Ruslands invasion af Ukraine 2022

væbnet konflikt, der begyndte den 24. februar 2022, da de russiske væbnede styrker gik ind i Ukraine
Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Ruslands invasion af Ukraine 2022 er en russisk militæroperation i Ukraine, der startede den 24. feb. 2022.[4]Se også Tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine 2022

Ruslands invasion af Ukraine 2022
Del af Den russisk-ukrainske krig
Oversigt den russiske invasion (løbende opdateret)
Oversigt den russiske invasion (løbende opdateret)
Dato 24. februar 2022 - nu
Sted Ukraine
Parter


Ledere
Styrke
  •  Rusland:
    ~175.000–190.000[1][2]

FR Donetsk

FR Lugansk

  •  Ukraine:
  • 209.000 (hær)
  • 102.000 (paramilitær)
  • 900.000 (reserve)[3]

Efter en mangeårig periode med tilkendegivelser af modstand mod NATO's fortsatte udvidelse, kom Rusland i december 2021 med to traktatudkast om bl.a. afståelse af alliancens åbne dør politik i forhold til Ukraine.[5][6] I januar 2022 afviste USA og NATO at indgå aftale om dette.[7][8] Den 21. februar 2022 anerkendte Rusland de to separatistrepublikker Donetsk Folkerepublik og Lugansk Folkerepublik i Donbas som selvstændige stater.[9] Den 24. februar 2022 meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin, at have modtaget en anmodning om hjælp fra de to separatistrepublikker og i denne sammenhæng, at have besluttet at udføre en militæroperation i Ukraine.[10]

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij annoncerede samme dag militær undtagelsestilstand og generel mobilisering.[11] I Rusland blev der afholdt antikrigsdemonstrationer, og der blev meldt om anholdelser af demonstranter i den forbindelse.[12] FN's generalforsamling vedtog resolution ES-11/1, hvori militæroperationen fordømmes.[13]

USA udvidede i koalition med en række andre vestlige lande, de eksisterende militære bidrag til Ukraine[14] og sanktioner mod Rusland.[15][16] Krigen og den amerikanskledede koalitions ageren har haft vidtrækkende økonomiske og geopolitiske konsekvenser i verden.[17][18][19][20]

BaggrundRediger

I august 1991 erklærede Ukraines parlament uafhængighed, med en resolution, hvori der henvises til statskup i USSR.[21] Året efter i maj 1992 underskrev en repræsentant for Ukraine Lissabon-protokollen til START I-traktaten om bl.a. straks at påbegynde alle nødvendige handlinger for at kunne tiltræde Traktaten om ikke-spredning af kernevåben som ikke-kernevåbenstat.[22] I december 1994 i forbindelse med at Ukraine tiltrådte Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, underskrev lederne af Rusland, Storbritannien, USA og Ukraine "Memorandum on security assurances in connection with Ukraine’s accession to the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons", hvori de tre førstnævnte lande bl.a. bekræfter deres "commitment" til Ukraine, i overensstemmelse med principperne i Helsingfors-erklæringen, at respektere Ukraines uafhængighed, suverænitet og eksisterende grænser.[23][24]

I november 1999 underskrev OSCE-landenes stats- og regeringschefer Charter for European Security, hvis ottende artikel lyder: "Hver deltagende stat har lige ret til sikkerhed. Vi bekræfter den iboende ret for hver enkelt deltagende stat til frit at vælge eller ændre sine sikkerhedsordninger, herunder alliancetraktater, efterhånden som de udvikler sig. Hver stat har også ret til neutralitet. Hver deltagende stat vil respektere alle andres rettigheder i disse henseender. De vil ikke styrke deres sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed. Inden for OSCE kan ingen stat, gruppe af stater eller organisation have noget fremtrædende ansvar for at opretholde fred og stabilitet i OSCE-området eller kan betragte nogen del af OSCE-området som sin indflydelsessfære."[oversat][25][26]

I januar 2008, under præsident Viktor Yushchenkos og premierminister Yulia Tymoshenkos ledelse, blev NATO anmodet om en "Membership Action Plan" for Ukraine.[27][28] USA's ambassadør i Rusland berettede den 1. februar 2008 om russisk modstand mod dette i en diplomatisk indberetning, hvori det bl.a. hedder, at "5. (C) Ukraine og Georgiens NATO-aspirationer rører ikke kun en rå nerve i Rusland, de afføder alvorlige bekymringer om konsekvenserne for stabiliteten i regionen. Ikke alene opfatter Rusland omringning og bestræbelser på at underminere Ruslands indflydelse i regionen, men det frygter også uforudsigelige og ukontrollerede konsekvenser, som alvorligt vil påvirke russiske sikkerhedsinteresser. Eksperter fortæller os, at Rusland er særligt bekymret over, at de stærke splittelser i Ukraine om NATO-medlemskab, med en stor del af det etnisk-russiske samfund imod medlemskab, kan føre til en større splittelse, der involverer vold eller i værste fald borgerkrig. I så fald ville Rusland skulle beslutte, om det ville gribe ind; en beslutning, Rusland ikke ønsker at stå over for."[oversat][29]

Den 3. april 2008 erklærede NATO, at "NATO welcomes Ukraine’s and Georgia’s Euro-Atlantic aspirations for membership in NATO. We agreed today that these countries will become members of NATO."[30] I august 2008, efter en periode med optrapning af Georgien-Sydossetien konflikten, angreb Georgien Tskhinvali i Sydossetien, hvilket blev efterfulgt af et fem dage langt russisk angreb på Georgien[31][32] og russisk anerkendelse af Sydossetien og Abkhasien som selvstændige stater.[33]

I juni 2010, under præsident Viktor Yanukovychs og premierminister Mykola Azarovs ledelse, vedtog Ukraines parlament ved lov at holde landet ude af enhver militærblok og dermed ude af NATO.[34] I november 2013, under samme ledelse, suspenderede Ukraines regering forberedelserne til underskrivningen af en associationsaftale med EU.[35] I de efterfølgende måneder fandt regeringskritiske protester sted i Kiev hvor demonstranter og politifolk blev dræbt. I starten af februar 2014 blev en telefonoptagelse lækket, hvori assisterende statssekretær Victoria Nuland og USA's ambassadør i Ukraine, taler om at få dannet en regering med udgangspunkt i tre ukrainske oppositionspolitikere.[36][37][38] Den 21. februar 2014 indgik disse tre oppositionspolitikere en bevidnet aftale med præsident Viktor Yanukovych om bl.a. at afholde tidligt præsidentvalg i landet.[39][40] Dagen efter erklærede Ukraines parlament, at have besluttet, uden den forfatningspåkrævede rigsretsproces, at fjerne præsident Viktor Yanukovych fra embedet.[41] Protester og krav om løsrivelse fulgte herefter i den sydlige og østlige del af landet, herunder på Krim og i Donbas.[42] I marts 2014 erklærede Krims parlament uafhængighed fra Ukraine.[43][44] Efter en efterfølgende folkeafstemning blev Krim ved traktat indlemmet i Den Russiske Føderation.[45][46] I april 2014 brød en væbnet konflikt ud mellem ukrainske militærstyrker og russisk-støttede separatistbevægelser i Donbas,[47][48][49] som i perioden fra den 14. april 2014 til den 31. december 2021 af FN er estimeret til at have kostet 14.200-14.400 mennesker livet.[50]

I januar 2020, i forbindelse med Rigsretssagen mod Donald Trump 2020, forklarede ledende impeachment manager Adam Schiff, baggrunden for USA's finansiering af våben til Ukraine med henvisning til udtalelsen "the United States aids Ukraine and her people so that we can fight Russia over there and we don't have to fight Russia here."[51] I juni 2020 blev Ukraine "Enhanced Opportunities Partner" i NATO[52] og i november 2021 medunderskriver af "U.S.-Ukraine Charter on Strategic Partnership".[53]

I december 2021 overbragte Rusland traktatudkastene "Treaty between The United States of America and the Russian Federation on security guarantees"[5] og "Agreement on measures to ensure the security of The Russian Federation and member States of the North Atlantic Treaty Organization"[6] til henholdsvis USA og NATO. Begge udkast lægger op til at parterne bl.a. aftaler at NATO ikke udvides yderligere og specielt at Ukraine ikke optages i NATO. Den 26. januar 2022 overbragte USA og NATO ikke offentligt tilgængelige skriftlige svar. Den amerikanske statssekretær Antony Blinken forklarede samme dag i forhold til USA's og NATO's position, at "there is no change; there will be no change."[7][8]

I slutningen af 2021 og starten af 2022 meldte parterne hver i sær om troppeopbygninger.[54][55] Den 19. februar 2022 rapporterede OSCE's særlige monitoreringsmission i Ukraine om et stigende antal våbenhvilebrud i Donbas.[56][57]

Den 21. februar 2022 anerkendte Rusland de to separatistrepublikker Donetsk Folkerepublik og Lugansk Folkerepublik i Donbas som selvstændige stater.[9] Den 24. februar 2022 meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin, at "Jeg anser det for nødvendigt i dag at tale igen om de tragiske begivenheder i Donbass og de vigtigste aspekter af at sikre Ruslands sikkerhed. Jeg vil begynde med, hvad jeg sagde i min tale den 21. februar 2022. Jeg talte om vores største bekymringer og om de grundlæggende trusler, som uansvarlige vestlige politikere skabte for Rusland konsekvent, groft og uhøjtideligt fra år til år. Jeg henviser til NATO's udvidelse mod øst, som flytter sin militære infrastruktur stadig tættere på den russiske grænse. (...) Folkerepublikkerne i Donbass har bedt Rusland om hjælp. I denne sammenhæng, i overensstemmelse med artikel 51 (kapitel VII) i FN-pagten, med tilladelse fra Ruslands Føderationsråd, og i henhold til traktaterne om venskab og gensidig bistand med Donetsk Folkerepublik og Lugansk Folkerepublik, ratificeret af Forbundsforsamlingen den 22. februar traf jeg en beslutning om at gennemføre en særlig militær operation. Formålet med denne operation er at beskytte mennesker, som i otte år nu har været udsat for ydmygelse og folkedrab begået af Kiev-regimet. Til dette formål vil vi søge at demilitarisere og denazificere Ukraine, samt at stille dem for retten, der har begået adskillige blodige forbrydelser mod civile, herunder mod borgere i Den Russiske Føderation."[oversat][10]

ForløbRediger

 
En film, der viser udviklingen i fronten fra 24. februar til juli. Filen opdateres løbende med nye data.

Om morgenen den 24. februar 2022 rykkede russisk militær frem på ukrainsk territorium fra nord (inklusive fra Hviderusland), øst og syd. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij meddelte den 25. februar 2022, at 137 ukrainere indtil da var blevet dræbt ifølge foreløbige tal, samt at "Today we heard from Moscow that they still want to talk. They want to talk about Ukraine's neutral status. (...) Today, I asked the twenty-seven leaders of Europe whether Ukraine will be in NATO."[58]

Internationale reaktionerRediger

 
Internationale reaktioner på den russiske invasion af Ukraine i 2022
     Lande, der har fordømt invasionen      Lande, der har fastholdt en neutral holdning      Lande, der har givet NATO-landene skylden for invasionen      Ukendt
     Rusland      Ukraine
 
Brandenburger Tor den 24. februar 2022, belyst i Ukraines nationalfarver

NationerRediger

AsienRediger

  •   Afghanistan - Taliban udsendte en erklæring, hvori de udtrykte sin bekymring over krisen i Ukraine og opfordrede til "at løse krisen gennem dialog og fredelige midler".[59]
  •   Aserbajdsjan - Præsident Ilham Aliyev har tilbudt at organisere samtaler mellem Ukraine og Rusland. Derudover har Aserbajdsjan sendt humanitær hjælp til Ukraine.[60]
  •   Kina - Den kinesiske leder og generalsekretær for det kinesiske kommunistparti Xi Jinping talte med den russiske præsident Vladimir Putin den 25. februar, og fortalte at Kina anbefalede Rusland og Ukraine at løse problemet gennem forhandlinger.[61] Kinas FN-ambassadør Zhang Jun sagde, at "Vi mener, at alle lande bør løse internationale konflikter med fredelige midler i overensstemmelse med formålene og principperne i FN-pagten."[62] Den kinesiske regering nægtede at give et "ja/nej" svar på, om den russiske militæroperation er en invasion, men sammenligner den med den amerikanske invasion af Afghanistan i 2001.[63] Kinas udenrigsminister Wang Yi udtalte, at Kina har en klar holdning til respekt for alle landes territoriale integritet og suverænitet, herunder Ukraine.[64] Forskellige statsmedier i Beijing citerede Scholz' beskrivelse af invasionsdagen som "en frygtelig dag for Ukraine og en mørk dag for Europa."[65]
  •   Indien - Premierminister Narendra Modi appellerede til et øjeblikkeligt standsning af volden i Ukraine i et telefonopkald til Putin den 24. februar. Han udtrykte også bekymring for sikker udrejse og tilbagevenden for 18.000 indiske studerende i Ukraine. Den indiske regering har afholdt sig fra at tage stilling til spørgsmålet.[66]
  •   Japan - Premierminister Fumio Kishida fordømte Ruslands invasion af Ukraine og meddelte, at det vil samarbejde med USA om yderligere sanktioner mod Rusland.[67]

EuropaRediger

  •   Albanien - Albaniens præsident Ilir Meta indkaldte til et nationalt sikkerhedsråd den 24. februar og udsendte en erklæring "jeg vil på det kraftigste fordømme Ruslands militære angreb på Ukraine" som en "uprovokeret og uberettiget eskalering", der "udgør en overtrædelse af international lov.[68]
  •   Danmark - Statsminister Mette Frederiksen sagde, at det var en "mørk dag for fred i hele verden", mens hun sagde, at hendes regering var klar til at tage imod ukrainske flygtninge.[69]
  •   Frankrig - Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde, at han havde talt med Putin "for at stoppe kampene og tale med den ukrainske præsident" og krævede "et øjeblikkeligt stop for russiske militæroperationer i Ukraine".[70]
  •   Island - Premierminister Katrín Jakobsdóttir fordømte Ruslands invasion af Ukraine som "et uacceptabelt brud på international lov."[71]
  •   Italien - Premierminister Mario Draghi lovede "hvad der end skal til for at genoprette ukrainsk suverænitet", og at det var "umuligt at have en meningsfuld dialog med Moskva", og krævede, at Rusland betingelsesløst trækker sine styrker tilbage til de internationalt etablerede grænser.[72]
  •   Litauen - Litauen erklærede undtagelsestilstand.[73]
  •   Norge - Statsminister Jonas Gahr Støre forsikrede, at Norge "fordømmer Ruslands militære angreb på Ukraine på det kraftigste".
  •   Portugal - Premierminister António Costa "fordømmer kraftigt den militære handling, som Rusland i dag udløste på ukrainsk jord" i en pressemeddelelse efter et møde med ministeren for udenrigs- og udenrigsanliggender, forsvarsministeren og chefen for generalstaben.[74]
  •   Sverige - Statsminister Magdalena Andersson udtalte, at "Sverige fordømmer på det kraftigste Ruslands igangværende invasion af Ukraine. Ruslands handlinger er også et angreb på den europæiske sikkerhedsorden. Det vil blive mødt af en samlet og robust reaktion i solidaritet med Ukraine. Rusland alene er ansvarlig for menneskelig lidelse."[75]
  •   Storbritannien - Premierminister Boris Johnson udtalte, at han var "rystet over de forfærdelige begivenheder i Ukraine" og fordømte, at "præsident Putin har valgt en vej til blodsudgydelser og ødelæggelse ved at indlede dette uprovokerede angreb".[76]

NordamerikaRediger

  •   Canada - Premierminister Justin Trudeau fordømte "på det stærkeste Ruslands voldsomme angreb på Ukraine".[77]
  •   Mexico - Mexicos udenrigsminister Marcelo Ebrard udsendte på vegne af præsident Andrés Manuel López Obrador en erklæring på Twitter, hvor han afviste og fordømte den russiske invasion. Han krævede en standsning af fjendtlighederne for at opnå en fredelig løsning.[78]
  •   USA - Præsident Joe Biden udgav en erklæring, der fordømte den russiske invasion som "uprovokeret og uberettiget" og anklagede Putin for at starte en "overlagt krig, der vil medføre et katastrofalt tab af liv og menneskelig lidelse".[79]

SydamerikaRediger

  •   Brasilien - Præsident Jair Bolsonaro afviste at fordømme den russiske præsident, Vladimir Putins invasion af Ukraine, mens han forlod sin regerings officielle holdning til FN for at sige, at Brasilien ville forblive neutral.[80] Brasilien vil støtte en resolution, der fordømmer Ruslands invasion af Ukraine på et møde i FN's Sikkerhedsråd fredag, fortalte to kilder tæt på forhandlingerne til Reuters. "Vi vil støtte Sikkerhedsrådets resolution, og vi vil fordømme invasionen," sagde en af kilderne, som anmodede om anonymitet. "Rusland brød FN's regler ved at invadere et andet land. Det faktum kan ikke gå uden en fordømmelse", sagde embedsmanden.[81]
  •   Chile - Præsident Sebastián Piñera sagde, at "Ruslands aggression og krænkelse af Ukraines suverænitet" var i strid med international lov, mens den valgte præsident Gabriel Boric "fordømmer invasionen af Ukraine, krænkelsen af dets suverænitet og den illegitime magtanvendelse".[82][83]

OceanienRediger

  •   Australien - Premierminister Scott Morrison fordømte invasionen af Ukraine og indførte eksportkontrol og rejseforbud mod Rusland, idet han hævdede, at der skal være en pris for de "uprovokerede, ulovlige, uberettigede, uberettigede angreb og trusler og intimidering, som Rusland har pålagt Ukraine." og bekræftede Australiens "urokkelige forpligtelse til Ukraines suverænitet og territoriale integritet". Morrison foreslog dog, at han ikke forventede, at en autokratisk leder som Putin ville blive afskrækket af australske sanktioner. Som svar på Ruslands påstand om fredsbevarelse, svarede Australien "De er ikke fredsbevarende styrker.[84]
  •   New Zealand - Premierminister Jacinda Ardern fordømte Ruslands invasion af Ukraine og opfordrede Rusland til øjeblikkeligt at trække sig ud af Ukraine i et forsøg på at undgå et "katastrofalt og meningsløst" tab af menneskeliv. New Zealand har suspenderet diplomatiske engagementer på højt niveau med Rusland og indført rejseforbud og eksportkontrol.[85]

VåbenRediger

Den tyrkisk fremstillede drone Baykar Bayraktar TB2 blev særligt brugt af de ukrainske styrker i starten af krigen. I løbet af sommeren 2022 fik de leveret amerikanske HIMARS, der udvidede rækkevidden hvor ukrainske styrker kunne ramme russiske styrker betydeligt.[kilde mangler]

Ukraine modtager store mængder våben fra en række vestlige lande hvorved krigen bliver til en stedfortræderkrig mellem Rusland og disse lande.[14][86][87]

VideoRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Barnes, Julian E.; Crowley, Michael; Schmitt, Eric (10. januar 2022). "Russia Positioning Helicopters, in Possible Sign of Ukraine Plans". The New York Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 22. januar 2022. Hentet 20. januar 2022.
  2. ^ Bengali, Shashank (18. februar 2022). "The U.S. says Russia's troop buildup could be as high as 190,000 in and near Ukraine". The New York Times (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 18. februar 2022. Hentet 18. februar 2022.
  3. ^ a b c The military balance 2021. Abingdon, Oxon: International Institute for Strategic Studies. 2021. ISBN 978-1032012278.
  4. ^ Magnus Bjerg (24. feb. 2022). "Putin annoncerer militær operation i Ukraine". TV2.
  5. ^ a b "Treaty between The United States of America and the Russian Federation on security guarantees". Ministry of Foreign Affairs (Russia). 17. dec. 2021.
  6. ^ a b "Agreement on measures to ensure the security of The Russian Federation and member States of the North Atlantic Treaty Organization". Ministry of Foreign Affairs (Russia). 17. dec. 2021.
  7. ^ a b "Blinken says no change to NATO's open-door policy". Yahoo! News. 26. jan. 2022.
  8. ^ a b "Secretary Antony J. Blinken at a Press Availability". United States Department of State. 26. jan. 2022.
  9. ^ a b "Address by the President of the Russian Federation". President of Russia. 21. feb. 2022.
  10. ^ a b "Address by the President of the Russian Federation". President of Russia. 24. feb. 2022.
  11. ^ "Zelenskyy announced general mobilisation". Ukrainska pravda. 24. feb. 2022.
  12. ^ Stewart, Briar; Seminoff, Corinne; Kozlov, Dmitry (24. feb. 2022). "More than 1,700 people detained in widespread Russian protests against Ukraine invasion". CBC News. Arkiveret fra originalen 24. februar 2022. Hentet 24. februar 2022.
  13. ^ "Resolution ES-11/1". United Nations General Assembly. 18. mar. 2022.
  14. ^ a b Joseph R. Biden Jr. (31. maj 2022). "President Biden: What America Will and Will Not Do in Ukraine". The New York Times.
  15. ^ "Background Press Call by a Senior Administration Official on Imposing Additional Severe Costs on Russia". White House. 27. feb. 2022.
  16. ^ "UK Statement on Further Economic Sanctions Targeted at the Central Bank of the Russian Federation". gov.uk. 28. feb. 2022.
  17. ^ Jon Sindreu (3. mar. 2022). "If Russian Currency Reserves Aren't Really Money, the World Is in for a Shock". The Wall Street Journal.
  18. ^ Peter Hambro (4. jul. 2022). "Don't forget the golden rule: whoever has the gold makes the rules". Reaction.life.
  19. ^ Michael Hudson (8. apr. 2022). "The Dollar Devours the Euro". CounterPunch|.
  20. ^ Michael Gfoeller and David H. Rundell (15. sep. 2022). "Nearly 90 Percent of the World Isn't Following Us on Ukraine | Opinion". Newsweek.
  21. ^ "Verkhovna Rada of Ukraine Resolution on Declaration of Independence of Ukraine". Verkhovna Rada. 24. aug. 1991. Arkiveret fra originalen 30. sep. 2007.
  22. ^ "START Treaty Lisbon Protocol" (PDF). United States Department of State. 23. maj 1992.
  23. ^ Volodymyr Vasylenko (15. dec. 2009). "On assurances without guarantees in a "shelved document"". The Day.
  24. ^ "Memorandum on security assurances in connection with Ukraine's accession to the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons". treaties.un.org. 5. dec. 1994.
  25. ^ "OSCE Summit adopts Charter for European Security". OSCE. 19. nov. 1999.
  26. ^ "Istanbul Document". OSCE. 19. nov. 1999.
  27. ^ "Enlargement Issues at NATO's Bucharest Summit". Congressional Research Service. 18. apr. 2008.
  28. ^ "S.Res.439 - A resolution expressing the strong support of the Senate for the North Atlantic Treaty Organization to enter into a Membership Action Plan with Georgia and Ukraine". United States Congress. 13. feb. 2008.
  29. ^ William J. Burns (1. feb. 2008). "Nyet Means Nyet: Russia's NATO Enlargement Redlines". WikiLeaks. 08MOSCOW265_a.
