Nikita Khrusjtjov

(Omdirigeret fra Nikita Khrusjtsjov)

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (russisk: Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka11. september 1971 i Moskva[1]) var en sovjetisk politiker. Han var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti 1953-64 og formand for USSRs ministerråd 1958-64.

Nikita Khrusjtjov
Nikita Khruchchev Colour.jpg
Formand for USSRs ministerråd
Embedsperiode
27. marts 1958 – 14. oktober 1964
Foregående Nikolaj Bulganin
Efterfulgt af Aleksej Kosygin
Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti
Embedsperiode
reelt 14. marts 1953
officielt 14. september 1953 – 14. oktober 1964
Foregående Georgij Malenkov
Efterfulgt af Leonid Bresjnev
Personlige detaljer
Født 15. april 1894
Kalinovka, Russiske Kejserrige
Død 11. september 1971 (77 år)
Moskva, Rusland
Dødsårsag Hjerteanfald
Gravsted Novodevitjekirkegården
Nationalitet Rusland
Politisk parti Sovjetunionens kommunistiske parti
Ægtefælle(r) Jefrosinej Khrusjtjova
(1916-1919)
Nina Petrovna Khrusjtjova
(1923–1971)
Uddannelses­sted Donetsks nationale tekniske universitet
Industriakademiet
Religion Ateisme
Underskrift Nikita Khrushchev Signature2.svg
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Han blev partimedlem i 1918 og var en af kommissærerne i slaget om Stalingrad under anden verdenskrig. Skønt han havde ringe formel uddannelse, blev han en af Stalins venner, og fulgte dennes ordrer til punkt og prikke som førstesekretær i det ukrainske kommunistparti i 1938. Han deltog fuldt og helt i Stalins udrensning blandt partifæller, hvis loyalitet blev draget i tvivl. Khrusjtjovs hensynsløse optræden under udrensningerne gav ham tilnavnet "slagteren fra Ukraine"; men efter sin magtovertagelse overraskede han med at indlede en afstalinisering. Han tog sigte på

  • et forbedret, mere fredeligt forhold til Vesten
  • mindre magt til det hemmelige politi
  • løsladelse af tusindvis af politiske fanger
  • opmuntren af kunsten, især litteratur
  • en forbedring af økonomien og jævne menneskers levestandard[2]

Den 15. september 1959 blev Nikita Khrusjtjov den første sovjetiske leder, som besøgte USA.

Nikita Khrusjtjov under et møde med John F. Kennedy i Wien 1961.

Khrusjtjov var Sovjetunionens leder under Cubakrisen i oktober 1962. Enkelte historikere mener, at Khrusjtjovs håndtering af krisen var en medvirkende årsag til, at han tabte magtkampen i kommunistpartiet og blev afsat som leder to år senere.

Han efterfulgtes af Leonid Bresjnev.

Khrusjtjov besøgte Danmark i 1964, hvor han fik lejlighed til at møde bl.a. statsministerfruen Helle Virkner i deres hjem på Egernvej 61 på Frederiksberg. Under et senere toiletbesøg stjal spioner fra Forsvarets Efterretningstjeneste Khrusjtjovs afføring for at finde ud af, om han var syg. Det var han ikke.[3]

Konstantin TjernenkoLeonid BresjnevJosef StalinMikhail GorbatjovJurij AndropovNikita KhrusjtjovVladimir Lenin

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Spire
Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.