Ætanol

kemisk forbindelse
(Omdirigeret fra Etanol)
Ikke at forveksle med Ætan og Methanol.

Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH. Det er en farveløs, brandfarlig væske med en stikkende lugt. Ethanol findes i spiritus, vin, øl, og bruges som opløsningsmiddel i den kemiske industri.

Ætanol

IUPAC-navn
Ethanol
Generelt
Andre navneEthylalkohol
Finsprit
ForkortelserEtOH
MolekylformelCH3CH2OH
Molarmasse46,07 g/mol
FremtrædenFarveløs væske
CAS-nummer64-17-5
EC-nummer200-578-6
PubChem702
SMILESCCO
InChI1/C2H5OH/c1-2-3/h3H,2H2,1H3
Kemiske egenskaber
Massefylde0,789 g/cm3
Opløselighed i vandBlandbar
Smeltepunkt−114,3 °C
Kogepunkt78,4 °C
Syrestyrkekonstant
(pKa)
15,9
Refraktionsindeks1,36 (25 °C)
Viskositet1,200 cP (1.200 mPa·s) (20 °C)
Struktur
Dipolmoment1,69 D (gas)
Sikkerhed
EU klassifikationBrandfarlig (F)
Sundhedsskadelig (Xn)
NFPA 704
R-sætningerR11 R61
S-sætningerS2 S7 S16
Flammepunkt13 °C
Beslægtede stoffer
Relaterede forbindelserMethanol, propanol
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
For sundhedsmæssige aspekter af ætanol som nydelsesmiddel se artiklen Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse.

Ethanol bliver i dagligt sprog også kaldt alkohol eller sprit. Ethanol blev også tidligere kaldt for vinånd[1].

Der er en del diskussion om stavemåden for stoffet:

  • Ethanol er langt den mest udbredte stavemåde (og den eneste blandt kemikere) og det er også den stavemåde, som Kemisk Ordbog anbefaler.
  • Ætanol eller ætylalkohol er de eneste stavemåder som er i Retskrivningsordbogen, men betragtes som forældet ifølge Kemisk Ordbog.

Fremstilling

redigér

Ethanol dannes som et affaldsprodukt ved gæring/alkoholfermentering af kulhydrater som f.eks. sukker eller stivelse reduceret til forgærbare kulhydrater. Når koncentrationen af ethanol er nået ca. 16% kan gærsvampene ikke gære mere, derfor har de fleste øl og vine en ethanolkoncentration på maksimum ca. 16%.

Spiritus og finsprit fås ved at destillere ethanolholdige væsker. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en ethanolprocent på 96 %. Ethanol med en renhed på over 96% kan kun fremstilles ved specielle tekniske metoder. 99% ethanol eller derover kaldes absolut ætanol, absolut ethanol eller finsprit.

Ethanol kan også fremstilles ved addition af vand over dobbeltbindingen i ethen (H2C=CH2). Reaktionen foregår i sur vandig opløsning. Dobbeltbindingen i ethen bliver angrebet af H+ så der dannes en carbokation. H2O fungerer som en nukleofil elektrondonor, og til sidst tabes der en proton. Derved har man fremstillet ethanol.

Konsumering

redigér

Ethanol indgår også i mad, særligt i drikkevarer, og tjener her til at beruse indtageren. Karakteristisk for denne forgiftningstilstand er nedsatte motoriske og mentale evner og ofte en vis følelse af behag. Symptomernes styrke kan variere alt efter, hvor meget ethanol personen har indtaget. For en bedre gennemgang af dette se alkoholpromille.

I madlavning koges udvalgte produkter med vin og spiritus. Det er en almen misforståelse, at maden, dermed vil indeholde alkohol, da ethanols lave kogepunkt hurtigt får det til at fordampe, når det varmes. En undersøgelse fandt dog, at meget af alkoholen forbliver: 25 % efter 1 time af bagning eller simren, og 10 % efter 2 timer.[2]

Ethanols katabolisme i organismen resulterer i et energiudbytte på 7 kcal/g, og omsættes med en hastighed svarende til ca. 0,1 g/kg legemsvægt/time. Ethanol oxideres af alkoholdehydrogenase til acetaldehyd som videre oxideres til acetat (eddikesyre) af acetaldehyd dehydrogenase samt af xanthin oxidase, de to sidstnævnte enzymer hæmmes af et nedbrydningsprodukt af antabus, hvorved der sker en ophobning af acetaldehyd. Ved den uhæmmede reaktion (uden antabus) omdannes acetaten videre til acetyl-CoA som derefter omsættes i TCA-cyclen medens NADH oxideres videre i elektrontransportkæden.

Denaturering

redigér
 
Husholdingssprit indeholder ca. 93 % ethanol.

Da ethanol er et nydelsesmiddel er det underlagt en ret høj skat. For at kunne sælge ethanol til andre formål uden beskatning, denatureres den (ofte), det vil sige at der tilsættes kemikalier, som gør ethanolen udrikkelig. Tidligere brugte man pyridin til husholdningssprit, men da det blev almindelig kendt, at det kunne fjernes med aktivt kul, gik man over til andre stoffer. For tiden er diethylphthalat det mest brugte i husholdningssprit. Hospitalssprit kan være denatureret med isopropylalkohol.

Desinfektion

redigér

Ethanol anvendes til at desinficere med i både private husholdninger og laboratorier. Til at dræbe bakterier med er en ca. 70 % ethanol at foretrække. Med ethanol på 90 % og derover denatureres proteinerne i cellerne meget hurtigt omkring cellemembranen, og danner en hinde som gør at mere ethanol ikke kan trænge ind. Det betyder at det indre stadig er levende, og cellen er altså ikke død. Ved 70 % ethanolkoncentration vil proteinerne denatureres langsommere, og ethanolen kan altså trænge hele vejen ind i cellen og dræbe den.

Energilagring

redigér

I fremtiden kan det tænkes, at man kan gemme energien i hydrogen som er besværligt at gemme – eller ethanol der er forholdsvist ugiftigt, miljøvenligt og let at opbevare. [3] [4] [5]

Bioethanol

redigér
Se også bioethanol

Selvom ethanol bliver til vand og CO2 i forbrændingsmotorer og brændselsceller, kan ethanol godt være CO2-neutralt, hvis den CO2 som blev anvendt til at fremstille ethanolen oprindeligt kom fra atmosfæren, f.eks. under forbrug af solenergi (planter, solceller) eller fusion. Ethanol kaldes i så fald bioethanol.

Blanding af ethanol og vand

redigér

En interessant demonstration fås ved blanding af ethanol (husholdningssprit) (ca. 95 %) og vand. Tag 1 liter af hver og bland det, resultatet er et rumfang mindre end 2 liter, mens massen er bevaret. [6] [7]

Anvendelser

redigér

Kilder/referencer

redigér
  1. ^ Retskrivningsordbogen "Vinånd", https://dsn.dk/ordbog/ro/vinaand/
  2. ^ "Does alcohol burn off in cooking?". Ochef.com. Arkiveret fra originalen 2008-06-15. Hentet 2009-08-29.
  3. ^ Popular Mechanics – Crunching The Numbers On Alternative Fuels Citat: "...according to the DOE, the growing, fermenting and distillation chain actually results in a surplus of energy that ranges from 34 to 66 percent..."
  4. ^ "Physicsweb: Fuel cells turn to alcohol". Arkiveret fra originalen 8. august 2004. Hentet 6. august 2004.
  5. ^ "Cruising the Ethanol Highway". Arkiveret fra originalen 24. august 2004. Hentet 6. august 2004.
  6. ^ "Ask A Scientist. Chemistry Archive: Mass, Volume, Alcohol, Water". Arkiveret fra originalen 7. juli 2004. Hentet 4. august 2004.
  7. ^ "Water and Alcohol Mixtures and "The Amazing Air Bubble"". Arkiveret fra originalen 3. september 2004. Hentet 4. august 2004.
  8. ^ Hånddesinfektion, Sundhedsstyrelsen, https://www.sst.dk/da/viden/Forebyggelse/Hygiejne/Rene-haender/Haanddesinfektion

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: