Nihonium

grundstof med atomnummer 113

Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113. grundstof i det periodiske system, med det kemiske symbol Nh,[1] Stoffet findes ikke i naturen, men kan syntetiseres i uhyre små mængder ad gangen i laboratorier. IUPAC har tildelt navnet nihonium for at hædre de japanske forskningsresultater. Navnet stammer fra 'Nihon', der betyder "Japan" på japansk.[2]

Nihonium
Periodiske system
Generelt
AtomtegnNh
Atomnummer113
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 32, 32, 18, 3 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 18, 3. Klik for større billede.
UdseendeFormodentligt gråt eller sølvskinnende metal
Gruppe13 (Andre metaller)
Periode7
Blokp
CAS-nummer54084-70-7
Atomare egenskaber
Atommasse[284]
ElektronkonfigurationMåske [Rn] 5f14 6d10 7s² 7p1
(Gæt baseret på thallium)
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 32, 32, 18, 3
Fysiske egenskaber
TilstandsformFormodentlig fast

Den 30. december 2015 godkendte IUPAC eksistensen af grundstof nummer 113. De gav RIKEN-laboratoriet i Japan retten til at navngive grundstof nummer 113 efter et mytologisk begreb, et mineral, et sted eller land, en egenskab eller en forsker. Efter navneforslaget er offentliggjort, har folk fem måneder til at gøre indsigelser, før navnet bliver permanent[3].

Egenskaber

redigér

Der foreligger i skrivende stund ikke meget om nihoniums egenskaber. Ud fra stoffets placering i det periodiske system må man forvente et blødt, sølvskinnende metal.

Fremstilling af nihonium

redigér

Som andre tunge grundstoffer skabes nihonium ved kollisioner mellem accelererede ioner af relativt lette grundstoffer, og en "skydeskive" af et tungere grundstof. Herved skabes enten direkte en nihonium-kerne eller et tilsvarende tungt grundstof, som derefter kan henfalde til nihonium.

Historie

redigér

I august 2003 skabte man grundstoffet moscovium ved en kollision mellem 48Ca og 243Am; dette stof henfaldt derefter til det første nihonium-atom videnskaben havde set. Opdagelsen blev offentliggjort den 1. februar året efter af et forskerhold med deltagere fra det Forenede kerneforskningsinstitut i Rusland og Lawrence Livermore National Laboratory i USA.

Isotoper af nihonium

redigér

Man kender syv isotoper af nihonium, og det gennemgående træk blandt disse er at jo tungere isotop, desto længere halveringstid: Således har den tungest kendte nihonium-isotop, 287Nh, også den længste halveringstid; cirka 20 minutter.

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ IUPAC (8. juni 2016). "IUPAC is naming the four new elements nihonium, moscovium, tennessine, and oganesson" (engelsk).
  2. ^ DR (9. juni 2016). "Så har de fire nyeste grundstoffer fået navn".
  3. ^ IUPAC (30. december 2015). "Discovery and assignment of elements with atomic numbers 113, 115, 117 and 118" (engelsk). Arkiveret fra originalen 31. december 2015. Hentet 4. januar 2016.