Wikipedia

Dmitrij Pavlovitj af Rusland

russisk storfyrste
(Omdirigeret fra Storfyrst Dmitrij Pavlovitj af Rusland)

Dmitrij Pavlovitj af Rusland (russisk: Дмитрий Павлович Романов; tr. Dmitrij Pavlovitj Romanov) (18. september 1891 — 5. marts 1942) var en russisk storfyrste fra Huset Romanov, der var sønnesøn af tsar Aleksandr 2. og fætter til tsar Nikolaj 2. af Rusland. Han er i dag mest kendt for at have deltaget i mordet på Rasputin i Sankt Petersborg i 1916 og for sin affære med Coco Chanel i 1920'erne.

Dmitrij Pavlovitj af Rusland
Storfyrste af Rusland
Ægtefælle Audrey Emery (morg.) (g. 1926)
Børn
Fulde navn Dmitrij Pavlovitj Romanov
Hus Huset Holsten-Gottorp-Romanov
Far Pavel Aleksandrovitj af Rusland
Mor Alexandra af Grækenland
Født 18. september 1891(1891-09-18)
Iljinskoje nær Moskva, Russiske Kejserrige
Død 5. marts 1942 (50 år)
Davos, Schweiz
Religion Russisk ortodoks

Storfyrst Dmitrij var søn af storfyrst Pavel af Rusland og prinsesse Alexandra af Grækenland. Hans opvækst var præget af hans mors død i barselsseng ved hans fødsel og hans far landsforvisning fra Rusland efter at have indgået et ikke-jævnbyrdigt ægteskab i 1902.

Sammen med blandt andre sin ven fyrst Feliks Jusupov deltog Storfyrst Dmitrij i 1916 i mordet på mystikeren Rasputin, der blev anset for at have en unødigt stor og skadelig indflydelse på det russiske kejserpar. Efter mordet blev han forvist til Kaukasus af sin fætter tsar Nikolaj 2. af Rusland. Under den Russiske Revolution kunne han i 1918 flygte via Iran til Vesteuropa, hvor han tilbragte resten af livet i eksil.

Biografi redigér

Fødsel og familie redigér

  Uddybende artikel: Huset Holstein-Gottorp-Romanov
 
Dmitrijs forældre: Storfyrst Pavel af Rusland og hans første hustru Alexandra af Grækenland i 1889.

Storfyrst Dmitrij af Rusland blev født den 18. september (jul.: 6. september) 1891 som den eneste søn og det andet barn af Storfyrst Pavel Aleksandrovitj af Rusland og hans første hustru Alexandra af Grækenland.[1] Dmitrijs far var den yngste søn af Kejser Aleksandr 2. af Rusland og Marie af Hessen og ved Rhinen, mens hans mor var datter af Kong Georg 1. af Grækenland og Olga Konstantinovna af Rusland.[2] Gennem sin far var han fætter til den senere tsar Nikolaj 2. af Rusland, mens han gennem sin mor var oldebarn af kong Christian 9. af Danmark

 
Godset Iljinskoje ved Moskva-floden udenfor Moskva i begyndelsen af 1900-tallet.

Fødslen fandt sted under tragiske omstændigheder. Storfyrstinde Alexandra var, da hun var syv måneder henne, sammen med Storfyrst Pavel på besøg hos sin svoger Storfyrst Sergej Aleksandrovitj på hans gods Iljinskoje udenfor Moskva, da fødslen uventet gik i gang. Dagen inden fødslen var hun faldet, mens hun under en spadseretur med nogle venner ved Moskva-floden hoppede om bord i en båd. Under et bal den efterfølgende dag kollapsede hun og fik krampeveer. Dmitrij blev født få timer senere. Der var ingen professionelle til at assistere, og fødslen fik Alexandra til at gå i koma, som hun aldrig vågnede op fra. Hun døde af eklampsi seks dage efter Dmitrijs fødsel.[3] Selv om lægerne ikke regnede med, at den for tidligt fødte søn ville overleve, overlevede han alligevel med hjælp fra sin farbror Storfyrst Sergej, der gav Dmitrij de bade, lægerne foreskrev, svøbte ham i uld og lagde ham i en vugge fyldt med flasker med varmt vand for at regulere hans temperatur, en behandling der var datidens opskrift på at holde for tidligt fødte børn i live.[3]

Opvækst redigér

 
Storfyrst Sergej, Storfyrstinde Elisabeth og Storfyrst Pavel med Pavels to børn, Maria og den nyfødte Dmitrij (på sin fars skød) i 1891.

Ved fødslen havde Dmitrij en ældre søster, Storfyrstinde Maria Pavlovna, med hvem han livet igennem havde et nært forhold. Storfyrst Pavel var så fortvivlet over sin unge kones uventede død, at han i første omgang forsømte sine to små børn.[2] Det blev derfor i høj grad deres farbror, Storfyrst Sergej og hans hustru Elisabeth af Hessen og ved Rhinen, en søster til tsarina Aleksandra Fjodorovna, som selv var barnløse, der kom til at tage sig af de moderløse børn.[2]

 
Storfyrst Pavels palæ ved Nevaen i Sankt Petersborg i 1880'erne.

Som enkemand boede Storfyrst Pavel med sine børn i sit palads i Sankt Petersborg, hvor børnene boede i et børneafsnit på anden sal og blev passet af barnepiger og opvartersker.[4] Børnene tilbragte julen og senere nogle sommerferier hos Storfyrst Sergej og Storfyrstinde Elisabeth, der afsatte et legerum og soveværelser til dem på deres landsted Iljinskoje.

 
Maria og Dmitrij med deres værge og plejefar Storfyrst Sergej.

I 1895 indledte Storfyrst Pavel en affære med en gift kvinde, Olga Valerianovna von Pistolkors. Han formåede at arrangere en skilsmisse for hende, og han giftede sig til sidst med Olga i 1902, mens parret opholdt sig i udlandet. Da Romanov-familiens huslove forbød ethvert ikke-jævnbyrdigt ægteskab, forbød tsar Nikolaj 2. dem at vende tilbage til Rusland, og Pavel fik ikke lov til at tage børnene med sig i eksil.[5] De nu både moderløse og faderløse børn blev herefter sendt til Moskva for at bo fast hos Storfyrst Sergej og Storfyrstinde Elisabeth. Tabet af deres far og den pludselige flytning til Moskva voldte børnene store sorger, og i sine memoirer beskriver storfyrstinde Maria storfyrst Sergej som streng og autoritær og storfyrstinde Elisabeth som kold og uimødekommende.[6]

Den 4. februar 1905 blev storfyrst Sergej, der for nylig var trådt tilbage fra stillingen som generalguvernør i Moskva, myrdet ved et attentat af Ivan Kaljaev, der var medlem af Det Socialrevolutionære Parti.[7] Kaljaev havde, bevæbnet med en hjemmelavet bombe, afbrudt sit første forsøg på at dræbe storfyrst Sergej, da han opdagede Dmitrij og Maria med deres onkel i hans vogn. Efter storfyrst Sergejs død fik Dmitrijs far, storfyrst Pavel, lov til at vende tilbage til Rusland for at deltage i begravelsen. Han bad Nikolaj 2. om at genoprette forældremyndigheden over sine børn, men i stedet udnævnte Nikolaj 2. Sergejs enke storfyrstinde Elisabeth som børnenes værge. Da Storfyrstinde Elisabeth efterfølgende blev nonne, tilbragte Dmitrij herefter en stor del af sin ungdom i selskab med tsar Nikolaj 2. og hans nærmeste familie på Alexander-paladset i Tsarskoje Selo, hvor de næsten betragtede ham som en plejesøn.

Ungdom redigér

 
Storfyrst Dmitrij ved OL i Stockholm i 1912.

Som forventet af de mandlige medlemmer af Huset Romanov, fulgte Storfyrst Dmitrij en militær karriere og tog sin uddannelse på Nikolajevskoje-kavalleriskolen i Sankt Petersborg og blev herefter kornet i Hestgarden. Som en dygtig rytter deltog han i ridebanespringning ved De Olympiske Lege i Stockholm i 1912.[8]

 
Storfyrst Dmitrij i 1910'erne.

Som fætter til tsar Nikolaj 2. indtog han en fremtrædende position ved det russiske kejserlige hof, men han havde ringe interesse i sin militære karriere og levede i stedet det søde liv i det russiske aristokrati.

Verdenskrig og revolution redigér

 
Storfyrst Dmitrij med sin far Storfyrst Pavel under Første Verdenskrig i 1915.

I 1914 brød Første Verdenskrig ud, og som alle medlemmer af Romanov-familien deltog Storfyrst Dmitrij i krigsindsatsen, hvor han deltog i kampagnen i Østpreussen.

Sammen med blandt andre sin ven fyrst Feliks Jusupov deltog Storfyrst Dmitrij i 1916 i mordet på mystikeren Rasputin, der blev anset for at have en unødigt stor og skadelig indflydelse på Nikolaj 2. og kejserinde Aleksandra Fjodorovna. Efter mordet forviste tsar Nikolaj 2. ham til Kaukasus.

Eksil redigér

 
Storfyrst Dmitrij og Coco Chanel i 1920'erne.

Herfra kunne Storfyrst Dmitrij under den Russiske Revolution flygte i 1918 via Iran til Vesteuropa. Efter et kortere ophold i England slog han sig ned i Paris i 1920'erne, hvor han blandt andet havde en kort men meget omtalt affære med den berømte franske modedesigner Coco Chanel.

Som den yngste storfyrste, der havde overlevet Den Russiske Revolution, var han en fremtrædende person i det russiske eksilsamfund. Han var dog ikke interesseret i politik, men støttede i stedet sin fætter Storfyrst Kirill Vladimirovitjs rolle som tronprætendent og familieoverhoved for Huset Romanov.

Ægteskab redigér

 
Bryllupsfotografi af Storfyrst Dmitrij og Audrey Emery i 1926.

Storfyrst Dmitrij giftede sig den 21. november 1926 i Biarritz i Frankrig i et morganatisk ægteskab med den amerikanske arving Audrey Emery, datter af John Josiah Emery og Lela Alexander. I ægteskabet blev der født en søn, Fyrst Pavel Dmitrijevitj Romanovskij-Iljinskij, der senere blev borgmester i byen Palm Beach i Florida. De blev skilt den 1. februar 1937.[1]

Død redigér

Ved udbruddet af Anden Verdenskrig var hans helbred allerede svækket, og han døde 50 år gammel af tuberkulose den 5. marts 1942 i Davos i Schweiz.[1] Han blev i første omgang stedt til hvile på kirkegården Waldfriedhof i Davos. Efter Dmitrijs søster Maria Pavlovna døde i december 1958 udvirkede hans nevø, prins Lennart Bernadotte, at han blev begravet sammen med sin søster i kapellet på hans slot på øen Mainau i Bodensøen i Tyskland.[9]

Referencer redigér

  1. ^ a b c McNaughton, C. Arnold (1973). The Book of Kings: A Royal Genealogy. Vol. 1. London, U.K.: Garnstone Press. s. 310.
  2. ^ a b c Perry & Pleshakov 1999, s. 43.
  3. ^ a b Hayter-Menzies 2012, s. 48.
  4. ^ Van der Kiste 1999, s. 141.
  5. ^ Van der Kiste 1999, s. 166.
  6. ^ Grand Duchess Marie Pavlovna (1931). Education of a Princess (engelsk). The Viking Press.
  7. ^ Hayter-Menzies 2012, s. 50.
  8. ^ "Dmitry, Grand Duke Pavlovich" (engelsk). Olympedia.
  9. ^ "Grand Duke Dmitri Pavlovich Romanov (1891–1942)". findagrave.com (engelsk). Hentet 6. marts 2024.

Litteratur redigér

  • Alexander, Storfyrste af Rusland (1932). Once a Grand Duke (engelsk). London: Cassell. ASIN B000J3ZFL2.
  • Chavchavadze, David (1989). The Grand Dukes (engelsk). Atlantic. ISBN 0-938311-11-5.
  • Crawford, Rosemary and Donald, Michael and Natasha. Scribner, 1997. ISBN 978-0684834306
  • Hall, Coryne & Beeche, Arturo. The Romanovs: An Imperial Tragedy. Royal Collections Volume II. Eurohistory, 2017. ISBN 978-1-944207-07-6.
  • Hayter-Menzies, Grant (2012). "Grand Duke Dimitri Pavlovich". The Other Grand Dukes (engelsk). Eurohistory. ISBN 9780985460396.
  • King, Greg. The Court of the Last Tsar. Wiley, 2006. ISBN 978-0-471-72763-7.
  • King, Greg & Wilson, Penny. The Romanovs Adrift: The Russian Imperial Family in 1913–1919. Eurohistory and Kensington House Books. 2018. ISBN 978-1944207106
  • Grand Duchess Marie of Russia (ed Russell Lord), Education of a Princess - a Memoir, 1930, ASIN: B000K5SJJ4
  • Grand Duchess Marie of Russia, A Princess in Exile, 1932, ASIN: B000TG41CS
  • Nelipa, Margarita. Killing Rasputin: The Murder that Ended the Russian Empire. WildBlue Press, 2017, ASIN: B0716TZ41H
  • Perry, John; Pleshakov, Constantine (1999). The Flight of the Romanovs (engelsk). Basic Books. ISBN 0-465-02462-9.
  • Van der Kiste, John (1999). The Romanovs 1818–1959 (engelsk). Sutton Publishing. ISBN 0-7509-2275-3.
  • Vassiliev, Alexandre. Beauty in Exile: The artist, models and nobility who fled the Russian revolution and influenced the world of Fashion. Harry N. Abrams, 2001. ISBN 0-8109-5701-9
  • Warwick, Christopher. Ella: Princess, Saint and Martyr, Wiley, 2007 ISBN 0-470-87063-X
  • Youssoupoff, Prince Félix, Mémoires. Paris 1990 (reprint).
  • Zeepvat, Charlotte. The Camera and the Tsars. Sutton Publishing, 2004. ISBN 0-7509-3049-7.
  • Zeepvat, Charlotte. Romanov Autumn: stories from the last century of Imperial Russia. Sutton Publishing, 2000. ISBN 9780750923378

Eksterne links redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dmitrij_Pavlovitj_af_Rusland&oldid=11746998"