Kashada
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Kashada! ( English)
|
Hej, jeg har lavet nogle ændringer i din artikel om Daniel. Den vigtigste er at jeg i kilderne har gemt dato og den præcise overskrift - det kan vi få brug for hvis kildesiden bliver flyttet og vi skal søge den forfra.
Er det ikke rigtigt, at han hedder Handlos? Det er det navn, jeg har fundet på de sociale medier.
Så er der lige en uoverensstemmelse: under Ungdom står der at han flyttede til Randers FC som 16-årig, men i næste afsnit står der at det skete i 2014, hvor han jo har været 19 år. Hvad er rigtigt?
Det var en skam du ikke måtte bruge billedet. Hvis det er taget af en professionel fotograf, vil han sikkert nægte at frigive det på Wikipedias betingelser, der kort sagt betyder at billedet må bruges af hvemsomhelst nårsomhelst til hvadsomhelst. Og hvis han giver tilladelse, skal han selv indsende en mail til et system, der registrerer licenser. Det er noget bøvl, så det nemmeste er at du selv tager et billede af Daniel og lægger det op på Wikimedia Commons som dit eget værk - så er der ikke noget at komme efter.
Venlig hilsen og tak for dit bidrag! Beethoven9 (diskussion) 11. maj 2018, 11:53 (CEST)