Velkommen til den danske Wikipedia, Happydays.nu!
Vi er glade for at have dig her, men...
Enten svarer dit brugernavn til navnet på en virksomhed, organisation eller myndighed, hvilket ikke er i overensstemmelse med vores regler, eller også har vi en mistanke om, at denne konto er oprettet, så flere brugere kan dele den, hvilket ikke er tilladt.


Konti, der har virksomhedsnavne kan give tvivl om, hvorvidt brugeren rent faktisk tegner virksomheden, eller blot er en bruger, der har valgt firmanavnet. Konti, der er delt af flere brugere, er også problematiske. Det kan du/I læse mere om i retningslinjerne for brugerkonti og -navne.

Hvis du bruger kontoen alene, skal du vælge et andet navn. Det gør du ved enten at oprette en ny konto eller ved at anmode om at ændre dit brugernavn. Hvis I er flere, der bruger kontoen, skal vi derfor bede dig/jer om at oprette hver jeres konti og kun bidrage dér. En brugerkonto kan oprettes på denne side.

Hvis formålet med denne konto ikke er at dele den, kan du lægge en kommentar på denne diskussionsside, hvor du gør opmærksom på dette. Det kan gøres ved at trykke på 'nyt emne' øverst på siden eller følge dette link.
Med venlig hilsen --Palnatoke 15. mar 2011, 11:47 (CET).

Hejsa. Jeg kan se at du er i tvivl vedr. oprettelsen af ovenstående. Det korte svar er at man ikke skriver om sig selv, sin arbejdsplads eller andre emner, man har et nært tilhørsforhold til.

Årsagen til dette er at man ikke kan være objektiv i sin vurdering af et emnes relevans. Jeg kan f.eks. ikke finde nogle eksterne kilder til at I er meget anderledes end så mange andre mindre rejsebureauer. Du kan læse mere om retningslinierne i det nedenstående. Mvh Knud Winckelmann 15. mar 2011, 12:20 (CET)

 Wikipedia er ikke...

På Wikipedia er vi meget glade for nye bidrag, men vi har nogle grundregler, og da ikke alle dine bidrag ser ud til at være i overensstemmelse med disse, vil vi gerne minde om at Wikipedia ikke er:

  • ... et sted hvor du skal reklamere for dig selv, dine venner, din hjemmeside, arbejdsplads eller forening eller bare butikker og hjemmesider, du godt kan lide
  • ... en ordbog – brug i stedet Wiktionary
  • ... en talerstol
  • ... en kampplads eller diskussionsforum
  • ... et sted hvor du kan uploade billeder, blot for at dele dem med dine venner
  • ... et CV-indeks
  • ... en netavis eller blog
  • ... et chatroom
  • ... en kogebog – brug i stedet Wikikogebogen

Du kan læse mere om hvad Wikipedia ikke er, og samtidigt er det vigtigt at du skriver ud fra et neutralt synspunkt.

Ved at overholde disse regler får vi alle mest ud af det i længden. Du er selvfølgelig velkommen til at spørge i begynderforummet, såfremt du har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen Knud Winckelmann 15. mar 2011, 12:20 (CET)

Hvis jeg får en tilfældig bruger af Wiki til at skrive indlægget... redigér

Hvis man ikke må skrive om sit firma, når det gøres så objektivt som jeg har valgt at gøre det, sig selv eller emner der interesserer én, kan man jo ikke skrive noget som helst på Wiki. Jeg forudser en meget kedelig Wiki...

Skal jeg så få en TILFÆLDIG bruger på Wiki til at skrive om Rejsebureauet Happydays?

I såfald kan du finde inspiration til hvad du skal skrive her Om Happydays

Alle de andre sider jeg har besøgt i kategorien Rejsebureauer er enslydende med hvad jeg som ansat ville skrive. Derfor forstår jeg heller ikke de mange afslag...

Med venlig hilsen,

Kristian Mølholt

Uforstående bruger af Wiki (Skrev Happydays.nu (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Kristian. Problemet er at jeg ikke kan finde eksterne, neutrale kilder til at I overholder kriterierne for virksomhedsartikler på Wikipedia. Jeg vil give dig ret i at flere af de andre rejsebureau-artikler ikke er det store at råbe hurra for, men hovedparten ser ud til at omhandle store bureauer, som har været omtalt i medierne og som ikke er oprettet af en medarbejder.
Wikipedia skal ikke bruges til informationssider om virksomheder, men til artikler om emner, der umiddelbart er relevant i bredere kreds. Mvh Knud Winckelmann 15. mar 2011, 13:03 (CET)
Hej Knud. Jeg har selvfølgelig kilder som ikke er interne
* http://www.nordjyske.dk/artikel/10/2875/29/3708311/3/happydays'+medarbejdere+scorer+gevinsten
* http://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/gazelle-virksomhed-har-indfoert-trivselsbarometer/
* http://www.e-pages.dk/bhstid/323/23
* http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/4/3692351/3/hverken+happydays+eller+dtf+har+anket+dom
* http://www.businesstravellerdenmark.com/newselement.cfm?nID=39590
* http://bizinformation.dk/www.happydays.nu
Kilderne er fundet ved at søge på Happydays uden at kigge på siden happydays.nu
Kriterierne for virksomhedsartikler på Wikipedia >> Tjek - overholdt
Notabilitet: Vi er i top3 indenfor Rejsebranchens gren der hedder Kør Selv Ferie
Reklame: Kigger jeg på andre virksomheder i kategorien Rejsebureauer i Danmark, så er artiklen om Happydays nok den mest faktuelle og mindst reklamerende. Ligesom jeg tror at hovedparten er skrevet af en medarbejder.
Jeg kan ikke se hvad det er der står i vejen for at udgive den artikel, andet en mit tilhørsforhold, den kunne lige så godt være skrevet af en hvilken som helst anden.
Jeg har sat mig ind i Wikipedias regler og føler selv at jeg har overholdt dem.
Jeg modtager gerne forslag til hvordan artiklen kan omskrives, da vi har nogle fantastiske tekstforfattere som kan gøre det 100 gange bedre end mig.
Med venlig hilsen Happydays.nu 16. mar 2011, 15:30 (CET)
Det har intet at gøre med at artiklen skal omskrives eller du har nogle fantastiske skribenter ansat i firmaet. Det drejer sig i bund og grund om at Jeres firma ikke er notabelt, jvf. de retningslinjer som fællesskabet på Wikipedia har besluttet. Fordi du har fundet nogle lokale link til Jeres interne trivselsprogram eller en vundet retsag, gør ikke jeres firma mere notabelt af den grund.
Hvis du mener at der er andre artikler om rejsebureauer som bærer præg af {{reklame}} eller er skrevet for {{tætpå}}, er du mere end velkommen til at indsætte skabeloner på disse. Men du bedes afholde dig fra at skrive om jeres eget firma. Hvis du fortsat insisterer på at Wikipedia fællesskabets politiker ikke skal overholdes til fordel for netop Jeres firma (ligesom så mange andre firmaer), bedes du starte en diskussion på Wikipedia:Landsbybrønden og se om du kan få flertallet med på dine idéer. - som alternativ kan jeg sætte Jeres artikel til afstemning blandt brugerne af Wikipedia, og dermed lade dem afgøre om Jeres firma er notabelt til Wikipedia. Mvh. --Pixi Uno 16. mar 2011, 16:10 (CET)
Artiklen er nu sat til afstemning. Se mere her. Mvh. --Pixi Uno 17. mar 2011, 14:33 (CET)
Det ser ud til at siden skal slettes. Jeg forslår det samme for hele kategorien Rejsebureauer i Danmark. Vores beskrivelse ser jeg (objektivt) som værende mindre reklamerende og mere notabel end for eksempel Rejsefeber. (Skrev Happydays.nu (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg får en til at kigge på vores hjemmeside og skrive om os redigér

Hvis jeg får en tilfældig bruger til at kigge på vores hjemmeside, og skrive en artikel om Happydays, hvad er sandsynligheden så for at denne bliver godkendt, eller for den sags skyld korrekt?

Mindre, hvis du spørger mig.

Jeg har en del jeg skriver med på Amino.dk, og er overbevist om at de vil hjælpe.

Det er da total fætter omvendt hvis en virksomhed (som kender sig selv bedst) ikke må skrive om sig selv. Det vil da om ikke andet eliminere faktuelle fejl.

Der burde gøres en forskel når det kommer til fakta (ikke butikskæden).

Som du nok kan læse, så kan jeg ikke se pointen i at man ikke må skrive om en virksomhed man arbejder i, hvis det der skrives er objektivt...(Skrev Happydays.nu (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Som jeg har nævnt, så mener jeg ikke I opfylder kriterierne for en virksomhedsartikel. Så uanset hvem, der opretter den, så vil den blive vurderet på denne baggrund.
Mht. at skrive om sig selv, så er problemet at det skal kunne verificeres af eksterne kilder, hvilket kan være svært, når man har "insider-viden". Desuden vil der altid være tvivl om det er ikke bliver skrevet om. Du er ikke den første, der stiller disse spørgsmål, så jeg vil henvise til de generelle svar til disse. Mvh Knud Winckelmann 15. mar 2011, 13:31 (CET)