Connecticut Open

Connecticut Open
Arrangement
Grundlagt	1948
Ophørt	2018
Spillested	Cullman-Heyman Tennis Center, Yale University (1998-2018)
Værtsby	New Haven, Connecticut, USA (1998-2018)
Underlag	Hardcourt
ATP Tour
Kategori	ATP World Tour 250
Præmiesum	$ 663.750 (2010)
WTA Tour
Kategori	WTA Tier II (1998-2008); WTA Premier 700 (2009-18)
Præmiesum	$ 799.000 (2018)
Flest titler
Herresingle	Ivan Lendl (5)
Damesingle	Steffi Graf (4); Venus Williams (4); Caroline Wozniacki (4)
Herredouble	Guy Forget (2); David Prinosil (2); Olivier Delaître (2); Jonathan Stark (2); Kevin Ullyett (2); Martín Rodríguez (2); Mahesh Bhupathi (2)
Damedouble	Lisa Raymond (4)
	Senest opdateret: 13. august 2022

Connecticut Open var en tennisturnering, som blev spillet udendørs på hardcourt i USA. Turneringen tilhørte WTA Tour indtil dens sidste udgave i 2018. Fra 2005 til 2010 var den endvidere en del af ATP Tour. Fra 1998 til 2018 blev turneringen afholdt i Cullman-Heyman Tennis Center på Yale University i New Haven, Connecticut umiddlbart før sæsonen fjerde og sidste grand slam-turnering, US Open.^[1] I 2019 blev turneringens licens solgt til APG og overtaget af Zhengzhou Open i Folkerepublikken Kina.

Historie redigér

Turneringen blev oprettet i 1948 som U.S. Women's Hardcourt Championships (det amerikanske hardcourt-mesterskab for kvinder), og den første udgave af mesterskabet blev spillet i Sacramento, Californien. I løbet af de første 20 år af mesterskabets levetid blev stævnet flyttet rundt mellem forskellige byer i det vestlige USA, herunder San Francisco, Berkeley, Salt Lake City, Seattle, La Jolla og Denver. Blandt mesterskabets vindere finder mand Doris Hart, Darlene Hard, Nancy Richey, Rosemary Casals, Billie Jean King og Jane Bartkowicz. Turneringen blev nedlagt i 1969 ved starten af tennissportens åbne æra.^[2]

I 1988 relancerede United States Tennis Association (USTA) turneringen. Den første udgave af det nye U.S. Women's Hardcourt Championships blev afholdt samme år i San Antonio, Texas, i første omgang som en del af WTA Tour i kategorien WTA Tier IV, men fra 1990 blev den opgraderet til en Tier III-turnering. Mesterskabet blev i begyndelsen sponsoreret af Post Cereals fra 1990^[3] og fra 1992 til 1994 af Acura.^[3] Turneringen blev vundet af flere tidligere eller kommende verdensettere, bl.a. Steffi Graf, Monica Seles og Martina Navratilova. Efter turneringen var blevet spillet i Stratton Mountain, Vermont i 1993 og 1994, medførte en konflikt med de olympiske lege i 1996, at den ikke blev afholdt i 1995 og 1996. I 1997 blev den genoptaget, nu som en WTA Tier II-turnering og med et nyt spillested i Stone Mountain, Georgia, inden den fra 1998 fandt et fast spillested i New Haven, Connecticut, med et nyt sponsorat fra Pilot Pen.^[2] I de første ti år af tiden i New Haven blev Pilot Pen International domineret af Venus Williams, der vandt singletitlen fire gange fra 1999 til 2002, og Lindsay Davenport, der nåede finalen fire gange og vandt titlen i 2005 (Davenport havde også vundet en gang i Stone Mountain).

New Haven var allerede vært for en herreturnering, Pilot Pen International. Den blev oprettet i 1973 i Bretton Woods, New Hampshire, under navnet Volvo International men flyttede til Connecticut i 1990, hvor den blev sponsoreret af Pilot Pen fra 1997. Mændenes turnering blev nedlagt i 1999, hvilket efterlod kvindernes turnering som den eneste i regionen.

I 2005 købte USTA herreturneringen på Long Island i New York,^[4] og fusionerede den med kvindernes Pilot Pen International, og resultatet blev Pilot Pen Tennis, der var den første fælles ATP–WTA-turnering som optakt til US Open.^[5] Turneringen blev den sidste turnering i US Open Series og fortsatte med at tiltrække topspillere og blev bl.a. vundet af Caroline Wozniacki, Svetlana Kuznetsova, James Blake, Justine Henin og Nikolaj Davydenko.

I 2011 blev mændenes rækker udskilt og flyttet til Winston-Salem, og den tilbageværende kvindeturnering blev omdøbt til New Haven Open at Yale.^[6] I 2014 fik den igen et nyt navn: Connecticut Open.^[7]

I 2019 nedlagdes turneringen på grund af manglende finansiering. Den licens blev solgt og tildelt Zhengzhou Open i Folkerepublikken Kina.^[8]

Den 23. august 2011 kl. 13:51 lokal tid^[9] blev spillet afbrudt på grund af et jordskælv i Virginia af styrke 5,8 på Richter-skalaen. Afbrydelsen varede i 2 timer,^[10] men hovedarenaen blev undersøgt for skader af brandvæsenet.

Spillesteder redigér

Periode	Spillested
1948-49	San Francisco, Californien
1950	Berkeley, Californien
1951	Salt Lake City, Utah
1952	Seattle, Washington
1953-54	Salt Lake City, Utah
1955-58	La Jolla, Californien
1959	Denver, Colorado
1960-61	La Jolla, Californien
1962	Seattle, Washington
1963	La Jolla, Californien
1964-65	Sacramento, Californien
1966	La Jolla, Californien
1967	Sacramento, Californien
1968	La Jolla, Californien
1969	Sacramento, Californien
1988-92	San Antonio, Texas
1993-94	Stratton Mountain, Vermont
1997	Stone Mountain, Georgia
1998-2018	New Haven, Connecticut

