Åbn hovedmenuen

Tver oblast (russisk: Тверска́я о́бласть, tr. Tverskaja oblast) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation. Oblasten har et areal på 84.201 km² og 1.283.873 (2018)[1]Rediger på Wikidata indbyggere. Det administrative center i oblasten ligger i byen Tver, som har 419.363 (2017)[2]Rediger på Wikidata indbyggere. Andre større byer i oblasten er Rsjev (russisk: Ржев) med 59.422 (2018)[3]Rediger på Wikidata indbyggere og Vysjnij Volotjok (russisk: Вышний Волочёк), der har 46.908 (2018)[4]Rediger på Wikidata indbyggere.

Tver oblast
russisk: Тверска́я о́бласть
Tverskaja oblast
Oblast
Flag of Tver Oblast.svg
Coat of Arms of Tver oblast.svg
Nationalsang: Ingen
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Centrale
Økonomisk region Centrale
Officielle sprog Russisk
Administrativ center Tver
Areal 84.201 km² (nr. 38)
Indbyggertal 1.283.873 (2018)[1]Rediger på Wikidata (nr. 33)
Grundlagt 29. januar 1935
Lovgivende forsamling Tver Duma
 - Guvernør Andréj Sjeveljov
(Forenede Rusland)
Tidszone UTC+3
(MSK)
Tver oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Tver oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Hjemmeside: Officiel hjemmeside

Historisk har området været kendt som Tverskaja zemlja, russisk: Тверская земля, Tverskoj kraj, russisk: Тверской край, Tverskaja gubernija, russisk: Тверская губерния; dansk: ~ Tver guvernement. Obslaten blev oprettet den 29. januar 1935 og fik navnet Kalininskaja oblast, efter Mikhail Kalinin, russisk: Калининская область; dansk: ~ Kalinin oblast.

Tver oblast har mange indsøer, så som Seliger og Brosno. En stor del af området optages af Valdajhøjderne, hvor floderne Volga, Vestlige Dvina og Dnepr har deres kilder.

Tver oblast har også mange historiske byer: Torzjok, Toropets, Zubtsov, Kasjin, Vysjnij Volotsjok og Kaljazin. Den ældste af dem er Rzjev, hovedsagelig kendt på grund af slagene ved Rzjev under 2. verdenskrig.

GeografiRediger

Tver oblast ligger i den vestlige del af den midterste del af den Østeuropæiske Slette. Oblasten strækker sig 350 km fra nord til syd og 450 km fra vest til øst.[5] Afstand til MKAD er 90 km. Afstanden fra det administrativecenter Tver til Moskva er 167 km og til Sankt Petersborg 485 km.[5]

Tver oblast grænser op til Jaroslavl, Vologda og Novgorod oblaster mod nord, Moskva og Smolensk oblaster mod syd og Pskov oblast mod vest.

TopografiRediger

Overfladen er overvejende flad domineret af Valdajhøjderne, der i den østlige del går over i Mologo-Sjeksninskaja lavland, længst mod vest over i Ploskosjskaja sænkningen, og i den centrale del domineres af Tver morænehøjderyg. Det højeste punkt oblasten befinder sig i Valdajhøjderne, 346,9 moh.,[5] nær landsbyen Potjinok i Firovskij rajon, det laveste punkt, 61 moh.,[5] er ved floden Kunja (russisk: Кунья) på grænsen til Novgorod oblast.

MineralforekomsterRediger

Oblasten har betydelige reserver af mineraler, herunder sand og grus, der benyttes som byggemateriale, silikat sand der anvendes i ildfast ler, kalksten der anvendes til flere formål, tørv, mineralsk grundvand, som bl.a. benyttes til produktion af mineralvanden "Kasjinskije", og brunkul. Mange af mineralerne har unikke egenskaber bl.a.: kaolinler til keramik, kvartssand af høj renhed, kalksten, et mamorlignende materiale, der brydes som "Staritskij hvide sten".[5]

I de lavere områder er der vidt udbredte tørveforekomster, der er beregnet til 15,4 milliarder m³. Reserver af tørv vurderes til 2.051 milliarder ton (ca. 7% af forekomsterne i den europæiske del af Rusland). Industriel målestok mestrede 43 tørveforekomster, der anses for mulige at udnytte, dækker et areal på omkring 300 tusinde ha, de vigtigste udnyttede forekomster er koncentreret i fem områder, der ligger i de centrale og sydlige dele af oblasten. Fra 1971 til 1999 blev der udvundet mere end 44 millioner tons tørv.

Dybt under oblasten ligger lag af brunkul med forbindelse til Moskva kulbækkenet. Den største forekomst, Bolsjoje Nelidovskoje, gav fra 1948-1996 omkring 21 millioner tons fast brændsel.

KlimaRediger

Klimaet i hele Tver oblast er tempereret kontinentalt, men ganske stor variation. Den gennemsnitlige januar temperaturer varierer fra -6 °C i sydvest til -10 °C i nordøst i juli varierer gennemsnitstemperaturen fra 17 °C til 19 °C. Gennemsnits nedbøren er omkring 650 mm om året. Den nordligste by i regionen - Vesegonsk liggende på 58,3965 ° s. varierer længden af dagen med 12 timer og 20 minutter fra 6 timer 17 minutter den 22. december til 18 timer 24 minutter 22. juni. Den sydligste by i oblasten, Bélyj, ligger på omtrent samme breddegrad som Moskva. I byen Tver er den varmeste måned 19,7°C, og den koldeste måned ÷ 11,6°C, mens den højeste iagttagne sommertemperatur er 35°C og den laveste vintertemperatur ÷ 45°C.

HydrografiRediger

I oblasten er der omkring 1000[5] større og mindre floder med en samlet længde på ca. 17.000 km[5]. Den vigtigste flod er Volga, hvis løb strækker sig 685 km i oblasten.[5] Dens kilde befinder sig i Ostasjkovskij rajon. Andre særligt betydningsfulde floder i oblasten er Vazuza (162 km), Daugava (262 km),[5] Tvertsa (188 km),[5] Medveditsa (269 km),[5] Mologa (280 km)[5] og Mezja (259 km).[5] Oblasten er præget af vandskellet mellem det Kaspiske Hav og Østersøen.

Oblasten har 1769 søer (1,4% af arealet),[5] herunder Seliger (259,7 km²), Øvre Volga søerne og Piros. De fleste søer befinder sig i den vestlige og nordvestlige del af oblasten. De dybeste søer er Brosno (41,5 m)[5] og Dolosets (41 m).[5]

De vigtigste reservoirer i oblasten er Vazuzskojereservoiret (97 km²) og Vysjnevolotskojereservoiret (108 km²) på Volga.

JordbundsforholdRediger

Jordbunden i oblasten er hovedsageligt sandet, og undertiden lerede podzoljorder. Specielt i den nordøstlige del af Kalininskij rajon er der rige tørvejords forekomster i moseområdet Orsjinskij Mokh, tørvejords forekomster findes i øvrigt i hele oblasten. De mest frugtbare jorder er i den østlige del af oblasten (Kasjinskij og Kaljazinskij rajon).

SkoveRediger

Regionen er beliggende i skovområdet, i den sydlige tajga subzone, med løvfældende skove i nordvest og fyreskove i de nordlige og sydvestlige egne.

Tver oblast er skovrigt, dækket skov på 4,9 mio ha, 58% af arealet.[5] Blandskove dækker 29,5%, 2.482.724 ha af oblastens samlede areal. Løvskov udgør 18,9%, 1.592.866 ha, nåleskove dækker 5,4% af det samlede areal, 453.800 ha. Det mindste område er mørke nåleskove, der udgør 0,25% af det samlede areal, 21.228 ha. Træløse territorium i Tver oblast udgør 3.869.482 ha (2010). De vigtigste træarter er nåletræer: gran og fyr samt kratskov bestående af birk, asp, el, røn, fuglekirsebær og selje-pil, hvid-pil, bredkronede gamle egetræer, lind, ahorn, elm og ask.[5]

De samlede reserver af tømmer i oblasten anslåes til 658 millioner m³. Moden skov anslås til 147,8 millioner m³, herunder skove, der er mulige at udnytte på omkring 100 millioner m³. Den tilladte fældning ligger i på 6,2 mio m³/år, mængden af fældning udgør omkring 34% af den årlige tilladte fældningskvote (2003).

Moser optager ca. 7% af det samlede areal.

FaunaRediger

Faunaen er typisk for skovområder: elg, rådyr, brun bjørn, ulv, ræv og fuglene urfugl, tjur og hjerpe. I moseområderne, søerne og floderne findes mange vandfugle: ænder, blandt andet gråand, skeand og krikand, mudderklire, enkeltbekkasin, dobbeltbekkasin. Der drives jagt på elge, vildsvin og bjørn. Søer og floder er rige på fisk bl.a. brasen, gedde, aborre, karper og helt.[5]

NaturbeskyttelseRediger

Den største beskyttede naturområde er Tsentralno-Lesnoj zapovednik (russisk: Центрально-Лесной заповедник; dansk: ~ Det centrale fredskovsområde) på 46.061 ha i Nelidovskij og Andreapolskij rajon i den vestlige del af oblasten.

Zavidovskij nationalpark, der ligger ved Volga på grænsen til Moskv oblast blev oprettet i 1972 og er på 125.000 ha, 79.000 ha er skov, mere end 17.000 ha er enge og søer udgør omkring 1.100 ha. I nationalparken ligger "Zavidovo" der er residens for præsidenten for Den Russiske Føderation.

Forurenede områder i Tver oblastRediger

De alvorligst forurenede områder i Tver oblast er byerne Torzjok og Nelidovo er stærkt forurenede på grund af den kemiske industri i byerne, og et militært område, hvor der tidligere lå en militærflyveplads, i udkanten af Tver i landsbyen Migalovo er der opmaganiseret radioaktivt affald.

DemografiRediger

 Dette afsnit bør udvides.



75% af indbyggerne i Tver oblast boer i byer og mere end halvdelen bor i 12 største byer.[5]

Det nationale sammensætning består af russere, ukrainere, karelere, hviderussere, armeniere, tatarer, azeriere, romaer, tjuvasjere, tjetjenere, moldovere, tyskere, georgiere, tadsjikere. Russere (93,4%), ukrainere (1,2%) og karelere (0,6%) udgør tilsammen mere end 95% af indbyggerne.[5]

Befolkningen i Tver oblast fortsætter med at falde på grund af naturlig tab befolkning. Antallet af dødsfald overstiger antallet af fødsler med 1,6 gange.[5]

Oblasten har en positiv migrationsbalance på grund af tilflytning af personer fra andre SNG-lande, hovedsageligt fra Tadsjikistan, Moldova, Kirgisistan og Usbekistan.[5]

Demografisk udvikling for Tver området fra 1897 til 2015
år 1897[6] 1926[7] 1939[8] 1959*[9] 1970[10] 1979[11] 1989[12] 2002[13] 2010[14] 2011[15] 2012[15] 2013[15] 2014[15] 2015[16]
indbyggere 1.769.135  2.242.078  3.213.139  1.806.787  1.717.237  1.649.022  1.670.117  1.471.459  1.353.392  1.350.086  1.342.200  1.334.061  1.325.249  1.315.071
National sammensætning ved folketællinger i Kalinin oblast/Tver oblast.
Etnisk
gruppe
folketælling i 1939[8] folketælling i 1959*[9] folketælling i 1970[10] folketælling i 1979[11] folketælling i 1989[12] folketælling i 2002[13] folketælling i 2010[14]
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %
Russere 3.009.993 1.706.465 1.627.530 1.572.199 1.555.050 1.361.006 92,5% 1.172.007 93,4%
Ukrainere 20.155 13.571 17.948 21.242 28.941 22.563 1,53% 15.707 1,2%
Karelere 119.957 59.120 38.064 30.387 23.169 14.633 1% 7.394 0,6%
Armeniere 519 407 566 982 1.959 7.331 0,5% 8.222 0,7%
Tatarer 7.486 4.431 4.711 5.196 6.256 6.717 0,45% 5.859 0,5%
Hviderussere 8.344 6.074 7.671 9.020 10.920 8.581 0,6% 5.673 0,4%
Andre 22.769 3,4% 39.270 3,2%

* I 1944 blev Velikij Luki oblast udskilt af Tver oblast.

HistorieRediger

  Se også: Tverkarelen
 Dette afsnit bør udvides.



På grund af byens gunstige geografiske placering blev den allerede under Kijevriget et indflydelsesrigt handelscenter og udviklede sig først til hovedstad i et uafhængigt fyrstedømme og senere til hovedstad i Storfyrstendømmet Tver fra midten af 1200-tallet. For ud for storfyrstendømmet, var Tver-området opdelt i flere mindre fyrstendømmer med sæde i byerne Toropets, Rzhev og Kashin.

I 1488 kom Tver storfyrstendømme under kontrol af Storfyrstendømmet Moskva og Tver ujezd blev oprettet. I 13-1700 tallet udgjorde den vestlige del af Tver-området grænseland til Storfyrstendømmet Litauen og blandt andet byen Bélyj (russisk: Бе́лый; dansk: ~ Hvid) var fra 1359 administrativt center i storfyrstendømmet Litauen, men kom under Moskvas kontrol fra 1503, for atter at blive en del af Polen-Litauen fra 1618 til 1654.

Efter Sankt Petersborgs oprettelse, og byen fik status som Ruslands "vindue til Europa", spillede Tver en vigtig rolle som opholdssted for rejsende på vej mellem de to hovedbyer Moskva og Sankt Petersborg.

I 1796 blev Tver guvernement oprettet. I 1935 blev Kalinin oblast oprettet, hvilket blev delt i Kalinin oblast og Velikij Luki oblast i 1944. Navnet Kalinin oblast var i brug til 1990.

Administrativ inddelingRediger

Tver oblast er inddelt i 36 rajoner (russisk: районов) og 7 byokruger (russisk: городских округа tr. gorodskich okruga).

Byokruger
Byokruger i Tver oblast.
Dansk navn Russisk navn Befolkning (2015 anslået)[16]
Tver
(administrativt center)
Тверь  414.006
Vysjnij Volotjok Вышний Волочёк  48.844
Kimry Кимры  46.771
Rzjev Ржев  60.334
Torzjok Торжок  46.690
Ozjornyj
(Lukket by)
Озёрный  10.591
Solnetjnyj
(Lukket by)
Солнечный  2.166
Rajoner
Rajoner i Tver oblast.
# Dansk navn Russisk navn Befolkning (2015 anslået)[16] Administrativ inddeling
Tver oblast
1 Andreapolskij Андреапольский  11.572  
2 Bezjetskij Бежецкий  34.454
3 Belskij Бельский  5.778
4 Bologovskij Бологовский  35.482
5 Vesegonskij Весьегонский  11.737
6 Vysjnevolotskij Вышневолоцкий  24.409
7 Zjarkovskij Жарковский  5.280
8 Zapadnodvinskij Западнодвинский  14.241
9 Zubtsovskij Зубцовский  16.725
10 Kalininskij Калининский  49.951
11 Kaljazinskij Калязинский  20.743
12 Kasjinskij Кашинский  25.888
13 Kesovogorskij Кесовогорский  7.947
14 Kimrskij Кимрский район  12.232
15 Konakovskij Конаковский  84.829
16 Krasnokholmskij Краснохолмский  10.749
17 Kuvsjinovskij Кувшиновский  14.548
18 Lesnoj Лесной  4.959
19 Likhoslavlskij Лихославльский  27.831
20 Maksatikhinskij Максатихинский  15.209
21 Molokovskij Молоковский  4.399
22 Nelidovskij Нелидовский  27.710
23 Oleninskij Оленинский  12.204
24 Ostasjkovskij Осташковский  22.700
25 Penovskij Пеновский  6.357
26 Ramesjkovskij Рамешковский  15.748
27 Rzjevskij Ржевский  11.976
28 Sandovskij Сандовский  5.918
29 Selizjarovskij Селижаровский  12.241
30 Sonkovskij Сонковский  8.518
31 Spirovskij Спировский  11.488
32 Staritskij Старицкий район  23.411
33 Torzjokskij Торжокский  22.721
34 Toropetskij Торопецкий  18.789
35 Udomelskij Удомельский  38.368
36 Firovskij Фировский  8.557

Større byerRediger

Omkring tre fjerdedele af befolkningen i Tver oblast bor i bymæssige bebyggelser. Oblasten har 17 byer og bymæssigbebyggelser med 10.000 eller flere indbyggere. De største byer er Tver (414.006), Rzjev (60.334), Vysjnij Volotjok (48.844), Kimry (46.771), Torzjok (46.690) og Konakovo (40.617).[16]

Byer i Tver oblast med mere end 10.000 indbyggere.
Dansk navn Russisk navn Befolkning (2015 anslået)[16]
Tver
(administrativt center)
Тверь  414.006
Rzjev Ржев  60.334
Vysjnij Volotjok Вышний Волочёк  48.844
Kimry Кимры  46.771
Torzjok Торжок  46.690
Konakovo Конаково  40.617
Udomlja Удомля  28.972
Bezjetsk Бежецк  22.697
Bologoje Бологое  21.845
Nelidovo Нелидово  20.508
Ostasjkov Осташков  16.837
Kasjin Кашин  15.029
Kaljazin Калязин  13.345
Toropets Торопец  12.149
Likhoslavl Лихославль  12.025
Redkino Редкино  11.455
Ozjornyj
(Lukket by)
Озёрный  10.591

NoterRediger

  1. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.gks.ru. Hentet 23. januar 2019.
  2. ^ Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.gks.ru.
  3. ^ Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.gks.ru. Hentet 23. januar 2019.
  4. ^ Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.gks.ru. Hentet 23. januar 2019.
  5. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w Kort beskrivelse af oblasten, hentet 9. oktober 2015 (russisk)
  6. ^ demoscope.ru: Folketælling i det russiske imperium i 1897 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  7. ^ demoscope.ru: National sammensætning af befolkningen i regionerne i RSFSR, 1926 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  8. ^ a b demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1939 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  9. ^ a b demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1959 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  10. ^ a b demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1970 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  11. ^ a b demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1979 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  12. ^ a b demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1989 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  13. ^ a b demoscope.ru: National folketælling i 2002 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  14. ^ a b gks.ru: Befolkningen efter nationalitet i Ruslands administrative enheder Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  15. ^ a b c d Føderalstastik: Fastboende befolkning pr. 1. januar 1990-2014 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  16. ^ a b c d e Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 26. september 2015, (russisk)

Eksterne henvisningerRediger