Diskussion:Stram Kurs/Arkiv 2

Seneste indlæg: for 4 år siden af KnudW i emnet {{Skrivebeskyttet}}
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Stram Kurs.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Noter redigér

Note C: "Partiets vedtægter giver ikke klart udtryk for, hvad partiet lægger i udtrykket "voldelige ideologier" og heller ikke for, hvorvidt partiet eksplicit mener, at alle de nævnte anskuelser og ideologier i partiets opfattelse er at betragte som "voldelige"". En såkaldt beskrivende stillingtagende (narrative take) til hvad en kilde skriver. Noter er til for at forklare læseren omstændigheder der ikke er åbenlyse i konteksten. Det er unødvendigt når man bringer selvpromoverende omtale, der i første omgang skulle skrives ud fra en pålidelig kilde og dennes beskrivende stillingtagen. Med andre ord, Wikipedia behøver ikke at forklare læseren hvad der ikke findes nævnt i kilden. Philaweb 12. maj 2019, 14:37 (CEST)Svar

Ikke enig. Læserne af artiklen vil som udgangspunkt kunne læse teksten som, at at racisme, nazisme, fascisme, islam, kommunisme er voldelige ideologier! Er dette partiets mening? Er det Wikipedias mening?!? Det kræver da vist en note til at fastslå, at det ikke er sprogligt udredt, om det er partiets mening eller ej, og det i hvert fald på ingen planer skal opfattes som en holdning til disse tankesæt, som Wikipedia har den ene eller anden mening om. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 12. maj 2019, 14:58 (CEST)Svar
Som skrevet tidligere, Wikipedia har ikke en mening, så det behøver læseren ikke at bekymre sig om. Udgangspunktet er, at artiklen er skrevet fra et neutralt synspunkt, så der er per definition intet behov for at forklare hvad kilderne skriver. Philaweb 12. maj 2019, 15:10 (CEST)Svar
PS. Samme forhold gør sig gældende for Note B: "Partiet angiver tilsyneladende intet om, hvor "enorme" de anser disse besparelser for at kunne blive." Det er ikke op til Wikipedia at kommentere på hvad der ikke nævnes i en kilde. Philaweb 12. maj 2019, 14:52 (CEST)Svar
Vi kan da også ændre noteteksten til: "Hvordan partiet kategoriserer 'enorme' oplyses ikke.". Ole Ryhl Olsson (diskussion) 12. maj 2019, 15:00 (CEST)Svar
Jeg er enig med Philaweb i at disse noter ikke hører til her. Partiets program burde i øvrigt slet ikke citeres ordret, men omtales via andenhåndskilder. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. maj 2019, 15:04 (CEST)Svar

Det bliver af gode grunde ikke mig der gør noget ved noterne, da mit forsøg blev omgjort. Philaweb 12. maj 2019, 15:20 (CEST)Svar

Også jeg er enig med Bruger:Philaweb. Jeg synes, at vi skal slette note a og b – det er ikke Wikipedias opgave at analysere noget; Wikipedia videregiver bare fakta. --Biscuit-in-Chief (Diskussion Bidrag) 12. maj 2019, 17:46 (CEST)Svar
Problemet er, at den nuværende tekst i flere tilfælde ikke blot gentager Stram Kurs' politiske ønsker, men også partiets holdningsprægede begrundelser. Førstnævnte er fakta, men sidstnævnte ikke. Men det kan løses ret enkelt ved blot at lade være med at bruge pov-udtryk som enorme besparelser, korrupte embedsmænd, skal behandles med værdighed osv. Så forsvinder også behovet for forklarende noter. --Økonom (diskussion) 12. maj 2019, 17:59 (CEST)Svar
Ved kun at benytte pålidelige kilder slipper Wikipedia helt for den problemstilling. Philaweb 12. maj 2019, 18:06 (CEST)Svar
Nemlig. Det falder heller ikke inden for Wikipedias rammer at udvælge hvad der er vigtigt fra en primærkilde (og slet ikke at kommentere hvad der ikke er i kilden). Brug i stedet uafhængige eksperters beskrivelser af partiets program som kilder. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. maj 2019, 19:29 (CEST)Svar
Enig med Philaweb og Kartebollen. --Pugilist (diskussion) 21. maj 2019, 13:21 (CEST)Svar


Indledningen redigér

For nylig har der været mange, der har prøvet at ændre indledningen, så der står, at partiet er "islamkritisk" o.lign. Jeg har tilføjet, at de er højreorienterede (se min redigeringsopsummering), men jeg opfordrer nu folk til ikke at tilføje ord som "islamkritisk" – der står ikke i Alternativet, at de er et grønt parti i den første sætning af artiklen. Artiklen er i forvejen ekstrem ustabil. —Biscuit-in-Chief :-) (Diskussion Bidrag) 17. maj 2019, 22:38 (CEST)Svar

Det er da nærmere en fejl i artiklen om Alternativet :-) for øvrigt er højreorienteret vel lige så værdiladet som islamkritisk, bare ikke så beskrivende. - Nico (diskussion) 17. maj 2019, 23:42 (CEST)Svar
Det er efter min opfattelse meningsløst at betegne partiet som højreorienteret. Jeg er ikke bekendt med, at partiet har en formuleret politik, der kan rubriceres på en traditionel fordelingspolitisk skala. På deres hjemmeside er noget med at a-kasse kontingentet skal sættes op og at det skal være lettere at opnå førtidspension. Det er jo ikke voldsomt indlysende, at det er “højreorienteret”. Partiet har ét emne, og det er indvandring, som de er (temmelig) kritiske overfor. Jeg finder det mærkværdigt, at det skal pakkes ind i et “højreorienteret”-stempel i stedet for at skrive ligeud, at de er islamkritiske. At opfordre til ikke at skrive partiets eneste reelle holdning er ret underligt. Pugilist (diskussion) 20. maj 2019, 20:06 (CEST)Svar
Jeg har tilladt mig at slette "højreorienteret", der dels stod uden kilde, dels er noget vås. Om partiets politik, der ligger ud over indvandring, udtaler partiets kandidater sig vist nærmest i "venstreorienteret" retning (noget med de ældre skal have mere, flere varme hænder og sygehusene skal have meget mere, se 3:08 og frem). Vi skal ikke bruge primærkilder til afgørelse af om de er "venstre" eller "højre", men dels er den traditionalle skala sat ud af kraft med Stram Kurs, dels er der ingen seriøse kilder, der betegner deres politik som traditionelt højreorienteret. --Pugilist (diskussion) 21. maj 2019, 13:41 (CEST)Svar


Enighed redigér

Kunne man bede om enighed inden nogen redigerer noget som helst mere?

Jeg er ligeglad med indholdet, det skal bare foregå på en civiliseret måde, uden tilbagerulninger. Sanktioner kan komme på tale. Mvh KnudW (diskussion) 22. maj 2019, 18:23 (CEST)Svar


Klimapolitik redigér

I artiklen under afsnittet om partiets politik er blevet indsat en sætning med ordlyden: "Partiet har ingen miljøpolitik i deres partiprogram."

Når det tilsyneladende er formuleret på lige netop denne måde ser det ud til at være for at understrege, at der ikke i partiets, forholdsvis kortfattede program på deres hjemmeside, står noget specifikt om klima, men da dette ikke er ensbetydende med, at partiet ikke har en miljøpolitik eller har miljøpolitiske emner på deres dagsorden, så er det svært at se, hvorfor denne oplysning på nogen måde skulle være relevant for artiklen?!

Mange partier, sikkert især nye og små partier, har (endnu) ikke alt stående i deres partiprogrammer, men derfor kan de jo godt sagtens have nogle linjer og holdninger til de spørgsmål, der ikke lige står nævnt i det officielle partiprogram.

Hvis vi skulle, jeg kan ikke se med hvilken begrundelse, til at skrive alt det, som små såvel som større partier ikke har stående i deres partiprogrammer, så kunne vi få nok at gøre med at fylde artiklerne om de politiske partier op med "ligegyldigt nonsens".

For ikke at stå tilbage med en eller anden tvivl om det faktuelle vedrørende Stram Kurs' politik, så kan vi da lige fastslå, at mindst i 4 sammenhænge har partiet udtalt sig om politik i forhold til sådan noget som miljø og klima. Dette kan man finde i Berlingske d. 28. april 2019 i artiklen Kødafgifter, minimumsnormeringer og EU: Paludan svarer på politiske spørgsmål, der ikke handler om udlændinge, hvor der står bl.a.:
Hvad er din klimapolitik?
»Vi er interesserede i en nationalt baseret løsning. Der er så mange lande i verden, som ikke er ligeså udviklede som Danmark, for eksempel Kina og Indien, og de forurener rigtig meget. Det har en enorm betydning for klimaet. Derfor mener jeg, at vi må vende tilbage til vores position, som er at give mest mulig lykke til flest mulige danskere. Og det vil sige, at vi regulerer klima og miljø på den måde, at danskerne får mest mulig lykke, for eksempel ved et forbedret vandmiljø, mindsket luftforurening, især partikelforurening i storbyer. Det er klart, at vi deler luften med andre lande, men vi må dog erkende, at partikelforurening i København ikke er Sveriges skyld. Forureningen kan man regulere sig ud af.«
»Hybrider og elbiler fungerer ikke i landområder i Danmark, det er for besværligt. Det er ikke acceptabelt at pålægge folk i Struer og Ringkøbing, at de skal have en elbil. Men i Købenahvn og de større byer er det muligt at regulere sådan, at det bliver meget fordelagtigt at køre i en hybrid eller en elbil. Og det vil uden tvivl medføre, at danskerne i de byer lever længere. Vi taler flere år. Og det er åbenlyst større lykke.«

Endvidere i en artikel fra Fyens Stiftstidende d. 8. maj 2019 under titlen Fynsk Stram Kurs kandidat: - Vi har også fokus på miljøet, hvor vi også får noget at vide om partiets miljøpolitik. Og så er der tillige to videoer fra partiets "Skolevalg 2019" kampagne, der tager emner om eller relateret til miljøpolitik op. Dels noget om økologisk landbrug og dels noget om mere miljøvenlige biler.

