Brugerdiskussion:KnudW/Arkiv 49

ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Brugerdiskussion:KnudW.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Point of View International redigér

Tak for seneste besked. Jeg tilhører ikke de 99% - på dette punkt, og det kan du se med et halvt øje. Jeg skal finde nogle af de links, du (rimeligt nok) efterspørger.

Brdr. Michaelsen er blevet hædret med et Torv i Hedensted af Hedensted kommune. redigér

Hej Knud

Jeg opdaterede i går nyheden om Brdr. Michaelsen har af Hedensted kommunen blevet hædret med at få opkaldt byens torv efter dem. Det er blevet slettet igen. Hvad er årsagen og hvad skal jeg gøre for at få det på siden igen ? Hilsen Jens Michaelsen(Skrev Jens Michaelsen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:Jens Michaelsen- Problemet er at dit bidrag fremstår som ren reklame. Det er derfor jeg fjernede det. Det kan måske nævnes med en sætning i artiklen, men sammenligningen med Lego osv. er ikke passende. Mvh KnudW (diskussion) 2. dec 2018, 22:18 (CET)

Hej Knud

Tak for info. Jeg prøver igen med et nyt indlæg.

hilsen Jens Michaelsen

Jeg har oprettet en side for AU Studypedia. redigér

Hej Knud,

Tak for din hilsen. Jeg kan godt se pointen i ikke at lade folk skrive om det de har tilknytning til. Jeg har oprettet Studypedia fordi vi oplevede at flere besøgende fandt vej ind på vores side gennem wiki-siden om Studiemetro, som er Studypedias gamle navn. (Dens oprettelse har jeg ikke har haft noget at gøre med, og jeg kan også godt forstå hvorfor den kan ses som reklamerende). Jeg forsøgte dog at gøre Studypedia til et forholdsvis kort og forholdsvis objektivt indlæg. Hvis det ikke er lykkedes mig er jeg forstående overfor hvad end der måtte være konsekvensen for dette. Det var ikke min intention at bryde wikipedias regler, men blot at oprette en side, som jeg forestillede mig kunne være brugbar for de førnævnte brugere.

Mvh Rasmus(Skrev RasmusCUDIM (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:RasmusCUDIM. Problemet er at selvom artiklen fremstår objektiv, så er emnet umiddelbart ikke relevant i bredere kreds, undtagent for brugere, der har en tilknytning til Jeres portal. Mvh KnudW (diskussion) 6. dec 2018, 09:50 (CET)

Hej igen KnudW, Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår? Er man ikke interesseret i at have indlæg på wikipedia om så mange ting som muligt, givet at de ikke er deciderede reklamer? Er alle sider på wikipedia ikke kun relevante for dem de er relevante for? Den omtalte hjemmesides brugere er potentielt alle interesserede, og især studerende på danske universiteter. Der er ingen brugerbetaling eller anden form for tilknytning. Mvh Bruger:RasmusCUDIM


Nisseadfærd redigér

Hej Knud! Hvorfor har du slettet "Nisseadfærd?" (Skrev 193.106.120.131 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hejsa. Artiklen virkede umiddelabrt som noget pjat og jeg kunne ikke finde kilder til at det var et relevant emne, som andre havde skrevet om. Mvh KnudW (diskussion) 6. dec 2018, 09:50 (CET)

Reklame fra bruger Investmenttools redigér

Hej Knud. Kunne du tjekke de sider som bruger Investmenttools [1] har oprettet. Jeg opfatter udelukkende siderne som et forsøg på at promovere sitet Brickshare, men jeg har tidligere haft en lidt for grov hånd, når jeg har slettet. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 13. dec 2018, 13:12 (CET)


Demokratisering af ejendomsmarkedet redigér

Savfisk - Nej Det er ikke bare en reklame for platformen Brickshare.

Men en del af en større demokratiseringsproces omkring deleøkonomi,

der gør det muligt for almindelige mennesker at investere og spare sikkert op

uden om bankerne, der i øjeblikket i mange tilfælde tager penge for at opbevare dine penge.

