Wikipedia

Prayut Chan-o-cha

Thailands premierminister siden 2014
(Omdirigeret fra Prayuth Chan-ocha)
I denne artikel anvendes personers fornavn ved gentagelser i teksten – hvilket er kutyme i Thailand – i stedet for ofte lange thailandske familienavne.

Prayut Chan-o-cha (også translittereret som Prayuth Chan-ocha. thai: ประยุทธ์ จันทร์โอชา), født den 21. marts 1954, er en thailandsk politiker, selvproklameret som landets 29. premierminister fra 24. august 2014, fra 5. juni 2019 valgt som premierminister med embede indtil 20. marts 2023, hvor der blev udskrevet nyvalg til underhuset. Herefter fungerende premierminister indtil en ny blev valgt af parlamentet, den 22. august. Desuden forhenværende general og øverstbefalende for hæren fra oktober 2010 til oktober 2014. Prayuth Chan-ocha overtog ledelsen af nationen ved et ublodigt militærkup den 22. maj, 2014, hvor han sammen andre generaler styrede gennem National Council for Peace and Order (NCPO), Det Nationale Råd for Fred og Orden.

Prayut Chan-o-cha
ประยุทธ์ จันทร์โอชา
Prayuth Chan-o-cha i 2019
Thailands 29. premierminister
Embedsperiode
24. august 2014, midlertidigt suspenderet fra 24. august 2022 til 30. september 2022. Fungerende siden valgudskrivelse den 20. marts 2023 og frem til 22. august 2023. – 23. august 2023
Monark Bhumibol Adulyadej
Vajiralongkorn
Vicepremier­minister Prawit Wongsuwan
Anutin Charnvirakul
Foregående Niwatthamrong Boonsongpaisan (fungerende)
Yingluck Shinawatra
Efterfulgt af General Prawit Wongsuwan, fungerende premierminister fra 24. august til 30. september 2022.
Srettha Thavisin fra 23. august 2023.
Forsvarsminister
Embedsperiode
10. juli 2019 – 5. september 2023
Foregående Prawit Wongsuwan
Efterfulgt af Suthin Klangsaeng
General, Commander in Chief of the Royal Thai Army
Embedsperiode
1. maj 2010 – 30. september 2014
Foregående Anupong Paochinda
Efterfulgt af Udomdej Sitabutr
Personlige detaljer
Født 21. marts 1954 (70 år)
Nakhon Ratchasima, Thailand
Statsborger­skab Thai
Politisk parti Palang Pracharat
Partner Naraporn Chan-o-cha
Børn 2
Uddannelses­sted National Defence College
Chulachomklao Royal Military Academy
Underskrift
Links
Prayut Chan-o-chas hjemmeside

Efter fem år som leder af militærjuntaen frem til parlamentsvalget i marts 2019, blev Prayut den 5. juni valgt som premierminister med et kombineret stemmeflertal i det folkevalgte Repræsentanternes Hus og det af militæret udpegede Senat.[1] I maj 2023 markerede premierminister Prayut Chan-o-cha ni år ved magten. I thailandsk politik er dette en bemærkelsesværdig lang embedsperiode, der overgår selv Prem Tinsulanondas otte-årige styre i 1980'erne; ikke siden Thanom Kittikachorns embedsperiode fra 1963 til 1973 har nogen thailandsk leder været i embedet i over ni år.[2]

Prayut omtales til tider i thailandske medier med øgenavnet "Big Tu" (thai: บิ๊กตู่), hvilket betyder "at gribe med magt" (at gribe magten med magt).[3] Politisk kaldenavn/kælenavn er "Uncle Tu", på dansk, "Onkel Tu". Kaldenavneter et ordspil med udtrykket tu mai roo lom (thai: ตู่ไม่รู้ล้ม, dansk: jeg ved ikke, hvordan man falder). Ordlegen kan både henvise til en yadong-opskrift (kur), der foregiver at øge viriliteten, og til at Prayut modstår tonsvis af kritik, protester og kontroverser, men formår at holde fast i sin position og dermed "ved ikke, hvordan man falder".[4][5]

Tidligt liv og uddannelse redigér

Prayut Chan-o-cha blev født den 21. marts 1954, i den nordøstlige provins Nakhon Ratchasima. Hans far var oberst i hæren og hans mor skolelærer. Han har to brødre og en søster, den ene bror er general i hæren og søsteren general i luftvåbenet.[1]

