føtex
føtex[Nb 1] er en dansk supermarked- og varehus-kæde, der blev grundlagt af nu afdøde købmand Herman Salling i 1960. Den første føtex-butik åbnede i Guldsmedgade i Aarhus i 1960 og eksisterer stadig. Det var det første supermarked i Danmark.[1] Den første føtex-butik i København åbnede i 1977.[2] Den 2. november 2017 åbnede føtex butik nummer 100 i CeresByen i Aarhus.[3] Det er et Føtex Food-varehus.[4][kilde mangler]
Føtex | |
---|---|
![]() | |
![]() føtex butik i Guldsmedgade i Aarhus. Butikken fra 1960 er den første Føtex butik. Den blev til føtex food i 2010. | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Discountbutik |
Grundlagt | 1960 |
Grundlægger | Herman Christian Salling |
Hovedsæde | Danmark |
Antal salgssteder | 100 |
Virksom i | Detail |
Nøglepersoner | Per Bank |
Organisation | |
Antal ansatte | ca. 53.000 |
Moderselskab | Salling Group |
Eksterne henvisninger | |
https://www.foetex.dk |
Kæden er del af Salling Group og handler både med fødevarer og non-food-varer som f.eks. tekstiler. Efter mere end 50 års ejerskabsdeling og samarbejde med A.P. Møller – Mærsk, overtog Salling fra november 2017 det fulde ejerskab af Dansk Supermarked A/S, som i 2018 skiftede navn til Salling Group.[5]
Navnet "føtex" er en forkortelse af "fødevarer og tekstiler". Konceptet med store butikker der både solgte fødevarer og tøj var det første af sin art i Danmark, og det blev indført efter Herman Sallings idé, som bl.a. havde fået inspirationen fra rejser i USA.[6]
Der var på daværende tidspunkt andre varehuse med selvbetjening, men Føtex blev med konceptet med store butikker med slagter, kolonial, dagligvarer, rengøringsmidler, kosmetik, textil osv. derfor det første egentlige supermarked som vi forstår det i dag.[kilde mangler]
Konceptet føtex food blev introduceret i 2009. føtex food fokuserer i højere grad på luksusbetonede varer, primært madvarer, men butikkerne har dog også et begrænset udvalg af fx kosmetik, tekstiler, dvd'er m.v. I Aarhus blev tre eksisterende butikker i slutningen af 2008 omdannet til føtex food, med åbning af Føtex Food i Skæring udenfor Aarhus som det første i 2009, hvoraf et enkelt af varehusene i forvejen kun fokuserede på fødevarer. For sidstnævnte bestod omdannelsen af at butikken udvider arealet. føtex food er Dansk Supermarkeds modtræk til Coops Irma City.[7][8]
VarehuseRediger
Varehuse inddelt i regioner efteråret 2013:
Tidligere varehuseRediger
Der har tidligere været varehuse på følgende lokaliteter. De er med tiden enten flyttet til andre steder i byen eller lukket.
- Brønderslev (Østergade)
- Fredericia (Gothersgade)
- Frederikshavn (Havnegade)
- Faaborg (Mellemgade)
- Hjørring (Springvandspladsen)
- Horsens (Hospitalsgade)
- Odder (Banegårdsgade) (Føtex food)
- Silkeborg (Borgergade)
- Skanderborg
- Struer (Vestergade)
- Taastrup (Gadehavegårdsvej)
- Fredensborg føtex food lukket januar 2013
- Holstebro lukket 15. maj 2013
- Næstved lukket 2013
- Esbjerg, Storegade
FodnoterRediger
- ^ Kæden skriver det selv med lille begyndelsesbogstav.
KilderRediger
- ^ Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling: Historie og organisation Dansk Supermarked Group
- ^ "Hvornår åbnede den første Føtex i København?". Politiken. 4. marts 2005. Hentet 27. juni 2017.
- ^ "Føtex åbner butik nummer 100". RetailNews. 1. november 2017. Hentet 14. november 2017.
- ^ Pernille Skjøtt Danielsen (1. november 2017). "Føtex åbner butik nummer 100 i Aarhus". Århus Stiftstidende. Hentet 14. november 2017.
- ^ "Salling Fondene bliver eneejer af Dansk Supermarked Group". dansksupermarked.com. 7. november 2017. Hentet 16. november 2017.
- ^ Dansk Supermarkeds historie
- ^ føtex food udfordrer Irma City – Detail
- ^ Signe Ferslev Pedersen (12. marts 2015). "Føtex går fra billigt til bekvemt". Berlingske. Hentet 30. juni 2017.