Du bliver nødt til at skelne lidt imellem virksomheder og initiativer der gør noget godt

for samfundet og det enkelte menneske. Og dem der forsat blot er ude på at tjene penge.

Ved ikke hvilken baggrund eller uddannelse du har. Men du bliver nødt til at holde dig lidt opdateret

hvis du skal agere redaktør for vidensdeling. (Denne usignerede kommentar er skrevet af Investmenttools (diskussion • bidrag) 13. dec 2018, 14:29‎)

@Investmenttools. Jeg er ikke redaktør, men blot administrator for de regler som gælder på da-wiki og jeg agerer i forhold til den konsensus som eksisterer for projektet. Du kan læse mere om hvilke regler der gælder i velkomsten på din diskussionsside. Wikipedia har ikke nogen politiske, sociale eller moralske præferencer for indholdet så længe det er neutralt beskrevet og vi er kun interesseret i viden der er anerkendt og har almen interesse. Eftersom jeres projekt er nystartet er det rimeligt at tvivle på om det har almen interesse. Min baggrund herunder uddannelse har ingen indflydelse på hvad der kan stå i artiklerne og det har din baggrund og uddannelse heller ikke. At du prøver at støtte din argumentation ved at gå den vej, er ikke specielt befordrende for din troværdighed. - Savfisk (diskussion) 13. dec 2018, 14:58 (CET)

Bruger:Investmenttools. " initiativer der gør noget godt " er stadigt underlagt de generelle regler her på Wikipedia. Det betyder at en artikel ikke skal skrives af Jer selv og at der skal angives neutrale kilder til at relevansen er overholdt. Det er muligt at I er relevante, men artiklerne lyder som reklame p.t. Det er derfor I ikke skal skrive den. Mvh KnudW (diskussion) 13. dec 2018, 15:29 (CET) Jeg er ikke Brickshare, men rådgiver og bruger af platformen. Og jeg forstår ikke helt hvorfor en platform med mere end 6000 brugere, som har været omtalt i mange store medier, ikke må have en infoside på Wikipedia. Eller hvori den direkte reklame består. Beklager hvis jeg ikke har været objektiv og saglig nok.

Oprettelse af side redigér

Hej Knud,

Jeg spiller i et band, og vi er blevet bedt om, at sørge for at man kan læse om os på wikipedia.

Hvordan kommer vi i gang med det?

Mange hilsner

Lars (Skrev 185.118.180.102 (diskussion • bidrag) 15. dec 2018, 10:08‎. Husk at signere dine indlæg.)

Hejsa. I skal bare blive så kendte at andre vil skrive om jer, baseret på neutrale kilder i pålidelige medier.
Så det er ikke noget I eller jeres pr/pladeselskab/jeres venner behøver tænke på. Det kommer automatisk med successen. Mvh KnudW (diskussion) 15. dec 2018, 10:34 (CET)

Diskussion: Steen Svartzengren redigér

Hej Knud, Forstår ikke helt, at du har slettet min artikel om Steen Svartzengren. Jeg er da aldeles uvildig og neutral i den henseende. Jeg så Steens DR-programmer tilbage i september, som fik ret kraftig medieomtale, og vurderede, at der lå en god journalistisk historie bag. Hans indstilling til og kamp for at løfte alkoholbehandling ud i det offentlige rum og aftabuisere den i de øvre lag i erhvervs- og kendiskredse, er da af stor relevans i et samfund med en halv million mennesker, der har et alkoholproblem. Altså, researchede jeg historien dybere, fik hele hans baggrund på blokken, og den tjener efter min bedste vurdering til videre udbredelse. Det er der intet ghostwriting eller bestillingsarbejde i. Udover, at jeg da har i sinde at forfølge hans historie i en eller anden grad, hvis jeg kan få ham med på det. I mellemtiden står en wiki-sammenfatning da så fint i offentlighedens tjeneste i sammenligning med så mange andre i det fine opslagsopværk :) mvh qrtlas

