Nuværende suveræne monarker

Wikimedia liste

Denne liste over nuværende suveræne monarker – altså monarker over suveræne stater - medtager både konstitutionelle og absolutte, regerende monarker.

Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, konge af Bhutan siden 2006

For tiden er der 43 suveræne stater, der regnes for monarkier, heriblandt De Forenede Arabiske Emirater, der er en forbundsstat ledet af en monark som statsoverhoved men med titel af præsident. Listen medtager ikke monarker over ikke-suveræne delstater, som findes i f.eks. Malaysia, Indonesien, Uganda og De Forenede Arabiske Emirater.

En monark er en person, der leder et monarki – en regeringsform, hvor en stat eller et statssamfund ledes af en person, der normalt beholder posten hele livet eller indtil abdikation, og som typisk er arveberettiget til tronen ved fødslen.[1] Monarker kan være enevældige (som i mange absolutte monarkier)[2] eller ceremonielle figurer, der kun udøver formel magt, og hvor den egentlige magt ligger hos et parlament eller andre administrative enheder (som i mange konstitutionelle monarkier).[3] I mange tilfælde er en monark bundet af en statsreligion.[4] De fleste stater har kun én monark af gangen, selvom en regent kan have magten når monarken er mindreårig, ikke til stede eller på anden måde ude af stand til at udøve sit embede.[5] Tilfælde hvor to monarker på samme tid regerer i én stat, som situationen er i Andorra, kaldes fællesregeren[kilde mangler].[6]

Monarker adskiller sig ved deres titler og tiltaleformer, der i de fleste tilfælde defineres af traditioner og garanteres af statens grundlov. Flere titler kan bruges på dansk; for eksempel "konge" og "dronning", "fyrste" og "fyrstinde", "kejser" og "kejserinde". Selvom monarkerne normalt tiltales forskelligt på deres modersmål, er navnene og titlerne nedenfor angivet ved brug af den tilsvarende danske ækvivalent. På samme måde er den europæiske praksis med at bruge unikke romertal anvendt neden for hvor det vil være passende, selvom de normalt ikke bruges efter lokale traditioner.[7][8]

I politiske og sociokulturelle studier associeres monarkier normalt med arvekongedømmer; de fleste monarker, både historiske og nutidige, er født og opvokset i en kongefamilie.[6][9] Arvefølgen har været defineret ud fra en række forskellige kriterier – f.eks. tætheden af slægtskab, fødselsrækkefølgen og tilhørsskab til faderens slægt. Nogle monarkier er dog ikke arvelige, og i stedet afgøres regenten ved valg. Blandt moderne eksempler kan nævnes Malaysias[10] og Vatikanets[11] troner. Disse systemer afviger fra det normale monarkikoncept, men opfattes normalt som monarkier, da de har flere sammenlignelige karaktertræk.[12] Flere stater bruger en kombination af arv og valg, hvor en afstemning eller nominering af en efterfølger er begrænset til medlemmer af en kongelig blodlinje.[13][14]

Det senest etablerede monarki finder man i Cambodja, der d. 24. september 1993 genindførte monarkiet efter i 23 år at have haft forskellige republikanske styreformer. Den suveræne stat, der senest afskaffede monarkiet som styreform, er Barbados, der indførte republikansk styre d. 30. november 2021 efter at have været et selvstændigt monarki i personalunion med Storbritannien i præcis 55 år siden d. 30. november 1966.

Listen nedenfor angiver monarkernes respektive tilhørsforhold, der er listet alfabetisk. Disse monarker er statsoverhoveder[fn 1] i deres respektive suveræne stater.

Monarker efter land

redigér
 
Charles 3. af Storbritannien er den monark, der er statsoverhoved for flest af verdens monarkier (15 i alt) og tillige er han den monark (og statsoverhoved), der regerer over det største sammenlagte landområde (ca. 18,7 millioner km²)
Tegnforklaring
Nøgle Beskrivelse
Monark Navn på monark, indledt af titel.
Siden Dato for overtagelse af tronen, kroningsdato listes i fodnoterne.
Hus Navn på den kongelige familie.
Type Monarkiform, med link til monarkens rolle i regeringen.
Efterfølgelse Metode eller mønster for efterfølgelse.
Flag/våben Konge- eller kongefamilie-flag eller -standard
Intet Viser hvor et specifikt felt ikke kan angives.
Viser hvor data ikke er tilgængeligt.
Stat Billede Monark Siden Hus Type Efterfølgelse Flag/våben Ref
  Andorra  
 
