Vilhelm Buhl

dansk politiker, finans- og statsminister

Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.

Vilhelm Buhl
Buhl vilhelm.jpg
26. statsminister i Danmark
Embedsperiode
4. maj 1942 – 9. november 1942
Monark Christian 10.
Foregående Thorvald Stauning
Efterfulgt af Erik Scavenius
Embedsperiode
5. maj 1945 – 7. november 1945
Monark Christian 10.
Foregående Erik Scavenius
Efterfulgt af Knud Kristensen
Personlige detaljer
Født 16. oktober 1881
Fredericia
Død 18. december 1954 (73 år)
København
Politisk parti Socialdemokratiet
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Profession Cand.jur. (1908)
Regering Regeringen Vilhelm Buhl I
Regeringen Vilhelm Buhl II

Han blev døbt i Trinitatis i Fredericia den 4. december 1881 som søn af avlsbruger senere gårdejer Hans Peter Buhl (1853-1894) og Magdalene Augusta Johanne Rasmussen (1860-1891). I kirkebogen for hans fødsel står anmærkningen "Er udtraadt af Folkekirken. Meddelelse fra Kristkirken i Kobhv af 17. november 1908."

PrivatRediger

Han blev borgerlig viet den. 20. november 1908 i Fredericia til Thyra Thygesen Schmidt, de fik fire børn.[1]

Uddannelse og karriereRediger

Vilhelm Buhl blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1908 og var som studerende medstifter af Juridisk Diskussionsklub i 1903.

Han blev i 1924 skattedirektør i København. Han blev medlem af Landstinget i 1932 og var fra 1939 til 1953 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokratiet. Fra 1937 til 1942 fungerede han som en driftssikker finansminister i den socialdemokratisk-radikale Stauning/Munch-regering.

Efter Staunings død i maj 1942 var han en naturlig arvtager til posten som statsminister. Han holdt i efteråret 1942 sin ”antisabotagetale”, som indbragte ham stærk kritik fra modstandskredse. Modstandsmanden Jørgen Kieler mente i 1986, at talen "er den største kriminelle handling, der blev begået under krigen". I talen opfordrede han befolkningen til at melde sabotører til "de danske myndigheder"[2]. Buhl var ikke tyskvenlig og måtte allerede i november gå af efter tysk pres. Han blev efterfulgt af Erik Scavenius. Efter 29. august 1943 var Buhl i den regeringsløse tid den faktiske regeringsleder. Han sad i spidsen i forhandlingerne med Frihedsrådet om de politiske forhold efter det forventede tyske nederlag.

Vilhelm Buhl blev statsminister i befrielsesregeringen i 1945 og sad på posten til folketingsvalget i oktober 1945. Han afløstes af Venstres Knud Kristensen. I regeringen Hans Hedtoft I fra 1947 til 1950 var Buhl minister uden portefølje med betydelig indflydelse på den økonomiske politik, i praksis den første danske økonomiminister.

NoterRediger

  1. ^ https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=81041#81041,13663217
  2. ^ danmarkshistorien.dk: Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale 2. september 1942

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.