Åbn hovedmenuen
Det tjekkiske hold løfter trofæet efter finalesejr i 2016 over Frankrig

Fed Cup er den højst rangerende turnering for kvindelige landshold i tennis. Turneringen blev oprettet i 1963 i anledningen af International Tennis Federations 50 års jubilæum og er afviklet hver år siden da. Indtil 1995 hed turneringen Federation Cup. Fed Cup virker som det direkte modstykke til mændenes Davis Cup.

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

Turneringens oprindelse kan spores tilbage til 1919, hvor Hazel Hotchkiss Wightman foreslog et koncept for en international holdturnering for kvinder. Eftersom dette blev afslået, oprettede hun i stedet i 1923 en årlig holdkamp mellem USA og Storbritannien, som på det tidspunkt var de stærkeste tennisnationer. Denne årlige kamp blev kendt som Wightman Cup.

I 1962 offentliggjorde Mary Hardwick Hare, en brite bosat i USA, at støtten til en international turnering for kvindelige landshold var overvældende, og ITF blev overbevist om at det var en 'god ide' med et holdmesterskab for kvinder afviklet over en uge i forskellige værtsbyer hver år. I 1963 lancerede ITF endelig Federation Cup i anledning af forbundets 50 års jubilæum. Turneringen var åben for alle nationer, og den meget imødesete turnering blev hurtigt en stor succes. Men det havde altså taget over 40 år, før Wightmans forslag om en kvindelig Davis Cup blev realiseret.

Den første udgave af Federation Cup tiltrak deltagelse af 16 nationer og blev fra starten støttet af sportens topspillere. Den første kamp mellem Australien og USA i Queen's Club i London slog tonen an med deltagelse af de fire grand slam-vindere Darlene Hard, Billie Jean King, Margaret Smith og Lesley Turner. USA vandt turneringen og har siden domineret med (pr. 2015) 17 Fed Cup-titler gennem årene.

De 16 tilmeldte hold ved den første Federation Cup-turnering var et respektabelt antal i betragtning af at der ingen præmiepenge var og at holdene selv skulle afholde sine udgifter i forbindelse med deltagelse i turneringen. Senere muliggjorde sponsorater at deltagerantallet steg dramatisk. Turneringens første sponsor var Colgate-gruppen i 1976. Fra 1981 til 1994 var det japanske kommunikations- og computerfirma NEC turneringens hovedsponsor. Og i 1994 var antallet af deltagende nationer steget til 73, og værtsnationen for Federation Cup-ugen blev nu pålagt at bygge et særligt tenniskompleks til begivenheden, hvilket blev kendt som Federation Cup-arven.

Stigningen i deltagerantallet medførte, at man i 1992 var nødt til at indføre regionale kvalifikationsturneringer, og i 1995 blev formatet for turneringen helt ændret og navnet blev forkortet til Fed Cup. Det nye format lagde sig tæt op ad Davis Cup-formatet, hvor kampene i de øverste niveauer blev afviklet på det ene holds hjemmebane i stedet for på neutral bane i et forudbestemt værtsland.

Formatet er blevet justeret flere gange siden 1995, og det nuværende format (indført i 2005) omfatter en World Group med otte hold og en World Group II med otte hold, der spiller sine kampe over tre weekender i løbet af kalenderåret.

FormatRediger

TurneringsstrukturRediger

Niveau
1 World Group
8 hold
World Group playoff
4 hold fra World Group + 4 hold fra World Group II
2 World Group II
8 hold
World Group II playoff
4 hold fra World Group II + 2 hold fra Gruppe I (Europa/Afrika)
+ 1 hold fra Gruppe I (Amerika) + 1 hold fra Gruppe I (Asien/Oceanien)
3 Gruppe I (Amerika)
ca. 6 hold[1]
Gruppe I (Europa/Afrika)
ca. 15 hold[1]
Gruppe I (Asien/Oceanien)
ca. 8 hold[1]
4 Gruppe II (Amerika)
ca. 12 hold[2]
Gruppe II (Europa/Afrika)
8 hold
Gruppe II (Asien/Oceanien)
ca. 11 hold[2]
5 Gruppe III (Europa/Afrika)
ca. 15 hold[2]

Fed Cup er opdelt i fem niveauer. De to øverste niveauer (World Group og World Group II) har hver deltagelse af otte hold.

World Group består af de fire semifinalister fra året før, samt de fire hold, der vandt sine kampe i World Group playoff. De otte hold seedes i henhold til deres placering på Fed Cup-ranglisten og mødes i fire 1. runde-kampe. De fire vindere går videre til semifinalerne og kvalificerer sig dermed til den efterfølgende sæson i World Group. De fire tabere i 1. runde spiller videre i World Group playoff mod de fire vindere fra World Group II om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De fire vindere fra playoff-kampene spiller året efter i World Group, mens de fire tabere må tage til takke med at spille i World Group II.

World Group II består af de fire hold, der tabte sine kampe World Group playoff i turneringen året før, samt de fire hold, der vandt sine kampe i World Group II playoff det foregående år. De otte hold seedes i henhold til deres placering på Fed Cup-ranglisten og mødes i fire kampe. De fire vindere går videre til World Group playoff, hvor de spiller om oprykning til World Group mod de fire tabere fra World Groups 1. runde. De fire tabere spiller til gengæld videre i World Group II playoff mod fire hold fra Gruppe I om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De fire vindere fra playoff-kampene spiller året efter i World Group II, mens de fire tabere må tage til takke med at spille i Gruppe I det efterfølgende år.

I niveauerne under World Group og World Group II, konkurrerer holdene i tre zone-opdelte turneringer: Amerika, Europa/Afrika og Asien/Oceanien. I hver zone er der to niveauer: Gruppe I og Gruppe II, bortset fra Europa/Afrika-zonen, som tillige har en Gruppe III. I hver gruppe i hver zone bliver holdene inddelt i puljer, hvor de spiller mod hinanden i et alle-mod-alle-format, og hver delturnering afvikles i løbet af en uge i en forudbestemt værtsby. Det præcise format og antallet af op- og nedrykkere for hver delturnering varierer fra år til år afhængigt af deltagerantallet. Det eneste som ligger fast er, at fire hold fra Gruppe I kvalificerer sig til World Group II playoff – to fra Europa/Afrika, ét fra Amerika og ét fra Asien/Oceanien.

HoldkampeRediger

I World Group og World Group II samt playoff-kampene til de to grupper spilles holdkampene bedst af fem kampe, der afvikles over to dage. Den første dag spilles to singlekampe, og den følgende dag spilles yderligere to singler og en doublekamp. I disse holdkampe har ét af holdene hjemmebane og bestemmer dermed værtsby, arena, underlag m.v.

I Gruppe I, II og III spilles alle holkampene bedst af tre kampe (to singler og en double), som alle afvikles samme dag.

FinalerRediger

 
Det amerikanske med med Carole Caldwell Graebner, Julie Heldman og Billie Jean King løfter trofæet efter finalesejr over Vesttyskland i Torino i 1966.

Femten forskellige hold[3] har deltaget i en Fed Cup-finale siden den første turnering i 1963. USA har rekorden med flest optrædender i en en finale: 30. Prag har været værtsby for finalen fem gange, mens Moskva har været finalevært fire gange.

År Vinder Res. Finalist Arena (underlag)[4] By
1963   USA (1) 2-1   Australien (1) Queen's Club (G) London, Storbritannien
1964   Australien (1) 2-1   USA (1) Germantown Cricket Club (G) Philadelphia, USA
1965   Australien (2) 2-1   USA (2) Kooyong Club (G) Melbourne, Australien
1966   USA (2) 3-0   Vesttyskland (1) Turin Press Sporting Club (C) Torino, Italien
1967   USA (3) 2-0   Storbritannien (1) Blau-Weiss T.C. (C) Vestberlin
1968   Australien (3) 3-0   Holland (1) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
1969   USA (4) 2-1   Australien (2) Athens Tennis Club (C) Athen, Grækenland
1970   Australien (4) 3-0   Vesttyskland (2) Freiburg T.C. (C) Freiburg, Vesttyskland
1971   Australien (5) 3-0   Storbritannien (2) Royal King's Park T.C. (G) Perth, Australien
1972   Sydafrika (1) 2-1   Storbritannien (3) Ellis Park (H) Johannesburg, Sydafrika
1973   Australien (6) 3-0   Sydafrika (1) Bad Homburg T.C. (C) Bad Homburg, Vesttyskland
1974   Australien (7) 2-1   USA (3) Naples T.C. (C) Napoli, Italien
1975   Tjekkoslovakiet (1) 3-0   Australien (3) Aixoise C.C. (C) Aix-en-Provence, Frankrig
1976   USA (5) 2-1   Australien (4) The Spectrum (ICp) Philadelphia, USA
1977   USA (6) 2-1   Australien (5) Devonshire Park (G) Eastbourne, Storbritannien
1978   USA (7) 2-1   Australien (6) Kooyong Club (G) Melbourne, Australien
1979   USA (8) 3-0   Australien (7) RSHE Club Campo (C) Madrid, Spanien
1980   USA (9) 3-0   Australien (8) Rot-Weiss Tennis Club (C) Vestberlin
1981   USA (10) 3-0   Storbritannien (4) Tamagawa-en Racquet Club (C) Tokyo, Japan
1982   USA (11) 3-0   Vesttyskland (3) Decathlon Club (H) Santa Clara, USA
1983   Tjekkoslovakiet (2) 2-1   Vesttyskland (4) Albisguetli T.C. (C) Zürich, Schweiz
1984   Tjekkoslovakiet (3) 2-1   Australien (9) Pinheiros Sports Club (C) São Paulo, Brasilien
1985   Tjekkoslovakiet (4) 2-1   USA (4) Nagoya Green T.C. (H) Nagoya, Japan
1986   USA (12) 3-0   Tjekkoslovakiet (1) Stvanice Stadium (C) Prag, Tjekkoslovakiet
1987   Vesttyskland (1) 2-1   USA (5) Hollyburn C.C. (H) Vancouver, Canada
1988   Tjekkoslovakiet (5) 2-1   Sovjetunionen (1) Flinders Park (H) Melbourne, Australien
1989   USA (13) 3-0   Spanien (1) Ariake Forest Park Centre (H) Tokyo, Japan
1990   USA (14) 2-1   Sovjetunionen (2) Peachtree W.O.T. (H) Atlanta, USA
1991   Spanien (1) 2-1   USA (6) Nottingham Tennis Centre (H) Nottingham, Storbritannien
1992   Tyskland (2) 2-1   Spanien (2) Waldstadion T.C. (C) Frankfurt am Main, Tyskland
1993   Spanien (2) 3-0   Australien (10) Waldstadion T.C. (C) Frankfurt am Main, Tyskland
1994   Spanien (3) 3-0   USA (7) Waldstadion T.C. (C) Frankfurt am Main, Tyskland
1995   Spanien (4) 3-2   USA (8) Valencia T.C. (C) Valencia, Spanien
1996   USA (15) 5-0   Spanien (3) Atlantic City Convention Center (ICp) Atlantic City, USA
1997   Frankrig (1) 4-1   Holland (2) Brabant Hall (ICp) Den Bosch, Holland
1998   Spanien (5) 3-2   Schweiz (1) Palexpo Hall (IH) Geneve, Schweiz
1999   USA (16) 4-1   Rusland (3) Taube Tennis Stadium (H) Stanford, USA
2000   USA (17) 5-0   Spanien (4) Mandalay Bay Events Center (ICp) Las Vegas, USA
2001   Belgien (1) 2-1   Rusland (4) Parque Ferial Juan Carlos I (IC) Madrid, Spanien
2002   Slovakiet (1) 3-1   Spanien (5) Palacio de Congresos (IH) Gran Canaria, Spanien
2003   Frankrig (2) 4-1   USA (9) Olimpijskij (ICp) Moskva, Rusland
2004   Rusland (1) 3-2   Frankrig (1) Krylatskoe Sportspalads (ICp) Moskva, Rusland
2005   Rusland (2) 3-2   Frankrig (2) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
2006   Italien (1) 3-2   Belgien (1) Spiroudome (IH) Charleroi, Belgien
2007   Rusland (3) 4-0   Italien (1) Luzjniki Sportspalads (IH) Moskva, Rusland
2008   Rusland (4) 4-0   Spanien (6) Club de Campo Villa de Madrid (C) Madrid, Spanien
2009   Italien (2) 4-0   USA (10) Circolo del Tennis (C) Reggio di Calabria, Italien
2010   Italien (3) 3-1   USA (11) San Diego Sports Arena (IH) San Diego, USA
2011   Tjekkiet (6) 3-2   Rusland (5) Olimpijskij (IH) Moskva, Rusland
2012   Tjekkiet (7) 3-1   Serbien (1) O2 Arena (IH) Prag, Tjekkiet
2013   Italien (4) 4-0   Rusland (6) Tennis Club Cagliari (C) Cagliari, Italien
2014   Tjekkiet (8) 3-1   Tyskland (5) O2 Arena (IH) Prag, Tjekkiet
2015   Tjekkiet (9) 3-2   Rusland (7) O2 Arena (IH) Prag, Tjekkiet
2016   Tjekkiet (10) 3-2   Frankrig (3) Rhénus Sport (IH) Strasbourg, Frankrig
2017   USA (18) 3-2   Hviderusland (1) Tjizjovka Arena (IH) Minsk, Hviderusland
2018   Tjekkiet (11) 3-0   USA (12) O2 Arena (IH) Prag, Tjekkiet

