

I 1994 lavede Sid Meier et lignende spil kaldet Colonization. Colonization er rent gameplaymæssigt meget lig Civilization, men blev aldrig helt så populært. Spillet er ikke så omfattende, og omhandler kun koloniseringen af den nye verden, fra starten af 1600-tallet. Her kan spilleren vælge at kolonisere Amerika eller et tilfældigt genereret kontinent. Spillet er blevet kritiseret for ikke at inddrage Amerikas brug af slaver og er derfor ikke så historisk korrekt, hvilket ellers er en af styrkerne ved Civilization.

I 2008 blev en moderniseret udgave af Colonization udgivet: Civilization IV: Colonization. Som titlen antyder, er denne udgivelse baseret på grafik- og spilmotoren i Civilization IV, og er mere eller mindre en modificeret udgave af Civilization IV.

Spillet Alfa Centauri er også et spil af Sid Meier i samme genre, men med et futuristisk rumtema. Meget af interfacet og gameplayet blev senere flettet ind i Civilization III.

Civilisationer redigér

I de forskellige spil, antager man rollen som leder af en civilisation med en startby, der er ens hovedstad. Der har været næsten 50 forskellige civilisationer, med 110 forskellige ledere i de forskellige spil:

Civilisation Leder Hovedstad
Det tysk-romerske Rige Karl den Store Würzburg
Finland Mannerheim Helsinki
Norge Harald Hårderåde Oslo
Belgien Leopold 1. Brussels
Mayaerne Pacal den Store Palenque
Holland Vilhelm den Tavse Amsterdam
Sverige Gustav 2. Adolf Stockholm
Danmark Harald Blåtand København
Amerika George Washington Washington
Aztekerne Montezuma Tenochtitlan
Kina Wu Zetain Beijing
Egypten Ramses 2. Theben
England Elizabeth 1. London
Frankrig Napoleon Bonaparte Paris
Tyskland Otto von Bismarck Berlin
Grækenland Alexander den Store Athen
Indien Mahatma Gandhi Delhi
Marokko Ahmad Al-Mansur Marrakech
Portugal Maria 1. Lissabon
Mongoliet Genghis Khan Karakhorum
Persien Dareios 1. Persepolis
Romerriget Cæsar Augustus Rom
Rusland Katarina 1. Moskva
Zuluer Shaka Zulu Ulundi
Babylonien Nebukadnesar II Babylon
Assyrien Ashurbanipal Assur
Brasilien Pedro 2. Rio de Janeiro
Byzantium Theodora Konstantinopel
Japan Oda Nobunaga Kyoto
Korea Sejong the Great Seoul
Inkaerne Pachacuti Cusco
Spanien Isabella 1. Madrid
Polynesien Kamehameha 1. Honolulu

Referencer redigér

  1. ^ Beyond Earth announcement trailer på Sid Meier's Civilization kanalYouTube
  2. ^ Morten Greve (21. oktober 2016). "Historiske spil hitter: I dag kommer to af de mest populære i nye udgaver". DR. Hentet 6. december 2016.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne computerspilsrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.