  30. ^ "Bucharest Summit Declaration". NATO. 3. apr. 2008.
  31. ^ "Georgia started war with Russia: EU-backed report". Reuters. 30. sep. 2009.
  32. ^ "Report of the Independent International Fact-Finding Mission on the conflict in Georgia" (PDF). Independent International Fact-Finding Mission on the Conflict in Georgia. sep. 2009.
  33. ^ "President Dmitry Medvedev made a statement on recognizing the independence of South Ossetia and Abkhazia". President of Russia. 26. aug. 2008.
  34. ^ "Ukraine's parliament votes to abandon Nato ambitions". BBC. 3. jun. 2010.
  35. ^ "Ukrainian government issues decree to suspend preparations for signing of association agreement with EU". Interfax-Ukraine. 21. nov. 2013.
  36. ^ Doina Chiacu og Arshad Mohammed (6. feb. 2014). "Leaked audio reveals embarrassing U.S. exchange on Ukraine, EU". Reuters.
  37. ^ "Audio of Leaked Nuland Conversation". NBC News. 20. feb. 2014.
  38. ^ "The geopolitics of the Ukrainian conflict: back to basics". The Saker. 20. feb. 2014.
  39. ^ Ian Traynor (21. feb. 2014). "Ukraine opposition leaders sign deal with government". The Guardian.
  40. ^ "Agreement on the Settlement of Crisis in Ukraine" (PDF). Federal Foreign Office. 21. feb. 2014. Arkiveret fra originalen den 22. februar 2014. Hentet 16. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  41. ^ "Rada removes Yanukovych from office, schedules new elections for May 25". Interfax-Ukraine. 22. feb. 2014.
  42. ^ Anna Dolgov (24. feb. 2014). "Russian Citizen Elected Sevastopol Mayor Amid Pro-Moscow Protests in Crimea". The Moscov Times.
  43. ^ "Crimea parliament declares independence from Ukraine ahead of referendum". RT. 11. mar. 2014. Arkiveret fra originalen 11. mar. 2014.
  44. ^ "Парламент Крыма принял Декларацию о независимости АРК и г. Севастополя" [The Parliament of Crimea adopted the Declaration of Independence of the Autonomous Republic of Crimea and the City of Sevastopol]. The Supreme Council Autonomous Republic of Crimea. 11. mar. 2014.
  45. ^ "Crimea crisis: Russian President Putin's speech annotated". BBC. 19. mar. 2014.
  46. ^ "Accordance with international law of the unilateral declaration of independence in respect of Kosovo" (PDF). International Court of Justice. 22. jul. 2010. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. aug. 2010.
  47. ^ "Ukraine says Donetsk 'anti-terror operation' under way". BBC. 16. apr. 2014.
  48. ^ "Ukrainian president orders military to attack pro-Russian militants". Financial Times. 30. jun. 2014.
  49. ^ "Unanimously Adopting Resolution 2202 (2015), Security Council Calls on Parties to Implement Accords Aimed at Peaceful Settlement in Eastern Ukraine". Forenede Nationer. 17. feb. 2015.
  50. ^ "Conflict-related civilian casualties in Ukraine" (PDF). Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights. 27. jan. 2022.
  51. ^ "Proceedings Of The United States Senate - In The Impeachment Trial Of Donald John Trump". United States Government Publishing Office. 31. jan. 2020.
  52. ^ "NATO recognises Ukraine as Enhanced Opportunities Partner". NATO. 12. jun. 2020.
  53. ^ "U.S.-Ukraine Charter on Strategic Partnership". United States Department of State. 10. nov. 2021.
  54. ^ Humeyra Pamuk and Simon Lewis (26. nov. 2021). "U.S. says 'all options' on the table over Russian troop buildup near Ukraine". Reuters.
  55. ^ "Russia says Ukraine has deployed half its army to Donbass conflict zone". Reuters. 1. dec. 2021.
  56. ^ "OSCE reports surge in number of explosions in east Ukraine", Reuters, 19. feb. 2022
  57. ^ "OSCE Special Monitoring Mission to Ukraine (SMM) Daily Report 39/2022 issued on 19 February 2022". OSCE Special Monitoring Mission to Ukraine. 19. feb. 2022.
  58. ^ "Address by the President to Ukrainians at the end of the first day of Russia's attacks". President of Ukraine. 25. feb. 2022.
  59. ^ "Taliban opfordrer Rusland og Ukraine til at afslutte krisen med "fredelige midler". Euro Weekly News- Hentet 1. marts 2022.