Medfyrste Joan-Enric Vives i Sicília (en)
Medfyrste Emmanuel Macron
12. maj 2003
14. maj 2017
Intet Konstitutionelt diarki Ex officio   [15][16]
  Antigua og Barbuda   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][18]
  Australien   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme afventer [17][19]
  Bahamas   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][20]
  Bahrain   Kong Hamad ibn Isa 6. marts 1999[fn 4] Al Khalifah[fn 5] Blandet Arvekongedømme   [21]
  Belgien   Kong Philippe 21. juli 2013 Sachsen-Coburg-Gotha[fn 6] Konstitutionel Arvekongedømme   [24]
  Belize   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][25]
  Bhutan   Kong Jigme Khesar Namgyel 14. december 2006[fn 7] Wangchuck Konstitutionel Arvekongedømme   [27]
  Brunei   Sultan Hassanal Bolkiah 4. oktober 1967[fn 8] Bolkiah Enevælde Arvekongedømme   [28]
  Cambodja   Kong Norodom Sihamoni 14. oktober 2004[fn 9] Norodom[fn 10] Konstitutionel Valg- og arvekongedømme [fn 11]   [29]
  Canada   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme afventer [17][31]
  Danmark   Frederik X
(b. 1968)
14. januar 2024 Glücksburg[fn 12] Konstitutionel Arvekongedømme   [34]
  Forenede Arabiske Emirater   Præsident Mohamed bin Zayed
(Emir af Abu Dhabi)
14. maj 2022 Al Nahyan[fn 13] Blandet[fn 14] Valg- og arvekongedømme[fn 15]   [38]
  Grenada   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][39]
  Jamaica   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme afventer [17][40]
  Japan   Kejser Naruhito[fn 1] 1. maj 2019[41] Yamato Konstitutionel Arvekongedømme   [42][43][44]
  Jordan   Kong Abdullah II 7. februar 1999[fn 16] Hāshim Konstitutionel Arvekongedømme [fn 17]   [46][47]
  Kuwait Emir Meshal al-Ahmad al-Sabah 16. december 2023 Al Sabah[fn 5] Blandet Valg- og arvekongedømme[fn 18] [48][51]
  Lesotho   Kong Letsie III 7. februar 1996[fn 19] Moshesh Konstitutionel Valg- og arvekongedømme   [52][53]
  Liechtenstein   Fyrst Hans-Adam II 13. november 1989[fn 20] Liechtenstein Konstitutionel Arvekongedømme   [55]
  Luxembourg   Storhertug Henri 7. oktober 2000[fn 21] Nassau-Weilburg[fn 22] Konstitutionel Arvekongedømme   [57]
  Malaysia   Kong Abdullah (af Pahang)[fn 23] 31. januar 2019 Bendahara (Pahang) Konstitutionel Valg- og arvekongedømme[fn 24]   [58]
  Marokko   Kong Muhammed VI 23. juli 1999[fn 25] Alawi Konstitutionel Arvekongedømme   [59]
  Monaco   Fyrst Albert II 6. april 2005[fn 26] Grimaldi Konstitutionel Arvekongedømme   [62]
  Nederlandene   Kong Willem-Alexander 30. april 2013 Orange-Nassau[fn 27] Konstitutionel Arvekongedømme   [65]
  New Zealand   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme afventer [17][66]
  Norge   Kong Harald V 17. januar 1991[fn 28] Glücksburg[fn 12] Konstitutionel Arvekongedømme   [67]
  Oman   Sultan Haitham 11. januar 2020 Al Bu Sa‘īd Enevælde Arvekongedømme   [68]
  Papua Ny Guinea   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][69]
  Qatar   Emir Tamim bin Hamad 25. juni 2013 Al Thani Enevælde[fn 29] Arvekongedømme Intet [71][72]
  Saint Kitts and Nevis   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][73]
  Saint Lucia   Kong Charles III[fn 2] 8. februar 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][74]
  Saint Vincent og Grenadinerne   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][75]
  Saudi-Arabien   Kong Salman bin Abdul‘aziz Al Saud 23. januar 2015[fn 30] Al Saud Enevælde Valg- og arvekongedømme[fn 31]   [78]
  Salomonøerne   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][79]
  Spanien   Kong Felipe VI 19. juni 2014 Bourbon Konstitutionel Arvekongedømme  
  Storbritannien   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme  
 
[17]
  Sverige   Kong Carl XVI Gustaf 15. september 1973[fn 32] Bernadotte Konstitutionel Arvekongedømme   [82]
  Swaziland   Kong Mswati III 25. april 1986 Dlamini Enevælde Valg- og arvekongedømme[fn 33]   [85]
  Thailand   Kong Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun 13. oktober 2016 Chakri Konstitutionel Arvekongedømme   [86]
  Tonga   Kong Tupou VI 18. marts 2012 Tupou[fn 34] Konstitutionel Arvekongedømme   [87]
  Tuvalu   Kong Charles III[fn 2] 8. september 2022 Windsor[fn 3] Konstitutionel Arvekongedømme Intet [17][89]
  Vatikanstaten   Pave Frans[fn 35] 13. marts 2013 Intet Enevælde Ex officio   [90]
  1. ^ a b Den japanske forfatning definerer formelt set ikke noget statsoverhoved for Japan, men kejseren kan træde ind i rollen som statsoverhoved, når det af situationen kræves eller forventes, at et statsoverhoved stiller op.
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Charles III er for nuværende konge for femten separate Commonwealth-lande (se de separate punkter).
  3. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Huset Windsor er en linje af Huset Sachsen-Coburg-Gotha, der igen er en gren af Huset Wettin.[80]
  4. ^ Hamad ibn Isa regerede som Emir af Staten Bahrain indtil 14. februar 2002, hvor han skiftede til den nye titel Konge af Bahrain under en ny grundlov.[21]
  5. ^ a b En klan af Utub-stammen.[22]
  6. ^ En gren af Huset Wettin.[23]
  7. ^ Kroningen fandt sted 6. november 2008.[26]
  8. ^ Kroningen fandt sted 1. august 1968.[28]
  9. ^ Kroningen fandt sted 29. oktober 2004.[29]
  10. ^ En gren af Varman-dynastiet. Efternavnet "Norodom" bruges af efterkommere af Norodom I.[29]
  11. ^ Kongen vælges på livstid af et råd, der består af mandlige efterkommere af kongerne Ang Duong, Norodom og Sisowath af Cambodja.[30]
  12. ^ a b Det dynastiske navn er Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der er en gren af Huset Oldenborg.[32][33]
  13. ^ Al Nahyan er en gren af Al Falahi, en klan af Yas-stammen.[35]
  14. ^ De Forenede Arabiske Emiraters statsminister er regeringsoverhovede. Embedet udnævnes dog - med det øverste råds samtykke - af præsidenten, der har betydelig magt.[36]
  15. ^ Ifølge de Forenede Arabiske Emiraters grundlov vælges præsidenten af det øverste råd blandt de individuelle herskere af de syv emirater.[36] Efter uformel aftale gives præsidentembedet dog altid til overhovedet for Al Nahyan-klanen, Emiren af Abu Dhabi, hvilket gør det til et de facto arvekongedømme. Derudover har statsministeren altid været overhovedet for Al Maktoum-klanen, emiren af Dubai.[37]
  16. ^ Formel tronbestigelse 9. juni 1999.[45]
  17. ^ Efterfølgeren afgøres ved primogenitur. Den regerende konge kan dog også vælge sin efterfølger blandt en gruppe gyldige prinser.[45]
  18. ^ Arvingen udpeges af den regerende emir, og nomineringen skal også godkendes af et flertal af medlemmer i nationalforsamlingen.[48] De to hovedgrene af Al Sabah-familien, Al Salem og Al Jaber skiftes traditionelt til at have tronen.[49][50]
  19. ^ Kroningen fandt sted 31. oktober 1997. Han havde tidligere regeret som konge fra 12. november 1990 til 25. januar 1995.[52]
  20. ^ Formel tronbestigelse 15. august 1990.[54] Før sin tronbestigelse havde Hans-Adam regeret som prinseregent siden 26. august 1984.[55] 15. august 2004 udnævnte prinsen formelt sin søn Prins Alois som regent som forberedelse til hans arv af tronen, men forblev statsoverhovede i overensstemmelse med grundloven.[56]
  21. ^ Før den formelle tronbestigelse havde Henri regeret som prinseregent siden 4. marts 1998.[57]
  22. ^ Luxemborgs kongefamilie nedstammer fra Huset Nassau og Huset Bourbon-Parma fra Huset Bourbon.
  23. ^ Officiel titel: Yang di-Pertuan Agong. Det kan groft oversættes til "Øverste statsoverhovede", og det bliver normalt ændret til "Konge" på dansk.[58]
  24. ^ Yang di-Pertuan Agong (oftest udadtil eller i udlandet benævnt som konge) vælges for en periode på fem år af og fra en gruppe på ni herskere af Malay-staterne, der udgør Herskerrådet. Positionen er indtil nu - ved uformel aftale - blevet roteret systematisk mellem de ni; rækkefølgen var oprindeligt baseret på staternes rang. Den samme person kan altså godt nå at være konge af Malaysia to gange i sin regenttid.[58] Ved dødsfald eller abdikation foretages et nyt valg, selvom der ikke er gået en fuld femårs periode.
  25. ^ Kroningen fandt sted 30. juli 1999.[59]
  26. ^ Albert II besteg officielt tronen i en todelt ceremoni som traditionen foreskriver - 12. juli og 19. november 2005.[60] Han havde tidligere været regent fra 31. marts 2005.[61]
  27. ^ Den hollandske kongefamilie nedstammer fra Huset Nassau og Huset Lippe.[63][64]
  28. ^ Formel tronbestigelse 21. januar 1991 og signet 23. juni 1991 i Nidarosdomen. Før bestigelsen regerede Harald som prinseregent siden 1. juni 1990.[67]
  29. ^ Monarkiet er konstitutionelt ved lov, men er stadig enevældigt i praksis.[70]
  30. ^ Besteg tronen 23. januar 2015.[76]
  31. ^ Efterfølgeren - kronprinsen -afgøres ved konsensus i Huset Saud. Denne konsensus kan ændre sig alt efter kronprinsens handlinger.[77]
  32. ^ Formel tronbestigelse 19. september 1973.[81]
  33. ^ Efterfølgelse bestemmes af en traditionel lov, og følger ikke primogenitur. Et råd af ældre vælger, hvem af kongens koner, der skal vælge moder til den næste konge. Denne kvinde blive Ndlovukati, når hendes søn bestiger tronen, og vil regere sammen med ham gennem hele hans styre. Kongens første to koner anses som ugyldige.[83][84]
  34. ^ En linje af Tuʻi Kanokupolu-dynastiet.[87][88]
  35. ^ Som "Overhovede for Vatikanstaten", ved at være Biskop af Rom.

Referencer

redigér
  1. ^ American Heritage Dictionary of the English Language; Collins English Dictionary: Complete and Unabridged. "Monarch". The Free Dictionary. Farlex, Inc. Hentet 2010-09-10.
  2. ^ Herb, Michael (1999). All in the family: absolutism, revolution, and democracy in the Middle East. New York: SUNY Press. s. 235. ISBN 9780791441688.
  3. ^ Spellman, W. M. (2001). Monarchies 1000–2000. London: Reaktion Books. s. 22-23. ISBN 9781861890870.
  4. ^ Harris, Nathanial (2009). Systems of Government: Monarchy. London: Evans Brothers. s. 38. ISBN 9780237539320.
  5. ^ American Heritage Dictionary of the English Language; Collins English Dictionary: Complete and Unabridged. "Regent". The Free Dictionary. Farlex, Inc. Hentet 2010-09-10.
  6. ^ a b Hindley, Geoffrey (2000). The Royal Families of Europe. London: Constable & Robinson. s. 1–6. ISBN 9780786708284.
  7. ^ Smith, Doug. "A Review of Common Late Roman Coins: Falling Horseman". Ancient Greek & Roman Coins. Jelsoft Enterprises Ltd; VHobbies.com, LLC. Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 2010-11-08.
  8. ^ Buyers, Christopher. "Sintang". The Royal Ark. Hentet 2010-11-08.
  9. ^ Forty, Sandra; Millidge, Judith; Riley, Ed (2009). World Royal Families. USA: Book Sales, Inc. s. 94. ISBN 9780785825302.
  10. ^ Malaysias grundlov, Art. 32, Sek. 3.
  11. ^ McLachlan, Paul. "Electing a Pope". Catholic-Pages.com. Arkiveret fra originalen 28. april 2019. Hentet 2010-11-08.
  12. ^ Bouvier, John; Rawle, Francis (1914). Bouvier's Law Dictionary and Concise Encyclopedia. Vol. 2 (3rd udgave). Vernon Law Book Company. s. 2237-2238.
  13. ^ Shawcross, William (1994). Cambodia's new deal: a report. Carnegie Endowment for International Peace. s. 106. ISBN 9780870030512.
  14. ^ Garner, James Wilford (1910). Introduction to Political Science: A Treatise on the Origin, Nature, Functions, and Organization of the State. American Book Company. s. 169–178. ISBN 9781115595995.
  15. ^ Andorras regering (2009-12-23). "Recepció de Nadal del copríncep episcopal Joan-Enric Vives". Portal web del Govern d’Andorra (catalansk). Andorras regering. Hentet 2010-12-07.
  16. ^ Andorras grundlov: Kap. 3.
  17. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Storbritanniens regering. "The Queen and the Commonwealth". Official website of the British Monarchy. Den Royale Husholdning. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2016. Hentet 2010-04-12.
  18. ^ Antigua og Barbudas grundlov: Art. 68.
  19. ^ Australiens grundlov: Art. 61.
  20. ^ Bahamas' grundlov: Art. 71.
  21. ^ a b Buyers, Christopher. "Bahrain". The Royal Ark. Hentet 2010-04-28.
  22. ^ Alghanim, Salwa (1998). The reign of Mubarak al-Sabah: Shaikh of Kuwait, 1896-1915. I.B.Tauris. s. 5. ISBN 9781860643507.
  23. ^ Herzogliche Hauptverwaltung. "The House of Wettin". Das Herzogliche Haus Sachsen-Coburg und Gotha. Hertugen af Sachsen-Coburg-Gothas Familiefond. Arkiveret fra originalen 14. december 2011. Hentet 2010-12-09.
  24. ^ Bundgaard, Maria (21. juli 2013). "Her får Belgien en ny konge". nyhederne.tv2.dk. Hentet 18. september 2013. {{cite web}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  25. ^ Belizes grundlov: Art. 36.
  26. ^ Buyers, Christopher. "Bhutan". The Royal Ark. Hentet 2010-12-07.
  27. ^ Soszynski, Henry. "Bhutan". Genealogical Gleanings. Queenslands Universitet. Hentet 2010-04-28.
  28. ^ a b Buyers, Christopher. "Brunei". The Royal Ark. Hentet 2010-04-28.
  29. ^ a b c Buyers, Christopher. "Cambodia". The Royal Ark. Arkiveret fra originalen 17. december 2010. Hentet 2010-04-28.
  30. ^ Cambodjas grundlov: Art. 14.
  31. ^ Canadas grundlov: Art. 9.
  32. ^ Sainty, Guy Stair; Heydel-Mankoo, Rafal (ed). "History of the Royal House of Denmark". Almanach de la Cour. Hentet 2010-12-07. {{cite web}}: |first2= har et generisk navn (hjælp)
  33. ^ Adams Woods, Frederick (2009). Mental and Moral Heredity in Royalty. BiblioBazaar, LLC. s. 225. ISBN 9781115334259.
  34. ^ Danmarks regering. "Her Majesty The Queen of Denmark". The Danish Monarchy. Danmarks kongelige hof. Arkiveret fra originalen 27. maj 2015. Hentet 2010-04-12.
  35. ^ Shoup, John A; Maisel, Sebastian (2009). Saudi Arabia and the Gulf Arab States Today: A-J. Greenwood Publishing Group. s. 323. ISBN 9780313344442.. "The Al Nahyan ... are a branch of the Al Bu Falah tribe of the Bani Yas confederation, and although they have been a small section of the tribe, the Al Nahyan have traditionally provided the paramount shaykh for the confederation."
  36. ^ a b De Forenede Arabiske Emiraters grundlov: Art. 51 & 54.
  37. ^ Noack, Sascha (2007). Doing Business in Dubai and the United Arab Emirates. GRIN Verlag. s. 16. ISBN 9783638797665.
  38. ^ Soszynski, Henry. "United Arab Emirates". Genealogical Gleanings. Queenslands Universitet. Hentet 2010-04-12.
  39. ^ Grenadas grundlov: Art. 57.
  40. ^ Grenadas grundlov: Art. 68.
  41. ^ Den traditionelle indsættelsesceremoni fandt sted 22. oktober 2019.
  42. ^ Japans regering (2007-12-07). "National Day of Japan to be celebrated". Pressemeddelelse. Hentet 3. august 2011. Arkiveret fra originalen den 3. januar 2009.
  43. ^ Japans regering. "Their Majesties the Emperor and Empress". Imperial Household Agency. Hentet 2010-04-12.
  44. ^ Seagrave, Sterling; Seagrave, Peggy (2001). The Yamato Dynasty: The Secret History of Japan's Imperial Family. Broadway Books. s. 4-10. ISBN 9780767904971.
  45. ^ a b Buyers, Christopher. "Jordan". The Royal Ark. Hentet 2010-12-07.
  46. ^ "His Majesty King Abdullah II". Abdullah II Official Website. Jordans regering, Det Kongelige Hashemitiske Hof. Arkiveret fra originalen 30. maj 2010. Hentet 2010-12-07.
  47. ^ Business Optimization Consultants B.O.C. "The Hashemites: Introduction". King Hussein I's kontor. Jordans regering, Det Kongelige Hashemitiske Hof. Hentet 2010-12-07.
  48. ^ a b Buyers, Christopher. "Kuwait". The Royal Ark. Hentet 2010-04-28.
  49. ^ Cordesman, Anthony H (2007). Gulf military forces in an era of asymmetric wars. Vol. 2. Greenwood Publishing Group. s. 111. ISBN 9780275992507.: "The royal family, Al Sabah, has two branches—Al Jaber and Al Salem—and has traditionally alternated in ruling Kuwait. This tradition, however, has changed following the death of Jaber Al Sabah [1977–2006]."
  50. ^ Political Risk Yearbook, 1998. Political Risk Services. 1998. s. 48. ISBN 9781852713713.: "The two branches of the Al-Sabah family, the Jabers and the Salems, have traditionally alternated their rule, one providing the emir and the other the crown prince (also serving as prime minister)."
  51. ^ Laura Kirkebæk-Johansson (16. december 2023), Kuwaits emir er død - erstattes af halvbror, DR
  52. ^ a b Lesothos regering. "His Majesty King Letsie III". The Lesotho Monarchy. Arkiveret fra originalen 26. juni 2009. Hentet 2010-04-28.
  53. ^ Olivier, J. "Basotho in Lesotho". Sesotho Online. Sesotho Online. Hentet 2010-12-07.
  54. ^ Leistra, Netty. "Furstentum Liechtenstein". Netty's Royalty Page. Arkiveret fra originalen 30. april 2003. Hentet 2010-12-07.
  55. ^ a b Liechtensteins regering. "Prince Hans-Adam II". Portal of the Principality of Liechtenstein. Regeringens Talsmandskontor. Arkiveret fra originalen 29. juni 2009. Hentet 2010-12-07.
  56. ^ Image Liechtenstein. "The Principality of Liechtenstein" (PDF). Fyrstedømmet Liechtensteins Portal. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. juni 2011. Hentet 2011-07-09.
  57. ^ a b Luxembourgs regering. "Grand Duke Henri". Presse- og Informationsservice. Hentet 2010-07-11.
  58. ^ a b c Buyers, Christopher. "Malaysia". The Royal Ark. Hentet 2010-04-28.
  59. ^ a b Buyers, Christopher. "Morocco". The Royal Ark. Hentet 2010-04-28.
  60. ^ Agence France-Presse (2005-11-20). "Prince Albert's Monaco enthronement complete". ABC News Online. Australian Broadcasting Corporation. Hentet 2010-12-07.
  61. ^ Sector, Charlotte (2005-04-06). "Playboy Prince Fulfills His Destiny". ABC News. ABC News Internet Ventures. Hentet 2010-12-07.
  62. ^ "The House of Grimaldi". Infinite Public Relations. Hentet 2010-04-12.
