Egon Clausen
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Egon Clausen (født 23. november 1940 på Fusgård i Hemmet Sogn, Ringkøbing Amt) er en dansk forfatter. Fra 1970 til 2005 var han tilknyttet Danmark Radio. Fra 2005 til 2011 har han været formand for Dansk Forfatterforenings gruppe af faglitterære forfattere. Næstformand i Dansk Forfatterforening. Medlem af repræsentantskabet i Statens kunstfond fra 2013. Medlem af rådet i Dansk Kunstnerråd. Medarbejder ved Den2Radio.
Egon Clausen Dansk litteratur | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. november 1940 (83 år) Fusgård i Hemmet Sogn, Ringkøbing Amt |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ribe Seminarium |
Medlem af | Dansk Forfatterforening, Dansk Kunstnerråd |
Beskæftigelse | Selvbiograf, digter, biografiforfatter |
Genre | digte |
Eksterne henvisninger | |
Egon Clausens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Clausen voksede op i Vestjylland og fik lærereksamen fra Ribe Statsseminarium i 1964. Fra 1964 til 1970 var han folkeskolelærer i Ishøj. Han debuterede som forfatter på Gyldendal i 1969 med digtsamlingen Tilnærmelser. Fra 1970 til 1975 ernærede han sig som freelance-skribent med fast tilknytning til Danmarks Radio. Ved siden af skrev han kronikker og artikler til tidsskrifter og dagblade.
Redaktør og skribent
redigérHan blev i slutningen af 1960'erne redaktør af tidsskriftet Unge Pædagoger. I 1970 udgav han Krig eller fred, der var en lærebog om freds- og konfliktforskningen. Senere kom Den lille røde bog for lærere, samt et par tegneserier. I 1972 tog han initiativet til tidsskriftet BIXEN – om børns og unges medier, der udkom med seks numre om året fra 1972 til 1989. I 1974 udsendte han bogen Dansk børnelærdom, der indeholdt analyser af den fremherskende ideologi i børnelitteratur, tegneserier og skolebøger.
Radio
redigérFra 1975-2005 var han ansat ved Danmarks Radio, Program 1. Først som programmedarbejder, efterfølgende sektionsleder i Kultur- og Samfundsafdelingen på P1 og senest fladeredaktør på samme kanal. Gennem en årrække redigerede han bogmagasinet Læst og Påtalt, der anmeldte aktuel faglitteratur. I perioden 1973-1978 fungerede han som ministerudpeget medlem af diverse råd og nævn i Undervisningsministeriet, og han har løst opgaver for Socialministeriet (1998 og har været ekstern lektor på RUC. Han har læst engelsk på Århus Universitet.[1]
Efter 1990
redigérEfter en længere skrivepause udsendte han i 1991 sine erindringer under titlen Under dine vingers skygge, der skildrer hans opvækst i et vestjysk miljø, præget af stor nøjsomhed og Indre Mission. Bogen blev efterfulgt af De levendes land fra 1993. Senere kom Den syvende menighed der fortæller om nordiske missionærer i Indien. I 1996 kom bogen Rostock live, om livet i det tidligere DDR, fem år efter murens fald. Senere kom Guds knaldepisk, en biografi om Vilhelm Beck, Indre Missions karismatiske formand fra 1861 til 1901. Efter studieture til Texas i 2001 og 2002 udgav han bogen Øje for øje der skildrer en retssag i en lille by i den østlige del af Texas, der er domineret af kristen fundamentalisme.
Debattør
redigérVed siden af disse bøger har han skrevet bogen Ildsjæle – en reportage- og debatbog om de frivillige hjælpere i det sociale system. Desuden debatbogen Den skadelige kanon med en kritik af kanonbegrebet. I 2002 introducerede han den amerikanske teolog John Shelby Spong for et dansk publikum, hvilket bl.a. resulterede i en oversættelse af bogen A New Christianity for a New World, dansk En ny kristendom i en ny verden. I en årrække var han endvidere fast tilknyttet Jyllands-Posten som kronikør.
Esbjergevangeliet og Fodrejse
redigérI 2008 udsendte han i samarbejde med maleren Erik Hagens den illustrerede bog Esbjergevangeliet, der er baseret på et kæmpemæssigt vægmaleri i aulaen på Syddansk Universitet i Esbjerg. I 2008 udgav han selvbiografien Min far så engang en engel, og i 2010 Fodrejse ad tilgroede spor, der er baseret på en vandring gennem et stykke af udkantsdanmark. I 2011 udgav han "Regnebrættet" erindringer fra Ribe. Et gennemgående tema i Clausens forfatterskab er hans fascination af ideologier, og en optagethed af, hvad der sker, når ideologierne mister deres magt over mennesker og samfund.
Bibliografi
redigér- Tilnærmelser. Digte, København: Gyldendal 1968. ISBN 87-00-19231-7
- Den lille røde bog for lærere, København: Hans Reitzels Forlag 1970. ISBN 87-412-2754-9
- Superanton i skolen, tegneserie, Hans Reitzel 1971. ISBN 87-412-2185-0
- Mysteriet på Mønsterskolen, tegneserie, Hanegal 1973. ISBN 87-87478-01-3
- Dansk børnelærdom, Forlaget Røde Hane 1974. ISBN 87-85095-23-0
- Læsebog med billeder. Læse- og lærestykker for folket. En samling epistler, Valby: Borgens Forlag 1977. ISBN 87-418-4293-6
- Tidens børn og den forsvundne barndom, Mallings Forlag 1983. ISBN 87-7333-187-2
- Under dine vingers skygge, Gyldendal 1991. ISBN 87-01-58934-2
- De levendes land, Gyldendal 1992. ISBN 87-00-09395-5
- (s.m. Finn Slumstrup) Det lader sig høre! En brevdialog om P1, DR 1993. ISBN 87-7047-254-8
- Den syvende menighed, Gyldendal 1995. ISBN 87-00-22848-6
- Rostock live, Gyldendal 1996. ISBN 87-00-27862-9
- Ildsjæle: Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden, Gyldendal 1998. ISBN 87-00-32288-1
- Guds knaldepisk. De helliges høvding: En biografi om Vilhelm Beck, Gyldendal 1999. ISBN 87-00-49088-1
- Øje for øje. En beretning fra det modernes bagside, Gyldendal 2003. ISBN 87-02-01748-2
- Den skadelige kanon: En pamflet, København: Tiderne Skifter 2005. ISBN 87-7973-154-6
- EsbjergEvangeliet: En almanak, Gyldendal 2007. ISBN 978-87-02-04422-5
- Min far så engang en engel, Gyldendal 2007. ISBN 978-87-02-06005-8
- Fodrejse ad tilgroede spor, Gyldendal 2010. ISBN 978-87-02-09067-3
- Regnebrættet – erindringer fra Ribe Gyldendal 2011 ISBN 978-87-02-10917-7
- I grænselandet. Rejsebreve fra Sydslesvig. Tiderne Skifter 2014. ISBN 978-87-7973-649-8
- Øst for Vesterhavet. (antologi), Foreningen Litteratour 2017, ISBN 978-87-9998-060-4
- Klassens frække elev, Gyldendal 2017, 978-87-0220-163-5
- Hvide Pletter. En kritik af udflytningen af statens arbejdspladser. Jensen&Dalgaard 2018, ISBN 978-87-7151-384-4
- Jeg er et træ. Vestjyske danmarksbilleder. Digte. Kortprosa. Illustrationer. Attika 2019. ISBN 978-87-7528-938-7
- Vestenvind. Essays. Illustreret af forfatteren. Læselyst 2023. ISBN 978-87-94250-15-3
Referencer
redigér- ^ "Egon Clausen". egonclausen.dk. Arkiveret fra originalen 5. maj 2018. Hentet 5. maj 2018.
Eksterne henvisninger
redigér- Officiel hjemmeside
- Egon Clausen på Internet Movie Database (engelsk)
- Gyldendal Arkiveret 6. juli 2011 hos Wayback Machine
- CV på Litteraturpriser.dk Arkiveret 4. juni 2010 hos Wayback Machine
- Egon Clausen på Bibliografi.dk
- Kraks Blå Bog