Joy Mogensen
Joy Mogensen (født 11. august 1980[1] i Toronto, Canada[2]) er en dansk politiker[3] og tidligere[4] kirkeminister[5] og kulturminister.[6] Mogensen har ikke været medlem af Folketinget, men blev 27. juni 2019 af Mette Frederiksen hentet ind i regeringen[7] fra en post som borgmester i Roskilde Kommune.[8] Mogensen er medlem af Socialdemokratiet[9] og var borgmester fra 5. maj 2011 til 27. juni 2019.[10]
Joy Mogensen | |
---|---|
Borgmester i Roskilde Kommune | |
Embedsperiode 5. maj 2011 – 27. juni 2019 | |
Foregående | Poul Lindor Nielsen (S) |
Efterfulgt af | Poul Andersen (S) |
Kultur- og Kirkeminister | |
Embedsperiode 27. juni 2019 – 16. august 2021 | |
Del af | Regeringen Mette Frederiksen I |
Foregående | Mette Bock (LA) |
Efterfulgt af | Ane Halsboe-Jørgensen (S) |
Personlige detaljer | |
Født | 11. august 1980 (44 år) Toronto, Ontario, Canada |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Uddannelsessted | Roskilde Universitet |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Mogensen opslog 15. august 2021 på Facebook, at hun har meddelt statsministeren, at hun ønskede at forlade sin post som kultur- og kirkeminister,[11] da hun var "løbet tør for overskud".[12] Ane Halsboe-Jørgensen overtog posten som kultur- og kirkeminister fra Mogensen 16. august 2021.[13]
Mogensen har meddelt, at hun forlader dansk politik[14] - i hvert fald midlertidigt.[1]
Baggrund og privatliv
redigérMogensen er vokset op i Ringsted, men blev født i Toronto, Canada, da familien var udstationeret for virksomheden Plastmo.[15] Som barn led hun af leddegigt, der blev kureret da hun var 11 år. Hun meldte sig ind i DSU før valget i 1998.[16]
Joy Mogensen har tidligere boet sammen med Tejs Laustsen Jensen, som har været personlig assistent for Poul Nyrup Rasmussen og socialdemokratisk folketingskandidat i Solrød.[15]
I foråret 2019 blev Joy Mogensen gravid[17] med en ukendt donor.[18] Mogensen tog orlov fra sit virke som borgmester og siden som kultur- og kirkeminister. I en pressemeddelse fra statsministeriet lød det, at lægerne inden fødslen kunne konstatere, at Joy Mogensens barn var død. Dette var naturligvis en stor sorg for Mogensen, der beskrev tabet af sin datter, der blev navngivet Sarah, i en længere facebookopdatering.[19]
12. juli 2021 afslørede Mogensen i en facebookopdatering, at hun igen var gravid med termin til årsskiftet. Ligesom Mogensens første graviditet,[20] blev den anden graviditet startet ved hjælp af assisteret reproduktion,[21] og hun ventede barnet som solomor.[22] Mogensen fødte d. 17. december 2021 en velskabt søn.[23][24]
Uddannelser og jobs
redigérMogensen var elev ved Sorø Akademi[25] og er bachelor i Kultur- og Sprogmødestudier[26] fra Roskilde Universitet.[27] Siden har Mogensen opnået en mastergrad i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet.[27]
Mogensen har tidligere arbejdet som konsulent for Rambøll[28] og Teknologisk Institut.[5]
Politisk virke
redigérBorgmester
redigérJoy Mogensen afløste partifællen Poul Lindor Nielsen[29] og overtog posten som borgmester. Borgmesterskiftet blev formelt bekræftet som et punkt på byrådmødet den 25. maj 2011.[30] Borgmesterskiftet var forventet og reelt en del af konstitutionsaftalen efter kommunalvalget i 2009, men tidspunktet var ukendt. Den afgående borgmester, Poul Lindor Nielsen, fortsatte som menigt medlem perioden ud.
Joy Mogensen blev valgt ind i byrådet i 2005, hvor hun blev viceborgmester og senere gruppeformand, formand for Forebyggelses- og Socialudvalget og medlem af Økonomiudvalget.[31] Ved kommunalvalget i 2017 fik Joy Mogensen 14.961 personlige stemmer,[32] hvilket var det femtehøjeste personlige stemmetal for samtlige kandidater ved det års kommunalvalg.[33] Hendes stemmetal svarede til, at lidt over 30 % af de fremmødte vælgere i Roskilde Kommune havde sat deres kryds personligt ved borgmesterens navn.[34]
Kultur- og kirkeminister
redigérJoy Mogensen tiltrådte som kultur- og kirkeminister i Regeringen Mette Frederiksen den 27. juni 2019. Minister Mogensens musiksmag startede en omfattende[6] diskussion.[35] Da Joy Mogensen gik på barselsorlog d. 4. oktober 2019,[36] fungerede Rasmus Prehn (daværende minister for udviklingssamarbejdet) som vikar på kulturområdet, mens transportminister Benny Engelbrecht vikarierede for kirkeområdet.[37]
Mogensen har under forhandlingerne om hjælpepakker til kulturlivet i forbindelse med coronaviruspandemien i 2020 fået en næse,[38] et hak i tuden,[39] og en særdeles hård[40] kritik,[41] der har spredt sig over begge blokke. Et flertal på tværs af blokkene forlangte, at forhandlingerne om hjælpepakkerne skulle flyttes fra ministerens bord. Radikale Venstres[39] kulturordfører, Zenia Stampe, udtalte således: “Vi har mistet tilliden til, at Joy Mogensen er i stand til at sikre, at vi fortsat har et rigt kulturliv efter krisen.”[42]
En aftale mellem regeringen, dens støttepartier og Alternativet giver 437 millioner kroner fra 2021 til 2024 til styrkelse af kulturtilbud målrettet børn og unge. I finanslovsaftalen har regeringen desuden tilbagerullet besparelsen på DR’s budget med 900 millioner kroner fra 2022 til 2025.[43]
10. juni 2021 blev Joy Mogensen kaldt i samråd om den skandaleombruste radiostation, Radio Loud. Ministeren blev kaldt i samråd efter Radio Louds public service-redegørelse, men hun afviste at svare på spørgsmål om public service-redegørelsen og henviste til, at Radio- og tv-nævnet har kompetencen til at vurdere indholdet af redegørelsen. Det forventes, at Radio- og tv-nævnet kommer med deres vurdering af Radio Louds redegørelse i september 2021.[44]
På grund af sin graviditet i sommeren 2021 var det ikke muligt for Joy Mogensen at være repræsenteret til flere kampe i EM i fodbold 2020. På grund af de danske anbefalinger om vaccination mod Covid-19 af gravide, var Mogensen ikke vaccineret mod Covid-19, og hun kunne derfor heller ikke følge de danske atleter til det udskudte OL i Japan i 2021.[45]
Den 15. august 2021 meddelte Joy Mogensen[46] i et opslag på facebook,[47] at hun ønskede at fratræde sin ministerpost.[48] Fratrædelsen skete d. 16. august, da Mogensen blev afløst af Ane Halsboe-Jørgensen.[13]
Opstilling som folketingskandidat er også indstillet
redigérMogensens farvel til dansk politik betyder, at hun alligevel ikke stiller op til Folketinget ved næste valg.[49]
Mogensen var blevet folketingskandidat i Slagelse-kredsen, som er en del af Sjællands Storkreds.[50] Det skete ved et repræsentantskabsmøde i lokalforeningen i august 2020.[51] Opstillingen betød, at vælgere i Roskilde, hvor Mogensen tidligere har været borgmester, kunne få mulighed for at stemme på hende til Folketingsvalget.
Referencer
redigér- ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/politik/joy-mogensen-gaar-af-jeg-er-loebet-toer-overskud
- ^ Joy Mogensen på Folketingets hjemmeside
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/borgmester-som-30-aarig-stod-frem-som-solomor-og-nu-minister-joy-kan-baade-vaere-snu
- ^ Kulturminister Joy Mogensen (S) forlader politik - TV 2
- ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. juni 2019. Hentet 27. juni 2019.
- ^ a b Berlingskes kultur-journalist på retræte: "Der er håb for Joy" | Netavisen Pio
- ^ Niels Frid-Nielsen: Regeringens svageste led er kulturminister Joy Mogensen - Altinget:
- ^ Roskilde-borgmester bliver kulturminister - politiken.dk
- ^ Tankegang om kultur i det offentlig rum med Joy Mogensen (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Breddam efterfølger Joy - 38-årig RUC'er ny borgmester i Roskilde 29. juni 2019 på sn.dk
- ^ Farvel og tak: Så mange penge får Joy Mogensen med sig efter sit exit som minister
- ^ "Joy Mogensen går af: 'Jeg er løbet tør for overskud'". DR. 15. august 2021. Hentet 15. august 2021.
- ^ a b "Ane Halsboe-Jørgensen bliver ny kultur- og kirkeminister". DR. 16. august 2021. Hentet 16. august 2021.
- ^ Joy Mogensen: Derfor forlader jeg politik - Altinget:
- ^ a b I borgmesterlære fra første færd - sn.dk - Sjællandske Nyheder
- ^ Alt.DK
- ^ Mette Frederiksen raser efter ”uhørt angreb” på gravid borgmester | TV 2 Lorry
- ^ Joy Mogensen gravid med anonym donor | BT Politik - www.bt.dk
- ^ Kulturminister Joy Mogensen har mistet sit barn - TV 2
- ^ Gravid borgmester bliver kaldt egoistisk af partikollega: - Han kender intet til mit liv - TV 2
- ^ Borgmester deler 'den bedste af alle nyheder': Skal være solo-mor | TV 2 Lorry
- ^ Joy Mogensen er gravid - TV 2
- ^ Joy Mogensen har født en søn - TV 2
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/tidligere-kulturminister-joy-mogensen-deler-foto-af-nyfoedt-soen
- ^ Soransk Samfund - en levende forening - Joy Mogensen - Minister, Musik-elsker, Soraner (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Mogensen, Joy - Danske Taler
- ^ a b Joy Mogensen | lex.dk – Den Store Danske
- ^ Joy Mogensen er en folkekær politiker i politisk modvind | Kristeligt Dagblad
- ^ 30-årig kvinde bliver Roskildes nye borgmester - politiken.dk
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. september 2019. Hentet 27. juni 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. juni 2019. Hentet 27. juni 2019.
- ^ Kommunalvalg Roskilde Kommune
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/kv17/her-er-kommunalvalgets-seks-stoerste-stemmeslugere
- ^ Nyheder - sn.dk - Sjællandske Nyheder
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. august 2021. Hentet 20. august 2021.
- ^ Joy Mogensen har mistet sit barn - Altinget:
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/joy-mogensen-gaar-paa-barsel-her-er-hendes-afloesere
- ^ Joy Mogensen får en næse efter samråd om tilskueradgang - Altinget:
- ^ a b Joy Mogensen får næse i sag om tilskueradgang | jv.dk
- ^ Kulturminister Joy Mogensen om sin musiksmag: – Jeg var en håbløs poptøs som teenager
- ^ https://www.dr.dk/musik/gjort-til-grin-vaere-vild-med-absolute-music-nu-bliver-kulturministeren-taget-i-forsvar
- ^ Flertal vil flytte kulturforhandlinger fra Joy Mogensens bord: »Det, der foregår nu, vil vi ikke lægge navn til«
- ^ Aftale om 437 mio. kr. til massivt kulturløft - Regeringen.dk
- ^ »Det er ikke min opgave«: Kulturministeren afviste at sige sin mening om Radio Loud i samråd
- ^ Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen er forhindret i at deltage i OL
- ^ Joy Mogensen-stop udstiller kontrasten mellem Christiansborg og kommunalpolitik
- ^ "Jeg er løbet tør for overskud": Joy Mogensen går af som kulturminister - Altinget:
- ^ Joy Mogensen - Jeg har meddelt Statsministeren, at jeg
- ^ Joy Mogensen løber tør for overskud og stopper som minister
- ^ Joy stiller op i Slagelse - sn.dk - Sjællandske Nyheder
- ^ Joy Mogensen stiller op til Folketinget | TV 2 Lorry
Eksterne henvisninger
redigér- Joy Mogensen på Folketingets hjemmeside
- Lindor trækker sig som borgmester, Joy Mogensen er ny borgmester i Roskilde – fra Roskilde Avis, 6. maj 2011 Arkiveret 9. maj 2011 hos Wayback Machine
- Joy glæder sig: Et drømmejob – fra Roskilde Avis, 6. maj 2011 (Webside ikke længere tilgængelig)
- Varm velkomst til Roskildes nye borgmester Joy – fra Roskilde Avis, 6. maj 2011 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |