Wikipedia:Sletningsforslag/ProOwnedCycling

ProOwnedCycling har stået med notabilitetsskabelon siden 2017 sammen med både {{reklame}} og {{tætpå}}, da den er oprettet af en af ejerne. Lad os tage diskussionen. Casper Pedersen har været med at etablere den, men bare fordi han er notabel betyder det jo ikke at virksomheden er det. De har en hjemmeside. proff.dk siger 5 - 9 medarbejdere. Deres regnskab for 2018 viser ikke en omsætning større end 112 mio. (se øvrigt her. Der er dog omtale i euroman, tv2, motionscykling.dk, avisen.dk, feltet.dk og borsen, da det kan skabe overskrifter, at man kan købe cykelstjernes brugte kluns. Er det nok omtale til en artikel?

  •  Formalia @Casperhillstrom: som artikelopretter har du måske en mening. Toxophilus (diskussion) 26. jul 2019, 10:44 (CEST)
  • Slet - Virksomheden lever ikke op til vores krav til automatisk notabilitet og jeg mener ikke, at den har gjort sig nok bemærket udover dette, selvom der trods alt er omtale i diverse medier. Reklamen hjælper bestemt ikke. Kan dog godt lade mig overbevise om andet, hvis der er fornuftige argumenter. Toxophilus (diskussion) 26. jul 2019, 10:44 (CEST)
  • Slet, alternativt Sammenskriv - For lille virksomhed, og handel med brugt tøj er set før. Kan evt. beskrives i artiklen Casper Pedersen.--Kjeldjoh (diskussion) 30. jul 2019, 10:08 (CEST)

Slet, men et par linjer kan sammenskrives med artiklen Casper Pedersen.--Ramloser (diskussion) 31. jul 2019, 19:11 (CEST)

  •  Kommentar Hej Toxophilus
Jeg så at du har lavet et sletningsforslag til vores Wikipediaside, og vil selvfølgelig meget gerne svare tilbage på dine kommentarer.
Jeg må indrømme, at dengang vi startede virksomheden op, der gjorde jeg alt hvad der stod i min magt for at skabe omtale omkring min virksomhed, da både jeg og min partner, Oscar, ønskede at udvikle på vores unikke koncept og en dag kunne leve af det. Så jo, tanken var da helt klart at bl.a. bruge Wikipedia til at skabe noget omtale omkring vores virksomhed uden at det skulle blive for kommercielt. Jeg har også set at der har været tvivl om artiklen fra andre Wikipedia brugere, hvilket jeg udemærket forstår.
Siden jeg oprettede artiklen, har jeg forsøgt at omskrive den, så den blev mindre kommerciel. Det er slet ikke meningen at have en kommercielt artikel for os på wikipedia, da den absolut ikke har nogen kommerciel værdi for os. Der er aldrig en kunde, som har sagt de har fundet os igennem Wikipedia. Ved at søge på vores navn eller andre søgeord, så bliver der vist mange andre sider om os, før Wikipedia artiklen. Den kan selvfølgelig have givet noget troværdighed i starten, hvilket vi sidan da har fået opbygget via andre kanaler (som fx vores Trustpilot side), men som vi dog manglede dengang. Det tror jeg de fleste nystartede virksomheder ønsker at få. :)
Det er slet ikke hensigten at have en kommerciel Wikipedia side i dag. Fra dengang jeg omskrev artiklen har hensigten udelukkende været for at oplyse om ejerstrukturen og give transparenthed i forbindelse med interessenter til virksomheden, dog mest for de studerende. Vi bliver tit ringet op af CBS, KU, ITU, mm, fra elever, som gerne vil skrive deres opgave om os, fordi de synes vores koncept er spændende og gør en forskel for miljøet, branchen, iværksætteri, mm. Jeg har forsøgt at få hjælp fra en Wikipedia ekspert til at få den omskrevet endnu mere, men er ikke lykkedes med det. Det gør mig selvfølgelig ingenting hvis den bliver slettet, da det ikke vil gøre en forskel for vores salg. Tanken i dag er kun at levere info omkring vores virksomheds struktur og idéen bag det, da vi er de første i verden som har gjort det, og at vi i dag repræsenterer en dansk virksomhed i over 60 lande. Der er selvfølgelig sket en masse ting i virksomheden siden dengang den sidst blev opdateret, som jeg selvfølgelig gerne vil opdatere i artiklen hvis det kræves. Vi har bl.a. fået tidligere IT-chef i Mærsk, Sune Sand, som investor i december 2018, og som udtalte at han lavede sin investering med hjertet. (Læs Børsen artikel).
Hvis det giver mening at omskrive og beholde artiklen på Wikipedia, så er jeg villig til det. Hvis det er bedst at slette den, så er jeg også villig til det.
Hav en fortsat god aften!
Dbh Casper Hillstrøm
Ovenstående er kopieret fra Brugerdiskussion:Toxophilus aof Bruger:Amjaabc.
  • Slet Falder under bagatelgrænsen for virksomhedsartikler. (Denne usignerede kommentar er skrevet af Økonom (diskussion • bidrag) )
  • Slet - Jeg er enig i, at firmaet ikke lever op til vore minimumskrav. Det taler heller ikke til dens fordel, at den reelt kun er skrevet af en af firmaets grundlæggere, der er alt for tæt involveret til at kunne vurdere fakta neutralt. Når han så oven i købet medgiver at have skrevet den oprindeligt som pr, er der ikke rigtig mere at diskutere. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 31. jul 2019, 11:49 (CEST)
Konklusion:
Konsensus om sletning. --Pugilist (diskussion) 16. aug 2019, 09:28 (CEST)