Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive 6

Store/små begyndelsesbogstaver på betegnelser for togstandsningssteder

Bruger:Lcl er begyndt at rette "station" til "Station" i listerne over standsningssteder i jernbanestræknings-artikler, som jeg har redigeret. Han har nemlig den "bestemte overbevisning", at ordet er et stednavn, mens jeg på Brugerdiskussion:Lcl har forsvaret brugen af lille begyndelsesbogstav med, at standsningssteder ofte har skiftet type i tidens løb, og så ville det være fjollet at skrive med stort, f.eks.:

"X Billetsalgssted, 1913 oprykket til Station, 1955 nedrykket til Trinbræt."

Bruger:Lcl har ignoreret mine argumenter, herunder min fortolkning af de retskrivningsregler, han henviste til. Og han har fortsat sine rettelser, så der kommer næppe konsensus mellem os.

For at jeg kan komme videre, har jeg brug for, at vores navngivningsnorm besvarer følgende spørgsmål:

Skal station, trinbræt el.lign. skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav på lister over standsningssteder i artikler om jernbanestrækninger? Det forekommer bagatelagtigt, men er i virkeligheden svar på et andet spørgsmål: Er disse ord dele af et stednavn eller en typebetegnelse? I grammatisk terminologi: Er de proprier eller appellativer?

Hvis konklusionen bliver, at de skal skrives med stort, må normen nødvendigvis beskrive håndteringen af ovennævnte eksempel på et standsningssted, der har skiftet type. Her synes jeg, at Bruger:Lcl's løsningsforslag er mindre heldigt, så bedre ideer udbedes!

Jeg vil understrege, at diskussionen kun vedrører strækningsartikler. I stationsartikler er det korrekt at skrive "Station" med stort, forudsat at artiklen handler om stationsbygningen i videste forstand. Retskrivningsreglerne foreskriver nemlig, at navne på bygninger skrives med stort.

Beethoven (diskussion) 10. aug 2012, 10:46 (CEST)

Indledningsvis vil jeg bede dig være forsigtig med at uden videre udlede konklusioner af det andre skriver. Dit eksempel er således helt i skoven. Stort begyndelsesbogstav benyttes kun ved del af egennavne, f.eks. X Station. Ved begreber og navneord i løbende tekst benyttes lille begyndelsesbogstav, f.eks. "ændret fra billetsalgssted til ubetjent trinbræt". Sværere er det sådan set ikke. Ved oplistning og henvisninger skrives A Station, B Station, C Station osv. Men i den løbende tekst hvor det er klart hvilken det er skrives bare stationen eller tilsvarende. I alle tilfælde forudsættes dog at begrebet station omfatter alt indenfor stationsgrænsen, dvs. bygninger, spor, perroner osv. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. aug 2012, 13:06 (CEST)

Jeg bliver opmærksom på denne diskussion nu, så det blev alligevel ikke det sidste indlæg i denne sag. Måske ville det være rimeligt at have gjort mig opmærsom på dette indlæg?--Lcl (diskussion) 11. aug 2012, 07:16 (CEST)

Hjemvendt fra ferie ser jeg, at det er småt med bidrag til denne diskussion, men den er måske også mest for grammatiske feinschmeckere.

Dannebrog Spy, du beskriver reglerne for stort og lille begyndelsesbogstav korrekt, men overser, at der også kan forekomme små stumper "løbende tekst" i en liste. Og så gælder der selvfølgelig ikke særlige grammatiske regler, fordi man skriver på en linje, der har en * foran. Det mener du sikkert heller ikke, og jeg skal jo passe på med at udlede konklusioner af det, du skriver!

Det glæder mig, at I begge tager afstand fra mit eksempel, for det var jo netop min pointe, at det ville være fjollet at skrive sådan. Men det var et forsøg på at drage konklusionen af jeres opfattelse!

Lad os starte fra begyndelsen. Jeg skriver f.eks. i en liste over standningssteder:

• X billetsalgssted, 1913 oprykket til station, 1955 nedrykket til trinbræt.
• Y station.

Så retter Lcl "Y station" til "Y Station". Og hvis Station skal være med stort der, spørger jeg naturligvis, om det også gælder i eksempel X:

• X Billetsalgssted, 1913 oprykket til Station, 1955 nedrykket til Trinbræt.

Selvfølgelig kan det "aldrig være korrekt" (Lcl). Nej, det er "helt i skoven" (Dannebrog Spy). Station og Trinbræt kan jo ikke være stednavne i sig selv, kun i sammenhæng med X - og man skal også bruge andre verber for at følge ideen om, at det kun er navnet, der ændres. Værsgo, sådan kunne eksemplet se ud, hvis man skulle følge jeres stednavnsfilosofi:

• X Billetsalgssted, 1913 ændret til X Station, 1955 ændret til X Trinbræt.

Problemet er bare, at det ikke er et navneskift, som når Ringkjøbing bliver til Ringkøbing eller Århus bliver til Aarhus.

At stedet var billetsalgssted betød, at ledvogtersken eller baneformandens kone solgte billetter fra deres hjem og måske også kunne ekspedere banepakker. Men der var ikke signaler og sikkerhedstjeneste med af- og tilbagemelding af tog og linjeringning til ledvogterne. Det kom først, når stedet blev station, og det forsvandt igen, når betjeningen blev sparet væk og stedet blev til trinbræt. Så det er og bliver betegnelser for standsningsstedets funktion eller type. Og sådan må det nødvendigvis være i hele den samme liste, selvom nogle steder har været station eller trinbræt i hele banens levetid og dermed kan give anledning til forestillingen om, at det er en del af et stednavn. Ellers skal vi leve med det roderi, at det samme ord skiftevis skrives med stort og lille begyndelsesbogstav ned gennem listen.

Lcl, jeg har tilbageført din redigering af Thisted-Fjerritslev Jernbane, fordi du efterlader den netop i det rod. Du drøner derudad med at rette til Station og Trinbræt i de simple tilfælde, men standser op ved Vust, hvor det pludselig er klart, at station mv. ikke er dele af stednavnet, men typebetegnelser. Dermed kom du i det problem, som jeg hele tiden har forudset, at du ville komme i.

Måske bør vi undlade at redigere lister over standsningssteder, indtil vi har nået konsensus i denne sag. Det har jeg i hvert fald valgt at gøre. Jeg gider ikke lave flere redigeringer, som jeg på forhånd ved vil blive ændret af en anden bruger.

Beethoven (diskussion) 22. aug 2012, 11:06 (CEST)

Jeg foreslår at bede Dansk Sprognævn om at se på problematikken. Efter min og Dannebrog Spys mening er du galt på den. Læg iøvrigt mærke til at der ikke stod Vust Station, men kun Vust. Jeg mener stadig det er uheldigt at XX station henviser til artiklen XX Station, men agter ikke at gøre yderligere for det pisser dig tydevis af og det er der ingen grund til, for det er et godt initiativ du har gang i, selvom artikler om vandreture måske ikke er det mest encyklopædiske.--Lcl (diskussion) 22. aug 2012, 18:02 (CEST)

Jeg tænker, at det vil se bedre ud, hvis bemærkningerne om betegnelsesændringerne blev skrevet som brødtekst i stedet for at stå på den (synes jeg) mærkelige opremsningsmetode. For eksempel:

• X Billetsalgssted. I 1913 blev det oprykket til station, mens det i 1955 blev nedrykket (nedklassificeret?) til trinbræt.

Er det en mulighed, eller vil det være for stort et arbejde med sådan en omskrivning? kalaha 23. aug 2012, 19:22 (CEST)

Jeg mener at det hedder Herlev station, ikke Herlev Station. Årsag: det er en fukntion snarere end end lokalitet man beskriver. Jeg støtter at man spørger sprognævnet før man retter mere. Ud over det sproglige har vi også det problem at Nørreport er "landets største station". Jernbaneteknisk er N.s. to trinbrætter og en metrostation. Så her er også en udfordring mellem menigmang og fagmand. Jeg mener at vi skal bruge menigmands sprog uden at skjule fagsproget. 23. aug 2012, 22:03 (CEST) (Denne usignerede kommentar er skrevet af Madglad (diskussion • bidrag) )

Sprognævnet har sådan set allerede behandlet spørgsmålet, for Lcl og jeg startede netop med at diskutere retskrivningsreglerne på området: § 12. Store og små bogstaver i proprier. Her finder man i afsnit 13 et eksempel, hvor "Københavns Havn" og "Københavns havn" begge kan være korrekte - dog ikke sådan at det er ligegyldigt hvad man skriver, for det gør selvfølgelig en forskel, om ordet bruges som egennavn eller fællesnavn. Hvis havnen havde heddet "Københavns Trafikhavn", ville det være forkert at skrive "Københavns Havn", for med det store begyndelsesbogstav postulerer man at bruge det korrekte, officielle navn. Men man kunne fuldt korrekt kalde den "Københavns havn"!

Jeg mener at dette eksempel umiddelbart kan overføres til station mv., fordi disse betegnelser ikke er nævnt i samme retskrivningsreglers afsnit 5 om geografiske områder, der skal skrives med stort.

kalaha, jeg er enig i din intention: hvis teksten på en linje i en liste fylder mere end nogle få ord, bør den skrives i komplette sætninger, afsluttet med et punktum, og ikke som en stribe løsrevne ord, adskilt af kommaer eller tankestreger.

Jeg er ikke glad for dit eksempel, fordi "billetsalgssted", der bare var den første tilstand rent kronologisk, bliver ophøjet til at være den vigtigste. Måske var stedet "station" det meste af tiden? Og man kan komme ind i svære overvejelser om, hvilken tilstand der var vigtigst. Kronologi er enklere, både for skribenten og læseren.

Du gør endda "Billetsalgssted" så vigtigt, så det - med stort begyndelsesbogstav - bliver en del af stednavnet. Men hvem siger, at navnet "X Billetsalgssted" nogensinde blev brugt? Hvis billetsalget foregik i ledvogterskens eller baneformandens hus, kan man lokalt lige så godt have kaldt det "Vogterhuset", "Marens Hus" eller "Formand Olsens Hus". På perronen stod der jo bare "X" på skiltet, og i tjenestekøreplanen stod der måske "(B)" ud for X - så vidste togpersonalet, at det var et billetsalgssted.

Stedet har været billetsalgssted, men har det også heddet det? Ved at bruge lille begyndelsesbogstav fortæller vi meget om standsningsstedets funktion, men vi er behageligt fri for at skulle dokumentere, at denne typebetegnelse også har været brugt som en del af stednavnet.

Jeg er heller ikke vild med ord som "oprykket" og "nedrykket". De lyder lidt fodboldagtige, men er meget gængse i jernbanelitteraturen. De kan sagtens undgås.

Beethoven (diskussion) 28. aug 2012, 18:46 (CEST)

Jeg er faktisk helt enig med dig. Ang. "oprykket" og "nedrykket" kunne jeg bare ikke komme i tanke om bedre ord :)

Ang. rækkefølgen synes jeg at ved stadigt aktive stationer m.v. bør den aktuelle betegnelse nævnes, ellers i kronologisk rækkefølge med oprindelig betegnelse først.

Jeg tænker at vi kan liste os uden om egenavnsdiskussionen ved i stedet at skrive "Billetsalgsstedet X.....". På den måde kan man ikke se om "Billetsalgsstedet" er en del af navnet eller en betegnelse, da det som første ord skal have stort begyndelsesbogstav.

