Åbn hovedmenuen

Genetisk modificeret organisme

(Omdirigeret fra GMO)
Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris

En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks. med et gen fra en anden organisme. Ofte kan det være fra en fuldstændig ubeslægtet organisme, at det fremmede gen hentes. Populært bruges ofte udtrykket "gensplejset" eller "genmanipuleret".

Gensplejsede organismer bruges i biologisk og medicinsk forskning, til forhindring af sygdomsspredning, som genterapi, til fremstilling af farmaceutiske produkter som antibiotika og vacciner[1] og til fremstilling af fødemidler med vitaminer eller fødemidler, der er modstandsdygtige mod skadedyr og pesticider.

De første gensplejsede afgrøder blev dyrket i USA i 1996 og 10 år senere i 2006 blev der dyrket gensplejsede afgrøder på 102 millioner hektarer, flest i USA, så Argentina, Brazilien, Canada og Indien. Inden for EU dyrkes der gensplejsede afgrøder i Spanien, Frankrig, Portugal, Tyskland og Tjekkiet.[2]

Indholdsfortegnelse

GMO til forskningRediger

Danske forskere har bl.a. lavet en genmodificeret gris, der kan udvikle åreforkalkning, til udforskningen af sygdommen familiær hyperkolesterolæmi - en sygdom der er kendetegnet ved forhøjet kolesterol i blodet og er arvelig.[3] Forskere fra NASA har indsplejset et reportergen i planten Arabidopsis (Gåsemad) der danner et fluoriserede protein under stress, hvormed plantevækst kan studeres i rummet.[4]

På et eksperimentelt niveau er hønseæg blevet genmodificeret til at indeholde de vigtige immunfaktorer, cytokinerne interferon-alfa2a (IFN-α2a), interferon-beta (IFN-β) og makrofag-kolonistimulerende faktor (macrophage-CSF).[5]

GMO til forhindring af sygdomsspredningRediger

Sterile myg er blevet fremstillet for at hindre sygdomsspredning af dengue-feber (OX513A-myg). Ved brug af sterile myg er myggebestanden faldet med 79% i et område i Brazilien. Årligt smittes 50 millioner mennesker med dengue-feber hvoraf 25.000 dør og i begyndelsen af 2015 diskuteres det voldsomt som metoden skal bruges i Florida.

Forsøg udføres med henblik på at begrænse spredningen af andre sygdomme spredt af myg.

Gensplejsede fødemidlerRediger

Listen over genetisk modificerede fødemidler omfatter bl.a. soyabønner, bomuld, lucerne, papaya, tomater, kartofler, raps, sukkerrør, sukkerroe, ris, squash, peberfrugt og æbler.

ModstandsdygtighedRediger

Mange af de genmodificerede fødemidler er ændret for at gøre dem resistente over for skadedyr eller pesticider. En anden måde at udvikle fødemidler på, er at fjerne giftige stoffer fra planter.[6]

FotosyntesenRediger

Da fotosyntesen ofte anses for at være begrænset af enzymet RuBisCO som igen begrænser plantevæksten, er forskere i gang med at øge fotosyntesen ved at genmodificere RuBisCO, sådan at man øger enzymets katalytiske aktivitet og/eller nedsætter tempoet i iltningsaktiviteten[7]. Metoder, som man er begyndt at undersøge, omfatter overførelse af RuBisCO-gener fra én organisme til en anden, forøgelse af niveauet for dannelse af RuBisCOs underenheder, dannelse af RuBisCOs korte kæder ud fra grønkorn-DNA og ændring af RuBisCo-generne, så man kan forsøge at øge tendensen til kulstofbinding og dermed øge udbyttet.[8]

SoyabønnerRediger

Ifølge årsrapport for 2012 fremstillet af ISAAA (International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications) er 81 % af al verdens soja gensplejset. 35 % af al verdens majs er ligeledes gensplejset.[9]

Æbler der ikke brunerRediger

I 2015 har USDA godkendt GMO-æbler der stort set ikke producerer PPO, polyphenol oxidase, det enzym der bruner frugt og andre plantedele efter bid, stød eller andre skader.[10][11]

Nye fødemidlerRediger

De nye genteknologier som CRISPR gør det muligt at imitere forædlingsforløb på kort tid og udvikle planter til fødevarer, som f.eks. ananaskirsebær.[12]

Nogle GMO’erRediger

Diskussionen for eller imod gensplejsede fødemidlerRediger

På grund af lectinernes aktivitet som pesticider, er fødemidler blevet genetisk modificeret med lectin-gener som Bt-toxinet fra Bacillus thuringiensis. Et andet aktivt lectin stammer fra vintergækker. Det benævnes GNA for Galanthus nivalis agglutinin, og der er bl.a. blevet udført forsøg med GNA-genet overført til kartofler. Herom sagde i 1998 Arpad Pusztai, en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".[25] Disse bemærkninger startede Pusztai-affæren om genetisk modificerede fødemidler.[26][27]