Finaler redigér

Damesingle redigér

År	Vinder	Finalist	Finaleresultat
1948*	Gussie Moran	Virginia Wolfenden Kovacs	2–6, 6–1, 6–2
1949*	Doris Hart	Dorothy Head Knode	6–3, 6–4
1950*	Patricia Canning Todd	Magda Rurac	6–2, 6–1
1951	Patricia Canning Todd (2)	Anita Kanter	6–1, 6–4
1952	Mary Arnold Prentiss	Anita Kanter	6–1, 8–6
1953	Anita Kanter	Joan Merciadis	6–0, 6–4
1954	Beverly Baker Fleitz	Barbara Green	6–1, 6–3
1955	Mimi Arnold	Patricia Canning Todd	6–0, 6–0
1956	Nancy Chaffee Kiner	Patricia Canning Todd	6–4, 5–7, 7–5
1957	Beverly Baker Fleitz (2)	Mimi Arnold	6–1, 6–1
1958	Beverly Baker Fleitz (3)	Karen Hantze	6–1, 8–6
1959	Sandra Reynolds	Beverly Baker Fleitz	6–3, 6–2
1960	Katherine D. Chabot	Karen Hantze	4–6, 7–5, 7–5
1961	Nancy Richey	Dorothy Head Knode	6–1, 6–1
1962	Carol Hanks	Marilyn Montgomery	7–5, 6–3
1963	Darlene Hard	Tory Fretz	6–1, 8–6
1964	Kathleen Harter	Kathy Blake	6–1, 6–0
1965	Rosemary Casals	Kathleen Harter	6–4, 4–6, 6–2
1966	Billie Jean King	Patti Hogan	7–5, 6–0
1967	Jane "Peaches" Bartkowicz	Valerie Ziegenfuss	6–4, 6–4
1968	Maryna Godwin	Janet Newberry	6–3, 8–6
1969	Eliza Pande	Kristien Kemmer	7–5, 6–4
1970-87	Ingen turneringer
1988	Steffi Graf	Katerina Maleeva	6–4, 6–1
1989	Steffi Graf (2)	Ann Henricksson	6–1, 6–4
1990	Monica Seles	Manuela Maleeva-Fragnière	6–4, 6–3
1991	Steffi Graf (3)	Monica Seles	6–4, 6–3
1992	Martina Navratilova	Nathalie Tauziat	6–2, 6–1
1993	Conchita Martínez	Zina Garrison	6–3, 6–2
1994	Conchita Martínez (2)	Arantxa Sánchez Vicario	4–6, 6–3, 6–4
1995-96	Ingen turneringer
1997	Lindsay Davenport	Sandrine Testud	6–4, 6–1
1998	Steffi Graf (4)	Jana Novotná	6–4, 6–1
1999	Venus Williams	Lindsay Davenport	6–2, 7–5
2000	Venus Williams (2)	Monica Seles	6–2, 6–4
2001	Venus Williams (3)	Lindsay Davenport	7–6^(8–6), 6–4
2002	Venus Williams (4)	Lindsay Davenport	7–5, 6–0
2003	Jennifer Capriati	Lindsay Davenport	6–2, 4–0 opg.
2004	Jelena Bovina	Nathalie Dechy	6–2, 2–6, 7–5
2005	Lindsay Davenport (2)	Amélie Mauresmo	6–4, 6–4
2006	Justine Henin	Lindsay Davenport	6–0, 1–0 opg.
2007	Svetlana Kuznetsova	Ágnes Szávay	4–6, 3–0 opg.
2008	Caroline Wozniacki	Anna Tjakvetadze	3–6, 6–4, 6–1
2009	Caroline Wozniacki (2)	Jelena Vesnina	6–2, 6–4
2010	Caroline Wozniacki (3)	Nadia Petrova	6–3, 3–6, 6–3
2011	Caroline Wozniacki (4)	Petra Cetkovská	6–4, 6–1
2012	Petra Kvitová	Marija Kirilenko	7–6(9), 7–5
2013	Simona Halep	Petra Kvitová	6–2, 6–2
2014	Petra Kvitová (2)	Magdaléna Rybáriková	6–4, 6–2
2015	Petra Kvitová (3)	Lucie Šafářová	6–7(6), 6–2, 6–2
2016	Agnieszka Radwańska	Elina Svitolina	6–1, 7–6(3)
2017	Daria Gavrilova	Dominika Cibulková	4–6, 6–3, 6–4
2018	Aryna Sabalenka	Carla Suárez Navarro	6–1, 6–4
* Fra 1948 til 1950 blev U.S. Women's Hardcourt Championships spillet sammen med Pacific Coast Championships.

Damedouble redigér

År	Vindere	Finalister	Finaleresultat
1988	Lori McNeil Helena Suková	Rosalyn Fairbank Gretchen Rush-Magers	6–3, 6–7(5), 6–2
1989	Katrina Adams Pam Shriver	Patty Fendick Jill Hetherington	3–6, 6–1, 6–4
1990	Kathy Jordan Elizabeth Sayers-Smylie	Gigi Fernández Robin White	7–5, 7–5
1991	Patty Fendick Monica Seles	Jill Hetherington Kathy Rinaldi	7–6(2), 6–2
1992	Martina Navratilova Pam Shriver (2)	Patty Fendick Andrea Strnadová	3–6, 6–2, 7–6(4)
1993	Elizabeth Sayers-Smylie Helena Suková (2)	Manuela Maleeva-Fragnière Mercedes Paz	6–1, 6–2
1994	Elizabeth Sayers-Smylie (2) Pam Shriver (3)	Conchita Martínez Arantxa Sánchez Vicario	7–6(4), 2–6, 7–5
1995-96	Ingen turneringer
1997	Nicole Arendt Manon Bollegraf	Alexandra Fusai Nathalie Tauziat	6–7(5), 6–3, 6–2
1998	Alexandra Fusai Nathalie Tauziat	Mariaan de Swardt Jana Novotná	6–1, 6–0
1999	Lisa Raymond Rennae Stubbs	Jelena Likhovtseva Jana Novotná	7–6(1), 6–2
2000	Julie Halard-Decugis Ai Sugiyama	Virginia Ruano Pascual Paola Suárez	6–4, 5–7, 6–2
2001	Cara Black Jelena Likhovtseva	Jelena Dokić Nadia Petrova	6–0, 3–6, 6–2
2002	Daniela Hantuchová Arantxa Sánchez Vicario	Tathiana Garbin Janette Husárová	7–6, 1–6, 7–5
2003	Virginia Ruano Pascual Paola Suárez	Alicia Molik Magüi Serna	7–6(6), 6–3
2004	Nadia Petrova Meghann Shaughnessy	Martina Navratilova Lisa Raymond	6–1, 1–6, 7–6(4)
2005	Lisa Raymond (2) Samantha Stosur	Gisela Dulko Marija Kirilenko	6–2, 6–7(1), 6–1
2006	Yan Zi Zheng Jie	Lisa Raymond Samantha Stosur	6–4, 6–2
2007	Sania Mirza Mara Santangelo	Cara Black Liezel Huber	6–1, 6–2
2008	Květa Peschke Lisa Raymond (3)	Sorana Cîrstea Monica Niculescu	4–6, 7–5, [10–7]
2009	Nuria Llagostera Vives María José Martínez Sánchez	Iveta Benešová Lucie Hradecká	6–2, 7–5
2010	Květa Peschke Katarina Srebotnik	Bethanie Mattek-Sands Meghann Shaughnessy	7–5, 6–0
2011	Chuang Chia-Jung Olga Govortsova	Sara Errani Roberta Vinci	7–5, 6–2
2012	Liezel Huber Lisa Raymond (4)	Andrea Hlaváčková Lucie Hradecká	4–6, 6–0, [10–4]
2013	Sania Mirza (2) Zheng Jie (2)	Anabel Medina Garrigues Katarina Srebotnik	6–3, 6–4
2014	Andreja Klepač Sílvia Soler Espinosa	Marina Erakovic Arantxa Parra Santonja	7–5, 4–6, [10–7]
2015	Julia Görges Lucie Hradecká	Chuang Chia-Jung Liang Chen	6–3, 6–1
2016	Sania Mirza (3) Monica Niculescu	Kateryna Bondarenko Chuang Chia-Jung	7–5, 6–4
2017	Gabriela Dabrowski Xu Yifan	Ashleigh Barty Casey Dellacqua	3–6, 6–3, [10–8]
2018	Andrea Sestini Hlaváčková Barbora Strýcová	Hsieh Su-Wei Laura Siegemund	6–4, 6–7(7), [10–4]

Herresingle redigér

År	Vinder	Finalist	Finaleresultat
1981	Brian Teacher	Yannick Noah	4–6, 6–3, 6–4
1982	Gene Mayer	Johan Kriek	6–2, 6–3
1983	Gene Mayer	Heinz Günthardt	6–7(9), 6–4, 6–0
1984	Ivan Lendl	Andrés Gómez	6–2, 6–4
1985	Ivan Lendl	Jimmy Connors	6–1, 6–3
1986	Ivan Lendl	John McEnroe	6–2, 6–4
1987	Jonas Svensson	David Pate	7–6, 3–6, 6–3
1988	Andre Agassi	Yannick Noah	6–3, 0–6, 6–4
1989	Ivan Lendl	Mikael Pernfors	4–6, 6–2, 6–4
1990	Stefan Edberg	Goran Ivanišević	7–6, 6–3
1991	Ivan Lendl	Stefan Edberg	6–3, 6–2
1992	Petr Korda	Ivan Lendl	6–2, 6–2
1993	Marc Rosset	Michael Chang	6–4, 3–6, 6–1
1994	Jevgenij Kafelnikov	Cédric Pioline	5–7, 6–1, 6–2
1995	Jevgenij Kafelnikov	Jan Siemerink	7–6(0), 6–2
1996	Andrej Medvedev	Martin Damm	7–5, 6–3
1997	Carlos Moyá	Patrick Rafter	6–4, 7–6(1)
1998	Patrick Rafter	Félix Mantilla	7–6(3), 6–2
1999	Magnus Norman	Àlex Corretja	7–6(4), 4–6, 6–3
2000	Magnus Norman	Thomas Enqvist	6–3, 5–7, 7–5
2001	Tommy Haas	Pete Sampras	6–3, 3–6, 6–2
2002	Paradorn Srichaphan	Juan Ignacio Chela	5–7, 6–2, 6–2
2003	Paradorn Srichaphan	James Blake	6–2, 6–4
2004	Lleyton Hewitt	Luis Horna	6–3, 6–1
2005	James Blake	Feliciano López	3–6, 7–5, 6–1
2006	Nikolaj Davydenko	Agustín Calleri	6–4, 6–3
2007	James Blake	Mardy Fish	7–5, 6–4
2008	Marin Čilić	Mardy Fish	6–4, 4–6, 6–2
2009	Fernando Verdasco	Sam Querrey	6–4, 7–6(6)
2010	Sergij Stakhovskij	Denis Istomin	3–6, 6–3, 6–4

Herredouble redigér

År	Vindere	Finalister	Finaleresultat
1990	Guy Forget Jakob Hlasek	Udo Riglewski Michael Stich	2–6, 6–3, 6–4
1991	Eric Jelen Carl-Uwe Steeb	Doug Flach Diego Nargiso	0–6, 6–4, 7–6
1992	Francisco Montana Greg Van Emburgh	Gianluca Pozzi Olli Rahnasto	6–4, 6–2
1993	Marc-Kevin Goellner David Prinosil	Arnaud Boetsch Olivier Delaître	6–7, 7–5, 6–2
1994	Olivier Delaître Guy Forget	Andrew Florent Mark Petchey	6–4, 7–6
1995	Cyril Suk Daniel Vacek	Rick Leach Scott Melville	5–7, 7–6, 7–6
1996	Luke Jensen Murphy Jensen	Hendrik Dreekmann Aleksandr Volkov	6–3, 7–6
1997	Marcos Ondruska David Prinosil	Mark Keil T.J. Middleton	6–4, 6–4
1998	Julian Alonso Javier Sánchez	Brandon Coupe Dave Randall	6–4, 6–4
1999	Olivier Delaître Fabrice Santoro	Jan-Michael Gambill Scott Humphries	7–5, 6–4
2000	Jonathan Stark Kevin Ullyett	Jan-Michael Gambill Scott Humphries	6–4, 6–4
2001	Jonathan Stark Kevin Ullyett	Leoš Friedl Radek Štěpánek	6–1, 6–4
2002	Mahesh Bhupathi Mike Bryan	Petr Pála Pavel Vízner	6–3, 6–4
2003	Robbie Koenig Martín Rodríguez	Martin Damm Cyril Suk	6–3, 7–6
2004	Antony Dupuis Michaël Llodra	Yves Allegro Michael Kohlmann	6–2, 6–4
2005	Gastón Etlis Martín Rodríguez	Rajeev Ram Bobby Reynolds	6–4, 6–3
2006	Jonathan Erlich Andy Ram	Mariusz Fyrstenberg Marcin Matkowski	6–3, 6–3
2007	Mahesh Bhupathi Nenad Zimonjić	Mariusz Fyrstenberg Marcin Matkowski	6–3, 6–3
2008	Marcelo Melo André Sá	Mahesh Bhupathi Mark Knowles	7–5, 6–2
2009	Julian Knowle Jürgen Melzer	Bruno Soares Kevin Ullyett	6–4, 7–6(3)
2010	Robert Lindstedt Horia Tecău	Rohan Bopanna Aisam-ul-Haq Qureshi	6–4, 7–5