  63. ^ Hollands regering. "Orange and Nassau". The Dutch Royal House. Regeringens Informationsservice. Hentet 2010-12-09.
  64. ^ Steinberg, Glenn A. "The Former Ruling House of Lippe, 1939-1945". European Royalty during World War II. The College of New Jersey. Arkiveret fra originalen 15. juli 2010. Hentet 2010-12-09.
  65. ^ Hollands regering. "The Queen of the Netherlands". The Dutch Royal House. Regeringens Informationsservice. Arkiveret fra originalen 4. august 2011. Hentet 2010-12-07.
  66. ^ Constitution Act 1986: Part 1.
  67. ^ a b Norges regering. "His Majesty King Harald". Official website of the Royal House of Norway. Norges kongelige hof. Hentet 2010-12-07.
  68. ^ Omans sultan er død - hans fætter er indsat som arvtager, kristeligt-dagblad.dk, 11. januar 2020, hentet 11. januar 2020
  69. ^ Papua Ny Guineas grundlov: Art. 82.
  70. ^ World and Its Peoples: Arabian Peninsula. Marshall Cavendish. 2006. s. 64. ISBN 9780761475712.
  71. ^ Buyers, Christopher. "Qatar". The Royal Ark. Hentet 2010-04-28.
  72. ^ "Qatari emir Sheikh Hamad hands power to son Tamim". BBC. 25. juni 2013. Hentet 18. september 2013.
  73. ^ Saint Kitts and Nevis' grundlov: Art. 51.
  74. ^ Saint Lucias grundlov: Art. 59.
  75. ^ Saint Vincent og Grenadinernes grundlov: Art. 50.
  76. ^ JPostPedia. "Abdullah of Saudi Arabia". The Jerusalem Post. Inter Media Ltd. Arkiveret fra originalen 22. maj 2011. Hentet 2010-12-07."Obituary for King Fahd bin Abdul Aziz Al Saud". The Times Online. Times Newspapers Ltd. 2005-08-01. Arkiveret fra originalen 29. juni 2011. Hentet 2010-12-07.
  77. ^ Cordesman, Anthony H (2009). Saudi Arabia: national security in a troubled region. ABC-CLIO. s. 9. ISBN 9780313380761.: "In October 2006, King Abdullah issued a new succession law that amended the 1992 Basic Law and formalized the process by creating the Allegiance Commission. The new law both defines how a king will choose among possible candidates and provides a formal way for developing a consensus to choose the king's successor. The Allegiance Commission will select a king and crown prince upon the death or incapacitation of either. This commission expands the role of the ruling family in the selection process. ... It is composed of some 35 sons and grandsons of the late founder of the Kingdom, Abd al-Aziz al-Saud, who will vote in secret ballots on who could and could not be eligible to be future kings and crown princes."
  78. ^ Frontline (2005-08-01). "The House of Saud". Public Broadcasting Service. Hentet 2010-04-12.
  79. ^ Salomonøernes grundlov: Art. 1.
  80. ^ Storbritanniens regering. "The House of Windsor". Official website of the British Monarchy. Den Kongelige Husholdning. Hentet 2010-12-09.
  81. ^ Sveriges regering (1973-09-19). "Kungl Maj:ts kungörelse (1973:702)". Justitsministeriet. Hentet 2010-06-12.
  82. ^ Sveriges regering. "H.M. King Carl XVI Gustaf". Sveriges Kungahus (svensk). Informations- og Presseafdelingen. Arkiveret fra originalen 18. februar 2010. Hentet 2010-12-07.
  83. ^ Marwick, Brian Allan (1940). The Swazi: an ethnographic account of the natives of the Swaziland Protectorate. Cambridge University Press. s. 5-75.
  84. ^ Rubin, N.N (2009-07-28). "The Swazi Law of Succession: A Restatement". Journal of African Law. Cambridge University Press. 9 (2): 90-113. doi:10.1017/S0021855300001108. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  85. ^ Soszynski, Henry. "Swaziland". Genealogical Gleanings. Queenslands Universitet. Arkiveret fra originalen 13. juni 2011. Hentet 2010-04-28.
  86. ^ "The Illustrious Chakri Family". Mahidol Universitet. Arkiveret fra originalen 1. februar 2009. Hentet 2010-04-28.
  87. ^ a b Buyers, Christopher. "The Tupou Dynasty". The Royal Ark. Hentet 2010-04-28.
  88. ^ Tongas regering (2008-07-28). "Geneology{{{1}}} of King George Tupou V". Lord Chamberlains Kontor. Hentet 2010-12-09.
  89. ^ Tuvalus grundlov: Art. 48.
  90. ^ "Argentina's Jorge Mario Bergoglio elected Pope". BBC News. BBC. Hentet 13. marts 2013.

Eksterne henvisninger

redigér