Åbn hovedmenuen

Klinisk basisuddannelse

(Omdirigeret fra Turnus)
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Stop hand nuvola.svgDette emnes notabilitet er betvivlet
– da en skribent har vurderet at artiklens emne er for snævert til at have encyklopædisk relevans. En begrundelse for denne vurdering kan muligvis findes på artiklens diskussionsside eller i artikelhistorikken. Artiklens emne er vurderet at være så snævert, at den er foreslået slettet. Klik her for at se sletningsforslaget.

Klinisk basisuddannelse (KBU) er et etårigt praktikforløb for nyuddannede læger. Forløbet ligger umiddelbart efter gennemførelsen af det 6-årige medicinstudium og aflæggelse af lægeløftet, hvorved man får autorisation og ret til titlen læge (cand.med.).[1] Efter KBU får lægen desuden "tilladelse til selvstændigt virke som læge". KBU er ikke obligatorisk, men nødvendigt for at kunne arbejde som yngre læge og senere uddanne sig til speciallæge.

KBU gennemføres ikke altid af nyuddannede læger som vælger at blive forsker. Disse får derfor i reglen kun titlen læge uden "tilladelse til selvstændigt virke". Hvis de arbejder som læge, skal det ske under en anden læges ansvar.

ForløbRediger

Under KBU-forløbet har lægen titel af reservelæge. Forløbet skal omfatte to forskellige specialer, som hver varer seks måneder. Ca. 80 procent aflægger den ene del på en sygehusafdeling og den anden del i almen praksis, mens de øvrige har praktik på to forskellige sygehusafdelinger. Der arbejdes på at almen praksis skal indgå i alle KBU-forløb. KBU-forløbene planlægges af sundhedsstyrelsen, og de kan derefter vælges af de tilmeldte nyuddannede læger. Lodtrækning afgør hvem der kan vælge først. Sundhedsstyrelsen udbyder 800-1200 KBU-forløb hvert år. Der findes også KBU-forløb på Færøerne og Grønland. Det er muligt at få godkendt et tilsvarende forløb fra udlandet.

HistorieRediger

KBU blev indført i 2007 og svarer til den tidligere turnusuddannelse.[2] Turnus omfattede halvandet år, typisk to forskellige sygehusafdelinger à 6 måneder og 6 måneder i almen praksis.

 Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
 

Turnus var den del af en læges uddannelse, hvor man efter afsluttet kandidateksamen (cand.med.), aflagt lægeløfte og autorisation skal gøre obligatorisk tjeneste af 12 måneders varighed på skiftende hospitaler og afdelinger; seks måneder på et hospital (medicinske og kirurgiske afdelinger) samt seks måneder i almen praksis. En bestået turnusuddannelse giver jus practicandi – ret til at praktisere på egen hånd – og tillader dermed selvstændig ansættelse i som underordnet sygehuslæge eller videreuddannelse til speciallæge. Turnusuddannelsen administreres af Sundhedsstyrelsen.

I starten af det 20. århundrede skulle en universitetsuddannet læge kun aflægge lægeløftet for at få jus practicandi (ret til at praktisere), men universitetsudannelsen var overvejende teoretisk, og de nyuddannede ønskede nemmere adgang til en videreuddannelse på sygehusene. Hovedstadsområdets hospitaler udbød en begrænset videreuddannelse, som de færdige kandidater kunne søge på eget initiativ, men der var kun 18 pladser om året til de ca. 60 nyuddannede læger i samme tidsrum. Det var endvidere et problem for de studerende, at hospitalerne mente, at videreuddannelsen var så fagligt givende, at de nyuddannede læger ikke burde have løn under praktikforløbet.

Som svar på disse problemer grundlagdes i 1904 Foreningen af Yngre Læger (FAYL) til at varetage de nyuddannedes interesser. Først i 1908 kom der ordnede forhold, da universitetet og FAYL indførte en turnusordning. I 1934 blev det i lægeloven bestemt, at tolv måneders lønnet turnusuddannelse var en nødvendig forudsætning for at opnå jus practicandi.

I 2007 blev den 1½-årige turnusordning erstattet med en etårig klinisk basisuddannelse. Formålet med at forkorte uddannelsen var at kunne afhjælpe manglen på speciallæger hurtigere. Samtidig indførte regeringen den såkaldte 4-årsregel, som bestemte, at en ung læge skal påbegynde sin hoveduddannelse (speciallægeuddannelse) senest fire år efter påbegyndelse af KBU. Efter denne frist var personen afskåret fra speciallægeuddannelse. 4-årsreglen blev senere forlænget til fem år, og fra 2017 til seks år. Regeringen har i 2019 meldt ud at den vil blive afskaffet.

Formålet med ændringerne var blandt andet at afhjælpe manglen på speciallæger. Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ønskede at få flere læger til at uddanne sig i de specialer, der har rekrutteringsproblemer, f.eks. geriatri, onkologi og psykiatri. Regionerne ønskede samtidig at øge arbejdskraften i disse specialer via KBU-læger. Regionerne og til dels Lægeforeningen forventede at kunne lukke et antal akutafdelinger med henvisning til manglende arbejdskraft pga. de reducerede turnuskandidater.

FAYL kritiserede sin daværende formand, Mette Worsoe, for at have accepteret ændringen over for sundhedsstyrelsen. Til gengæld lovede regeringen bedre karrierevejledning til yngre læger og flere uddannelsesstillinger i alle specialer, også de populære. Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) anlagde sag mod sundhedsministeren for brud på bl.a. grundlovens §74 om fri og lige adgang til arbejdsmarkedet.

Ved regionernes fordeling af det reducerede antal stillinger, der fordeles ved lodtrækning, med start sommeren 2008, ses det at der er færre stillinger i specialer, der traditionelt har let ved få besat uklassificerede stillinger, mens der er flere stillinger i specialer der traditionelt har haft svært ved at få besat uklassificerede stillinger. Der er generel modstand mod at oprette flere klassificerede stillinger (uddannelsesstillinger) på sygehusene, da dette koster afdelingerne penge i form af kurser, fridage til kurser og speciallægeressourcer til uddannelse. Efter ændringerne er antallet af læger, der forventes at starte på basisuddannelsen, faldet med 20% på trods af stigende antal færdige kandidater.[betvivles]

Andre landeRediger

I mange andre EU-lande er lægeuddannelsen ikke opbygget med et separat KBU-forløb efter medicinstudiet. Læger fra sådanne EU-lande kan få dansk autorisation med fuld ret til selvstændigt virke straks efter afslutning af medicinstudiet, da EU-reglerne forpligter til gensidig anerkendelse af autorisationerne. DR-dokumentaren De udenlandske læger fra 2019 har sat fokus på læger som arbejder i Danmark uden nødvendigvis at have KBU-kvalifikationer.

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger