Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 20052006200720082009201020112012201320142015201620172018201920202021202220232024

I dag er det tirsdag, 16. juli 2024; klokken er 03:21 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2024

Skovflåt er en art af blodmider.

Blodmider eller flåter (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr. Flåter er parasitiske spindlere, der er en del af overordenen Parasitiformes. Voksne flåter er ca. 3 til 5 mm lange afhængigt af alder, køn, art og graden af "opsvulming". Flåter er eksterne parasitter, der lever af at spise blod fra pattedyr, fugle og nogle gange krybdyr og padder. De ældste kendte flåtfossiler er fra kridttiden, omkring 100 millioner år gamle. Flåter er vidt udbredte over hele verden, især i varme, fugtige klimaer.

Flåter tilhører to hovedfamilier, Ixodidae eller "hårde flåter" med rygskjold, og Argasidae eller "bløde flåter" uden rygskjold. Nuttalliella, en flåtslægt fra det sydlige Afrika, repræsenterer den mest primitive nulevende flåtlinje. De voksne har æg-/pæreformede kroppe (idiosomer), som bliver fyldt med blod, når de tager føde til sig, og otte ben. Deres forkrop og hoved og bagkrop er helt sammenvoksede. Ud over at have et hårdt skjold på ryggen, kendt som scutum, har "hårde flåter" en næblignende struktur forrest, der indeholder munddelene, mens "bløde flåter" har munddelene på undersiden af kroppen. Flåter lokaliserer potentielle værter ved at fornemme lugt, kropsvarme, fugt og/eller vibrationer i omgivelserne.

Flåter har fire stadier i deres livscyklus, nemlig æg, larve, nymfe og voksen. Flåter, der tilhører Ixodidae-familien, gennemgår enten en livscyklus med én, to eller tre værter. Argasid-flåter har op til syv nymfestadier, der hver især kræver blodindtagelse, og som sådan gennemgår Argasid-flåter en livscyklus med flere værter. På grund af deres hæmatofage (blodsugende) kost fungerer flåter som vektorer (smittebærere) for mange alvorlige sygdomme, der rammer mennesker og andre dyr.

I Danmark kendes 30 arter af flåter. Flåter med dansk navn omfatter: duemide (Argas reflexus), engflåt (Dermacentor reticulatus), husflåt (Rhipicephalus sanguineus) og skovflåt (Ixodes ricinus). (Læs mere..)

Uge 2, 2024

Rolsø Kapel

Rolsø Kapel er en øde kirkegård i Rolsø Sogn, Mols Herred i det tidligere Randers Amt (nuværende Region Midtjylland), der daterer sig tilbage til 1700-tallet.

Kirkegården med de ofte forfaldne gravsteder tilhørte Rolsø Kirke. Det tilbageværende kapel med kirkegård ligger ved et ubefolket næs, der udgør den nordlige munding til Knebel Vig ud til Århus Bugt på det sydlige Djursland, i Molslandet.

Historien bag den kirkeløse kirkegård er, at herremanden på Rolsøgård i 1695 fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Roelse (Rolsø). Tilbage blev herregården samt kirken, og efterhånden blev landsbyen Vrinners sognets hovedby, og i 1903 blev det besluttet at opføre en kirke her og nedlægge Rolsø Kirke. Den nye kirke var klar til brug i 1907, og Rolsø Kirke blev revet ned året efter, bortset fra våbenhuset, der blev indrettet som kapel for kirkegården, der blev bevaret. (Læs mere..)

Uge 3, 2024

Älvalek (Alfeleg) maleri fra 1866 af August Malmström.

Alf er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen. Det blev senere i folkloren til et kollektivnavn for en heterogen skare af eventyrlige og overnaturlige væsner.

I sin oprindelige før-kristne form blev alferne sandsynligvis opfattet som en personificering af det land og den natur, der omgav menneskene, dvs. den opdyrkede jord, gården og de naturressourcer, som hørte dertil. De var guddommelige eller delvis guddommelige væsener, der besad magiske kræfter, som de brugte både til fordel og ulempe for menneskene. Alferne var blot én gruppe af magter ud af mange i den nordiske mytologi, der udover de mægtigste aser og vaner også rummede bl.a. norner, dværge, jætter og valkyrier. De fleste af disse mindre magter var navnløse og kollektive, og kun enkelte rager op som navngivne skikkelser. Tilsyneladende blev alferne opdelt i to grupper, en lys og en mørk, men der er ikke enighed i forskningen om, hvordan man skelnede mellem de to grupper. Lysalferne har på deres side mange ligheder med vaner og aser, mens de mørke svartalfer har mange paralleller til dværgene.

Alferne mistede meget af deres religiøse betydning i forbindelse med religionsskiftet. I modsætning til de store navngivne guder gik udviklingen dog langsommere, og levn af alfekulten overlevede langt op i moderne tid. Opfattelsen af dem ændrede sig dog; i 1500-tallet skete der tilsyneladende en ændring, da de blev til de små skadefro ånder, de har været i folkloren indtil moderne tid. I 1800- og 1900-tallet er alferne blevet knyttet til feer, som oprindeligt stammer fra den engelske folklore. (Læs mere..)

Uge 4, 2024

Scene fra valgmøde i Skælskør ved folketingsvalget 4. juni 1866.

Kåring var en valgmetode ved folketingsvalg i Danmark til valg af folketingsmedlemmer i enkeltmandskredse, hvor valget skete ved håndsoprækning. Kåring blev anvendt fra 1849 til 1901. Metoden blev afskaffet i valgloven af 1. februar 1901, hvor man også indførte hemmelige skriftlige valg.

Folketingsvalgene indtil 1901 skete på offentlige valgmøder, typisk på torvet i valgkredsens største by. Ved valgmødet blev kandidaterne først præsenteret af valgbestyrelsens formand, hvorefter de hver holdt en valgtale og svarede på spørgsmål fra forsamlingen under ledelse af valgbestyrelsens formand. Herefter gik man til kåringen, som bestod i at de tilstedeværende ved håndsoprækning tilkendegav, hvem de stemte på. Valgbestyrelsen erklærede den kandidat valgt, som efter deres skøn havde fået flest stemmer.

Efter kåringen var der 15 minutter til at gøre indsigelse. Hvis en anden kandidat end den kårede forlangte det, gik man til mundtlig afstemning. Her gik de tilstedeværende vælgere efter tur til valgbordet og fortalte, hvem de stemte på. Stemmen blev noteret ud for vælgerens navn på valglisten med de stemmeberettigede vælgere. Man kunne kun stemme på den kårede og de kandidater som havde tilkendegivet at de ønskede at deltage ved det mundtlige valg. Afstemningen var således offentlig. Der blev først indført hemmelige valg til Folketinget i 1901. (Læs mere..)

Uge 5, 2024

Carl Nielsen komponerede sin 5. symfoni i 1920-1922.

Symfoni nr. 5, opus 50, FS 97, er en symfoni komponeret af den danske komponist Carl Nielsen mellem 1920 og 1922. Den blev første gang opført i København den 24. januar 1922 under ledelse af komponisten. Den har i lighed med symfoni nr. 1 ikke nogen undertitel.

Den femte symfoni har en usædvanlig struktur, der består af to satser i stedet for de almindelige tre eller fire. Den er skrevet i et moderne musiksprog og trækker på temaet konflikt og modstand. Med kompositionstidspunktet kort efter første verdenskrig beskrives den også som indeholdende elementer af krigsførelse.

Det vides ikke præcist, hvad der inspirerede Nielsen til at skrive sin femte symfoni, eller hvornår han begyndte at skrive den, men det er den almindelige opfattelse, at første sats er komponeret i Humlebæk i vinteren og foråret 1921. I slutningen af juli flyttede han til en vens hjem på Damgaard for at komponere kantaten Fynsk Foraar og kunne derfor først genoptage arbejdet med symfoniens anden sats i september, da han kunne tage fri fra sit dirigentarbejde i Gøteborg.

Hele symfonien blev færdig den 15. januar 1922. Han dedikerede værket til sine venner Vera og Carl Johan Michaelsen. Premieren fandt sted kun ni dage senere, efter utilstrækkelig øvetid, dirigeret af komponisten selv i Musikforeningen i København. (Læs mere..)

Uge 6, 2024

Carl Th. Dreyer

Carl Theodor Dreyer (1891-1968) var en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Han debuterede som manuskriptforfatter til stumfilmen Bryggerens Datter i 1912 og fik kontrakt med Nordisk Film året efter, i første omgang som manuskriptforfatter. I 1918 instruerede han sin første film, og frem til 1926 instruerede han otte film, som han dog senere i karrieren ikke rigtigt værdsatte. Først med Jeanne d'Arcs lidelse og død (1928) lavede han en film, der ganske vist ikke blev en kommerciel succes, men blev rost af anmeldere og senere har opnået stor anerkendelse. I lighed med flere af hans senere film er den kendt for sin stramme billedkomposition og sit langsomme, statelige tempo.

Hyppige temaer i hans film er ideologiernes intolerance og ondskabens magt. Han huskes også for film som Vredens dag (1943), Ordet (1955) og Gertrud (1964). Dreyer anses af mange for at være dansk films første store instruktør, og han har inspireret instruktører som Ingmar Bergman og Lars von Trier. (Læs mere..)

Uge 7, 2024

Meyer Lansky

Meyer Lansky (1902-1983), også kendt som "The Mob's Accountant", var en polsk-født amerikansk gangster, der sammen med Charles "Lucky" Luciano var en central skikkelse i udviklingen af den amerikanske gangsterorganisation National Crime Syndicate.

Lansky var en del af den amerikanske jødiske mafia og udviklede et spilleimperium, der havde aktiviteter i flere lande. Det formodes, at han modtog andele af spilleaktiviteterne fra kasinoer i Las Vegas, Cuba, Bahamas og London. Selvom han var en del af den jødiske mafia, havde han tætte forbindelser til den italiensk-amerikanske mafia, og han spillede en stor rolle i konsolideringen af den kriminelle underverden. Det præcise omfang af hans rolle er omdiskuteret, og Lansky selv afviste mange af de fremsatte beskyldninger mod ham.

På trods af at Lansky i mere end 50 år var tilknyttet mafiaen, blev han aldrig dømt skyldig i andet end ulovlig spilleaktivitet. Han har et eftermæle som en af de økonomisk mest succesfulde gangstere i amerikansk historie. Det er anslået at han i 1959 havde en formue på omkring $20 millioner (svarende til ca. $159 millioner i 2020). Da han døde i 1983, kunne der blot findes $57.000 (nutidsværdi ca. $155.000) i boet. (Læs mere..)

Uge 8, 2024

Amerikansk plakat for Pantelåneren.

Pantelåneren (The Pawnbroker) er en amerikansk dramafilm fra 1964 instrueret af Sidney Lumet med Rod Steiger, Geraldine Fitzgerald, Brock Peters, Jaime Sánchez og Morgan Freeman i sin filmdebut. Filmens manuskript er skrevet af Morton S. Fine og David Friedkin baseret på Edward Lewis Wallants roman, The Pawnbroker.

Filmen var den første helt amerikanske film, der beskæftigede sig med Holocaust set fra en overlevendes synspunkt. Den opnåede international anerkendelse for Rod Steiger, der spillede filmens hovedrolle, og lancerede hans karriere som topskuespiller. Filmen var også blandt de første amerikanske film med en homoseksuel karakter og nøgenhed under den amerikanske "Motion Picture Production Code", og dem var den første film med blottede kvindelige bryster, der modtog produktionskodegodkendelse. Selvom det offentligt blev annonceret som en særlig undtagelse, viste kontroversen omkring begrænsningerne i Motion Picture Production Code at være den første af lignende større kontroverser om filmindustriens kodeks, der senere førte til kodeksets ophævelse.

Pantelåneren blev i 2008 udvalgt til opbevarering i det amerikanske National Film Registry under Library of Congress som værende "kulturelt, historisk eller æstetisk betydningsfuld". (Læs mere..)

Uge 9, 2024

Senator Warren R. Austin udøver filibuster i 1939.

En filibuster er en politisk procedure, hvor et eller flere parlamentsmedlemmer debatterer (typisk i form af en meget lang tale) over et givet lovforslag, med det formål for øje at forsinke eller helt forhindre, at der træffes en beslutning om det pågældende forslag. Det omtales undertiden som at "tale et lovforslag til døden" og er karakteriseret som en form for obstruktion i den lovgivende magt eller et andet beslutningsorgan. Denne form for politisk obstruktion har sin oprindelse i det Det antikke Rom, hvor det blandt andet vides, at Cato den Yngre gjorde brug af proceduren. Ofte anvendes udtrykket "politisk stonewalling" (dansk: "blokeringspolitik") som synonym for at filibuster. Eftersom det oftest er en forudsætning for en vellykket filibuster, at man taler i ekstremt lang tid, sker det jævnligt, at taleren – efter at have udtømt det oprindelige emne – begynder at afvige fra emnet og taler om andre ting. Således ses det ofte, at taleren begynder at gengive andre personers taler eller lovgivning fra andre lande og delstater – man har tilmed oplevet, at talere er begyndt at læse op fra kogebøger og telefonbøger i et forsøge på trække tiden ud.

Filibusteraktiviteter i større tilbagevendende omfang kendes fortrinsvis fra USA og Canada, Storbritannien og Frankrig, men fænomenet er ikke ukendt i blokpolitik, med to eller flere meget store blokke, der står stejlt over for hinanden. Særligt kendes filibusters i dag fra amerikansk politik og den amerikanske kongres, hvor forretningsordenen i det amerikansk Senat ikke tillader, at man tager ordet fra en senator, der bliver ved med at tale. Den hidtil længste filibuster-tale i det amerikanske Senat blev holdt af Strom Thurmond (demokratisk senator) i 1957, da han talte mod den foreslåede borgerrettighedslovgivning i 24 timer og 18 minutter. Thurmonds filibuster var dog ikke succesfuld, og forslaget blev – til trods for filibusteren – alligevel vedtaget. (Læs mere..)

Uge 10, 2024

Det savnede fly, 9M-MRO, her fotograferet ved Charles de Gaulle lufthavnen i Paris i 2011.

Malaysia Airlines Flight 370 (MH370) var en international flyvning med et Boeing 777-200ER-fly tilhørende Malaysia Airlines med 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer om bord, der forsvandt den 8. marts 2014. Årsagen til flyets pludselige forsvinden er aldrig fastslået. Malaysias premierminister Najib Razak meddelte 24. marts 2014, at flyet uden for "enhver rimelig tvivl" var styrtet ned i det Indiske Ocean, og at passagerer og besætning er omkommet.

En omfattende international eftersøgningsaktion blev iværksat og pågik i knap tre år til 2017, hvor eftersøgningen blev indstillet. Oprindeligt blev det antaget, at flyet var styrtet ned i det Sydkinesiske Hav, men senere koncentrerede efterforskningen sig alene om det Indiske Ocean og til sidst om et område vest for Australien. Under eftersøgningen blev der opfanget signaler, der sandsynligvis stammede fra flyets sorte boks. Oprindelsen af de opfangede signaler er dog uklar.

Der blev senere fundet vragdele skyllet op i primært Østafrika og på Madagaskar, heriblandt en del af flyets vinge.

På grundlag af data fra radar og satellitkommunikation har efterforskere konkluderet, at nogen ombord på flyet slukkede for flyets kommunikationssystemer, og at flyet herefter forlod den fastlagte rute mod Beijing for at styrte ned ca. 2.200 km vest for Australiens kyst.

Eftersøgningen i et samarbejde mellem flere nationer blev kritiseret for at have været ineffektiv og gav misvisende og indbyrdes modstridende oplysninger, hvilket har ført til konspirationsteorier om flyets skæbne. (Læs mere..)

Uge 11, 2024

Ubåden Deutschland.

Deutschland (ubåd) var en tysk undervandsbåd, der blev udviklet og benyttet under 1. verdenskrig med det formål af fragte varer gennem entetemagternes søblokade af Tyskland. Ubådens udvikling var finansieret af det private rederi Norddeutscher Lloyd. Hun var den første i ubådsklassen U-151 og én ud af to ubåde i klassen, der blev benyttet som ubevæbnet lastbåd.

Efter to rejser til USA (der var neutral under denne krig) som ubevæbnet handelsskib blev hun overtaget af den tyske Kaiserliche Marine den 19. februar 1917 og ombygget til U-155, bevæbnet med seks torpedorør og to kanoner på dækket. Som U-155 blev hun fra juni 1917 anvendt til angreb mod handelsskibe, hvor hun indtil 1. verdenskrigs afslutning sænkede 42 skibe med en samlet tonnage på 120.434 og beskadigede yderligere 9.080 tons. (Læs mere..)

Uge 12, 2024

Demonstration i 1970 arrangeret af Sozialistischer Deutscher Studentenbund.

Sozialistischer Deutscher Studentenbund (SDS) var en vesttysk politisk studentersammenslutning, der blev etableret i 1946 og opløst i 1970.

SDS var fra stiftelsen tæt knyttet til Vesttysklands socialdemokratiske parti SPD. Efter uenigheder om blandt andet Tysklands genoprustning og atombevæbning afbrød SPD i 1960 tilknytningen til studenterforbundet, og i 1961 blev alle medlemmer af SDS ekskluderet af SPD. Fra 1962 og frem til forbundets opløsning i 1970 var studenterforbundet partipolitisk uafhængigt, men så sig selv som tilhørende den internationale bevægelse Nye Venstre. Efter 1966 indgik studenterforbundet i den vesttyske udenomsparlamentariske opposition (APO), der opstod, da SPD og CDU/CSU indgik regering, hvilket eliminerede en slagkraftig opposition i Forbundsdagen. Organisationen havde væsentlig indflydelse i den tyske studenterbevægelse i 1960'erne, og særligt efter mordforsøget på studenterlederen Rudi Dutschke den 11. april 1968, hvor organisationen opdelte sig i forskellige venstreorienterede og indbyrdes stærkt uenige fraktioner. Enkelte medlemmer videreførte det politiske engagement i egentlige terrorgrupper, såsom Andreas Baader, Ulrike Meinhof og Jan-Carl Raspe, der alle blev tilknyttet terrorgruppen Rote Armee Fraktion. (Læs mere..)

Uge 13, 2024

Anne Boleyn

Anne Boleyn (ca. 1501-1536) var dronning af England 1533 til sin død som hustru til kong Henrik 8. Hun efterfulgte dronning Katharina af Aragonien som Henriks anden dronning.

Anne Boleyn var datter af Thomas og Elizabeth Boleyn og voksede op i på Hever Castle i Kent. Efter en periode ved det franske hof blev Anne hofdame for dronning Katharina, hvor Henrik blev forelsket i hende.

Kong Henriks ønske om at bryde ud af sit første ægteskab for at gifte sig med Anne førte til hans brud med den romerskkatolske kirke og grundlæggelsen af den engelske kirke med ham selv som overhoved.

Anne Boleyn blev kronet som dronning af England den 1. juni 1533 og fødte i september samme år den senere dronning Eliabeth 1. På baggrund af anklager om ægteskabsbrud, blodskam og højforræderi blev hun dømt til døden og henrettet i Tower of London. (Læs mere..)

Uge 14, 2024

Marmorbuste af Sokrates.

Sokrates (469-399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen i oldtidens Grækenland, som anses for at være grundlæggeren af den vestlige filosofi og blandt de første moralske filosoffer inden for den etiske tænkningstradition. Hans indflydelse, formidlet gennem hans elev Platon, er blevet så skelsættende, at han er en af de mest kendte og respekterede tænkere.

Sokrates skrev ingen tekster og er hovedsageligt kendt gennem de posthume beretninger fra klassiske forfattere, især hans elever Platon og Xenophon. Disse beretninger er skrevet som dialoger, hvor Sokrates og hans samtalepartnere undersøger et emne i stil med spørgsmål og svar; de gav anledning til den litterære genre kendt som den sokratiske dialog. Modstridende beretninger om Sokrates gør en rekonstruktion af hans filosofi næsten umulig, en situation kendt som det sokratiske problem.

Sokrates var en polariserende figur i det athenske samfund. I 399 f.Kr. blev han anklaget for gudsbespottelse og for at fordærve de unge. Efter en kort retssag blev han dømt til døden. Han tilbragte sin sidste dag i fængsel og afslog tilbud om hjælp til at undslippe.

Sokrates udøvede en stærk indflydelse på filosoffer i senantikken og gør det fortsat i den moderne æra. Han blev studeret af middelalderlige og islamiske lærde og spillede en vigtig rolle i tanken om den italienske renæssance, især inden for humanismen. Interessen for ham fortsatte uformindsket, som afspejlet i værkerne af Kierkegaard og Nietzsche. (Læs mere..)

Uge 15, 2024

Fire scener fra Napoleons felttog i Rusland.

Napoleons felttog i Rusland eller 1812-krigen var et fransk felttog ledet af den franske kejser Napoleon med det formål at tvinge Det Russiske Kejserrige ind i kontinentalblokaden af Storbritannien.

Felttoget blev indledt 24. juni 1812, da den første bølge af en multinational hær, kaldet Grande Armée med mellem 450.000 og 600.000 mand, gik over den russiske grænse. Den russiske hær rådede ved invasionens begyndelse over 100-200.000 mand. Gennem en serie af lange marcher lykkedes det hurtigt Napoleon at drive sin hær langt ind i Rusland i et forgæves forsøg på at nedkæmpe den russiske hær, der trak sig tilbage for den fremrykkende invasionshær. Den russiske hær under ledelse af feltmarskal Tolly undgik større konfrontationer med den franske invasionsstyrke, og det kom i krigens første faser kun til et enkelt større slag, hvor Napoleon trak sig sejrrigt ud, men uden at kunne gøre den russiske hær ukampdygtig. Under den nye øverstkommanderende Mikhail Kutuzov fortsatte den russiske hær sit tilbagetog under brug af den brændte jords taktik, hvilket besværliggjorde invasionshæren muligheder for at skaffe sig forsyninger til den enorme hær.

Den russiske hær konfronterede først den invaderende franske hær ca. 110 km vest for Moskva under slaget ved Borodino. Napoleon opnåede en snæver sejr under slaget, men hans hær led store tab og det lykkedes ikke at ødelægge den russiske hær. Russerne trak sig tilbage mod syd og overlod Moskva åben for den franske hær. Den 14. september indtog Napoleon med sin hær på 100.000 mand byen, der dog forinden var blevet evakueret og brændt ned af russerne. Napoleon blev i Moskva i fem uger, hvor han afventede et fredsforslag fra zar Aleksandr 1. Der kom aldrig et fredsforslag, og Napoleon påbegyndte herefter et tilbagetog. Mangel på føde til mænd og heste, forfrysninger, sygdom og konstante guerillaangreb fra russiske bønder og kosakker førte til enorme tab i den franske hær. Tre dage efter slaget ved Berezina var der blot omkring 10.000 mand tilbage i den franske grande armee. Den 5. december 1812 forlod Napoleon hæren og vendte tilbage til Paris. (Læs mere..)

Uge 16, 2024

En frokost, som kunne være Jensens udgangspunkt (her Fritz Syberg: Frokosten, 1906)

"Ved Frokosten" er et prosadigt af Johannes V. Jensen og et klassisk digt i dansk litteratur. Digtet udkom første gang i Jensens første digtsamling fra 1906. Det var da en udvidelse og omarbejdelse af to avisartikler i prosatekst.

"Ved Frokosten" beskriver digterjeg'ets sansninger og erindringer ved frokost i en cafe. Det kan deles op i tre afsnit: Først beskrivelse af caféen og sanseoplevelser af mad og drikke, derpå digterens to forliste forhold til kvinder og sidst tilbagevenden til maden med referencer til kvindeforholdene.

Der er tale om et prosadigt opdelt i 13 strofer med et varierende antal verselinjer og med en varierende længde af hver linje. Omfanget af stroferne spænder fra blot et enkelt ord "Skaal!" i strofe 5 og 13 til 24 verselinjer i strofe 8. Der er ingen rim i digtet, med undtagelse af mulige spredte bogstavrim såsom "barberet ved Bordet" og "kyske Klorlugt". (Læs mere..)

Uge 17, 2024

Idealiseret buste af kejser Arcadius.

Arcadius (ca. 377-408) var den første østromerske kejser i perioden 395-408. Han var søn og efterfølger af Theodosius I den Store og var officielt blevet udnævnt som medkejser i 383.

Theodosius var den sidste kejser af det samlede Romerrige og havde planlagt en deling af riget. Da han døde i 395, blev planen realiseret og Arcadius blev kejser af den østlige del. Da han ikke var fyldt 18 år endnu, var der blandt hans rådgivere kamp om den egentlige magt. I den forbindelse blev han gift med Eudoxia, men hun var ham ikke specielt tro og havde selv magtbegær. Hun døde imidlertid i barselssengen i 404, og da Arcadius ikke viste interesse for politik, blev rigets ledelse bestyret af forskellige rådgivere.

Arcadius nåede ikke at være kejser ret mange år, da han døde i 408. Han blev ikke anset for nogen betydelig kejser og levede ikke op til idealet for en kejser i udseendet (lille, spinkel og mørklødet). Han var især optaget af den kristne tro og nærede modvilje mod fremmede, især goterne, der udgjorde en trussel mod riget i årene omkring 400. (Læs mere..)

Uge 18, 2024

Kort over Prince Edward Islands

Prince Edward Islands er to små ubeboede øer i det sub-antarktiske Indiske Ocean ca. 2000 km sydøst for Cape Town, som tilhører Sydafrika. Øerne er Marion Island (opkaldt efter Marc-Joseph Marion du Fresne, 1724-1772) og Prince Edward Island (opkaldt efter prins Edward, hertug af Kent og Strathearn, 1767-1820).

De to øer er særlige naturreservater i henhold til sydafrikansk lov, og aktiviteter på øerne er derfor begrænset til forskning og bevaringsforvaltning. Yderligere beskyttelse blev givet, da området i 2013 blev erklæret for et beskyttet havområde. De eneste mennesker, der bor på øerne, er personalet på en meteorologisk og biologisk forskningsstation på Marion Island, der drives af South African National Antarctic Program.

I 1979 bemærkede en amerikansk overvågningssatellit et dobbelt lysglimt i farvandet ud for øerne. Der var og er fortsat betydelig kontrovers om, hvorvidt denne begivenhed måske var en uanmeldt atomprøvesprængning udført af Sydafrika og Israel eller en anden hændelse. Nogle oplysninger om hændelsen er stadig hemmeligstemplede. (Læs mere..)

Uge 19, 2024

Sudetendeutsche Parteis emblem.

Sudetendeutsche Partei (SdP) var et politisk parti, der blev grundlagt af Konrad Henlein under navnet Sudetendeutsche Heimatfront i 1933 kort efter, at Tjekkoslovakiet havde forbudt det tjekkoslovakiske naziparti. Navnet blev senere ændret til Sudetendeutsche und Karpatendeutsche Partei.

I takt med at Tysklands nazi-parti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) fik tiltagende magt i Tyskland, blev Sudetendeutsche Partei en væsentlig pro-Nazi bastion i Tjekkoslovakiet, hvor partiet havde som erklæret mål at opdele landet og lade Sudeterlandet optage i Det Tredje Rige. I juni 1938 havde partiet mere end 1,3 million medlemmer, svarende til 40,6 % af de etniske tyskere i Tjekkoslovakiet. Ved det sidste frie valg, inden Tjekkoslovakiet ved Münchenaftalen blev pålagt at afstå Sudeterlandet til Nazi-Tyskland, kommunalvalget i maj 1938, fik partiet 88 % af de etniske tyskeres stemmer, og partiet overtog således kontrollen med de fleste af kommunerne i Tjekkoslovakiets grænseland. Partiets medlemstal gjorde det til et af de på det tidspunkt største fascistiske partier i Europa.

Partiet blev efter indlemmelsen af Sudeterlandet i Tyskland sammenlagt med NSDAP. (Læs mere..)

Uge 20, 2024

Alhazen

Ḥasan Ibn al-Haytham (965-1040), latiniseret som Alhazen, var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker i Den Islamiske Guldalder. Han ydede betydelige bidrag til særligt forståelsen af synssansen og optikkens principper og omtales som "faderen til moderne optik". Hans mest indflydelsesrige værk har titlen Optikkens Bog, skrevet 1011-1021, og har overlevet i en latinsk udgave. Alhazen var polyhistor og skrev også om filosofi, teologi og lægevidenskab.

Alhazen var den første, der forklarede, at synet optræder, når lys reflekteres fra et objekt og passerer ind igennem øjnene. Han var også den første der demonstrerede at synet bliver opfattet i hjernen og ikke i øjnene. Alhazen var en tidlig fortaler for princippet om at en hypotese skal understøttes af eksperimenter baseret på bekræftede procedurer eller matematisk bevis - en tidlig pioner inden for den naturvidenskabelige metode fem århundreder inden renæssancens naturvidenskabsfolk. (Læs mere..)

Uge 21, 2024

Irma-butik på Ordrupvej i marts 2024.

Irma var en dansk supermarkedskæde, der blev grundlagt i 1886 og eksisterede frem til 2024, hvor de sidste syv butikker lukkede. Kæden var ved lukningen Danmarks ældste og Europas næstældste supermarkedskæde, kun overgået af britiske Sainsbury's. Fra 1982 var kæden ejet af Coop, der i forbindelse med lukningen ændrede butikkerne til kædens øvrige butiksformater.

Kæden bestod i 2022 af 68 butikker, hvoraf langt størstedelen lå i Hovedstadsområdet; resten i større sjællandske provinsbyer. En introduktion af butikker vest for Storebælt i 2000'erne blev hurtig opgivet. Butiksnettet var meget broget – fra store supermarkeder til mindre butikker i nærområderne. Efter flere regnskaber i træk med pæne resultater, slog kæden i regnskabsåret 2007 sin egen rekord med et overskud på 75 mio. kr. ud af en omsætning på 2,2 mia. Irma beskæftigede 2.182 medarbejdere i 2008.

Kæden har på mange punkter været en pionér i dansk detailhandel; bl.a. var den den første kæde, der udsendte tilbudsaviser, ligesom kæden de senere år havde en markant satsning på økologiske varer.

Efter at have været en ren sjællandsk kæde gennem næsten hele kædens levetid ekspanderede man med butikker vest for Storebælt fra sommeren 2007, men disse butikker lukkede i marts 2013. (Læs mere..)

Uge 22, 2024

Lars Nielsen i USA.

Lars Nielsen (født 1955) er en dansk tidligere langturscyklist fra Hobro. Han er Guinness Rekord-indehaver på flere ture.

Første rekord blev sat, da Lars Nielsen i 1989 cyklede diagonalt over USA og på 54 dage tilbagelagde 10.655 kilometer. Anden gang var da han i 1991 cyklede USA rundt på 80 dage og tilbagelagde 16.494 kilometer. Den tredje rekord satte han, da han i 1997 cyklede knap 5.000 kilometer på 23 dage i Norge.

Lars Nielsens længste tur var i 2001, hvor han cyklede mere end 20.000 km fra Tierra del Fuego på den sydlige spids af Sydamerika til Alaska. Lars Nielsen har siden 1980 tilbagelagt mere end 800.000 kilometer på cykel, hvoraf de 161.100 kilometer per 2016 har været på cykelture i udlandet. Lars Nielsen har fået tilnavnet "The Long Rider". (Læs mere..)

Uge 23, 2024

Lucca

Lucca er en by og comune i Toscana i Centralitalien med 88.798 indbyggere (2023). Byen ligger ved floden Serchio i en frodig dal nær Det Tyrrhenske Hav. Den er hovedstaden i provinsen Lucca.

Byen er grundlagt af etruskerne og blev en romersk koloni år 180 f.v.t. Den blev en vigtig by, der blandt andet blomstrede under silkehandlen, der begyndte i 1000-tallet. Fra midten af 1100-tallet konstituerede byen sig som en uafhængig kommune og var derpå selvstændig i næsten 500 år. I 1847 blev Lucca en del af storhertugdømmet Toscana, inden den ved Italiens samling blev en del af denne stat i 1861.

Byen er berømt for sin intakte bymur, som stammer fra renæssancen. Inden for denne bymur ligger en velbevaret bymidte med adskillige bygninger, der for nogles vedkommende kan dateres tilbage til 700-tallet. (Læs mere..)

Uge 24, 2024

Michael Bundesen

Michael Bundesen (1949-2020) var en dansk sanger, sangskriver, radio- og tv-vært, især kendt som forsanger i popgruppen Shu-bi-dua.