Statistik og rekorderRediger

HoldRediger

Vindere og finalister[3]Rediger

Land Sejre Tabte finaler Vinderår Finalistår
  USA 18 12 1963, 1966, 1967, 1969, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1986, 1989, 1990, 1996, 1999, 2000, 2017 1964, 1965, 1974, 1985, 1987, 1991, 1994, 1995, 2003, 2009, 2010, 2018
  Tjekkiet 11 1 1975, 1983, 1984, 1985, 1988, 2011, 2012, 2014, 2015, 2016, 2018 1986
  Australien 7 10 1964, 1965, 1968, 1970, 1971, 1973, 1974 1963, 1969, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1984, 1993
  Spanien 5 6 1991, 1993, 1994, 1995, 1998 1989, 1992, 1996, 2000, 2002, 2008
  Rusland 4 7 2004, 2005, 2007, 2008 1988, 1990, 1999, 2001, 2011, 2013, 2015
  Italien 4 1 2006, 2009, 2010, 2013 2007
  Tyskland 2 5 1987, 1992 1966, 1970, 1982, 1983, 2014
  Frankrig 2 3 1997, 2003 2004, 2005, 2016
  Sydafrika 1 1 1972 1973
  Belgien 1 1 2001 2006
  Slovakiet 1 - 2002
  Storbritannien - 4 1967, 1971, 1972, 1981
  Holland - 2 1968, 1997
  Schweiz - 1 1998
  Serbien - 1 2012
  Hviderusland - 1 2017

Øvrige holdrekorderRediger

Rekord Antal Hold Periode
Flest titler i træk 7   USA 1976-82
Finalist flest år i træk 8   Australien 1973-80

Individuelle rekorderRediger

Rekord Alder Spiller Dato Holdkamp
Yngste spiller[5] 12 år 360 dage   Denise Panagopoulou 13. juni 1977 GrækenlandPortugal 3-0 (1. runde)
Ældste spiller 52 år 162 dage   Gill Butterfield 10. maj 1996 JamaicaBermuda 3-0 (Amerika Gruppe II, gruppekamp)
Rekord Antal Spiller Periode
Flest holdkampe 61   Anna Smashnova 1992-2006
  Tzipora Obziler 1994-2009
Flest enkeltkampe 100   Arantxa Sánchez Vicario 1986-2002
Flest sejre enkeltkampe (total) 72   Arantxa Sánchez Vicario 1986-2002
Flest sejre enkeltkampe (single) 50   Arantxa Sánchez Vicario 1986-2002
Flest sejre enkeltkampe (double) 38    Larisa Neiland 1983-2003

HoldkampeRediger

Rekord Antal Holdkamp Kamptype
Højeste antal partier i en holdkamp 172 Frankrig - Japan 4-1 Fed Cup 1997, World Group, 1. runde

Eksterne kilder/henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ a b c Det præcise antal af hold fra år til år afhænger af antallet af nedrykkere fra World Group II.
  2. ^ a b c Det præcise antal af hold afhænger fra år til år af hvor mange lande, som vælger at tilmelde et hold.
  3. ^ a b Fed Cup anser i statistikøjemed følgende lande og disses efterfølgere som ét og samme land:
  4. ^ (G): Græs, (C): Grus, (H): Hardcourt, (Cp): Tæppe, (I): Indendørs
  5. ^ Der er nu en nedre aldersgrænse på 14 år for spillere i Fed Cup.