Wikipedia:Sletningsforslag/Familie- og arveret

Bruger:MacApps har oprettet artiklen Familie- og arveret. Artiklen er - som jeg forstår det - oprettet som følge af, at de to emner Familieret og Arveret af universiteterne traditionelt udbydes som et samlet fag. De to emner handler dog om vidt forskellige ting (ægteskabs indgåelse og opløsning, formueforhold under ægteskab på den ene side, og fordeling af arv efter en afdød og regler om testamenter).

Jeg har på artiklens diskussionsside rettet en række indvendinger mod artiklen og har forsøgt at komme i dialog med MacApps, der imidlertid ikke har kommenteret.

Artiklen indstilles herefter til sletning. Årsagerne er flerfold. For det første har de to emner ikke noget med hinanden at gøre. Skal der være en fællesartikel, bør det være om det fag, som universiteterne udbyder med link til to artikler om hvad familieret er og hvad arveret er. Det er imidlertid en løsning, der giver mindre mening. Der er heller ingen andre wikier, der har slået de to emner sammen.

For det andet er artiklen uencyklopædisk og består alene af en masse løsrevne citater og helt tilfældig information om, hvad der er et "emne". Eksempelvis nævnes det uden nogen form for kontekst, at "Sager om assisteret reproduktion er reguleret af børneloven § 30; mens en aftale om surrogatmoderskab er ugyldig ifølge børneloven § 31", hvilket givet er rigtigt, men artikler skal ikke består af en slavisk gennemgang af, hvad der står i en lov, paragraf for paragraf, men må i stedet indeholde en sædvanlig encyklopædisk beskrivelse af emnet.

For det tredje er det generelt problematisk, at artiklerne om det mange retsområder ikke har reflekteret over sammenhængen med selve emnet som retsområdet regulerer. Man bør gøre sig en overvejelse om, hvad der skal med i artiklen "Arv" og hvad der skal i Arveret. Arv er selvfølgelig lovreguleret som så meget andet, men vi bør næppe ureflekteret have parallelle artikler om "byggeri"/byggeret", "fødevarer"/"fødevareret", "olie"/olieret" osv. Vi bør beskrive de konkrete emner i den kontekst de indgår i, herunder også de juridiske rammer. Hvis vi skriver om ægteskab, bør artiklen indeholde oplysninger om, hvilke regler et ægteskab er underlagt, og det kan så være vanskeligt at se, hvad der bliver tilbage til en "ægteskabsret"-artikel. Skal den være der, er det vel noget med en encyklopædisk beskrivelse af, hvornår man begyndte at lovregulere ægteskab, hvorledes det reguleres i dag m.v. - alt sammen med en global/international vinkel. Der er på ingen måde reflekteret over dette i forbindelse med oprettelsen af Familie- og arveret. --Pugilist (diskussion) 3. maj 2024, 10:10 (CEST)[svar]

Konklusion: