Wikipedia:Sletningsforslag/Espergærde Musikforening

Espergærde Musikforening har stået med notabilitet siden 2019, hvor Kjeldjoh satte skabelonen på med kommentaren Wikificering, slettet reklame og name-dropping. Den er oprettet af Mads Vej-Hansen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen, så der er tale om {{tætpå}}. De har en hjemmeside og de er lidt omtale i lokalpressen, når de har spillet koncerter. Toxophilus (diskussion) 14. jan 2020, 12:43 (CET)

  • Slet - Under lavmålet, og når den er oprettet af en fra foreningen mener jeg ikke, at det kan svare sig at gøre krumspring for at beholde den. Toxophilus (diskussion) 14. jan 2020, 12:43 (CET)
  • Slet - hyggeligt, men er der alene optrædender lokalt og ingen pladeindspilninger, så har de ikke markeret sig. Dertl kommer tæt-på. --Pugilist (diskussion) 14. jan 2020, 13:22 (CET)
  • Slet - Jeg mener at det er en for lille forening, som ikke har almen interesse.--Kjeldjoh (diskussion) 14. jan 2020, 13:29 (CET)
  • Mads Vej-Hansen: Jeg synes, at det er lidt beskæmmende, at man gør sig til smagsdommere uden tilstrækkelig baggrundsviden. Bare fordi jeg (indtil maj 2020) sidder i bestyrelsen. Når man efterlyser at vi skal lave pladeindspilninger (som musikforening!!!!) - tjah så har man markeret, at man ikke har sat sig ind i sagen og ikke spillet bare lidt positivt med.
Espergærde Musikforening er en af landets store musikforeninger, har en medlemskreds (220 medlemmer) stor nok til at man kan arrangere koncerter med symfoniorkestre og store kor. Der er cirka 25% af medlemmerne, der kommer fra København og Nordsjælland uden for vores naturlige lokalområde (Helsingør, Snekkersten, Espergærde og Humlebæk). Der er en udpræget mangel på tilsvarende musikforeninger nord for København. De fleste andre er mindre kammermusikforeninger, men Espergærde Musikforening er langt bredere end dette.
Jeg vil supergerne spille positivt med og medvirke til at lave en kvalificeret Wiki-side. Men da jeg jo ikke har den store Wiki-erfaring har jeg brug for positiv hjælp, der gerne skulle hæve sig over ovenstående negative slettebemærkninger.(Skrev Mads Vej-Hansen (diskussion • bidrag) 14. jan 2020, 16:12. Husk at signere dine indlæg.)
Tak for dine kommentarer. Artikler på Wikipedia skal leve op til nogel kriterier og brugerne forsøger sammen at finde ud af om de enkelte artikler lever op til disse kriterier. Det har ikke noget med god eller dårlig smag at gøre. Spørgsmålet er oftest, hvor "kendt" et givent emne er. Der er lidt mere detaljerede kriterier for foreninger. Jeg er ganske enig i, at en musikforening ikke selv indspiller musik, men en musikforening kan facilitere dette, arrangere gentagne koncerter m.v. med kedte kunstere etc. og på den måde gøre sig kendt ud over en lokal kreds. Som du ser af kriterierne for foreninger, skal man normalt op på 800-1000 medlemmer for at være "stor nok". Du kan jo naturligvis resignere og blot konstatere, at alle andre er smagsdommere (eller et andet nedsættende udtyk) og uvidende, men hvis du vil videre, vil jeg foreslå, at du læser, hvad kriterierne går ud på, og herefter tager en åben konstrukti dialog om, hvad der muligvis gør foreningen "kendt nok" til en artikel. --Pugilist (diskussion) 14. jan 2020, 16:36 (CET)
  • Mads Vej-Hansen: Tak for supplerende kommentarer. Jeg tror, at jeg venter til efter sommerferien, hvor jeg ikke længere er medlem af bestyrelsen (jeg skal flytte til Virum), men "kun" vil være almindeligt medlem af foreningen, idet det ikke findes tilsvarende andre foreninger i ca 20-25 km afstand fra Virum. Kulturelle foreninger har generelt et meget lavere medlemstal end f.eks. sportsklubber og spejdere mv. De fleste musikforeninger, der er nord for København har kun cirka halvt så mange medlemmer som Espergærde Musikforening, og deres tilbud om klassisk musik er meget snævrere, da det kræver et vist volumen at finde 20-30.000 kr til de forskellige udøvende musikere, kor og orkestre. At Esp Mus Foren kan mønstre 8-9 koncerter om året gør den til noget unikt i forhold til de kammermusikforeninger, der i øvrigt findes nord for København. 200 medlemmer betyder, at foreningen er en af de største på Sjælland og det er den næststørste private forening i Helsingør kommune (ekskl. sportsklubber og spejdere).

Når jeg til efteråret begynder forfra på artiklen, vil jeg meget gerne have hjælp til at gøre artiklen så informativ og oplysende som muligt - uden at overskride Wikis regelsæt. Dette efterlyste jeg i øvrigt også tidligere hos KnudW. Venlig Hilsen Mads V-H.

Det er meget fint alt sammen, men så længe der ikke findes uafhængige kilder på det (dvs. foreningens egen hjemmeside er ikke godt nok), så er det stadig ikke brugbart. Som medlem af foreningen er der stadig interessekonflikt. Det er ligesom at være en almindelig ansat i et stort firma, som jeg ser det. Toxophilus (diskussion) 15. jan 2020, 19:51 (CET)
Så medlemmer af Folkekirken må ikke skrive om kirken? Skatteydere i Danmark ikke skrive om de danske offentli9ge myndigheder? Den holder ikke. Spørgsmålet er primært at der som altid skrives neutralt på W. /Madglad (diskussion) 15. jan 2020, 20:15 (CET)
@Mads Vej-Hansen: - Tak for uddybning. Jeg vil foreslå, at du opretter artiklen i en sandkasse og herefter drøfter artiklen med andre brugere, der i så fald kan komme med input til artiklen og/eller kommentere på eventuelle mangler. Kan det påvises, at foreningen er “kendt” i lidt bredere kredse og har stået for arrangementer af bredere interesse, vil jeg gerne støtte en artikel. Men det kræver nogle kilder. —Pugilist (diskussion) 19. jan 2020, 11:47 (CET)
  • Betinget Behold – Jeg er enig med Pugilist her. Jeg vil gerne beholde artiklen hvis de forhold som Mads Vej-Hansen beskriver dokumenteres med pålidelige, uafhængige kilder. Det gøres ikke i artiklen som den er nu. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. jan 2020, 12:54 (CET)
Konklusion:
Overvældende flertal for at slette. --|EPO| COM: 23. feb 2020, 10:14 (CET)