Diskussion:Marianne Lundsgaard

Sletningsforslag: Marianne Lundsgaard

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
 Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Dansk kultursociolog, som har været medlem af sekretariatet for Danske Ældreråd. Hun har fået overrakt en pris af Helle Thorning Schmidt og hilst Barack Obama [1], men er det nok?

  •   Formalia Bruger:Mavesen har oprettet artiklen.
  •   Slet - Ikke automatisk notabel i kraft af sit arbejde. Medieomtalen er heller ikke stor. Derfor slet. --Morten1997 (diskussion) 12. aug 2019, 23:12 (CEST)
  •   Behold - Har præsteret meget, er velbeskrevet i artiklen og der er kilder, - ser ingen grund til at slette, men der mangler noget formatering. - Nico (diskussion) 12. aug 2019, 23:49 (CEST)
  •   Behold Enig med Nico, en udmærket artikel. --Druidsaki (diskussion) 13. aug 2019, 01:04 (CEST)
  •   Kommentar - Er absolut enig i, at artiklen ville være helt fin med en smule formatering, men hvad er det, hun har bedrevet, som gør hende notabel? Hvordan udmærker hun sig fra andre, der også har udført sit job? --Morten1997 (diskussion) 13. aug 2019, 01:06 (CEST)
Der er mange med definitorisk notabilitet, der bare udfører deres job. Med undtagelse af visse danske folketingspolitikere, men nok ikke forstået på den måde, du efterlyser :-) Danske Ældreråd som fællesorganisation, de danske ældreråd som, siden 2014 internationalt anerkendt, fænomen, og EGV, hvorfra Ældre Sagen i sin tid er udsprunget, er ikke intetsigende credentials. Og nu er der en udmærket artikel, der faktisk formidler kildebelagte oplysninger om en person, der har været med til at skabe noget af betydning for ældre i Danmark og bestyrer en pose penge til forskning i ældrevelfærd. --Druidsaki (diskussion) 13. aug 2019, 01:16 (CEST)
  •   Slet Som Morten 1997 skriver, så er det vanskeligt at se, hvad der gør hende notabel. Hun har lavet en del og haft flere vigtige poster, men ingen af dem er, for mig at se, nok til notabilitet. Hun har modtaget en pris, men som repræsentant for Danske Ældreråd, og selvom der var masser af statsoverhoveder til stede, så gør det ikke hende mere notabel som person. Der findes tonsvis af personer, som har hilst på statsoverhoveder og andre ping'er, fordi de har haft en formandspost eller lignende, men de er jo ikke notable af den grund. At hun har mødt en præsident også lidt ligegyldigt og at det gjorde et stort indtryk er decideret uencyklopædisk. Toxophilus (diskussion) 16. aug 2019, 07:43 (CEST)
  •   Slet Enig med Morten1997 og Toxophilus. Rmir2 (diskussion) 18. aug 2019, 21:39 (CEST)
  •   Kommentar - Hej - det er mig der har oprettet artiklen, og jeg er helt ny widipedian. Så jeg aner heller ikke, om jeg må blande mig her eller hvordan jeg egentlig gør. Men jeg prøver lige. Det med formattering er jeg helt med på, og det kan jeg godt rette til. Dog handler hendes udmærkelse jo ikke om at trykke hånd med Obama eller Helle T.S. Jeg vil gerne researche videre efter kilder, men det bliver ikke lige foreløbigt. Så kan jeg få udsættelse? Eller hvordan foregår sådan noget? Ligesom jeres store indsats er dette også frivilligt fra min side, så jeg har lige nogle projekter, jeg skal have af vejen. Mao - gider I lade være med at slette? Mvh, mavesen (Skrev Mavesen (diskussion • bidrag) 20. aug 2019, 08:50‎. Husk at signere dine indlæg.)
  •   Behold Kan man ikke allerede nu fjerne et par af artiklens tags. Jeg mener, at der er både er kilder på oplysningerne i artiklen, der er links på tværs af Wikipedia, så de to tags er vel misvisende? Tilbage står om hun at "notabel". Men den indledende sætning på denne diskussionsside er jo misvisende. Hun er ikke medlem af sekretariatet for Dansk Ældreråd. Hun har ledet sekretariatet i 20 år. Hun har ikke blot fået overrakt en pris, hun har været daglig leder af en organisation, der har fået en vigtig international pris for deres arbejde i 25 år. Ernst Poulsen (diskussion) 20. aug 2019, 15:18 (CEST)
  •   Behold Enig med Nico, en udmærket artikel. -- Zoizit (diskussion) 20. aug 2019, 15:23 (CEST)
  •   Kommentar @Ernst Poulsen: Jeg har fjernet den ene problemskabelon. Mht. formateringen er artiklen nu langt bedre, men kilderne skal skrives lidt "pænere", hvis de skal leve op til den almindelige standard i artiklerne, så man kan se titel, dato og udgiver direkte i artikelteksten i stedet for bare en url, som kan være svær at læse. - Mht. selve notabilitetsspørgsmålet mener jeg, det er et grænsetilfælde, og forholder mig neutral. Som Morten1997 skriver, er hun ikke automatisk notabel og har vel bare udført sit job. Omvendt har organisationsledere alene i kraft af deres job offentlig interesse i et vist omfang, og hvis organisationen er stor nok, sikrer dette også i sig selv notabilitet - f.eks. formænd for arbejdsmarkedets parter. Så er spørgsmålet, om Danske Ældreråd er "stor" og vigtig nok - jeg er i tvivl. For at beholde taler, at jeg generelt synes, at tvivlen skal komme artiklerne til gode, dawp handler om at skabe og ikke begrænse antallet af opslag. Imod taler, at der ser ud til at være et element af tæt-på i artiklen, der er i hvert fald nogle meget detaljerede personlige oplysninger uden kildeangivelse. --Økonom (diskussion) 21. aug 2019, 07:56 (CEST)
  •   Kommentar Hele forløbet er et ret typisk eksempel på, hvad der ofte går galt i Dansk Wikipedia. En sprit-ny kvindelig wikipedianer researcher indhold til en artikel og publicerer den. Hun sørger for at der er kildeangivelse på alt. Det er værd at bemærke, at hun er journalist og skriver godt. Hun er tillige kvinde og har skrevet en artikel om en kvindelige profil, netop noget man har efterlyst i Wikipedia-sammenhænge. Det hun desværre bliver mødt af, er hele tre store markeringer af, at artiklen ikke lever op til standarden - herunder at den bør slettes. Man kunne i stedet have hjulpet hende ved at vise, hvordan man formatterede artiklen rigtigt, skrev på Wiki-måden og efterlyst konkrete oplysninger, der kunne afgøre om emnet handlede om en "notabel" person. Wikipedia burde arbejder efter mottoet "Vi skal ikke rette hinanden, vi skal hjælpe hinanden." Ernst Poulsen (diskussion) 21. aug 2019, 18:47 (CEST)
  •   Kommentar - jeg kan ikke frigøre mig for fornemmelsen af, at det er et professionelt bestillingsarbejde af en dertil betalt journalist. Men det er netop hvad vi gerne til undgå. Hvis hun er så notabel er der nok en anden, som ville oprette artiklen. Rmir2 (diskussion) 21. aug 2019, 18:52 (CEST)
  •   Kommentar @Ernst Poulsen: De, som er aktive på dansk wikipedia, forsøger at gå en balancegang, og det kan godt være, at vi ikke rammer rigtigt lige nu - det bliver ivrigt diskuteret, om alle disse skabeloner på nydannede artikler er pædagogiske nok, men man kan også vælge at læse dem som et forsøg på at hjælpe til at forbedre artiklen. Jeg synes også, at du, Mavesen og andre bør forsøge at forstå baggrunden for skabelonerne. Dels er det naturligt, at man gerne vil give indholdet af artiklerne et ensartet, forståeligt og letlæseligt udseende, som hjælper de læsere, artiklerne i sidste ende skrives for. Dels er det et reelt problem, at wikipedia også i høj grad bliver brugt til selvpromovering og reklame for virksomheder og enkeltpersoner. For at forebygge dette og sikre neutrale tekster er det en generel regel, at man aldrig bør skrive om personer, man er meget tæt på. Og så tænder det en advarselslampe, når man i en artikel som denne kan læse nogle meget detaljerede oplysninger om den portrætteredes liv som barn og ung, som der ikke er oplyst nogen kilde til. Det er nærliggende at tro, at forfatteren hertil har et ret tæt forhold til vedkommende, og så er der altså et problem. --Økonom (diskussion) 21. aug 2019, 19:37 (CEST)

Kære wikipedianere - jeg lægger lige en hurtig tilføjelse i diskussionen, og jeg skal nok - som skrevet før - vende tilbage med mere research etc senere, hvis I lige giver mig lidt respeed.

Jeg deltog i foråret i Alt.dks skrivemarathon, hvor der var wiki-repræsentanter til stede, for at lære vi frivillige op. Jeg er journalist, men hvad jeg har lagt på wiki og de tilføjelser/rettelser jeg har lavet, har jeg gjort frivilligt. Jeg har indblik i ældreområdet, og derfor kan jeg se, der er profiler på den front, der mangler. Som fx Marianne Lundsgaard, der har været med til at skabe en betydningsfuld organisation, der sørger for demokratisk inddragelse i alle kommuner, når vi taler om nedskæringer på hjemmehjælp, personlig hygiejne og anstændig mad til de gamle.

Det var ikke så tydeligt, den dag ude hos Alt.dk, hvor omfattende det er at sætte sig ind procedurer, skabeloner etc. i dette regi, så jeg beklager, at jeg nok ikke lever op til alle formalia. Hverken i profilerne på frontend eller her i backend. Alt er gjort i den bedste mening og med et ønske om at skabe bredde i profilerne, på fx køn og et usexet område som ældrepleje. (Denne usignerede kommentar er skrevet af Mavesen (diskussion • bidrag) )

Kære Mavesen, det er rigtig godt, at du bidrager på områder, hvor dansk wikipedia mangler dækning. Meget af teknikken og reglerne er ganske rigtigt indviklet og indforstået, men det er som sagt en balancegang mellem at forsøge at sikre kvaliteten i artiklerne og forsøge at have et brugervenligt miljø. Med de tilkendegivelser, der p.t. er i tråden her, peger det foreløbig på, at artiklen vil overleve, men her er to tip: Det vil styrke fornemmelsen af "notabilitet" med lidt flere eksempler på, at Lundsgaard har optrådt i medierne - gerne dagblade, radio, TV - i relevante sager. Og så vil det være rart at få at vide, hvad din forbindelse med Lundsgaard er. Oplysningerne i det sidste afsnit er formodentlig noget, som stammer fra personen selv, og udover tæt på-spørgsmålet er det sådan, at man i princippet skal kunne se, hvad kilden er til alle væsentlige oplysninger i artiklen. --Økonom (diskussion) 22. aug 2019, 08:54 (CEST)
 Konklusion:
Ikke konsensus om sletning. --Økonom (diskussion) 30. aug 2019, 20:19 (CEST)
Tilbage til siden »Marianne Lundsgaard«.