Hej Kurt. Umiddelbart fremstod artiklen mest som en liste over hvor meget han havde været i medierne og i aviserne. "Hans indstilling til og kamp for at løfte alkoholbehandling ud i det offentlige rum og aftabuisere den" er desværre ikke noget, som giver relevans i forbindelse med kriterierne for biografier.
Hvis du vælger at lave en historie på ham og får den udgivet, kan måske denne bruges som en kilde til hans notabilitet, når en neutral bruger finder det relevant. Men en artikel på Wikipedia skal ikke skrives i samarbejde med artikelemnet. Mvh KnudW (diskussion) 17. dec 2018, 22:05 (CET)

Holst (Youtuber) siden redigér

Hej KnudW

Jeg kan se at det er dig der har slette Holst (Youtuber) siden. hvad var der glat med siden?

jeg ville næmelig gerne gøre så folk kunne læse om mig her på wikipedia.

Håber på at få et godt svar.

Mad venlig hilsen Mathias Holst

Hej Bruger:Holst det er mig - Problemet er at man ikke skriver om sig selv og at du ikke oveholder kriterierne for artikler. Wikipedia er ikke stedet, hvor man promoverer sig selv.
Hvis du bliver kendt nok, så vil andre, neutrale brugere måske oprette en artikel. Mvh KnudW (diskussion) 30. dec 2018, 21:20 (CET)

Angående information om sammenligningsplatform redigér

Hej Knud,

Håber du er kommet godt ind i det nye år.

Jeg kan se, at du som adminstrator er aktiv inden for kategorien "Sammenligningsportaler".

Jeg hedder Andreas og kommer fra Samlino.dk, Danmarks førende sammenligningsplatform inden for finansielle ydelser, herunder tele, internet, forsikring og bank(services).

Jeg har været inde på siden om prisportaler, https://da.wikipedia.org/wiki/Prisportal, og jeg tænkte, at I med fordel kunne tilføje os i den artikel - flere end 500.000 danskere har sammenlignet finansielle ydelser hos os, hvorfor vi har almen gyldighed.

Dog synes jeg, det er lidt for "nemt" og "simpelt" blot at blive nævnt på en wiki-side, og jeg tænker, at I ikke bryder jeg om en sådan form for "spam", som det i sidste ende kan skabe.

Derfor vil jeg meget gerne udarbejde et længere skriv, som måske kan bruge til en isoleret side om Samlino.dk. Jeg vil tilføje logo og vigtig information om vores organisation, således at siden har autoritet og er relevant, informativ og troværdig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det vil være vildt sejt at komme på en wikipedia-side og måske stå inde under kategorien https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Sammenligningsportaler.

Hvad siger du til det?

Jeg ser frem til at høre fra dig!(Skrev 62.48.215.150 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Andreas. Jeg beklager det bryske svar, men vi er trætte af Jer her på Wikipedia. Goodwill'en er opbrugt,
Dine kolleger har spammet Jeres website og oprettet reklameartikler om Jer i sådan en grad at Jeres URL er sorlistet her på Wikipedia.
Så sent som den 26-12 var der en bruger, der forsøgte at snige det ind i artiklerne.
Hvis nogen skal skrive om Jer, og det er hvis, så skal det ikke være Jer, eller på baggrund af input fra Jer. Mvh KnudW (diskussion) 2. jan 2019, 14:52 (CET)

Min side redigér

Hej Knud,

Jeg har en side som hedder Niels Arbøl som er "foreslået omskrevet" fordi at den ikke kunne holde et neutralt synspunkt.

Jeg lavede den sammen med mit team og vi viste ikke helt før at vi lavede siden, at man ikke selv måtte lave den.

Derfor vil jeg spørge om du evt. kunne slette den, da jeg kan se du selv har været inde på den og ændre den lidt.

