Åbn hovedmenuen

Thomas Døssing

dansk bibliotekar

Thomas Døssing (6. juni 188218. april 1947) var dansk bibliotekar og Danmarks første biblioteksdirektør (leder af det statslige bibliotekstilsyn) 1920-1942. Han spillede en stor rolle udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen.

Modstandskamp og marxismeRediger

I december 1942 blev Døssing suspenderet fra embedet som biblioteksdirektør og arresteret, da han var kommet i modsætningsforhold til den tyske besættelsesmagt og den danske samarbejdspolitik. 1944-1945 var han Frihedsrådets gesandt i Moskva. Herefter var han repræsentant for befrielsesregeringen. I de senere år har studier peget på, at Døssings loyalitet i den forbindelse snarere lå hos Sovjetunionen end hos Frihedsrådet og den danske regering. Døssing beskrev det sovjetiske diktatur under Josef Stalin som et lykkeligt og velfungerende demokrati, hvor der var friere adgang til at fremsætte kritik end i noget andet land i verden, og i rapporter fra Moskva til Frihedsrådet hævdede han, at Sovjetunionens befolkning havde rigelig og billig mad, skønt der i realiteten var fødevaremangel og sult.[1]

DøssingprisenRediger

Bibliotekarforbundet uddeler hvert andet år Døssingprisen til en person eller gruppe, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats indenfor det kultur- eller bibliotekspolitiske område – eller som har værnet om ytringsfriheden i Døssings ånd. Døssingfonden og Døssingprisen er opkaldt efter Thomas Døssing. Døssingprisen på 25.000 kr. er blevet uddelt siden 1983 og uddeles i forbindelse med Bibliotekarforbundets generalforsamling.

ForfatterskabRediger

  • Sovjetunionen paa Fredens Tærskel (Tiden, 1945)
  • Stene for Brød. Social-politiske Betragtninger over dansk Folkeoplysning (Studentersamfundet, 1941)
  • Af Aandsfrihedens Historie (Radiobøgerne, 1938)
  • Denmark's public libraries (The Danish Publishing Office, 1938)
  • Børne- og Skolebiblioteker. En Redegørelse (m. Johannes Vejlby. Danmarks Skolebiblioteksforening, 1937)
  • Folkebibliotekerne før og nu (Hasselbalch, 1924)

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Jørgen Laustsen: Den illoyale gesandt. (Lindhardt og Ringhof København, 2004). – ISBN 87-595-2244-5
  • Per Nyeng (red.): Det kompromisløse frisind. Et skrift om Thomas Døssing. (Bibliotek 70, 1983). – ISBN 87-88076-04-0

NoterRediger

  1. ^ Bent Jensen: Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne biografi af en diplomat er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.