Thorvald Dreyer

Thorvald Dreyer (født 8. december 1895 i Asperup, død 2. marts 1980) var en dansk arkitekt. Som arkitekt for Lejerbo var han en af de mest produktive arkitekter overhovedet, men hans sene boligbyggerier er blevet kritiseret for at være monotont "kransporsbyggeri".

Thorvald Dreyer
Personlig information
Født 8. december 1895 Rediger på Wikidata
Død 2. marts 1980 (84 år) Rediger på Wikidata
Land Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Borgergården (1960)

Sammen med hustruen, landsretssagsfører Margot Dreyer grundlagde han Margot og Thorvald Dreyers Fond, nu blot kaldet Dreyers Fond, der uddeler midler til advokater og arkitekter.

KarriereRediger

Han var søn af murermester Rasmus Jørgen Dreyer og Ane Kirstine f. Jensen. Thorvald Dreyer blev murersvend og tog afgang fra Odense Tekniske Skole 1916.

Dreyer drev egen tegnestue i København fra 1926. Han var medarbejder hos Hjalmar Kjær i Odense 1916-17 og hos Hans Dahlerup Berthelsen i København 1917-26. Han var bestyrelsesmedlem for Dansk Arkitektforening 1932-54 og formand for samme 1938-54. Desuden var han suppleant til Københavns Bygningskommission 1940-54 og medlem af Undervisningsministeriets kommission vedrørende arkitektuddannelsen 1943-50. Frem for alt var han arkitekt for Lejerbo i en årrække.

Han grundlagde sin formue i ved købet i 1949 af Tranemosegård i Brøndbyvester (sammen med landsretssagfører Christian Frederiksen), hvor han udstykkede jorden til boligbyggeri.

Dreyer var i Norge og Sverige 1921, i Tyskland 1922, og i Tyskland, Østrig og Ungarn 1931. Han udstillede på Nordisk Byggedag, Stockholm 1927 og Oslo 1938, på Charlottenborg Forårsudstilling 1947-48 sammen med havearkitekt Troels Erstad, 1949 og 1953.

PrivatlivRediger

Dreyer giftede sig 1. gang 5. juni 1924 i Fredericia med Johanne Judith Deleuran (29. maj 1897 i Fredericia – 25. april 1949), datter af bryggeriformand Jacques Peter Deleuran og Johanne f. Petersen. 2. gang (14. jan. 1950) giftede han sig med Inge Gurlid Nielsen, ( født 22. feb. 1923 i Sønder Næraa død 1. okt. 1962) datter af slagter Jørgen Vilhelm Nielsen og Karen Sofie (Grønbjerg) Nielsen en fattig familie med 9 børn. Hun havde en datter fra et tidligere forhold, med en tysk soldat, som hun efter fødslen overlod til sine forældre at opdrage. Inge Dreyer døde på en ferie på Sicilien efter et styrt ud fra et vindue på sjette sal, og ligger begravet på Garnisions Kirkegård. 3. gang ægtede han 26. marts 1963 advokat Margot Satz (13. september 1921), datter af prokurist Christel Satz og translatør Emmy f. Kuba.

Thorvald Dreyer's  tre ægteskaber og livet i Frederiksbergs absolutte overklasse er skildret indgående af familien og venner i den biografiske Danmarks Radio's podcast serie fra 2021 med titlen Mors afskedsbrev af Journalisten Adrian Lloyd Hughes. Han er søn af Jette Dreyer, adopteret datter af Thorvald Dreyer og dennes første hustru Johanne Judith Deleuran.

Udvalgte værkerRediger

 
Voldgården (1933)
 
Borgergården (1960)

ProjekterRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Omtale hos Bertelsen & Scheving
  2. ^ "Omtale hos Arkitektforeningen". Arkiveret fra originalen 4. september 2011. Hentet 27. marts 2011. 

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger

Dreyers Fond