Mvh. Niels(Skrev Niels Arbøl (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:Niels Arbøl - Ja, det er som regel en god ide at sætte sig ind i reglerne, inden man går i gang her op til valget.
Umiddelbart ser det ud til at du er relevant i henhold til kriterierne for biografier og jeg kan derfor ikke slette artiklen ude at den har været igennem en diskussion.
Jeg kan oprette diskussionen? Mvh KnudW (diskussion) 23. dec 2018, 10:01 (CET)


Hej Bruger:KnudW
Ja det må du da gerne. Hvad foreslår du så?
Måske kunne du eller nogle af de andre administratorer omskrive den så den ikke er "foreslået omskrevet".
Mvh. Niels (Skrev Niels Arbøl (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (diskussion)
Desværre, den slags oprydning gør jeg det ikke i. Folk vil som regel også hellere skrive om emner,der interesserer dem. Jeg har oprettet Wikipedia:Sletningsforslag/Niels Arbøl . Mvh KnudW (diskussion) 30. dec 2018, 21:16 (CET)
Okay, kan se du har lavet sletningsforslaget. Hvor lang tid vil det tage før den er slettet?
Mvh. Niels (Skrev Niels Arbøl (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (diskussion)
Normalt går der mindst en uge. Mvh, Kjeldjoh (diskussion) 4. jan 2019, 13:30 (CET)

Hej Bruger:KnudW, kan se at siden er blevet slettet nu, tak for hjælpen.

Mvh. Niels (Skrev Niels Arbøl (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (diskussion)


Tak for din kommentar vedr IUNO - alle advokatvirksomheder på wikipedia er oprettet af en medarbejder eller anden med direktetilknytning til firmaet. Jeg mener ikke det er strid med retningslinierne at oprette en neutral fakta beskrivelse af en virksomhed der er blandt de førende inden for sin branche.


Hej Knud, ang IUNO så er alle sider vedr advokatvirksomheder oprettet af ansatte eller andre med tilknytning til virksomheden. Så længe siden er neutral og opfylder kravene til virksomhedsbeskrivelser kan dit synspunkt derfor ikke være korrekt.

Hejsa. Som det fremgår af velkomsterne på din brugerdiskussion, så er du som partner inhabil og ikke i stand til objektivt at vurdere jeres relevans.
Umiddelbart ser det hellere ikke ud til at I opfylder de kriterier, som automatisk giver en virksomhed relevans.
At der måske er andre artikler, som er oprettet af medarbejdere, er ikke usandsynligt, men det giver ikke Jer carte blanche. Hvis I er førende, så vil en neutral bruger måske finde jer relevante nok til at finde neutrale kilder og oprette en artikel. Mvh KnudW (diskussion) 2. jan 2019, 22:25 (CET)

Hej Knud, alle andre artikler om advokatvirksomheder er oprettet af medarbejdere - det er derfor vanskeligt at forstå politikken her. Ikke et forsøg på at få et carte blanche. Hvis formuleringen er neutral er der vel ikke tale om reklame. At artiklen i øvrigt opfylder kriterierne mener jeg kan underbygges, men der er jeg nødt til at vide hvilke kriterier du mener artiklen ikke opfylder. Iunoaer (diskussion) 3. jan 2019, 09:46‎

Hej Iunoaer. WP:VIRK— Har I over 100 ansatte og omsætter for mere end 112 mio eller på anden måde er førende inden for branchen?
Jeg syntes ikke umiddelbart at jeg kan finde neutrale kilder til dette.
Hvis du mener at alle andre artikler er oprettet af dem selv, så nævn dem gerne. Så vil der blive foretaget en relevansvurdering af disse.
Wikipedia:Selvbiografier — Man skriver ikke om sig selv. Indholdet kan være nok så neutralt, det hjælper bare ikke hvis man ikke er relevant.
Jeg mener derfor at politikken er simpel nok. Man skal være så interessant at andre, neutrale bruger finder det relevant og at der kan findes neutrale 3. partskilder. Så skal der nok komme en artikel. Men ikke før. Mvh KnudW (diskussion) 3. jan 2019, 20:23 (CET)

Mikeintosh redigér

Hej Knud. Hvorfor har du slettet siden Mike Olsen (Mikeintosh)? Må en af mine idoler ikke få en wiki side?

Nej, desværre. Han er mindst 99.500 subscribers og en del medieomtale fra måske at være relevant nok til en artikel.
Han er simpelthen ikke kendt nok i bredere kreds. Mvh KnudW (diskussion) 11. jan 2019, 07:26 (CET)

Hvorfor har du slettet mit indlæg om Fyns Musikkontor? redigér

Til KnudW.

Jeg har modtaget en brugerdiskussion, hvori der står mange ting om, hvordan I ønsker, et indlæg skal være / ikke skal være tilrettet. Men hvad - præcis i indlægget - gør, at du / Wikipedia ikke vil acceptere de informationer om Fyns Musikkontor, som jeg har lagt op?

I bedste mening fra Mettemhj(Skrev Mettemhj (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:Mettemhj. Årsagen til at artiklen om din arbejdsplads blev slettet er at jeg ikke kan finde kilder til at I er relevante i henhold til kriterierne for virksomhedsartikler
Det er også årsagen til at man ikke skriver om sin arbejdsplads. Man kan ikke vurdere sin egen relevans og det ender som reklame.
Det er Wikipedia ikke stedet for. Mvh KnudW (diskussion) 15. jan 2019, 14:13 (CET)

Hej Knud redigér

Hej Knud

Hvorfor er indlægget om Bambui slettet?

Bambui er en organisation som fokuserer på bæredygtighed - og som også har været i medierne?(Skrev Kevincb22 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:Kevincb22 - Jeg kan desværre ikke finde kilder til at din webshop er relevant i Wikipedia-sammenhæng. I overholder ikke kriterierne for virksomhedsartikler, da I er meget små og nye. Det er desværre ikke tiltrækkeligt at være kendt for at bruge sociale medier.
Det er også årsagen til at man ikke skriver om sig selv, man er ikke istand til objektivt at vurdere sin egen relevans. Mvh KnudW (diskussion) 21. jan 2019, 13:35 (CET)

Mikael Melbye redigér

En artikel er slettet i to omgange. Jeg er ikke Mikael Melbye og begriber ikke, at artiklen ikke er relevant. Kunne jeg få en forklaring? Ellers undlader jeg at bidrage. 212.242.97.195 22. jan 2019, 11:06 (CET) Og dine forældre er kontaktet pr. bog!(Skrev 212.242.97.195 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:212.242.97.195 - Artiklen om Mikael Melbye er blevet slettet i to omgange. Første gang fordi den bestod af en linie. Anden gang fordi at den fremstod som ren reklame, uden andre kilder end "Søg på google".
Sådanne artikler kan ikke bruges på Wikipedia. HVis du kan skrive en velformuleret, veldokumenteret artikel om ham, skal du være velkommen, men den skal overholde kriterierne for gode artikler. Mvh KnudW (diskussion) 24. jan 2019, 12:06 (CET)

sletning af min side om TN. Neuhaus redigér

Hej Knud, hvem du så end er Hvorfor har du slettet min side om TN. Neuhaus? vh Unna Hvid(Skrev 185.107.15.210 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:185.107.15.210
Jeg har svaret på Brugerdiskussion:Unnahvid Mvh KnudW (diskussion) 24. jan 2019, 20:01 (CET)

Er du pensioneret! Lige inden du gik på pension slettede du en artikel om Mikael Melbye uden at begrunde det. Du mistænkte muligvis mig for at være MM! redigér

94.145.4.95 28. jan 2019, 06:56 (CET)

Mikael Melbye 2 redigér

Kære Knud! Jeg ser for sent dit svar! Er der mulighed for, at en vidende forfatter af artikler kan opfylde dine krav til en artikel? Jeg har længe rettet sproget i artikler, der næppe lever op til kravene om korrekt dansk. Min artikel med link i alle ender og kanter kunne sikkert let tilrettes af en ansat eller frivillig. Jeg afholder mig fra videre på Wiki, før artiklen om MM er genoprettet og gennemført efter dine rimelige krav.94.145.4.95 28. jan 2019, 07:02 (CET)

Du ved forhåbentligt hvordan en god artikel skal se ud. Der er faktiskt ikke store krav der stilles og man kan derfor ligeså godt få det på plads fra starten,
Ansatte er ser ingen af, kun frivillige. Til gengæld kan du ikke forvente at disse frivillige gider tage en oneliner uden kilder og lave dit arbejde. Mvh KnudW (diskussion) 28. jan 2019, 09:16 (CET)

Hello Knud, jeg har oversat artiklen fra den engelske version og jeg er ikke 100% sikker på min dansker. Kan du tjekke det? Alt mit allerbedste,--Suavemarimagno (diskussion) 31. jan 2019, 18:42 (CET)

Re: "Mathilde Gøhler" redigér

Kære Knud

Tak for din hurtige tilbagemelding - det sætter jeg stor pris på.

Du svarede til min argumentation omkring min redigering på Wikipedia-siden "Mathilde Gøhler" følgende:

"Færdig? Godt. Jeg har ikke læst alt det ovenstående, men kan bekræfte at dit punkt 3. ledte mig til at tro at du hældte nonsens i artiklen. Det er noget sludder og jeg vil bede dig undlade at genindføre den slags. Mhv KnudW (diskussion) 12. feb 2019, 22:18 (CET)"

Det er helt legitimt, du ikke bryder dig om nogle af punkterne, men så lad os tage dem hver for sig og diskutere dem på en fair og ordenlig måde. Jeg synes, det er i uoverensstemmelse med din administrator-rolle, at du ikke læser brugerens indlæg som helhed, før du vurderer brugerens argumentation (jf. "Antag god tro")

Du må endelig ikke tro, at jeg kritiserer dit virke som Wikipedia-administrator, men blot dette enkeltstående tilfælde af miskommunikation. Jeg har stor respekt for din gerning, men håber du vil forklare din påstand om "hærværk" yderligere - jeg synes netop, at jeg har argumenteret for min sag?

Mvh forkæmperen for en fair rettergang. (Skrev 213.32.242.67 (diskussion • bidrag) 2019-02-12 22.52. Husk at signere dine indlæg.)

Vedr. reklame/info redigér

Hej

Jeg reklamere altså ikke for min side? Jeg har skrevet et dybdegående blogindlæg om emnet, men der er ingen steder jeg reklamere for mit eget te i blogindlægget og jeg sælger ej hellere Oste Te relateret produkter udover te, som kan købes overalt Oste Te er relativt et nyt fænomen og der findes kun 1-2 sider på dansk der omhandler samme emne. Der findes ej hellere et engelsk eller dansk side der omhandler oste te.

Synes det er for strengt ikke at tillade sådan nogle typer links, men jeg vil meget gerne få en forklaring således at jeg ikke gentager samme fejl :)

DBH~(Skrev Jurridk (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hejsa Bruger:Jurridk. Du kan læse mere om det på Wikipedia:Selvbiografier#Link_til_egen_hjemmeside, Wikipedia:Kildeangivelser#Typer_af_kilder og Wikipedia:Verificerbarhed#Pålidelige_kilder. En blog er desværre ikke brugbar som en kilde.
Du skal være velkommmen til at bidrage til artiklen, hvis du har neutrale kilder, der opfylder de ovenstående krav. At de er udenlandske er ikke noget problem. Mvh KnudW (diskussion)

I forbindelse med din seneste besked omhandlende Wikipedia-siden "Mathilde Gøhler" redigér

Kære Knud

I forbindelse med mine rettelser på Wikipedia-siden "Mathilde Gøhler" har du sendt mig en besked omhandlende min aktivitet på Wikipedia.

Først og fremmest vil jeg takke dig for din velkomst og din glæde over mit bidrag.

