Flerovium

grundstof med atomnummer 114

Flerovium[1] (tidl. også eka-bly) er det 114. grundstof i det periodiske system, med det kemiske symbol Fl: Dette stof findes ikke i naturen, men kan syntetiseres i uhyre beskedne mængder ad gangen i laboratorier. IUPAC har tildelt navnet flerovium for at hædre den russiske fysiker Georgij Nikolajevitj Fljorov (Гео́ргий Никола́евич Флёров, 1913-1990).

Flerovium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Fl
Atomnummer 114
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 32, 32, 18, 4 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 18, 4. Klik for større billede.
Udseende Formodentlig gråt eller sølvskinnende metal
Gruppe 14 (Formodentlig andre metaller)
Periode 7
Blok p
CAS-nummer 54085-16-4
Atomare egenskaber
Atommasse [289]
Elektronkonfiguration Måske [Rn] 5f14 6d10 7s² 7p²
(Gæt baseret på bly)
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 32, 32, 18, 4
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Formodentlig Fast

Egenskaber redigér

Forsøg udført i april-maj 2007 tyder på at flerovium på grund af relativistiske effekter "opfører" sig som en flygtig ædelgas – til trods for stoffets placering i det periodiske system. Der er planlagt nye forsøg for 2008 som skal studere dette fænomen yderligere.

Fremstilling af flerovium redigér

Som med andre tilsvarende tunge grundstoffer skabes flerovium i en kollision mellem to grundstoffer; ioner af et relativt let grundstof accelereres mod en "skydeskive" af et tungere grundstof: Herved skabes enten direkte en flerovium-atomkerne, eller et andet tungt grundstof som siden kan henfalde til flerovium. En bestemt flerovium-isotop, 298Fl, udmærker sig ved at den ikke kan skabes direkte ved en sådan kollision, fordi ingen kombination af isotoper i henholdsvis "projektilet" og "skydeskiven" giver det rette antal neutroner og protoner – i stedet forestiller man sig at denne isotop kan dannes ved spontan fission eller alfa-henfald af en endnu tungere atomkerne.

Historie redigér

I december 1998 udførte forskere ved Joint Institute of Nuclear Research i Dubna i Rusland et kollisionsforsøg med 48Ca mod 244Pu; derved skabtes ét enkelt atom, som siden undergik et alfa-henfald med en halveringstid på et halvt minut. Ved offentliggørelsen i januar 1999 tilskrev man denne stråling isotopen 289Fl, men siden har ingen kunnet gentage eksperimentet, og man gætter på at den stråling russerne målte, stammer fra den nukleare isomer 289mFl.

I marts 1999 gjorde man et nyt forsøg i Dubna; denne gang med en "skydeskive" af isotopen 242Pu. Ved dette forsøg skabtes to flerovium-atomer, denne gang isotopen 287Fl. Men atter engang kunne andre forskere ikke gentage eksperimentet, og igen formodes det at russerne må have "truffet" en isomer; 287mFl.

I juni gentog man forsøget fra december måned, og fik to flerovium-atomer ud af det, som med en halveringstid på 2,6 sekunder undergik alfa-henfald. Russerne mente denne gang at der måtte være tale om isotopen 288Fl, men under nærmere undersøgelser af måleresultaterne i december 2002 blev det endeligt slået fast at det man havde fundet, var isotopen 289Fl.

Isotoper af flerovium redigér

Man kender fem isotoper af flerovium, hvoraf 285Fl synes at have den længste halveringstid med hen ved 5 sekunder.

Kilder redigér