  60. ^ "Zelenskyy siger, at præsidenterne for Turkiye og Aserbajdsjan har tilbudt at organisere samtaler med Rusland Hentet 1. marts 2022
  61. ^ "Kinas Xi Jinping taler til Putin og opfordrer til "forhandling" med Ukraine". NDTV Hentet 1. marts 2022
  62. ^ "Da Vesten fordømmer Rusland over Ukraine, slår Beijing en anden tone an" CNN - Hentet 1. marts 2022
  63. ^ "Kina nægter at acceptere, at Rusland har 'invaderet' Ukraine, giver USA skylden for krig" - Hentet 1. marts 2022
  64. ^ "Kinas udenrigsministerium: Ukraines territorium og suverænitet bør respekteres, opfordrer til samtaler". FXStreet. Hentet 1. marts 2022
  65. ^ "Den tyske kansler: Det er en frygtelig dag for Ukraine, en mørk dag for Europa" (Kinesisk). Sina Finance. Beijing Daily.
  66. ^ "Modi appellerer til 'ophør af vold' i opfordring til Putin, første indiske reaktion på russisk angreb". Hentet 1. marts 2022 .
  67. ^ "Japan fordømmer Rusland til at arbejde med USA om sanktioner". Wall Street Journal. Hentet 1. marts 2022
  68. ^ "Ilir Meta fordømmer Ruslands krænkelse af Ukraine". Albanske daglige nyheder. 24. februar 2022 . Hentet 1. marts 2022 .
  69. ^ Mette Frederiksen: 'I dag er en mørk dag for freden i verden' dr.dk .Hentet 1. marts 2022
  70. ^ "Macron siger, at han talte med Putin på Zelenskiys anmodning". 25. februar 2022. Hentet 1. marts 2022.
  71. ^ "Russere på Island og den islandske regering fordømmer invasion af Ukraine, planlagte protester" Reykjavik Grapevine Hentet 1. marts 2022
  72. ^ "Italiens Draghi lover "hvad der end skal til" for at genoprette ukrainsk suverænitet". Reuters. Hentet 1. marts 2022
  73. ^ Nynne Hein Møller (24. feb. 2022). "Litauen erklærer undtagelsestilstand". DR.
  74. ^ "Portugal fordømmer på det kraftigste russisk handling på ukrainsk jord". www.portugal.gov.pt. Hentet 1. marts 20222
  75. ^ "Pressekonference med den svenske premierminister i anledning af Ruslands invasion af Ukraine" Arkiveret 24. februar 2022 hos Wayback Machine. regering.se Hentet 1. marts 2022
  76. ^ "Boris Johnson fordømmer Ruslands 'uprovokerede angreb' på Ukraine". HuffPost Hentet 1. marts 2022
  77. ^ "Trudeau kommer med bemærkninger efter Ruslands angreb på Ukraine". CP24 Hentet 1. marts 2022.
  78. ^ Mexico fordømmer kraftigt Ruslands "invasion" af Ukraine. Hentet 1. marts 2022
  79. ^ Præsident Biden sagde i en erklæring onsdag, at den russiske præsident Vladimir Putins handlinger mod Ukraine var et 'uprovokeret og uberettiget angreb Hentet 1. marts 2022
  80. ^ "Bolsonaro vil ikke fordømme Putin, siger, at Brasilien vil forblive neutral over for invasion." www.reuters.com . Hentet 1. marts 2022
  81. ^ "Brasilien stemmer for en resolution, der fordømmer russisk invasion af Ukraine-kilder". Hentet 1. marts 2022
  82. ^ "Chile fordømmer Ruslands aggression og krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Disse handlinger overtræder international lov og truer uskyldige liv og international fred og sikkerhed" (Tweet).
  83. ^ Gabriel Boric Font [@gabrielboric (24. februar 2022). "Rusland har valgt krig som et middel til at løse konflikter. Fra Chile fordømmer vi invasionen af Ukraine, krænkelsen af dets suverænitet og den illegitime magtanvendelse. Vores solidaritet vil være med ofrene og vores ydmyge indsats med fred" [Rusland du har valgt krig som et middel til at løse konflikter. Fra Chile fordømmer vi invasionen af Ukraine, krænkelsen af landets suverænitet og den illegitime magtanvendelse. Vores solidaritet vil være med ofrene og vores ydmyge indsats med fred.] (Tweet)
  84. ^ "Hård holdning til Rusland er nødvendig for at afskrække lande som Kina: premierminister". Sydney Morning Herald - Hentet 1. marts 2022.
  85. ^ "Aotearoa New Zealand fordømmer russisk invasion af Ukraine". Beehive.govt.nz
  86. ^ www.dr.dk hentet 26. april 2022
  87. ^ Forsker om kæmpe våbenbeløb fra USA til Ukraine: En eskalering af konflikten | Seneste nyt | DR hentet 28. april 2022

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger