Åbn hovedmenuen
Marie Nielsen.jpg

Marie Sofie Nielsen (23. december 1875 i Nørre Herlev6. april 1951 i København) var en dansk revolutionær socialistisk politiker, kendt for sit politiske arbejde i Socialdemokratiet og den danske kommunistiske bevægelse.

Liv og karriereRediger

Nielsen var datter af husmand og murer Peder Nielsen og hustruen Anne Marie Thygesen. Forældrene boede i Nørre Herlev, hvor også Marie Nielsen voksede op.[1][2]

Nielsen var tjenestepige, hun tog lærereksamen i 1908 og gik samtidig ind i Socialdemokratisk Ungdomsforbund og Socialdemokratiet. I 1916-18 var hun medlem af partiets hovedbestyrelse. Hun var en vigtig del af venstrefløjen i Socialdemokratiet frem til hun i marts 1918 brød hun med Socialdemokratiet, da hun indså, at den venstreopposition hun tilhørte, ikke kunne få nogen indflydelse på partiets politik. Sammen med en lille gruppe radikale arbejdere dannede hun Socialistisk Arbejderparti. En overgang var hun redaktør af partiets dagblad Klassekampen. Hun blev arresteret i november 1918 og dømt til halvandet års tugthus, men fik ved dom i højesteret nedsat straffen til seks måneders almindeligt fængsel. Hun kom ud af fængslet i forbindelse med amnestien for politiske fanger efter det mislykkede statskup i 1920. På grund af dommen hun havde fået, blev hun frataget retten til at undervise i folkeskolen og blev afskediget uden pension. Hun arbejdede resten af livet som kontorist i en sygekasse. I Efteråret 1919 gik Socialistisk Arbejderparti i opløsning på grund af politiske modsætninger. Partiets venstrefløj gik som Marie Nielsens ind i den syndikalistiske Fagoppositions Sammenslutning, mens højrefløjen gik ind i det nydannede Danmarks Venstresocialistiske Parti der senere ændrede navn til Danmarks Kommunistiske Parti.

Nielsen deltog i 1920 i Kominterns anden verdenskongres som repræsentant for Kommunistisk Lærerklub, som var organiseret i Fagoppositions Sammenslutning. Hun arbejdede for en sammenslutning af Fagoppositions Sammenslutning og Danmarks Kommunistiske Parti. Efter tilladelse fra Komintern blev der som en overgangsordning dannet en føderation, Kommunistisk Føderation, mellem de to organisationer. Føderationen blev imidlertid splittet ved et kup i 1922, og i halvandet år eksisterede der to kommunistpartier i Danmark frem til Georg Laursen af Komintern fik til opgave at samle de to partier, hvilket lykkedes i efteråret 1923.

Under opgøret mellem stalinister og trotskister i 30'erne sluttede Nielsen sig til den trotskistiske venstreopposition,[bør uddybes] hvilket medførte at blev ekskluderet tre gange fra Danmarks Kommunistiske Parti. Sidste gang var i 1936, hvor hun kritiserede afskaffelsen af den frie abort i Sovjetunionen. Hun blev gennem sit liv mere og mere optaget af kvindekampen, men altid ud fra et klasseperspektiv.

En lang række af hendes artikler er samlet af Morten Thing i artikelsamlingen "Revolution - artikler om parti, klassekamp og kvindekamp".

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
 
 Stub
Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.