Natura 2000-område nr. 73 Lønborg Hede

Natura 2000-område nr. 73 Lønborg Hede er et habitatområde (H176), ligger vest for israndslinjen ca. 5 km sydøst for Ringkøbing Fjord og har et areal på i alt 350 hektar. Nord og syd for heden er der traditionelt landbrug, mens der ligger plantager mod øst og vest.

Lønborg Hede
Geografi
Region Region Midtjylland
Kommune(r) Ringkøbing-Skjern Kommune.
Areal 353 ha ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*

Arter

Oversigtskort
Lønborg Hede ligger i Midtjylland
Lønborg Hede
Lønborg Hede
Natura 2000-område nr. 73

55°52′2″N 8°25′48″Ø / 55.86722°N 8.43000°Ø / 55.86722; 8.43000

De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Det er en lavtliggende klokkelyngshede med hedemose, kær, småsøer og å samt en højere liggende tør indlandshede. Heden har en niveauforskel på op til 10-15 meter, således at den tørre hede nærmest fremstår som et plateau. Der er egentlige søer på den fugtige del af heden hvor Bredkær gennemløbes af Styg bæk. Der er 12 småsøer i Natura 2000-området. Èn sø af naturtypen søbred med småurter, to søer af naturtypen kransnålalge-sø samt 9 søer af naturtypen brunvandet sø.

Et areal på 363 ha af Lønborg Hede ejes af Naturstyrelsen.

Fredning redigér

Et areal på på i alt 247 ha blev fredet i 1970.[1]. Fredningen omfatter arealer syd for Vostrup Østerby på i alt 247 ha, hvoraf ca. 200 ha er beliggende indenfor Natura 2000-området. Fredningen er oprettet for at beskytte ynglebestande af urfugl, tinksmed og stor regnspove. Urfuglen er forsvundet fra den danske natur i midten af 1990’erne og tinksmed findes ikke længere som ynglefugl i området. I området forekommer endvidere stor tornskade, rødrygget tornskade, trane, hedelærke og natravn.

Videre forløb redigér

Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i anden planperiode 2016-21. Natura 2000-området ligger i Holstebro- og Ringkøbing-Skjern Kommune, og naturplanen koordineres med vandplanen for 1.8 Hovedvandopland Ringkøbing Fjord.[2]

Se også redigér

Eksterne kilder og henvisninger redigér