Dog blev jeg overrasket over din kritik. Du kalder mine rettelser "ukorrekte" og anklager mig for "fjernelse af korrekt [påstande, red.]". Denne påstand er i sig selv usand, og her er hvorfor:

1. Mine første rettelser var en utrolig dårlig tegnsætning i påstanden: "Hun har siden 2014 dannet par med musikeren Remee, og sammen har de datteren Kenya, som blev født i 2015.[5]", hvis originale ordlyd var "Hun har siden 2014 dannet med musikeren Remee og sammen har de datteren Kenya (...)". Denne rettelse har du ladet stå, og det skal du have tak for.

2. Efter denne rettelse (jeg havde faktisk ikke i sinde at rette yderligere) faldt jeg tilfældigvis over følgende påstand: "Hun er udover at være model også et stilikon.[4]". Udover at være en frygtelig dårlig formuleret sætning, indeholder den ligeledes en subjekte antagelse af, at Mathilde Gøhler er et såkaldt "stilikon", hvilket jeg personligt er enig i, men ikke desto mindre en personlig holdning fra den pågældende skribent, hvilket strider imod Wikipedias anden søjle (https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Fem_s%C3%B8jler=) (omkring Wikipedias neutralitet). Derfor tilføjede jeg følgende til pågældende sætning: "Hun er udover at være model også et stilikon ifølge Pernille Hammershøi Madsen og Rose Maria Boelsmand [forfattere bag henviste artikel, red.]". Dette bør være den korrekte formulering.

3. Efter disse rettelser tog jeg en tår kaffe og var ellers klar til at drage videre på min daglige Wikipedia-surfing, men faldt i sidste sekund over faktaboksen. Her var hendes vægt ikke oplyst. For at præcisere denne vigtige detalje, indsatte jeg følgende vægt: "0-635 kg". Dette er en korrekt antagelse, eftersom negativ masse endnu ikke er observeret og blot teoretisk (altså kan hun ikke veje under 0 kg), og det faktum at hun højst sandsynligt vejer mindre den tungeste kvinde i verdenshistorien, Rosalie Bradford (635 kg). Derfor kan vi antage at min rettelse var korrekt. Jeg har dermed ikke oplyst "ukorrekt" eller fjernet korrekte oplysninger. Tværtimod har jeg præciseret den givne artikel.

4. Jeg tilføjede herudover bonusinfo omkring hendes ægtefælde, Remee Sigvardt Jackman, hvilket kun bidrager til den nationale informationsdeling og blot udvider Wikipedias vidensbank. Disse oplysninger indbefatter herunder:

4a. Remees fødenavn forinden hans navneskift i 2012.

4b. Remees faderskab til Emma Imani efter at have haft et løst forhold til en kvinde.

4c. At Remee er født samme dag som Gordon Ramsay, som i øvrigt er tidligere fodboldspiller, hvilket jeg også tilføjede.

Alle disse informationer korrekte og blev i øvrigt underbygget af korrekte henvisninger, hvorfor jeg ikke forstår din kritik af mine rettelser.

Mvh vidensforkæmper A/S

PS. Jeg har igen tilføjet oplysningen om, at Mathilde Gøhler er datter til en murer, hvorfor du kan finde betegnelsen "murerdatter" i den nuværende artikel. Hun har tidligere oplyst, at hendes far var (er?) murer i et interview. Jeg håber du lade denne information stå, så vi sammen, dig og mig, Knud, kan forbedre den offentlige viden omkring en fantastisk model, kvinde og hele Danmarks stilikon (min vurdering), Mathilde Gøhler.

Færdig? Godt. Jeg har ikke læst alt det ovenstående, men kan bekræfte at dit punkt 3. ledte mig til at tro at du hældte nonsens i artiklen. Det er noget sludder og jeg vil bede dig undlade at genindføre den slags. Mhv KnudW (diskussion) 12. feb 2019, 22:18 (CET)
Det er ikke normalt for Wikipedia-artikler at referere til en person gennem hvad deres faderfigurers beskæftigelse var da de var børn. Ligeså plejer vi heller ikke at referere til personerne gennem deres beskæftigelse, hvorfor man ikke skriver "Modellen Mathilde Gøhler er 26 år og født i Hjørring. Modellen danner par med calypsomusikantsønnen Remee". Dine redigeringer bærer præg af sladderblads-semantik og Spademanns-opbygning. Hvorvidt dine ændringer er seriøse eller ej, så strider flere af dem imod Wikipedia-stilen. Pyrros (diskussion) 23. feb 2019, 13:57 (CET)

Superfinalist? redigér

Hej Knud, på Dansk Melodi Grand Prix 2016 rullede du noget tilbage. Senere rullede du så din egen redigering tilbage med kommentaren "Hovsa". Hedder det da en "superfinalist"? --Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 24. feb 2019, 12:37 (CET)

Hejsa. Andet det ikke, da jeg ikke ser dmg. Men det var en fejl at jeg rullede tilbage, så jeg fjernde min ændring igen. Jeg ser ingen grund til at tro at det er forkert. mvh KnudW (diskussion) 24. feb 2019, 14:27 (CET)

sletning redigér

kan du være rar ikke at slette wiki profler. tak,. spade(Skrev 78.157.103.197 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:78.157.103.197 - Nu ved jeg ikke hvilken en det drejer sig om, jeg sletter masser af nonsens hver dag, men hvis det var en artikel, som var relevant i bredere kreds, så lad os se på det.
Noget andet er, du kan nok ikke forvente det store goodwill og hjælp for fremtiden, når du snakker sådan. KnudW (diskussion) 1. mar 2019, 08:57 (CET)


du skal bare holde dine lede fedtfingre væk fra vores side er du med. punk ass(Skrev 78.157.103.197 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:78.157.103.197 - Hvis bare jeg vidste hvilken side det drejede sig om... Desværre er du så usympatisk at høre på, så du skal ikke regne med mere hjælp fra nogen. Kom tilbage når du bliver lidt ældre. KnudW (diskussion) 1. mar 2019, 09:25 (CET)

Sletning af min nye side redigér

Hej Knud, Jeg oprettede en profil her på wikipedia igår, da jeg ønskede at lave en side omhandlende mig selv. Siden indeholdt et mindre referart afmit eget liv samt et par lokale referencer/jokes, men siden var mest for sjov/for at prøve at lave en wiki-side. Nu kan jeg se at du har slettet den. Ligger der en begrundelse bag, mangler der fx. kilder eller lignende? Mvh Jakob R. Kristensen

Jeg kan godt svare: Der er i hvert fald to klare årsager. Punkt 1 - det er svært at se nogen grund til, at der skal være en side om dig på dansk Wikipedia - se Wikipedia:Kriterier for biografier. Punkt 2 - man skriver ikke om sig selv - se Wikipedia:Selvbiografier. Hvis du vil prøve at lave en side på Wikipedia, så er der mange emner, der mangler at blive beskrevet, se fx Wikipedia:Efterspurgte artikler. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 6. mar 2019, 23:47 (CET)


Skrive om arbejdsplads redigér

Kære Knud

Tak for din feedback.

Jeg skal lige høre; jeg arbejder på Københavns Universitet, men er ikke ansat i forskningscentret, som jeg har skrevet et indlæg om..

Er min tilknytning stadig for stor?

Hav en god torsdag.

Mvh. Andreas Westergaard (Skrev Andreas Westergaard (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bruger:Andreas Westergaard - Reglen er ikke udelukkende rettet mod arbejdspladser, men omfatter i det hele taget emner, man har et nært forhold til og hvor erfaringen desværre viser at det er meget svært at forholde sig objektivt, både til emnets relevans og artiklens indhold. Jeg vil mene at din tilknytning er på vippen til at være for tæt på. Måske kunne en vej frem være at have et enkelt, neutralt afsnit i artiklen om Novo Nordisk Fonden til en start. Mvh KnudW (diskussion) 7. mar 2019, 11:42 (CET)
Tilbage til brugersiden for »KnudW/Arkiv 49«.