Det forekommer mig, at den omtalte tekst om partiets manglende fokus på miljøpolitik i programmet alene tjener til, at forsøge at miskreditere partiet, og selvom der nok er mange, der af et godt hjerte sikkert gør alt hvad de kan for på den ene eller anden måde at miskreditere partiet, så hører noget sådan til i en valgkamp, hvor man udveksler stand- og synspunkter, det hører ikke hjemme i en wikipadiaartikel, hvor det (sikkert med rette ?) vil kunne opfattes som et forsøg på at stille partiet i en eller anden form for dårligt lys. Vi skal jo netop ikke promovere holdninger til noget i vores artikler, men derimod beskrivelser af dette noget, som artiklerne drejer sig om.

Jeg håber derfor, at der kan skabes enighed/konsensus om, at vi savner et relevant og vægtigt grundlag for at have sætningen "Partiet har ingen miljøpolitik i deres partiprogram" stående længere end højest nødvendigt for denne debattråd til forhåbentlig at konkludere, at sætningen bør udgå af artiklen. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 22. maj 2019, 19:57 (CEST)Svar

Jeg er fuldstændig enig med Ole Ryhl Olsson her. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 22. maj 2019, 20:20 (CEST)Svar
Ditto. Økonom (diskussion) 22. maj 2019, 20:27 (CEST)Svar
Er Bruger:Monixiolo enig i dette? Mvh KnudW (diskussion) 23. maj 2019, 08:55 (CEST)Svar
Der står ufatteligt lidt i det partiprogram, så jeg er enig i, at en sletning af det fremhævede fra min side af, som jeg umiddelbart fandt vigtigt, er på sin plads.[[[Bruger:Monixiolo|Monixiolo]] (diskussion) 24. maj 2019, 00:53 (CEST)]Svar


Åbent brev til danske vælgere om Rasmus Paludan fra Danske Handicaporganisationer redigér

Helt ekstraordinært har Danske Handicaporganisationer skrevet et åbent brev til danske vælgere om Stram Kurs og Rasmus Paludan. Det mener jeg er en relevant tilføjelse til artiklen på Wikipedia. https://www.handicap.dk/nyheder/nyhedsarkiv/%C3%A5bent-brev-til-danske-vaelgere-om-rasmus-paludan/ Monixiolo (diskussion) 24. maj 2019, 01:01 (CEST)Svar
Man kunne måske skrive noget i denne retning, men det ville så i givet fald være en tekst, der var relevant for artiklen om Rasmus Paludan og ikke så meget om artiklen vedrørende Stram Kurs:
Danske Handicaporganisationer har undtagelsesvis blandet sig i en valgkamp ved i et åbent brev til danske vælgere at påpege, at Rasmus Paludan flere gange har "udtalt sig stærkt nedsættende om mennesker med handicap" og at "Paludans udtalelser er udtryk for et helt forkert syn på mennesker".
Det, jeg finder svært at gennemskue ved denne henvendelse til de danske vælgere, er, om det er en henvendelsen der alene drejer sig om at advare mod lederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan, eller om den også skal læses og forstås som en opfordring til afstandtagen fra hele dette parti 'en bloc'. Jeg fornemmer, at Danske Handicaporganisationer har vejet deres ord 'på en guldvægt' inden de offentliggjorde dette åbne brev, og det er svært tekstmæssigt, at sætte fingeren på, om de med deres henvendelse sigter til hele partiet, eller om de mere går efter partiets frontfigur og hans måde at vælge at bruge sproget på. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 24. maj 2019, 04:15 (CEST)Svar


{{Skrivebeskyttet}} redigér

Skabelonen skal lige ændres til {{Skrivebeskyttet}} indtil d. 29. —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 26. maj 2019, 17:56 (CEST)Svar

Hvorfor? Jeg forstår i grunden ikke, hvorfor artiklen ikke blot er semibeskyttet som indtil 22. maj 2019. Var på det på grund af den lille redigeringskrig? --Morten1997 (diskussion) 26. maj 2019, 17:59 (CEST)Svar
Ja, redigeringskrig. KnudW gav denne grund. —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 26. maj 2019, 18:19 (CEST)Svar
Men er der ikke netop opnået enighed i #Diskussion:Stram Kurs#i dette afsnit? --Morten1997 (diskussion) 26. maj 2019, 18:43 (CEST)Svar

────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────

Jeg har ophævet beskyttelsen. Mvh KnudW (diskussion) 26. maj 2019, 20:37 (CEST)Svar

Tilbage til siden »Stram Kurs/Arkiv 2«.