Folketingsvalget 1988

(Omdirigeret fra Folketingsvalg 1988)

Folketingsvalget den 10. maj 1988 - det såkaldte atomvalg[2] - var det 61. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Valget blev udskrevet 19. april 1988 af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg. Schlüter dannede igen regering.

Folketingsvalget 1988
Kongeriget Danmark
← 1987
medlemmer
Tirsdag d. 10. maj 1988
(Folketingsmedlemmer valgt i 1988)
1990
medlemmer →

Der stemtes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 85,3% (hele Kongeriget)

Parti Leder % Valgt ±
Socialdemokratiet Svend Auken 29,8 55 +1
Konservative Poul Schlüter 19,3 35 -3
Socialistisk Folkeparti Gert Petersen 13,0 24 -3
Venstre Uffe Ellemann-Jensen 11,8 22 +3
Fremskridtspartiet Pia Kjærsgaard 9,0 16 +7
Det Radikale Venstre Niels Helveg Petersen 5,6 10 -1
Centrum-Demokraterne Erhard Jakobsen 4,7 9 0
Kristeligt Folkeparti Flemming Kofod-Svendsen 2,0 4 0
Fælles Kurs Preben Møller Hansen 1,9 0 -4
De Grønne Kollektivt lederskab 1,4 0 0
Kommunisterne Ole Sohn 0,8 0 0
Venstresocialisterne Kollektivt lederskab 0,6 0 0
Færøerne
Fólkaflokkurin Jógvan Sundstein 24,7 1 0
Sambandsflokkurin Pauli Ellefsen 24,4 1 +1
Grønland
Siumut Jonathan Motzfeldt 40,1 1 0
Atassut Otto Steenholdt 38,7 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister Ny statsminister
Poul Schlüter
Konservative
Poul Schlüter
Konservative

Baggrund og regeringsdannelse redigér

Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.

 
Firkløverflag på reb spændt ud mellem skorstenen og bygning 101 på DTH 10. maj 1988

Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister Poul Schlüter fra Folketingets talerstol beskyldte Socialdemokratiets formand Svend Auken for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.

Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske sikkerhedspolitik – især oppositionens såkaldte fodnotepolitik, der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og NATO-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "atomvalget" eller "Nato-valget".

For venstrefløjen var valget en åbenlys lektie i faren for stemmespild ved at være delt i for mange fraktioner. I alt 4,9 % af stemmerne på 4 partier gik glip af repræsentation. Det er det største stemmespild i mands minde. Året efter blev etableret en fælles opstillingsliste for en række venstrefløjspartier; Enhedslisten.

Efter valget dannedes KVR-regeringen, hvor Schlüter – bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen – droppede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere til fordel for Det Radikale Venstre.

Valgresultatet redigér

Resultat i Danmark
PartiStemmer%Mandater+/–
  Socialdemokratiet992.68229,8255 1
  Det Konservative Folkeparti642.04819,2935 3
  Socialistisk Folkeparti433.26113,0124 3
  Venstre394.19011,8422 3
  Fremskridtspartiet298.1328,9616 7
  Det Radikale Venstre185.7075,5810 1
  Centrum-Demokraterne155.4644,679 
  Kristeligt Folkeparti68.0472,044 
     Fælles Kurs63.2631,900 4
     De Grønne44.9601,350 
  Danmarks Kommunistiske Parti27.4390,820 
     Venstresocialisterne20.3030,610 
Udenfor partierne3.6330,110 
I alt3.329.129100,001750
Gyldige stemmer3.329.12999,30
Ugyldige/blanke stemmer23.5220,70
Stemmer i alt3.352.651100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse3.911.89785,70
Kilde: [1]
Stemmefordeling
Socialdemokratiet
  
29.8%
Det Konservative Folkeparti
  
19.3%
Socialistisk Folkeparti
  
13.0%
Venstre
  
11.8%
Fremskridtspartiet
  
9.0%
Det Radikale Venstre
  
5.6%
Centrum-Demokraterne
  
4.7%
Kristeligt Folkeparti
  
2.0%
Fælles Kurs
  
1.9%
De Grønne
  
1.4%
Danmarks Kommunistiske Parti
  
0.8%
Venstresocialisterne
  
0.6%

Noter redigér

  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. 10. maj 1988. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 2023-03-12.
  2. ^ Jens Arvid Spærhage Hansen (27. september 2011). "Da den konservative statsminister Poul Schlüter blev så vred, at han udskrev folketingsvalg - det såkaldte atomvalg, der skulle gøre op med fodnotepolitikken". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 12. juni 2015. Hentet 11. juni 2015.