Åbn hovedmenuen

Spinat er en etårig grøntsag som dyrkes for dens spiselige grønne blade. Af beslægtede arter kan nævnes Bede-slægten (bl.a. rødbede, sukkerroe og bladbede) og Gåsefod-slægten (bl.a. Quinoa og Hvidmelet Gåsefod), der ligesom spinat alle hører til Amarant-familien (tidl. Salturt-familien).

Almindelig Spinat
Almindelig Spinat (Spinacia oleracea), hunlig plante Foto: Rasbak
Almindelig Spinat (Spinacia oleracea), hunlig plante
Foto: Rasbak
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Caryophyllales Nellike-ordenen
Familie Amaranthaceae Amaranth-familien
Slægt Spinacia (Spinat-slægten)
Art Spinacia oleracea
Videnskabeligt artsnavn
Spinacia oleracea
Hjælp til læsning af taksobokse

HistorieRediger

Spinat dyrkedes allerede for over 2000 år siden i Persien[1] og er derefter blevet bragt til andre verdensdele som kulturplante. Den blev i år 647 bragt til Kina fra Nepal som en gave. Fra disse lejligheder stammer de første kendte kilder, der omtaler spinat. De er skrevet på kinesisk og omtaler spinaten som "persisk urt"[2]. Vores navn "spinat" stammer fra oldfransk "espinache", som lyder lidt som det arabiske navn for spinat[3].

BotanikRediger

LivscyklusRediger

Vilde arter af spinat vokser bl.a. i Den frugtbare halvmåne (område i Sydvestasien), hvorfra spinaten oprindeligt stammer. Planterne har tilpasset sig de varme somre dér ved at gå i stok og slå frø, inden det bliver alt for varmt. Det er dagslængden, der sætter frøsætningen i gang. Varme eller en overgang fra mildt til varmt vejr accelererer denne. Efter frøsætningen visner spinaten bort, og frøenes spiring (der aktiveres af lavere temperaturer) starter først om efteråret. Vinter sløver væksten ned, men planterne overvintrer,[4] og livscyklen gentager sig med frøsætning, når dagslængden igen er tilpas lang.

FormeringRediger

Spinat har separate hanblomster (med pollenproducerende støvdragere) og hunblomster (med støvfangere). Spinat vindbestøves og pollen har en rækkevidde på ca. 1 km. I en spinatpopulation kan findes fire typer planter[4]: - hunplanter: har kun hunblomster. Kan dog, ved mangel af pollen, skifte køn og producere hanblomster - hanplanter (extreme males): har kun hanblomster, er små, går tidligt i stok og kun blomster og ingen blade på den øverste del af stilken. Producerer store mængder pollen i kort periode. - hanplanter (vegetative males): har kun hanblomster, og blade på alle dele af stilken. Går senere i stok og producerer mindre mængder pollen over længere periode. - planter med en blanding af han og hun blomster

TyperRediger

Spidsfrøede (prickly seeded) er de ældste, mens rundfrøede (round seeded, smooth seeded) er mest udbredt i dag[1]. Flat leaf (flade blade) anvendes mest til forarbejdning og savoy (krøllede blade) sælges frisk[5]. Babyspinat (tidligt høstede, små blade) sælges frisk.

HybridspinatRediger

For en generel diskussion af fordele og ulemper ved F1-hybrider frem for traditionelle frøægte afgrøder (OP-afgrøder), se artiklen om F1-hybrider.

F1-hybridspinat er første generation af krydsningen mellem to rene linjer med særligt udvalgte egenskaber. De fremkomne hybridplanter er genetisk ens og har en række landbrugsmæssige fordele (udover ensartetheden kan det være særligt stort udbytte, modstandsdygtighed overfor sygdomme etc.). I 2006 blev 5650 ha landbrugsjord brugt til produktion af hybridspinatfrø, hvilket svarer til 75% af produktionen af hybridspinatfrø på verdensbasis[6].

Egenskaber og ernæringRediger

Spinat
 
En kasse spinatblade
Næringsværdi pr. 100g
Energi 104 kJ (25 kcal)
 Fedt 0.6 g
 Kulhydrater 3.2 g
 Protein 2.6 g
Vitaminer
Vitamin A ækv.
(39%)
4190 μg
Tiamin (B1)
(9%)
0.095 mg
Riboflavin (B2)
(18%)
0.240 mg
Niacin (B3)
(5%)
0.700 mg
Pantotensyre (B5)
(5%)
0.300 mg
Vitamin B6
(18%)
0.220 mg
Biotin (B7)
(4%)
1.60 µg
Folat (B9)
(110%)
220 μg
Vitamin C
(72%)
54.0 mg
Vitamin K
(862%)
560 μg
Mineraler
Fosfor
(7%)
41.3 mg
Jern
(41%)
4.50 mg
Kalium
(13%)
449 mg
Kobber
(8%)
0.073 mg
Krom
(5%)
9.30 µg
Magnesium
(7%)
26.0 mg
Mangan
(34%)
1.70 mg
Natrium
(2%)
41.0 mg
Selen
(0%)
0.100 µg
Zink
(16%)
1.10 mg
Andre bestanddele
Vand 91.7 g
Histamin 2.60 mg
Tyramin 0.100 mg
Spermidin 34.5 mg
Serotonin 0.010 mg
DTU Fødevareinstituttet

JernindholdRediger

Spinat har for grøntsager et relativt højt jernindhold på 4.5 mg/100g.[7] Tidligere har det være antaget, at jernindholdet var fantastisk højt, og at spinat skulle være en særlig sund grøntsag, delvis baseret på en kommafejl i måleresultater fra dr. E von Wolf i 1870. Tegneseriehelten Skipper Skræk spiste netop spinat for at opnå overnaturlige kræfter (fra 1932). Først 67 år senere, i 1937, blev det opdaget, at fejlen havde tidoblet det faktiske jernindhold. Da spinatens indhold af oxalsyre hæmmer kroppens optagelse af jern og kalcium, må det siges at være en myte, at spinat er nogen god jernkilde.[8] Fejlen fik omtale i British Medical Journal i 1981, og har tjent som et hyppigt anvendt eksempel på vigtigheden af akademisk nøjagtighed. Imidlertid er historien om kommafejlen selv en myte. Da nogen begyndte at lede efter tidsskriftet, hvor kommafejlen angivelig stod trykt, viste det sig, at tidsskriftet slet ikke fandtes.[9]

OxalsyreRediger

Spinat har et relativt højt indhold af oxalsyre på ca. 1g/100g.[10] Oxalsyre fælder ud sammen med jern og kalcium, så disse mineraler bliver utilgængelige for kroppen. Det kan også give en fornemmelse af ru tænder. For at undgå denne og oxalsyrens sundhedsmæssige ulemper (se artiklen om oxalsyre), kan spinaten evt. koges sammen med kalciumholdige fødevarer (fx mælkeprodukter) eller med nonoxal (der består af kalciumklorid) for at neutralisere syren.

Nitrat og nitritRediger

I spinat findes nitrat, som visse bakterier kan omdanne til det sundhedsskadelige nitrit. Spinatens indhold af nitrat stimulerer to proteiner, og ved forsøg med mus gav stimuleringen af disse proteiner betydeligt større muskler.[11]

Rå eller kogtRediger

Ved kogning skrumper spinat betragteligt, og bladene bliver bløde og slappe. Samtidig ødelægges mange næringsstoffer i spinat. Måske derfor er det blevet populært at spise den rå. I 2006 blev godt 200 mennesker i USA smittet af kolibakterier ved at have spist frisk spinat.[12] Kolibakterierne stammede fra dyregødning. Denne (ikke alenestående) hændelse har vist, at der er en risiko forbundet med at spise frisk spinat.

AnvendelserRediger

Kan anvendes i supper, som tilbehør (f.eks. smørdampet eller stuvet) eller rå i salater.

Spinat bruges også som farvestof i pasta.

OrdsprogRediger

At jokke i spinaten: At begå en dumhed.

FodnoterRediger