Samlebegrebet "kano og kajak" dækker over en række sportsgrene udøvet i en kano, på et paddleboard eller en kajak.

DM 2008 kano/kajak på Vandkraftsøen i Holstebro

Konkurrence

redigér

Der findes flere løbsformer: Sprint, marathon, slalom, whitewater og kajakpolo.

På det olympiske program er der kajak og kano på distancerne 200 m og 1.000 m samt slalom. Ved VM og EM ros der sprint på 200 m, 500 m og 1.000 m.

Der afholdes både VM og EM i marathon samt i White Water og Slalom, de sidste afvikles på floder eller kunstigt anlagte baner.

I slalom ros der igennem en række porte. Distancen skal gennemføres på kortest mulig tid og med færrest mulige fejl.

I White Water skal banen gennemros så hurtigt som muligt, her er ingen porte, kun naturlige forhindringer. Både Slalom og White Water ros medstrøms.

Endvidere afholdes der EM og VM i kajakpolo

Kortbane kaproning

redigér

Foregår på afmærket baneanlæg, hvor der er udlagt 9 baner ved siden af hinanden, hver med en bredde på ca. 10 meter.

Der roes distancer på 200, 500 og 1.000 meter på den lige banestrækning. Herudover roes distancer på 2.500, 5.000 og 10.000 meter som rundbaneløb omkring det afmærkede baneanlæg. Sidstnævnte distancer roes dog ikke internationalt længere, men er bibeholdt nationalt.

Kortbanekaproning kan være fascinerende at se på, navnlig når der er tale om mandskabsbåde. "Til sprint anvendes følgende bådtyper"

  • Kajak
    • K1: enerkajak = en person i sin egen kajak
    • K2: toerkajak = to personer i samme kajak
    • K4: firerkajak = fire personer i samme kajak
  • Kano
    • C1: enerkano = en person i sin egen kano
    • C2: toerkano = to personer i samme kano
    • C4: firerkano = fire personer i samme kano

Kortbanekaproning er på det olympiske program. Mænd konkurrerer på distancerne 1000m og 500m, mens kvinderne kun konkurrerer over 500m. De olympiske distancer: Mænd: 1000m: K1, K2, K4, C1, C2, C4. Mænd: 500m: K1, K2, C1, C2. Kvinder: 500m: K1, K2, K4.

Danmark har haft flere OL medaljevindere i kano og kajak: OL 1960 Rom: Guld Erik Hansen. OL 1984 Los Angeles: Sølv Henning Lynge Jacobsen C1, 500 meter, herrer. Bronze Henning Lynge Jacobsen C1, 1.000 meter, herrer. OL 1992 Barcelona: Sølv Arne Nielsson/ Christian Frederiksen C2, 1.000 meter, herrer. OL 2008 Beijing:Sølv Kim Wraae Knudsen/Rene Holten Poulsen K2, 1.000 meter, herrer.

Senest har de danske kajakroere udmærket sig med to europamesterskaber på de korte distancer, da Kim Wraae Knudsen/Rene Holten Poulsen, K2 vandt guld over 1.000 meter og Kasper Bleibach, K1 vandt guld over 500 meter ved EM 2008.

Maraton kaproning

redigér

Maratonkaproning foregår på åer, søer, fjorde og det åbne hav som endages eller flerdages arrangementer. Banen/strækningen er markeret med bøjer ved vendinger. Som noget særligt ved maratondistancen er der indlagt en eller flere overbæringer, hvor roerne går i land og løber et stykke med kajakken, hvorefter de sætter kajakken i vandet og ror videre.

Til mesterskaber roer ofte på en rundstrækning på omkring fem kilometer, så tilskuerne bedre kan følge løbet.

Maraton roes også i de lidt langsommere turkajakker.

Selve distancen ligger ikke fast men varierer fra løb til løb. Ofte vil de korteste løb, der er omkring 20 km., ligge først i sæsonen, mens de længere løb ligger senest. Internationalt er der dog fastlagte distancer for henholdsvis herrekajak og damekajak samt kano. Herrekajak ror 36 km og damer og kanoer ror 28,8 km. (Ofte en runde mindre på den afmærkede bane)

I Danmark er det længste løb Tour de Gudenå. Den længste distance i det løb er 76 km, alle distancer har mål i Randers.

Danmark har god tradition for marathonroning og har haft flere verdensmestre. I 90'erne var Thor Nielsen og Lars Koch dominerende i toerkajak; senere skiftede Thor Nielsen til de kortere distancer, men roede sit sidste VM marathon i 1998, hvor han vandt sølv. I kano var Arne Nielson og Christian Frederiksen toneangivende. Senest vandt Mads Brandt Pedersen VM u23 og senior på to dage i 2019 vilket er en verdensrekord,og Thorbjørn Rask havde året før vundet guld i u18 og i 2019 vandt han sølv u23. Michael Kongsgaard vandt VM-sølv i enerkajak i 2004. På kvindesiden har Mette Barfod og Anne Lolk vundet 2 x VM-sølv, 1 x VM bronze samt VM guld i 2006. Anne Lolk slog sig sammen med Henriette Engel; parret har vundet guld ved VM maraton de seneste tre år 2007, 2008 og 2009. I 2010 repræsenterede Birgit Pontoppidan og Jeanette Løvborg de danske farver og vandt VM-sølv i kvindernes toerkajak.

