Vasilij Kandinskij
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (januar 2013) (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked) |
Vasilij Vasiljevitj Kandinskij (russisk: Василий Васильевич Кандинский, tr. Vasilij Vasilevitj Kandinskij; født 16. december 1866 (4. december, gs) i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 13. december 1944 iNeuilly-sur-Seine, Frankrig) var en russisk maler og kunstteoretiker opvokset i Odessa.
| Vasilij Kandinskij | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
4. december 1866  Moskva, Rusland |
| Død |
13. december 1944 (78 år) Neuilly-sur-Seine, Frankrig |
| Dødsårsag |
Slagtilfælde |
| Gravsted |
cimetière nouveau de Neuilly-sur-Seine |
| Bopæl |
München, Odessa, Neuilly-sur-Seine, Moskva |
| Ægtefælle |
Nina Kandinsky (1917-1944) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Moskvas statsuniversitet, juridisk fakultet, Akademie der Bildenden Künste München, Odessa kunstakademi |
| Elev af |
Luigi Iorini, Josef Albers, Franz von Stuck, Anton Ažbe |
| Medlem af |
Der Blaue Reiter, Die Blaue Vier, Abstraction-Création |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, gravør, billedhugger, bygningstegner, tegner, universitetslærer, kunstteoretiker, grafiker, scenograf, lærer med flere |
| Fagområde |
Malerkunst |
| Deltog i |
Documenta 8, Documenta I, Documenta II, Documenta III |
| Arbejdsgiver |
Bauhaus (1922-1933) |
| Arbejdssted |
Rusland, München, Stockholm, Rapallo, Tunis, Haag, Schweiz, Weimar, Paris |
| Elever |
Кодьєв Петро Іванович[1], Sten Djurberg |
| Kendte værker |
Komposition VII |
| Genre |
Grafik, malerkunst, abstrakt kunst, teori |
| Bevægelse |
Bauhaus, symbolisme, ekspressionisme |
| Påvirket af |
Richard Wagner, fauvisme, Helena Petrovna Blavatsky, pointillisme, Lohengrin med flere |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
|
Vasilij Kandinskijs hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
1886-92 studerede han jura og påbegyndte en glimrende akademisk karriere, men han brød af 1896 og søgte til München, hvor han gik på Anton Azbés (1859-1905) skole og på Kunstakademiet hos Franz von Stuck. I 1901 var han medstifter af kunstnergruppen Phalanx og gav undervisning på den tilknyttede skole; blandt eleverne var Gabriele Münter, der blev hans livsledsagerske frem til 1916. Kandinskij arbejdede i disse år med landskabsstudier, men skabte under indflydelse af jugendstilen en række gouacher med motiver fra russisk eventyrdigtning og folklore, fx "Buntes Leben" (1907, Lenbachhaus, München); han udgav også to album med træsnit. 1906-07 boede han i Sèvres i Frankrig, hvor han bl.a. stiftede bekendtskab med den franske fauvisme og udstillede i Paris. Tilbage i München og landsbyen Murnau syd derfor skabte han 1908-09 en række landskaber i en kraftigt forenklet stil, præget af stærke farvekontraster. Sammen med to venner fra Azbé-skolen, Aleksej von Javlenskij og Marianne Verefkina (von Wereffkin, 1870-1938), udgjorde Münter og Kandinskij et lille kunstnersamfund.
Omkring 1909 skabte Kandinskij en ny billedform, som han kaldte improvisationer, impressioner eller kompositioner. De landskabelige elementer opløstes mere og mere for omkring 1910-11 at gå over i ren abstraktion, fx Komposition IV (1911, Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, Düsseldorf). Den nye billedstil førte til et brud med Neue Künstlervereinigung, som han selv havde været med til at stifte 1909, og til dannelsen af sammenslutningen Der Blaue Reiter sammen med Franz Marc; de udgav i 1912 en almanak med bidrag af bl.a. Arnold Schönberg og af Kandinskij selv.
I bogen "Über das Geistige in der Kunst" (1912) fremstillede Kandinskoj sin tro på en ny, åndeligt inspireret tidsepoke og beskrev i bogens anden del i en harmonilære sammenhængen mellem farve og form. Hans fremstilling af farvens psykologiske virkning stod i gæld til Goethes farvelære. I 1913 fulgte prosa-digtsamlingen "Klänge", beslægtet med tre tidligere udkast til sceniske kompositioner fra 1909, og erindringsbogen "Rückblicke" (da. Tilbageblik, 1964). Ved 1. verdenskrigs udbrud måtte Kandinskij forlade Tyskland og tage ophold i Moskva. Han giftede sig med den unge Nina Andrejevskaja i 1916 og blev efter Den Russiske Revolution engageret i opbygningen af nye kunstneriske organisationer og etablering af forbindelser til efterkrigstidens tyske kunstnergrupper.
I 1922 forlod Kandinskij Rusland og kom via Berlin til Bauhausskolen i Weimar, hvor han blev lærer på malerskolen og som kollega fik Paul Klee. Sit kunstsyn fremstillede han i bogen "Punkt und Linie zur Fläche" (1926), der beskriver billedets formopbygning. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 rejste han til Paris, hvor han levede de sidste 11 år af sit liv i stigende isolation.
Kandinskij har haft afgørende betydning for det abstrakte maleris udvikling. Den spontane abstraktion er inspireret af hans billeder fra 1909-14, den geometriske abstraktion af hans senere værker. Vilhelm Bjerke Petersen var 1930-31 elev af Kandinskij på Bauhaus og bragte hans idéer til Danmark.
BilledgalleriRediger
"Komposition IV" (1911), Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen
"Komposition VII" (1913), Tretjakovgalleriet
Improvisation No. 30 (Cannons), 1913, Art Institute of Chicago
"Til den ukendte stemme" (1916), Musée National d'Art Moderne
"Komposition VIII" (1923), Solomon R. Guggenheim Museum
,_1913,_1931.511,_Art_Institute_of_Chicago.jpg)
ReferencerRediger
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
