Republikken Tatarstan
Republikken Tatarstan (tatarisk: Татарстан Республикасы tr. Tatarstan Respublikası; russisk: Республика Татарстан eller Татария) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikken har 4.003.016 (2024) indbyggere, der hovedsageligt er tatarere og russere, og et areal på 67.847 km². Dens nuværende præsident er Rustam Minnikhanov. Russisk og tatarisk er de officielle sprog i republikken. Republikkens hovedstad er Kasan, der har 1.259.173 (2022) indbyggere. Andre større byer er Naberezjnyje Tjelny med 545.750 (2023) indbyggere, Nizjnekamsk med 241.479 (2021) indbyggere og Almetevsk med 163.747 (2024)[1] indbyggere.
Republikken Tatarstan Республика Татарстан Татарстан Республикасы | |||
Republik | |||
|
|||
Land | Rusland | ||
---|---|---|---|
Føderalt distrikt | Volga | ||
Økonomisk region | Volga | ||
Officielle sprog | Russisk og Tatarisk | ||
Hovedstad | Kasan | ||
Areal | 67.847 km² (nr. 41) | ||
Indbyggertal | 4.003.016 (2024) (nr. 8) | ||
Lovgivende forsamling | Statsrådet | ||
- Kapitel (Rais) | Rustam Minnihanov (Forenede Rusland) | ||
Tidszone | UTC+3 | ||
Tatarstans placering i Rusland
| |||
Hjemmeside: http://www.tatar.ru | |||
Geografi
redigérTatarstan ligger vest for Uralbjergene på den østeuropæiske slette ved sammenløbet af floderne Volga og Kama, der er udvidet i Kujbysjevskojereservoiret. Republikken har en udstrækning på 290 km fra nord til syd og 460 km fra øst til vest. Tatarstan ligger omkring 800 kilometer øst for Moskva. Republikken grænser op til otte regioner i Den Russiske Føderation: mod nord til Kirov oblast, mod nordøst til Republikken Udmurtien, mod øst til Republikken Basjkortostan, mod syd til Orenburg oblast, Samara oblast og Uljanovsk oblast, mod vest til Republikken Tjuvasjien samt mod nordvest til Republikken Marij El.
Landskabet er hovedsageligt fladt med nogle lave højdedrag. 90 % af arealet ligger under 200 meter over havet. 16 % er skovbevokset.
De vigtigste floder er Volga, Kama og bifloderne til Kama, Vjatka og Belaja.
Klima
redigérKlimaet er kontinentalt, middeltemperaturen er -14 oC i januar og 19 oC i juli.
Råstoffer
redigérRepublikken har store olieressourcer.
Demografi
redigérIfølge folketællingen 2002 boede i republikken 3.779.265 personer, hvoraf:[2]
- 2.000.116 (52,9%) var tatarere,
- 1.492.602 (39,5%) russere,
- 126.532 (3,4%) tjuvasjere,
- 24.207 (0,6%) udmurtere,
- 24.016 (0,6%) ukrainere,
- 23.702 (0,6%) mordvinere
- 18.787 (0,5%) marier.
Ved folketællingen i 2010 var den etniske sammensætning:[3]
- Tatarere 53,2%,
- russere 39,7%,
- tjuvasjere 3,1%,
- andre 4,1%.
Befolkningsgruppe | FT 1926 | FT 1939 | FT 1959 | FT 1970 | FT 1979 | FT 1989 | FT 2002 2 | FT 2010 3 | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | |
Tatarere 1 | 1.262.383 | 48,7 % | 1.421.514 | 48,8 % | 1.345.195 | 47,2 % | 1.536.430 | 49,1 % | 1.641.603 | 47,6 % | 1.765.404 | 48,5 % | 2.000.116 | 52,9 % | 2.012.571 | 53,2 % |
Russere | 1.118.834 | 43,1 % | 1.250.667 | 42,9 % | 1.252.413 | 43,9 % | 1.328.738 | 42,4 % | 1.516.023 | 44,0 % | 1.575.361 | 43,3 % | 1.492.602 | 39,5 % | 1.501.369 | 39,7 % |
Tjuvasjere | 127.330 | 4,9 % | 138.935 | 4,8 % | 143.552 | 5,0 % | 153.496 | 4,9 % | 147.088 | 4,3 % | 134.221 | 3,7 % | 126.532 | 3,3 % | 116.252 | 3,1 % |
Udmurter | 23.873 | 0,9 % | 25.932 | 0,9 % | 22.657 | 0,8 % | 24.533 | 0,8 % | 25.330 | 0,7 % | 24.796 | 0,7 % | 24.207 | 0,6 % | 23.454 | 0,6 % |
Mordvinere | 35.084 | 1,4 % | 35.759 | 1,2 % | 32.932 | 1,2 % | 30.963 | 1,0 % | 29.905 | 0,9 % | 28.859 | 0,8 % | 23.702 | 0,6 % | 19.156 | 0,5 % |
Mari | 13.130 | 0,5 % | 13.979 | 0,5 % | 13.513 | 0,5 % | 15.643 | 0,5 % | 16.842 | 0,5 % | 19.446 | 0,5 % | 18.787 | 0,5 % | 18.848 | 0,5 % |
Ukrainere | 3.143 | 0,1 % | 13.087 | 0,4 % | 16.099 | 0,6 % | 16.868 | 0,5 % | 28.577 | 0,8 % | 32.822 | 0,9 % | 24.016 | 0,6 % | 18.241 | 0,5 % |
Basjkirer | 1.752 | 0,07 % | 931 | 0,03 % | 2.063 | 0,07 % | 2.888 | 0,09 % | 9.256 | 0,3 % | 19.106 | 0,5 % | 14.911 | 0,4 % | 13.726 | 0,4 % |
Tyskere | 615 | 0,02 % | 1.083 | 0,04 % | 1.427 | 0,05 % | 1.351 | 0,04 % | 2.352 | 0,07 % | 2.775 | 0,08 % | 2.882 | 0,08 % | 2.200 | 0,06 % |
Andre | 7.888 | 0,3 % | 13.390 | 0,5 % | 20.566 | 0,7 % | 20.328 | 0,6 % | 28.436 | 0,8 % | 38.952 | 1,1 % | 51.510 | 1,4 % | 60.671 | 1,6 % |
Indbyggere | 2.594.032 | 100 % | 2.915.277 | 100 % | 2.850.417 | 100 % | 3.131.238 | 100 % | 3.445.412 | 100 % | 3.641.742 | 100 % | 3.779.265 | 100 % | 3.786.488 | 100 % |
1 herunder keräschen (kristne tatarere) (1926: 99.041, 2002: 18.760 og 2010: 29.962 personer) 2 Nationale fordeling iflg. folketællingen i 2002.[2] 3 6.052 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at fordele sig proportionelt på de registrerede befolkningsgrupper.[3] |
Religion
redigérDe to mest udbredte trosretninger i republikken Tatarstan er islam (Sunni-islam, shia-islam, sufisme) og russisk-ortodoks kristendom. Sunni-islam blev allerede i 922 anerkendt som en officiel religion af volgabulgarerne. Den tatarske hovedstad Kasan er centrum for islam i Rusland. Tatarerne bekender sig overvejende (60 %) til sunnitisk islam eller er ateister. Et mindretal (1,6 %), kriasjerne ("de døbte") er ortodokse kristne og en procent af tatarerne (med tilknytning til Sibirien) er tilhængere af tengrismen.
Den ortodokse kirke fremvoksede i området i midten af 1500-tallet, da det russiske zarvælde erobrede Kasan-khanatet. Til denne hører, ved siden af de fleste af republikkens russere, også tjuvasjer, mari, mordviner og udmurter.
Det findes også mindre grupper, som bekender sig til andre kristne trosretninger: gammelortodokse, katolikker, lutheranere og baptister. Desuden findes der en del jøder og buddhister.
Administrativ inddeling
redigérRepublikken er inddelt i 43 rajoner og 14 selvstyrende byer direkte underlagt republikken:
Rajoner
redigér
|
|
Byer med selvstyre
redigérBy | russisk navn |
tatarisk navn |
Indbyggertal (2015 anslået)[4] |
De 10 største byers beliggenhed |
---|---|---|---|---|
Kasan (hovedstad) | Казань | Qazan | 1.205.651 | |
Naberezjnyje Tjelny | Набережные Челны | Çallı | 524.444 | |
Nizjnekamsk | Нижнекамск | Tübän Kama | 235.448 | |
Almetevsk | Альметьевск | Älmät | 151.157 | |
Zelenodolsk | Зеленодольск | Yäşel Üzän | 98.462 | |
Bugulma | Бугульма | Bögelmä | 86 747 | |
Jelabuga | Елабуга | Alabuğa | 72 929 | |
Leninogorsk | Лениногорск | Лениногорск | 63 635 | |
Tjistopol | Чистополь | Çistay | 61 110 | |
Zainsk | Заинск | Zäy | 41 046 | |
Aznakajevo | Азнакаево | Aznaqay | 34 720 | |
Nurlat | Нурлат | Norlat | 33 102 | |
Bavly | Бавлы | Bawlı | 22 114 | |
Buinsk | Буинск | Bua | 20 854 |
Økonomi
redigérRepublikken Tatarstans vigtigste industrier er olieindustri, kemisk industri og maskinindustri.
Referencer
redigér- ^ Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2024 года, Almetyevsk (fra Wikidata).
- ^ a b Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2002 (engelsk)
- ^ a b Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2010 (russisk)
- ^ Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 29. september 2015, (russisk)
Eksterne henvisninger
redigér- Republikkens hjemmeside
- Tatarstans regerings hjemmeside Arkiveret 30. oktober 2009 hos Wayback Machine
- Alfred Schönebeck: "Samfundsliv i Sibirien" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915)
- Marta-Lisa Magnusson: "Den russiske forfatnings(u)orden Om sam- og modspillet mellem centralmagten og regionerne" (Politica, Bind 33; 2001)