Poul de Løvenørn (diplomat)

Poul Ludvig Ernst de Løvenørn (født 17. februar 1839 i Berlin, død 12. oktober 1922) var en dansk diplomat.

Poul de Løvenørn

Poul Løvenørn 1902 by A. Pasetti 01.jpg

Personlig information
Født 17. februar 1839 Rediger på Wikidata
Berlin Rediger på Wikidata
Død 12. oktober 1922 (83 år) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Løvenørn blev født i Berlin, fordi hans far, gehejmelegationsråd, kammerherre Frederik Ernst Vendelbo de Løvenørn (1798-1849), var legationssekretær på stedet. Hans farfar var kontreadmiral Poul de Løvenørn. Løvenørn kom dog tidligt til Danmark, fordi hans far i april 1848 på grund af krigsbegivenhederne måtte forlade den post som ministerresident i Hamborg, som han var tiltrådt året i forvejen. Han slog sig ned i København, men døde allerede det følgende år af hjernebetændelse (encephalitis). Løvenørns mor var Elisabeth Christine Eleonore Beyer (født i Warszawa 1804).

Efter at have taget artium 1857 og juridisk eksamen 1866 blev Løvenørn volontør i finansministeriets sekretariat, hvorfra han i 1868 kom til udenrigsministeriet. Han fungerede flere gange som legationssekretær, inden han i 1873 blev udnævnt som sådan og gjorde derpå tjeneste i London, Sankt Petersborg og Berlin, indtil han i 1885 blev ministerresident i Washington. Denne post måtte han imidlertid opgive tre år senere af helbredshensyn.

Løvenørn arbejdede i de følgende år i udenrigsministeriet, afbrudt af at være akkrediteret som ministerresident i Paris under Verdensudstillingen 1889, medens gesandten var fraværende i congé. I 1890 udnævntes Løvenørn til gesandt i Wien, og i 1893 forflyttedes han til Sankt Petersborg, hvor han gjorde tjeneste til 1909.

I løbet af sin tjenestetid varetog han nogle særlige hverv, idet han i 1879 var sekretær for den regeringskommission, som sendtes til De vestindiske øer, og i 1893 repræsenterede han Danmark ved den internationale sanitære konference i Dresden. Løvenørn blev kammerherre 1883, kommandør af 2. grad af Danebrogsordenen 1891 og af 1. grad 1894. Han opnåede til sidst også at få storkorset og at blive gehejmekonferensråd.

KilderRediger