I 1973 var han med til at starte Shu-bi-Dua sammen med Michael Hardinger. Gruppen udgav singlen "Fed rock", som blev en stor succes, og bandet, der egentlig var tænkt som en engangsforestilling, blev derpå permanent og udgav en stribe album, ofte med humoristiske fordanskninger af engelsksprogede sange. Fx var "Fed rock" baseret på "Jailhouse Rock". Efterhånden begyndte gruppen også at skrive egne numre som "Vuffeli-vov" og "Hvalborg". Bundesen skrev også manuskript til filmen Den røde tråd, som flere af Shu-bi-dua-medlemmerne medvirkede i, og som gruppen skrev musik til.

Han var forsanger i bandet frem til 1984, hvor han forlod bandet for at blive programchef på den nystartede Kanal 2. I 1987 vendte han tilbage til bandet og var forsanger frem til 2011, hvor han blev ramt af en blodprop, der gjorde ham lam i venstre side af kroppen. (Læs mere..)

Uge 25, 2024

Lolland i Danmark

Lolland er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023). Lolland er omgivet af Langelandsbælt, Femern Bælt, Østersøen, Guldborg Sund og Smålandsfarvandet. Øen er forbundet til naboøen Falster tre steder og har færgeforbindelser til Langeland og Tyskland.

Lolland er også kendt som "pandekageøen" på grund af sit flade terræn. Store dele af øen er inddæmmet land, og den sydlige del er omkranset af det sydlollandske dige. De tre største byer er Nakskov på Vestlolland, Maribo, der ligger nogenlunde på midten af øen, og Sakskøbing, der ligger i den nordøstlige del ud til Sakskøbing Fjord.

Øen er præget af god jord, og der er udstrakte landområder med dyrkning af fødevarer. Landbruget er en vigtig indtægtskilde for området, og særligt sukkerroer bliver dyrket på øen. Flere af de største byer har haft sukkerfabrikker, men i dag har kun Nakskov sukkerproduktion. Øen har flere store turistattraktioner som Middelaldercentret, Knuthenborg Safaripark og Lalandia samt det årligt tilbagevendende kræmmermarked Døllefjelde-Musse Marked. Hver sommer besøger mange tyske turister øen.

Lolland er inddelt i to kommuner: Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, der desuden omfatter hele Falster. (Læs mere..)

Uge 26, 2024

Dødningehoved

Dødningehoved (Acherontia atropos) er en sommerfugl i aftensværmerfamilien og findes i store dele af Afrika, Mellemøsten og Middelhavsområdet. I Mellem- og Østeuropa forekommer den som tilflyver i sommerhalvåret. Med et vingefang på omkring 11,5 cm er det den størst forekommende sommerfugl i Danmark, hvor den er en sjælden og tilfældig tilflyver. Dødningehoved har fået sit navn efter sin tegning på brystet, der kan minde om et dødningehoved. Som andre sommerfugle indeholder dens livscyklus stadierne æg, larve, puppe og fuldt udvokset insekt.

Dødningehoveder trives i åbne landskaber med busklignende vegetation, hvor der vokser natskyggeplanter, især områder, hvor kartofler dyrkes landbrugsmæssigt. Særligt i Centraleuropa er arten overvejende blevet til en kulturfølger, som næsten udelukkende lever i nærheden af kartoffelmarker.

Grundet den kranielignende aftegning på rygsiden har den ofte haft et dårligt ry, der bliver forbundet med det overnaturlige som budbringer for død og ulykke. Den har været brugt i adskillige film og bøger, heriblandt filmplakaten for den Oscarvindende film Ondskabens øjne fra 1991. (Læs mere..)

Uge 27, 2024

Logo

Valhalla er en dansk tegneserie, skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, med Søren Håkansson som farvelægger. Serien er opkaldt efter Odins bolig Valhal i Asgård fra den nordiske mytologi. I serien genfortælles mange af de gamle gudesagn fra den nordiske mytologi baseret på bl.a. ældre og yngre Edda, Gylfaginning, Ynglingesagaen og Saxos Danmarkshistorie, samtidig med at guderne har fået menneskelige præg. Specielt tordenguden Thor og hans familie følges igennem serien. Fra andet bind har Per Vadmand og Peter Madsen været en del af forfatterteamet, mens det fra tiende til tolvte bind er Jesper Ejsing, der står for farvelægning, og det fjortende og femtende er farvelagt af Jonas P. Sonne.

Det første bind, Ulven er løs, udkom i 1979 i et oplag på 100.000 eksemplarer, som hurtigt blev udsolgt, og der blev derfor trykt flere oplag. Den er oversat til 10 sprog. Serien er blevet kaldt "blandt de bedste danske tegneserier nogensinde".

Den komplette Valhalla-serie består af 15 album. Peter Madsen har ikke planer om at lave flere album efter Vølvens syner, som udkom i 2009 og genfortæller myten om Ragnarok, verdens undergang. (Læs mere..)

Uge 28, 2024

Højskamling, toppen af Skamlingsbanken.

Skamlingsbanken er en 2-3 km lang randmoræne i Sydjylland mellem Kolding og Hejlsminde. Dens top Højskamling, hvorfra man kan se langt ud over det meget kuperede område, var med sine 113 m o.h. det højeste punkt i det historiske Sønderjylland. Banken ligger i Vejstrup Sogn, som hørte til hertugdømmet Slesvig, men var et af dem, der ved fredsslutningen efter krigen i 1864 blev indlemmet i Kongeriget Danmark. Sognet kom således ikke under preussisk styre og hører derfor ikke til Sønderjylland efter den nutidige definition.

Siden 1843 har Skamlingsbanken været ramme om en række store folkemøder. Mange fremtrædende personer har holdt taler her, bl.a. N.F.S. Grundtvig, Laurids Skau og Orla Lehmann. Siden 1998 er der afholdt årlige gratis operakoncerter med op til 30.000 tilhørere. (Læs mere..)

Uge 29, 2024

Peter Kær, 2001

Peter Kær (født 1961) er en dansk kunsthistoriker, radio og tv-vært, tekstforfatter, skuespiller, journalist, komiker, satiriker, redaktør, komponist, foredragsholder og producent.

Kær var en af de første til at introducere stand-up comedy i Danmark som del af morskabstrioen PLAT, som han dannede sammen med skuespillerne Michael Carøe og Mads Kaiser i 1981.

Peter Kær brød igennem i 1980'erne og 1990'erne som redaktør, skuespiller og tekstforfatter på Søndagssatiren på Danmarks Radio P3 og TV-PIL på DR.

Sit store folkelige gennembrud fik Peter Kær, da han var vært på populære tv-programmer som Hvem vil være millionær?, Aftenshowet og Hit med sangen.

I 2013 blev Peter Kær uddannet cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling fra Københavns Universitet, og siden har han fokuseret på formidling af kunst i form af blandt andet bøger, tv-programmer og foredrag. (Læs mere..)

Uge 30, 2024

Franske protektorat Tunesien

Det franske protektorat Tunesien eksisterede fra 1881 til den tunesiske uafhængighed i 1956.

Tunesien var en provins i Det Osmanniske Rige, men nød en høj grad af selvstyre. I 1877 erklærede Rusland krig mod Det Osmanniske Rige, og Ruslands sejr varslede opsplitningen af imperiet, herunder internationale diskussioner om fremtiden for de nordafrikanske provinser. Berlinerkongressen i 1878 blev indkaldt for at løse det osmanniske spørgsmål. Resultatet blev, at Frankrig med Storbritanniens støtte fik Tunesien som protektorat.

Tunesien havde allerede indledt en proces med moderne reformer, men havde økonomiske vanskeligheder, som varede ved indtil etableringen af en kommission af europæiske kreditorer. Derpå overtog den franske regering Tunesiens internationale forpligtelser, og franskmændene satte gang i større udviklinger og forbedringer på flere områder, herunder transport og infrastruktur, industri, det finansielle system, folkesundhed, og administration.

Begunstigelse af franske virksomheder og franske borgere huede ikke tuneserne, og en allerede eksisterende nationale følelse resulterede efterhånden i politisk organisering. En uafhængighedsbevægelse var aktiv før 1. verdenskrig og fortsatte med at vinde styrke med blandet fransk modstand. Dets endelige mål om selvstændighed blev nået i 1956. (Læs mere..)

Uge 31, 2024

Caledonia.

Caledonia var en hjuldamper, bygget i Storbritannien i 1815. Skibet blev i 1819 købt af en dansk ejer og blev Danmarks første dampskib. Hun sejlede primært på ruten mellem København og Kiel.

Skibet havde to dampmaskiner med en maskinkraft på 36 normerede HK og kunne sejle med 6-8 knob. Det blev bygget af John Wood & Co. i Port Glasgow, nær Glasgow i Skotland. I 1817 blev det opkøbt og fik efterhånden udskiftet maskineriet til et mere moderne, og for at teste holdbarheden tog det en tur til Rotterdam og op ad Rhinen.

Steen Andersen Bille fik i 1818 privilegium på dampskibsfart mellem København og Kiel og købte Caledonia; hans bror, Michael Bille, førte skibet til Danmark, hvor det vakte stor opsigt som det første dampskib i landet. Der var dog nogen mistro mod damp som drivmiddel, og først da kong Frederik 6. og hans hustru var med skibet på en lysttur, kom blev Kiel-ruten efterhånden en succes.

I 1830 blev det på ruten afløst af den større Frederik den Sjette, og selv om det stadig sejlede nu og da frem til 1834, blev det hugget op omkring 1843. (Læs mere..)

Uge 32, 2024

Peter Freuchen

Peter Freuchen (1886-1957) var en dansk journalist, forfatter og opdagelsesrejsende, som sammen med Knud Rasmussen etablerede udforskningsstationen i Thule i 1910. Ud over de arktiske ekspeditioner besøgte Freuchen Sydafrika i 1935.

Freuchen tog med på Danmark-ekspeditionen 1906-1908 til Nordøstgrønland som yngste deltager, og frem til 1924 deltog han i flere polarekspeditioner, ofte sammen med Knud Rasmussen. Han skrev en række artikler om turene, og i perioden 1913-1920 var han guvernør for kolonien i Thule. Han levede her sammen med inuitterne og forsøgte at leve som dem. Efter at have fået amputeret den ene fod måtte han opgive de krævende polarekspeditioner.

Herefter skrev han flere bøger og medvirkede i film, og han stiftede i 1938 Eventyrernes Klub. Under anden verdenskrig var han aktiv modstandsmand og blev anholdt af besættelsesmagten, hvorpå han flygtede og endte i USA. Her døde han i 1957 under en ekspedition til Alaska.

Peter Freuchens arkiv er i dag placeret på Arktisk Institut. (Læs mere..)

Uge 33, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2024

Uge 34, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2024

Uge 35, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2024

Uge 36, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2024

Uge 37, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2024

Uge 38, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2024

Uge 39, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2024

Uge 40, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2024

Uge 41, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2024

Uge 42, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2024

Uge 43, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2024

Uge 44, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2024

Uge 45, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2024

Uge 46, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2024

Uge 47, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2024

Uge 48, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2024

Uge 49, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2024

Uge 50, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2024

Uge 51, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2024

Uge 52, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2024