Verdensrekorder i Kano/kajak

redigér

Verdensrekorderne for kortbane kano/kajak. De er alle offentligt tilgængelige[1]

Mænd Kajak

redigér
Distance Båd Rekord Atlet Nationalitet År Sted
200m K1 00:33.980s Olivier Lasak   Frankrig 1992 Szeged, Ungarn
200m K2 00:31.570s Vadzim Makhneu, Raman Piatrushenka   Hviderusland 2007 Gerardmer, Frankrig
200m K4 00:29.023s Gyula Kajner, Vince Fehervary, Zoltán Pager, István Beé   Ungarn 1997 Plowdiv, Bulgarien
500m K1 01:36.279s Adam Van Koeverden   Canada 2007 Duisburg, Tyskland
500m K2 01:26.971s Ronald Rauhe, Tim Wieskötter   Tyskland 2002 Szeged, Ungarn
500m K4 01:19.650s Richard Riszdorfer, Michal Riszdorfer, Erik Vleck, Juraj Baca   Slovakiet 2002 Szeged, Ungarn
1000m K1 03:21s Max Hoff germany 2006 Poznan, Polen
1000m K2 03:09.190s Antonio Rossi, Daniele Scarpa   Italien 1996 Atlanta, Ungarn
1000m K4 02:49.875s Richard Riszdorfer, Michal Riszdorfer, Erik Vleck, Robert Erban   Slovakiet 2005 Poznan, Polen

Damer Kajak

redigér
Distance Båd Rekord Atlet Nationalitet År Sted
200m K1 00:37.898s Lisa Carrington   Tyskland 1994 Milano, Italien
200m K2 00:36.320s Fanny Fischer, Nicole Reinhard   Tyskland 2007 Gerardmer, Frankrig
200m K4 00:33.778s Mariana Limbau, Raluca Ionita, Sanda Toma, Elena Radu   Rumænien 1997 Plowdiv, Bulgarien
500m K1 01:47.343s Katalin Kovács   Ungarn 2002 Szeged, Ungarn
500m K2 01:37.987s Aneta Pastuzka, Joanna Skowron   Polen 2002 Szeged, Ungarn
500m K4 01:30.765s Katalin Kovács, Szilvia Szabó, Erzsébet Viski, Kinga Bota   Ungarn 2002 Szeged, Ungarn
1000m K1 03:52.983s Elzbieta Urbanczik   Polen 2001 Sevilla, Spanien
1000m K2 03:34.935s Alesia Bakunova, Natalia Bandarenka   Hviderusland 2001 Sevilla, Spanien
1000m K4 03:13.296s Eszter Rasztötzski, Kinga Dékány, Krisztina Fazekas, Natasa Janics   Ungarn 2003 Gainesville, USA

Mænd Kano

redigér
Distance Båd Rekord Atlet Nationalitet År Sted
200m C1 00:38.383s Ledys Frank Balceiro   Cuba 2001 Sevilla, Spanien
200m C2 00:35.760s Tomas Gadeikis, Raimundas Labuckas   Litauen 2007 Gerardmer, Frankrig
200m C4 00:32.753s Robert Vinturis, Ionel Averan, Ciucu, Mardale   Rumænien 1997 Duisburg, Tyskland
500m C1 01:45.614s Maxim Opalev   Rusland 2002 Szeged, Ungarn
500m C2 01:38.270s Tomasz Goliasz, Marek Lbik   Polen 1989 Paris, Frankrig
500m C4 01:29.956s Sandor Malomsoki, György Kozmann, Béla Belicza, Gábor Ivan   Ungarn 2002 Szeged, Ungarn
1000m C1 03:46.201s David Cal   Spanien 2004 Athens, Grækenland
1000m C2 03:28.531s Ibrahim Rojas, Leobaldo Pereira   Cuba 2001 Sevilla, Spanien
1000m C4 03:14.459s Robert Nuck, Stefan Holtz, Stephan Breuing, Thomas Lück   Tyskland 2006 Racice, Polen

Udover disse rekorder har Arne Nielsson også rekorden som den der har vundet flest verdensmesterskaber i kano -kajak igennem tiden. Han har vundet 10 verdensmesterskaber.

Forbund

redigér

I Danmark er sporten samlet i Dansk Kano og Kajakforbund (DKF), der både repræsenterer kajak -og kanosporten, såvel som kajakpolo. Dertil kommer Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI), der primært tilbyder havkajak for voksne. Begge forbund samarbejder om udviklingen af kano og kajak.

Fodnoter

redigér
  1. ^ "World Records since 1975". Arkiveret fra originalen 21. maj 2008. Hentet 26. december 2007.

Eksterne henvisninger

redigér