Neergaard
Neergaard er er et navn, der føres af flere landmandsslægter. Især en af disse har gjort sig bemærket, og denne slægt har såvel en borgerlig som en adelig linje (de Neergaard).
Våben redigér
En gren af slægten blev ved patent af 31. maj 1780 optaget i den danske adel med følgende våben: Tre gennem en guldkrone stukne naturligfarvede hvedeaks i blåt skjold, om hvilket der er hængt en grøn laurbærkrans; på hjelmen en krone med en af blåt og guld flettet krans.
Slægtens historie redigér
Den mest kendte, vidt forgrenede slægt føres tilbage til Thomas Madsen Neergaard, født på Nedergård, Tyrsting Herred, hvoraf navnet, og forpagter af Svenstrup. Han var fader til Johan Thomsen Neergaard (1673-1737) til Fuglebjerggård og Grevensvænge og til ejer af Mogenstrup Mølle Sivert Thomsen Neergaard, af hvis børn skal nævnes forpagter Thomas Sivertsen Neergaard (1708-1769) – der formentlig var oldefader til Marie Elisabeth Neergaard (1846-1914), gift med borgmester Jacob Nicolai Marstrand (1848-1935) – og forpagter af Billesborg Peder Sivertsen Neergaard (1714-1753); hans søn forpagter af Juellinge Sigvard Thomas Pedersen Neergaard (1748-1804) var fader til Peter Sigvard Neergaard (1784-1858) til Vedbygård – hvis sønnedatter Julie Sophie Neergaard (1856-1910) var gift med generalløjtnant Mauritz Leschly (1841-1930) – til Anne Johanne Neergaard (1779-1863), der først var gift med havnekontrollør Niels Frederik Læssøe (1775-1831), derefter med generalmajor, kammerherre Carl Rømeling (1769-1839) – og til veterinær, generalkrigskommissær Jens Veibel Neergaard (1776-1864), hvis sønnesøn var arkæolog Carl Peter Neergaard (1869-1946).
Ovennævnte Johan Thomsen Neergaard (1673-1737) var far til Sognepræst i Snesere Johan Neergaard (1697-1729) – hvis sønnesøns søn var krigsminister, general Johan Waldemar Neergaard (1810-1879) – og til godsejer Peter Johansen Neergaard (1702-1772) til blandt andre Kærup, Svenstrup, Merløsegård og Basnæs, af hvis børn skal nævnes Johanne Neergaard (1746-1804) – der ægtede kammerherre Niels Jørgensen de Svanenskiold (1729-1798) til Svanholm og Overberg – og de 1780 adlede brødre, etatsråd, vicelandsdommer Jens Bruun de Neergaard (1742-1788) til Svenstrup og kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (1745-1806) til blandt andre Ringsted Kloster og Merløsegård; af disse var den ældste far til den naturvidenskabelige forfatter Tønnes Christian Bruun de Neergaard (1776-1824) til Bonderup, til kammerherre Jens Peter Bruun de Neergaard (1764-1848) til blandt andre Eckhof og Bulk – hvis søn var den slesvig-holstenske politiker Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard (1797-1881) til Oevelgonne og Eckhof[1] – og til kammerherre Johan Andreas Bruun de Neergaard (1770-1846), der oprettede Skjoldenæsholm og Svenstrup fideikommisgodser. Af hans børn skal nævnes Anna Joachimine Henriette de Neergaard (1800-31), gift med stiftamtmand, kammerherre Christian Ludvig von Stemann (1791-1857) til Store Restrup, og gehejmekonferensråd Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard (1806-1893) til Svenstrup, der var far til kammerherre Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard (1846-1912) – hans søn var komponist Joachim Bruun de Neergaard (1877-1920) – og til Louise Elise Henriette Bruun de Neergaard (1837-1864), hvis søn med kammerherre, baron Gustav Joachim Wedell-Wedellsborg (1829-1903), kammerherre, baron Joachim Wedell-Neergaard (1862-1926) overtog familiegodset Svenstrup og ændrede navn til baron Wedell-Neergaard ved ved kongelig resolution af 19. juni 1893 (se Wedel).
Ovennævnte kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (1745-1806) havde 11 børn, blandt hvilke Marie Christine Jacobæa Elisabeth de Neergaard (1790-1859) – gift med etatsråd, rådmand i København Michael Skibsted (1785-1847) – Johanne Birgitte Mette Dorthea de Neergaard (1792-1824) – i ægteskab med generalløjtnant, kammerherre Peter Frederik Steinmann (1782-1854) – og etatsråd Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) til blandt andre Ringsted Kloster; denne var far til amtmand Johan Ferdinand de Neergaard (1796-1849), til etatsråd Carl de Neergaard (1800-1850) til Gunderslevholm, til skovrider Johan Thomas de Neergaard (1818-1865) – hvis søn var skovrider Vilhelm de Neergaard (1858-1912) – og til etatsråd Peter Johansen de Neergaard (1803-1872), af hvis børn skal nævnes Thora Alvilde de Neergaard (1844-1906), gift med juristen Andreas Aagesen (1826-1879) og Peter Poul Ferdinand de Neergaard (1836-1878) til Fårevejle, der var far til politikeren Wenzel Carl Peter Frederik Flach de Neergaard (1864-1919) og ingeniøren Holger Flach de Neergaard (1868-1958).
Væsentlige medlemmer af slægten redigér
Bemærk, at ikke alle de adelige medlemmer har skrevet sig "de Neergaard".
- Beate de Neergaard, født Højbjerg Pedersen (1904-1982) – maler.
- Bodil de Neergaard, født Hartmann (1867-1959) – godsejer og filantrop (Ellen Bodil Hartmann).
- Carl de Neergaard (1800-1850) – godsejer og politiker.
- Carl D. Neergaard (1858-1935) – navigationsdirektør (Carl David Neergaard).
- Carl Neergaard (1851-1901) – godsejer og politiker (Carl August Johannes de Neergaard).
- Carl Neergaard (arkæolog) (1869-1946) – arkæolog (Carl Peter Neergaard).
- Carl Neergaard (1873-1956) (1873-1956) – godsejer.
- Ebba Neergaard (1916-2008) – hofdame og godsejer (Ebba Louise Marie Busky-Neergaard).
- Ebbe de Neergaard (1901-1957) – direktør for Statens Filmcentral.
- Ebbe Flach de Neergaard (1865-1950) – hofjægermester.
- Eigil Bruno Wendell de Neergaard (1913-1945) – modstandsmand.
- Edvard de Neergaard (1855-1925) – godsejer.
- Erik Bruun de Neergaard (1918-2002) – byretsdommer og politiker, medlem af Folketinget.
- Ferdinand Neergaard (1873-1938) – godsejer.
- Frode Busky-Neergaard (1878-1967) – hofjægermester, kammerherre.
- Gustav Veibel Neergaard (1867-1919) – overretssassessor.
- Henri Bruun de Neergaard (1876-1935) – hofjægermester
- Holger Neergaard (1868-1958) – ingeniør og politiker (Holger Flach de Neergaard).
- Holger Flach de Neergaard (født 1922) – direktør.
- Jacob de Neergaard (1891-1932) – kammerjunker og godsejer (Jacob Flach de Neergaard).
- Jacobine de Neergaard (1862-1967) – enkehofjægermesterinde.
- Jens Bruun de Neergaard (1742-1788) – godsejer.
- Jens Weibel Neergaard (1776-1864) – veterinær.
- Jesper de Neergaard (født 1939) – billedhugger.
- Joachim Bruun de Neergaard (politiker) (1806-1893) – godsejer og politiker (Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard).
- Joachim Bruun de Neergaard (komponist) (1877-1920) – komponist.
- Johan Andreas Bruun de Neergaard (1770-1846) – godsejer, officer og kammerherre.
- Johan Nicolaj Flach de Neergaard (født 1950) – godsejer og kammerherre.
- Johan Neergaard (1834-1921) – godsejer, etatsråd, kammerherre.
- Johan Ferdinand de Neergaard (1796-1849) – godsejer og amtmand.
- Johan Waldemar Neergaard (1810-1879) – general og krigsminister.
- Lone de Neergaard, født Carlsson (født 1946) – planchef, overlæge i Sundhedsstyrelsen.
- Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard (1797-1881) – godsejer og tysk politiker.
- Marie de Neergaard (1899-1976) – kammerherreinde.
- Marie Louise Flach de Neergaard – kontorchef.
- Peter Johansen Neergaard (1702-1772) – godsejer.
- Peter de Neergaard (1769-1835) – godsejer (Peter Johansen de Neergaard).
- Peter Johansen de Neergaard (1864-1940) (1864-1940) – godsejer.
- Peter Neergaard (1871-1931) – godsejer.
- Poul Bruun de Neergaard (1851-1932) – hofjægermester.
- Preben Neergaard (1920-1990) – skuespiller og instruktør (Preben de Neergaard).
- Sofie de Neergaard (1998) - Studerende.
- Tønnes Christian Bruun de Neergaard (1776-1824) – godsejer, kunstsamler og mæcen.
- Ulla Neergaard (født 1963) – professor i EU-ret, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet (Ulla Bøegh de Neergaard).
- Viggo de Neergaard (1837-1915) (1837-1915) – godsejer (Rolf Viggo de Neergaard).
- Viggo de Neergaard (1881-1965) (1881-1965) – godsejer.
- Vilhelm Bruun de Neergaard (1846-1912) – kammerherre og hofjægermester.
- Vilhelm Bruun de Neergaard (1934-2001) (1934-2001) - godsejer.
- Vilhelm de Neergaard (1858-1912) – forstmand.
- Wenzel Neergaard (1864-1919) – politiker (Wenzel Carl Peter Frederik Flach de Neergaard).
- Wenzel de Neergaard (1892-1968) – godsejer og fotograf.
Andre Neergaard-slægter redigér
En anden landmandsslægt Neergaard føres tilbage til Christen Madsen Neergaard (Nedergaard) (1708-1761), hvis sønnesøn og ejer af Mumtoft, Christen Christensen Neergaard (1768-1833), var fader til sognepræsten og politikeren Peder Neergaard (1801-1863), som var fader til politikeren, historikeren, statsminister Niels Thomasius Neergaard (1854-1936).
Slægtstilhørsforhold mangler afklaring redigér
- Adolf E. Neergaard (1891-1961) – sparekassedirektør (Adolf Emanuel Neergaard).
- Anders N. Neergaard (1900-1971) – direktør, dr. techn. (Anders Nikolaj Neergaard).
- Bent Neergaard (født 1935) – direktør og officer (Bent Thomassen Neergaard).
- Carl Henning Neergaard (1879-1973) – søfartschef ved DSB.
- Edvard Neergaard (1821-1874) – landmand og politiker.
- Frode Neergaard (1952) – udviklings-, miljø- og klimadiplomat.
- Hermania Neergaard (1799-1875) – maler (Hermania Sigvardine Neergaard).
- Ilse Neergaard, født Zabert (født 1934) – billedvæver (Ilse Ursula Zabert).
- Johannes Konstantin Neergaard (født 1963) – komponist og kritiker.
- Paul Neergaard (1907-1987) – forstmand.
- Robert Neergaard (1840-1912) – xylograf (Robert Theodor Jørgensen Neergaard).
- Sanne Neergaard (født 1947) – psykolog.
- Sigurd Neergaard (1879-1960) – dommer.
Kilder redigér
- Albert Fabritius, "Neergaard", i: Povl Engelstoft & Svend Dahl (red.), Dansk Biografisk Leksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1932-44.
- Danmarks Adels Aarbog, XXXII, 1915, s. 336-376; XL, 1923, s. 557.
- Slægtstavlesamlingen, 1931, s. 127.
- Theodor Hauch-Fausbøll i Berlingske Tidende, 26. februar 1932.
