Syntetisk grundstof

I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligtJorden. Disse syntetiske grundstoffer har halveringstider, der er så korte relativt til Jordens alder, at alle atomer af disse grundstoffer, der eventuelt har eksisteret, da Jorden dannedes, for længe siden er forfaldet. Grundet dette er syntetiske grundstoffer kun tilstede på Jorden som et produkt af eksperimenter, der involverer kernereaktorer eller partikelacceleratorer via fusion eller neutronindfangning. Uran og thorium har ingen stabile isotoper, men findes naturligt i jordskorpen og atmosfæren, så ingen af disse to grundstoffer kaldes syntetiske. Ligeledes kan ustabile grundstoffer som polonium, radium og radon, som dannes ved forfald af uran og thorium, findes i naturen på trods af deres korte halveringstid.

Det første grundstoffer opdaget gennem syntese var technetium. Denne opdagelse udfyldte et hul i det periodiske system, og det faktum at ingen stabile technetiumisotoper eksisterer forklarer dets naturlige fravær på Jorden (og hullet) Med en halveringstid på 4,2 millioner år er ingen technetiumatomer forblevet efter dannelsen af Jorden. Kun meget minimale spor af technetium forekommer naturligt i Jordens skorpe (som produkt af spontan fission af uranium-238 eller ved neutronindfangning i molybdenårer), men technetium findes naturligt i røde kæmpestjerner.

Atommasse for naturlige grundstoffer er baseret på et gennemsnit af vægtede isotoper efter naturlig forekomst i Jorden skorpe eller atmosfære. For syntetiske grundstoffer afhænger den dannede isotop af midlet til syntesen, så konceptet for naturlig forekomst af isotoper giver ingen mening. Derfor listes massen (neutroner plus protoner) af den mest stabile isotop (længst halveringstid) for syntetiske grundstoffer.

quasi-syntetiske grundstoffer inkluderer:

(Alle grundstoffer med atomnumre 1-94 er naturligt forekomne, i det mindste i sporbare mængder)