Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg "Vira" omdirigeres hertil. For den franske by Vira, se Vira (Pyrénées-Orientales).

Et biologisk virus (flertal virus, vira eller virusser; - virus er den korrekte latinske flertalsform, mens de to øvrige er fordanskede udgaver[1]) er en lille partikel, som består af et stykke DNA eller RNA pakket ind i et capsid (proteinkapsel) og evt. en plasmamembran.

Vira
Influenza A virus.
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne Biota
Domæne Acytota, aphanobionta (ikke-cellet liv)
Rige Vira (Virus)
Grupper
  • dsDNA
  • ssDNA
  • dsRNA
  • +ssRNA
  • -ssRNA
  • ssRNA-RT
  • dsDNA-RT
Hjælp til læsning af taksobokse
Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres
Elektronmikrografi af Phi X 174
Skematisk fremstilling af et Adenovirus.
Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus)
Strukturen af en plantevirus (TMV, tobaksmosaik virus)
Strukturen af en adenovirus
Strukturen af en herpes viruse
3D model af en filovirus
Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Virus. (Se også artikler, som begynder med Virus)

Viruspartiklen fungerer som en parasit, da den kræver en celle for at kunne kopiere sine gener og sig selv. Derfor bliver virus typisk ikke betragtet som levende organismer, fordi de alene ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært. Dog har nye genetiske undersøgelser ændret på denne opfattelse, da det har vist sig at virus nedstammer fra en fælles stamform med moderne celler.[2] Da viruset ikke har et stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.

Opdaget af botanikeren D. Iwanowski i 1892 da vand fra en syg tobaksplante, efter at have været filtreret i et bakteriefilter, inficerede en rask tobaksplante. Virus betyder gift. I 1935 krystalliserede virologen W. M. Stanley TMV (tobaksmosaikvirus) og påviste viras semilivsform.

Vira har ikke et traditionelt, taksonomisk slægtskab, de er nærmest beslægtet med deres værtsorganismer, et genetisk slægtsskab, der fremkommer fordi virus og tidligere værter har har efterladt spor i hinanden igennem udveksling af gener og genstumper, jf. endogen retrovirus. Tobaksmosaikvirus er tættere beslægtet med tobaksplanten end den er beslægtet med influenzavirus, der igen er tættere beslægtet med mennesket[3]. Dog kan nært beslægtede vira (efter Baltimore-klassifikationen) inficere forskellige værter.

2/3 af alle kendte vira inficerer planter, resten inficerer dyr og bakterier (bakteriofag). Virus synes at være utroligt mangfoldige og synes at være overalt i et overordentligt stort antal, således er der i havvand fundet næsten 200.000 slags virus.[4]

Dyrs immunsystem er udviklet til at bekæmpe indtrængende virus, jf. de specielle intracellulære receptorer, der reagerer med virus nukleinsyrer, se Toll-like receptorer, TLR. De fleste vira har en negativ korttidseffekt eller langtidseffekt for værten, men i få situationer kan vira være en fordel. [5]

KlassifikationRediger

Biota

  • Viridae
    • DNA virus
      • Dobbeltstrenget DNA virus
        • Orden: Caudovirales
      • enkeltstrenget DNA virus
    • Revers transkriberende virus
      • DNA revers transkriberende virus
      • RNA revers transkriberende virus Retrovirus
        • Familie: Retroviridae
    • RNA virus
      • Dobbeltstrenget RNA virus
      • negativt polariseret enkeltstrenget RNA virus
        • Orden: Mononegavirales
      • positivt polariseret enkeltstrenget RNA virus
        • Orden: Nidovirales
    • Subvirale agens
      • Satellitter
      • Viroider kort-kodede (220 nukleobaser), nøgne vira der kun angriber planter; har scRNA (small cytoplasmic RNA)
      • Prioner (cum grano salis)

Baltimore klassifikationRediger

Deler virus i 7 grupper, efter deres arvemasse og deres replikationsmetode.

Gruppe I – Dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA)Rediger

Gruppe II – Enkeltstrenget DNA-virus (ssDNA)Rediger

Gruppe III – Dobbeltstrenget RNA-virus (dsRNA)Rediger

Gruppe IV – Positivt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (+ssRNA)Rediger

Gruppe V – Negativt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (-ssRNA)Rediger

Gruppe VI – Reverstranskriberende enkeltstrenget RNA-virus (ssRNA-RT)Rediger

Gruppe VII – Reverstranskriberende dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA-RT)Rediger

  • Hepadnavirus
  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Morfologisk klassifikation af viraRediger

  • Icosahedriske (kubiske) capsider.
    • Adenoviridae
    • Caliciviridae
    • Hepadnaviridae f.eks. Hepatitis B
    • Papovaviridae f.eks. fodvorter
    • Parvoviridae f.eks. lussingesyge/5. børnesygdom
    • Picornaviridae f.eks. et forkølelsesvirus
    • Reoviridae f.eks rotavirus
    • Med membrankappe:
      • Flaviviridae f.eks. Gul feber
      • Herpesviridae f.eks. skoldkopper
      • Togaviridae f.eks. røde hunde
  • Heliske (filamentøse) capsider.
    • TMV Tobaksmosaikvirus
    • Med membrankappe:
      • Bunyaviridae
      • Coronaviridae f.eks. SARS
      • Filoviridae f.eks. ebola
      • Orthomyxoviridae f.eks. influenza A
      • Paramyxoviridae
      • Rhabdoviridae f.eks. rabies
  • Komplekse capsider.
    • f.eks. Bakteriofag
    • Med membrankappe:
      • Arenaviridae f.eks. Lassafeber
      • Poxviridae f.eks. kopper
      • Retroviridae f.eks. HIV

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ Dansk Sprognævn (9. juli 2013). "Vedr. flertalsformen af virus" (PDF). 
  2. ^ Viruses ARE alive, and they’re older than modern cells, new study suggests. Science Alert 2015
  3. ^ L. Margulis, Schwartz, K.V. (1988). Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition ((engelsk)). W.H. Freeman and Company. s. 14-16. ISBN 0-7167-1912-6. 
  4. ^ Scientists Discover Nearly 200,000 Kinds of Ocean Viruses. Quanta Magazine 2019
  5. ^ May 17, 2007, Science Daily: Herpes infection might have an up side Citat: "...U.S. medical scientists say a herpes virus infection has an unexpected up side, at least in mice, since it protects them against bacterial infections..."

Kilder/litteraturRediger

  • Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
  • L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.
  • G. Witzany.: Natural Genome Editing Competences of Viruses. Acta Biotheoretica. 2006, 54: 235-253.

Eksterne henvisningerRediger