Alternativt kan vi undlade betegnelse, hvor der er sket ændringer i tidens løb og have beskrive alle betegnelserne i den efterfølgende tekst. Fx:

• X. Fra banens åbning i 1884 var der et billetsalgssted her, som i 1913 blev det [indsæt selv] til station, mens det i 1955 blev [indsæt selv] til trinbræt.

kalaha 28. aug 2012, 21:33 (CEST)

Jeg vil foreslå: Vi konkluderer at menigmand kalder det en station, og det er derfor jernbaneselskaberne også anvender det over for kunderne. Selv indenfor DSBs ikke-kunderettede terminologi har jeg oplevet vaklen omkring begreberne. Station skal efter min mening skring med stort, hvis man taler om em bygning, ikke hvis man taler om et et passagerudvekslingssted. Men fx Vejle Sygehus, Dølle-Fjelle-Musse og Roskilde Festival er teknisk set vendepunkter på fri bane. Hvis nogen hvis lyst til at uddybe det i den enkelte artikel er det kun godt. Hundested Havn er teknisk set et rangeringspunkt indenfor Hundested station (stationsområde) med mindre jeg tager fejl. Hvis folk har tid til at uddybe den slags i artiklerne og give den tekniske forklaring og en henvisning er det kun godt. Især hvis der samtidig oprettes en artikel om det jernbanetekniske begreb. Så station med småt og ikke nogen trinbrætter mv, med mindre man uddyber det. Madglad (diskussion) 29. aug 2012, 19:06 (CEST)

kalaha, jeg er enig i, at ved aktive standsningssteder skal den aktuelle tilstand stå først og evt. historisk udvikling i en særskilt sætning bagefter. Men diskussionen har jo drejet sig om de nedlagte.

Dit sidste eksempel med "* X. osv." har jeg faktisk brugt et par gange, måske med færre ord, men det fungerer dårligt der hvor der ikke er sket ændringer. Så bliver det til et par meget abrupte sætninger på ét ord: "* X. Station."

"Billetsalgsstedet X....." går slet ikke. Så skulle man også skrive "Stationen Herlev", og så ændrer det betydning til, at Herlev kun er en station. Det der står foran et sted, fortæller hvad stedet er: "Forstaden Herlev". Men det der står efter et sted, fortæller hvad stedet har: "Herlev Hospital".

Dine i øvrigt kreative forslag vil jo ikke tilfredsstille de af vores kolleger, der absolut vil have, at vi skal skrive ligesom titlen i en stationsartikel: "X Station". For dem er det nok mindst irriterende, at vi fastholder at skrive ordene i den rækkefølge og i én sætning, hvor det så kun er ét ord, der har lille begyndelsesbogstav i stedet for stort.

Madglad, tak for din støtte til det synspunkt, at man kan skrive Station eller station, afhængigt af hvad man vil udtrykke. Men glem alt om at udrydde begreber som trinbræt! Vi må beskrive virkeligheden og historien, som den er og var, og det havde vi faktisk en ret forbitret diskussion om tidligere på året: Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive_5#Standsningssteder. Læs den, men lad for Guds skyld være med at genoptage diskussionen!

Beethoven (diskussion) 30. aug 2012, 11:01 (CEST)

Navne på artikler om lægemidler

Jeg foreslår, at der indarbejdes i navngivningsretningslinjerne at der for artikler om lægemidler altid anvendes det generiske stofnavn, også kaldet INN navnet (International Non-proprietary Name), som artikelnavn. For lægemidler som hos den generelle befolkning er mest kendt under et/flere handelsnavne bør disse nævnes i en parentes umiddelbart efter det generiske navn (se eksempel Methylphenidat). Derudover bør omdirigeringssider oprettes for handelsnavne. Dette er den benyttede fremgangsmåde i eksempelvis den engelske wikipedia (se link: Naming Conventions).

Modsætningen til anvendelse af generiske navne er anvendelse af handelsnavne (også kaldet præparatnavne). P.t. er der ikke konsekvens i navngivningen af artikler om lægemidler, hvor der i visse tilfælde anvendes handelsnavne og i andre tilfælde generiske navne.

Fordelen ved anvendelse af generiske navne er bl.a.:

• Det er unikt for et lægemiddelstof.
• Der er kun et generisk navn for et stof, mens der kan være op til 10-20 handelsnavne for et stof markedsført af forskellige virksomheder.
• Det er ens mellem lande og sprog (med små forskelle for at sikre ensartet udtalelse, dog er stammen i navnet altid ens), hvorimod handelsnavne kan være vidt forskellige fra land til land.
• Det er konstant, hvorimod handelsnavne tit ændres når f.eks. nye præparater bliver markedsført eller udgår fra markedet.
• Det er fastsat af WHO, hvorimod handelsnavne er valgt af medicinalvirksomheder.
• Det er offentlig ejendom, hvorimod handelsnavne er ejet af en virksomhed.

Forskellige handelsnavne for samme stof kan være beregnet til forskellige indikationer (sygdomme), hvilket vil gøre det misvisende at anvende et handelsnavn som artikelnavn og derefter beskrive et andet handelsnavn i samme artikel.

Se evt. diskussion på Diskussion:Viagra.

Yderligere info om generiske navne:

• INN på den engelske wikipedia
• WHO: Guidance on INN

--Capsaicin (diskussion) 15. sep 2012, 21:27 (CEST)

Konsekvens-argumentet har den svaghed, at det er forkert: Vi tilstræber at være konsekvente i at anvende det navn, som de fleste dansktalende vil finde naturligt, og som er mest almindeligt. Lad mig i øvrigt stille et par spørgsmål til den fine punktliste:

• Hvad hedder paracetamol i USA?
• Hvis navnene er konstante, er der vel ikke brug for artikel 9 i proceduren?
• Gør det nogen forskel, hvem der fastsætter navnet?
• Hvilken forskel gør det for vores anvendelse af handelsnavnene, at nogen ejer dem?

Bortset fra det, så synes jeg det er et glimrende forslag (nå ja, WP:N er en norm, så den er ikke mere bindende end som så). --Palnatoke (diskussion) 15. sep 2012, 21:50 (CEST)

Mht. konsekvens så vil det jo uundgåeligt opstå kampe mellem forfattere på WP om et givent handelsnavn er "mere naturligt eller almindeligt" for dansktalende end et andet navn. Her vil det være en fordel hvis det på forhånd var besluttet altid at bruge det generiske navn.

Mht. paracetamol, så kaldes det acetaminophen i USA og i visse andre lande. Dette ændrer ikke ved at INN-navnet stadig er paracetamol som benyttes i de fleste lande. Det er et undtagelsestilfælde, da disse lande har en årelang tradition for at kalde stoffet for acetaminophen. For langt de fleste stoffer benyttes det anerkendte INN-navn i alle lande.

Mht. artikel 9: "In the extraordinary circumstance...". Igen påpeger du et undtagelsestilfælde. Der skal ekstremt meget til for at et INN-navn bliver ændret og jeg kender ikke til et eneste tilfælde hvor det er sket. Artiklen findes kun i retningslinjerne for den usandsynlige mulighed at det undtagelsestilfælde skulle blive aktuelt.

Min mening er at når en internationalt anerkendt organisation som WHO fastsætter et navn, har navnet mere tyngde end de tit popsmarte handelsnavne diverse markedsføringsafdelinger i medicinalvirksomheder finder på.

Mht. at eje navne, så er jeg ikke ekspert i registrering og anvendelse af varemærker osv, men det kan da aldrig være en ulempe at anvende et frit navn.

--Capsaicin (diskussion) 15. sep 2012, 22:22 (CEST)

Det er jo kun en fordel med autoritative navne, hvis det også er dem, læserne benytter.

Mht. undtagelser: Ja - der er netop ikke den stringens, du nævnte.

Hvis et popsmart handelsnavn faktisk bruges, gør det ingen forskel om WHO's navn er tungt.

Der er naturligvis den fordel ved frie navne, at de netop er frie, og at vi kan slippe for at sætte ® eller ™ i lemmaet.

Som sagt: Jeg synes, det er en glimrende norm at benytte generiske navne, men at vi bare skal være opmærksomme på at der kan være situationer, hvor det vil være mere relevant at benytte handelsnavne eller andre uautoriserede navne. --Palnatoke (diskussion) 15. sep 2012, 22:38 (CEST)

Netop den sidste af Palnatokes bemærkninger, udtrykker ganske godt mit syn på sagen. Det skal ikke låses fast på hverken det ene eller andet, der skal være plads til at overveje den konkrete situation og vælge anderledes. --|EPO| ^COM: 16. sep 2012, 09:11 (CEST)

Ser ikke ud som der kommer flere input til denne diskussion. Vil det være acceptabelt at jeg tilføjer et afsnit i WP:N, med noget i retning af: "For lægemidler anvendes som udgangspunkt generiske lægemiddelnavne, også kendt som INN, i stedet for handelsnavne. Handelsnavne kan i specielle tilfælde accepteres, f.eks. når lægemidlet er alment kendt under kun ét handelsnavn." --Capsaicin (diskussion) 17. sep 2012, 15:17 (CEST)

Det synes jeg er en fin formulering. --|EPO| ^COM: 17. sep 2012, 17:42 (CEST)

Navngivning af fugle

Vi har tidligere i flere omgange diskuteret særstavningen af plantenavne. Men det har aldrig været diskuteret, hvordan vi bør navngive fugle. Når man ser på Kategori:Fugle og alle underkategorierne, vil man se, at vi i langt overvejende grad her bruger almindelig retskrivning, når der er tale om fuglenavne med to ord (fx broget fluesnapper).

Imidlertid er anvisningen på denne side, at vi bruger anbefalingerne fra DOF's navnegruppe, og her er anbefalingen, at alle ordene skrives med stort begyndelsesbogstav, altså fx Broget Fluesnapper. Dette kan ses indirekte ved navngivningen af fuglene i navnegruppens store online-værk Danske navne på alverdens fugle. I dette værk er der en beskrivelse af principperne bag navngivningen, men sjovt nok nævnes spørgsmålet om store/små begyndelsesbogstaver overhovedet ikke der. Jeg har tilfældigvis selv skrevet nogle nye fugleartikler for nylig, og der har jeg brugt dette værk til at finde danske navne, men jeg har holdt mig til vores uformelle konvention om, at de skrives uden særstavningen (fx sydlig vanddrossel). Jeg faldt under patruljering på denne rettelse [1], der netop tager DOF's anbefalinger alvorligt. Der findes også bl.a. Hvidkronet Stenpikker, men her bruges små bogstaver i henvisning til slægter/familier, hvilket vel ikke stemmer med DOF's anvisninger; derfor kan artsnavnet være en simpel fejl.

Uanset hvad, så synes jeg, vi skal have slået fast én gang for alle, om vi bruger DOF's anbefalinger eller almindelig retskrivning for fugle. I første tilfælde får vi et bjerg af opdateringer at skulle gennemføre; i det andet kan vi passende præcisere reglerne lidt mere end blot ved den lidt løse henvisning på denne side. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. jan 2013, 13:46 (CET)

Jeg er stærkt fristet til at benytte DOF's navne, men ignorere de store begyndelsesbogstaver. --Palnatoke (diskussion) 3. jan 2013, 14:11 (CET)

Det er jeg også selv (hvis ikke det fremgår ovenfor). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. jan 2013, 14:17 (CET)

Jeg betragter den slags storskrivning som et grafisk trick, der i sin egen kontekst giver mening, men ellers ikke - lidt som når avisen Urban skriver folks navne med rødt eller Søværnet bruger store bogstaver hele vejen gennem skibsnavne. --Palnatoke (diskussion) 3. jan 2013, 14:25 (CET)

Enig med Palnatoke. --|EPO| ^COM: 4. jan 2013, 15:04 (CET)

Navngivning for kemiske stoffer

Der hersker lidt tvivl om navngivning af sider om kemiske stoffer, herunder lægemiddelstoffer. Når et engelsk stofnavn bliver oversat til dansk, kan bl.a. følgende ændringer ske:

• ph bliver til f (eks. amphetamine -> amfetamin)
• c bliver til k (eks. cocaine -> kokain)
• th bliver til t (eks. methamphetamine -> metamfetamin)
• Man fjerner et e i slutningen af navnet (eks. morphine -> morfin)

Den officielle danske autoritet til kemisk navngivning er Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg der udgiver Kemisk Ordbog. De anvender den konvention at kun det sluttende e bliver fjernet ved danskificering, og ph, c samt th forbliver uændret. Diverse officielle danske opslagsværker (medicin.dk, medstat.dk) benytter Kemisk Ordbogs retningslinjer.

I de ovenstående eksempler kommer stofferne så på dansk at hedde: Amphetamin, cocain, methamphetamin og morphin.

Det skal nævnes, at retskrivningsordbogen ikke følger disse regler, da denne anvender de fuldstændig danskificerede navne: Amfetamin, kokain, morfin...

Det kunne være rart med en norm på dette område i WP:N, da sider om kemiske stoffer ellers kan ende med at få inkonsistente navne, hvor fx en del af navnet er danskificeret etc. Jeg hælder selv mest til at følge kemisk ordbogs konventioner, men vil gerne høre input fra andre... --Capsaicin (diskussion) 25. feb 2013, 13:22 (CET)

Forfatterne af Kemisk Ordbog ved utvivlsomt en masse om den slags, men det gør en gennemsnitlig dansk læser ikke. Hvis de f.eks. vil vide noget om kokain, søger de ikke på cocain men på, ja kokain. Tilsvarende med de andre hvor de fremmede stavemåder er fordanskede. Ikke at jeg vil se Retskrivningsordbogen som en autoritet i den henseende, langt fra, men her afspejler de altså de stavemåder alle vi andre ikke-kemikere benytter.

Men derfor kan man naturligvis godt oprette omdirigeringer fra Kemisk Ordbogs navne, ligesom de naturligvis bør nævnes i indledningen til artiklerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 25. feb 2013, 13:38 (CET)

Bør, dansk Kemisk Forenings alternative navne ikke kun nævnes i starten hvis det er bare relativt brugt blandt ikke-kemikere? Vil, nødigt have at deres version skal bringes i introen for enhver pris, selvom de ikke alle er lige kendte. Omdirigerignerne har jeg intet problem med. --Trade (diskussion) 25. feb 2013, 13:45 (CET)

Det er gængs praksis, at en indledning udover det benyttede navn også medtager alternative navne og stavemåder, hvor det ikke er indlysende at det er det samme, samt originalnavne. I eksemplet med kokain står der således "Kokain (alternativ stavemåde cocain, benzoylmethylecgonin, C₁₇H₂₁NO₄) er et naturligt alkaloid..." Det tilfredsstiller både de almindelige læsere og fagfolk. At du og jeg så ikke forstår et ord som benzoylmethylecgonin, kan fagfolkene jo ikke gøre for. Men vi skriver altså også for dem, ikke kun for dem for hvem kemi var et hadefag i skolen. --Dannebrog Spy (diskussion) 25. feb 2013, 15:00 (CET)

Korrekt navn for kategori?

Hej. Hvad er det mest korrekte navn til en (kommende) pendant til de:Kategorie:Ehemaliger Automobilhersteller? Er det "Tidligere bilfabrikanter", "Forhenværende bilfabrikanter" eller "Ophørte bilfabrikanter"? Hilsen Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 17. feb 2013, 14:00 (CET)

Alle er gangbare, men jeg ville foretrække førstnævnte --7. apr 2013, 14:13 (CEST)

Der er en generel debat om dette emne på Wikipedia:Landsbybrønden/Kategorisering af ikke længere eksisterende enheder.
- Sarrus (d • b) d. 7. apr 2013, 16:31 (CEST)