Bt-toxinerne fra Bacillus thuringiensis anses for at være uskadelige for mennesker og dyr bortset fra visse insekter, og derfor anses afgrøder modificeret med Bt-toxiner for at være en mere miljøvenlig måde at bekæmpe skadedyr på end brugen af insekticider.[28]. Effekten af den modificerede afgrøde spreder sig til et større område, hvor antallet skadedyrene falder, som vist i en stor undersøgelse i Kina. [29] Alligevel har der været stor diskussion om indførelsen og forbrug af gensplejsede fødevarer. I Danmark debatteres det stadig, om genmodificerede fødevarer er skadelige for mennesker og miljøet.[30][31][32] Mens man andre steder som for eksempel i USA og i andre lande i EU ikke ser de store problemer med de genmodificerede fødevarer. [33]

En mulig konsekvens ved dyrkning af genmodificerede afgrøder er spredning af pollen, hvorved GM-plantens egenskab(er) overføres til beslægtede, vilde planter. Dette er bl.a. sket i USA, hvor fx herbicidtolerant raps har krydset sig med agerkål, som således også er blevet herbicidtolerant. Det har øget behovet for sprøjtemidler og man taler om såkaldt superukrudt, som breder sig uhindret.[34] Anvendelsen af herbicidresistente afgrøder er også blevet kritiseret på grund af det øgede forbrug af herbicider og deres miljøpåvirkning.

En meta-analyse af mere end 6000 videnskabelige artikler viste i 2018 at GMO-majs havde et meget forhøjet udbytte og betydelige sundhedsfordele.[35]

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ GMOs Led the Fight Against Zika and Ebola. And They’ll Combat The Next Great Pandemic. Futurism 2016
  2. ^ GM Crops: Growing around the world. GM Compass
  3. ^ Genmodificeret gris bag dansk gennembrud i dræbersygdom. Videnskab.dk
  4. ^ Glow-in-the-dark plants on the ISS. NASA
  5. ^ Genetically Modified Chickens Lay Eggs Containing Anti-Cancer Drug. Futurism 2019
  6. ^ Genteknologi fjerner giften fra farlige planter. Videnskab.dk
  7. ^ R. J. Spreitzer og M. E. Salvucci Rubisco: structure, regulatory interactions, and possibilities for a better enzymei Annual Review of Plant Biology, 2003 bind 53, side 449–75 (se teksten online)
  8. ^ M. A. Parry, P. J. Andralojc, R. A. Mitchell, P. J. Madgwick og A. J. Keys: Manipulation of Rubisco: the amount, activity, function and regulation i Journal of Experimental Botany, 2003 bd. 54, side 1321–33. (se teksten online)
  9. ^ Slides & Tables: Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops: 2012 - ISAAA Brief 44-2012 | ISAAA.org
  10. ^ USDA approves sale of genetically engineered apples that don’t go brown. Geek
  11. ^ How’d we “make” a nonbrowning apple? Arctic Apples
  12. ^ Meet The Weird Fruit That Could Soon Become as Common as a Strawberry. ScienceAlert 2018
  13. ^ Cohen, Stanley N. "Construction of Biologically Functional Bacterial Plasmids In Vitro". doi:10.1073/pnas.70.11.3240. 
  14. ^ Genentech (6. september 1978). "The insulin synthesis is the first laboratory production DNA technology". Pressemeddelelse. Hentet 7. januar 2009. Arkiveret fra originalen den 9. maj 2006.
  15. ^ Gunkel M. "Dual color localization microscopy of cellular nanostructures". doi:10.1002/biot.200900005. 
  16. ^ Cats that Glow in the Dark. Livescience
  17. ^ GFP Bunny, kunstværk af Eduardo Kac
  18. ^ Transgenic maize plants expressing a fungal phytase gene. Transgenic Research
  19. ^ Achieving successful deployment of Bt rice. Trends in Plant Science, 2004
  20. ^ Golden Rice Is an Effective Source of Vitamin A. American Society for Nutrition
  21. ^ Genmodificerede planter – viden og perspektiver. Det etiske råd
  22. ^ Flavrsavr Savr tomato. Mother Nature network
  23. ^ Genmodificerede træer giver os langt mere biobenzin. Ingeniøren 2014
  24. ^ Capsaicinoids: Pungency beyond Capsicum. Trends in Plant Science 2018
  25. ^ Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai. London: The Guardian. 15. januar 2008. Hentet 25. april 2010. 
  26. ^ Anniversary of a Whistleblowing Hero. Huffington Post
  27. ^ Biotech Propaganda Cooks Dangers out of GM Potatoes. Huffington Post
  28. ^ Compatibility of insect-resistant transgenic plants with biological control. Jörg ROMEIS and Anthony M. SHELTON, 2005
  29. ^ Genmodificerede afgrøder beskytter nabomarker. Videnskab.dk, 2008
  30. ^ Genteknologi gør os afhængige af golde koncerner. Debatindlæg om genteknologi af Rolf Lembcke, 1998
  31. ^ GMO-afgrøder ikke den eneste løsning. Kronik af Niels Jacobsen, Sven-Erik Jacobsen og Marten Sørensen, Berlingske Tidende 2010
  32. ^ Hold igen med propagandaen: GMO kommer ikke til at løse fødevarekrisen. Ingeniøren 2010
  33. ^ EU-stormagter nedtromler dansk GMO-forslag. DR, 09. mar. 2012
  34. ^ Herbicide-Resistant 'Super Weeds' Increasingly Plaguing Farmers | US News
  35. ^ A Review of 6,000 Studies Over Two Decades Delivers Its Verdict on GMO Corn. ScienceAlert 2019