Velux

Dansk virksomhed

Velux Gruppen (af virksomheden stiliseret VELUX Gruppen) er en international virksomhed, der producerer og sælger ovenlysvinduer, lystunneller og ovenlyskupler samt tilbehør til samme. Virksomheden er et datterselskab af VKR Holding A/S, der desuden rummer en gruppe af virksomheder, som blandt andre Velfac, og Rationel Vinduer.

VELUX A/S
Velux logo.svg
Velux.jpg
Virksomhedsinformation
Branche Byggematerialer
Grundlagt 1941
Grundlægger Villum Kann Rasmussen
Hovedsæde Ådalsvej 99, 2970 Hørsholm, Danmark
Nøglepersoner CEO: Lars Petersson
CFO: Anders Götzsche.
Produkter Ovenlysvinduer
Slogan Transforming spaces
Organisation
Antal ansatte
12.500 (på verdensplan)
Moderselskab VKR Holding A/S
Eksterne henvisninger
www.velux.dk
www.velux.com
CVR-nummer 30003519 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/30003519 Rediger på Wikidata
Fodnoter / referencer
Kilder: [1] [2]

Velux Gruppen har 27 produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i 36 lande. Der er beskæftiget omkring 12.500 medarbejdere. Velux Gruppen har hovedsæde i Hørsholm.

Navnet Velux er sammensat af de to latinske ord Ve (ventilation) og Lux (lys).[3]

Velux Gruppen står bag Model Home 2020 projektet[4] og er desuden en del af Active House Alliancen.[5]

HistorieRediger

Virksomheden blev grundlagt i 1941 og registreret som varemærke i 1942[6] af bygningsingeniør Villum Kann Rasmussen, som så muligheden for at udnytte mørke loftsrum under skrå loftstage. Han designede et vindue, der passede dertil og som både kunne udnytte det naturlige dagslys og åbnes, så der blev tilstrækkelig ventilation til loftsrummene kunne bruges til beboelse.[6]

I 1952 begyndte Velux at sælge virksomhedens produkter i udlandet – først Sverige og Tyskland. Efterhånden etablerede VELUX sig i de forskellige lande i Europa og man begyndte at oprette deciderede salgssteder i de enkelte lande bl.a. Frankrig i 1962, samt Spanien og Italien i 1970'erne.[6]

Det første salgssted udenfor Europa blev USA i 1975 og 1978 blev der også opført en fabrik. Inden længe kunne produktionen ekspanderes til Canada.[6]

Ved starten af 1980'erne satsede Velux Gruppen på Central- og Østeuropa, og i slutningen af årtiet udvidede man med salgssteder i Chile, Japan og Australien.[6]

Ejerforhold og ledelseRediger

VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab, ejet af VILLUM FONDEN og Kann Rasmussen familien. I 2021 omsatte VKR Holding for DKK 26,1 mia. og VILLUM FONDEN donerede DKK 1,8 mia. til forskning, miljø, sociale og kulturelle formål i ind- og udland.[7]

SponsoraterRediger

KritikRediger

Velux blev i 2008 undersøgt af EU’s konkurrencemyndigheder for overtrædelse af EU’s konkurrenceregler.[8][9]

Velux blev efterfølgende frikendt på alle punkter og EU-Kommissionen har efterfølgende konkluderet, at Velux’ rabatsystem var lovligt.[10][11][12]

KilderRediger

  1. ^ "Information om VELUX: Fakta". Arkiveret fra originalen 4. februar 2012. Hentet 21. december 2011.
  2. ^ "Information om VELUX: Historie". Arkiveret fra originalen 4. februar 2012. Hentet 13. januar 2012.
  3. ^ Lys
  4. ^ "Model Home 2020 | VELUX". Arkiveret fra originalen 20. april 2013. Hentet 20. marts 2012.
  5. ^ "Alliance Partners | Active House". Arkiveret fra originalen 15. maj 2016. Hentet 20. marts 2012.
  6. ^ a b c d e [VELUX History timeline]
  7. ^ Om VELUX
  8. ^ http://politiken.dk/erhverv/ECE536038/velux-angribes-for-konkurrenceforvridning/ Politiken: Velux angribes for konkurrenceforvridning
  9. ^ http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/141606/velux_ransaget_af_konkurrence-myndigheder.html Arkiveret 5. marts 2021 hos Wayback Machine Børsen: Velux ransaget af konkurrencemyndigheder
  10. ^ Dagbladet Børsen, 23/12 2009, side 4/Virksomheder
  11. ^ EU Kommissionen frikender VELUX | VELUX (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. ^ 23. december 2009

Eksterne henvisningerRediger