Prayut Chan-o-cha fik sin grundskoleuddannelse i Lop Buri og forsatte i gymnasium i Bangkok. Derefter blev han uddannet fra Forsvarskollegiernes Forberedende Skole (the Armed Forces Academies Preparatory School) i 1971 og senere Chulachomklao Royal Military Academy i 1976. Efter afsluttet akademiuddannelse begyndte han sin militære karriere i det 21. Infanteriregiment, kendt kollektivt som Dronningens Vagt.[1]

Militærkarriere redigér

 
Prayut Chan-o-cha som øverstkommanderende for Den Kongelige Thailandske Hær, 2013.

Prayut Chan-o-cha blev stedfortrædende øverstbefalende for 2. Infanteridivision, der husede indflydelsesrige fraktioner og officerer i en gruppering kaldt Burapha Phayak (dansk, Østlige Tigre), blandt andre general, og senere hærchef, Prawit Wongsuwan, der sidenhen blev medlem af Chan-o-chas militærregering.[1]

I 2003 blev Prayut forfremmet til øverstbefalende for den 2. Infanteriedivision, og to år senere stedfortrædende øverstbefalende for hele Den Første Arme, der inkluderer 2. Infanteriedivisionen, og efter et år den øverstbefalende for armeen. Han fungerede som stabschef for Den Kongelige Thailandske Arme (Royal Thai Army) fra 2008 til 2009 og blev hærens øverstbefalende i 2010. Fire år senere, i 2014 ledede han nationens 21. statskup.[1]

Prayut blev boende i en militærbolig, efter han blev valgt som premierminister i 2019, hvilket har medført kritik, selv om pensionerede generaler har mulighed for, at blive gratis boende i et af militæret ejet hus. Et argument i forbindelse med genopstilling til valg i 2023 er, at de, der deltager i almindelige valg, inklusive medlemmer af regeringen, ved lov er forbudt at benytte statsejendom eller personale under deres valgkampagner.[6]

Politisk karriere redigér

Statskup redigér

  Uddybende artikel: Thailands militærkup 2014
 
General Prayut Chan-o-cha, leder af militærkuppet i 2014.

Den 22. maj 2014 ledede Prayut Chan-o-cha et ublodigt statskup efter en syv-måneders periode med politiske uroligheder, hvor bevægelsen gultrøjer havde demonstreret i Bangkok mod den siddende demokratisk valgte regering under ledelse af Yingluck Shinawatra. Selv om militæret lovede et hurtigt nyvalg til parlamentet efter kuppet, udråbte Prayut sig selv som premierminister tre måneder senere, den 21. august, og beholdt posten i næsten fem år. Efter ændring af forfatningen (grundloven) i 2017, blev der endeligt udskrevet valg til afholdelse den 24. marts 2019. Dog ville det endelige valgsresultat ikke blive offentliggjort før efter kong Vajiralongkorns kroning den 4. maj. Chan-o-cha var under militærregeringen fratrådt som general, og stillede op som premierministerkandidat for et nystiftet politisk parti, Palang Pracharat. Det nye demokratisk valgte parlament mødtes første gang den 24. maj, fem år efter statskuppet, Chan-o-cha blev derved den kupmager, der havde beholdt magten i længst tid i nyere thailandsk historie.

Valgt som premierminister redigér

Den 5. juni 2019, blev Prayut Chan-o-cha valgt som Thailands 29. premierminister med kombineret stemmeflertal fra 500 folkevalgte parlamentsmedlemmer i Repræsentanternes Hus, og 250 af militæret udpegede senatorer.

Hvor Prayut i begyndelsen stod for national forsoning, som leder af kupmagernes NCPO (Nationale Råd for Fred or Orden; engelsk, National Council for Peace and Order), blev han efter fem års militærregime, årsag til politisk splittelse mellem demokrater og militære magthavere. Hans politiske opgave som valgt premierminister, baseret på et tyndt mandat, blev at bevise, at der findes noget imellem demokrati og diktatur.[1]

Tvivl om embedsperiode som premierminister redigér

 
Prayut Chan-o-cha, 12. maj 2022.

Der blev i 2022 rejst tvivl om, hvorvidt Prayut Chan-o-cha kunne fortsætte, hvis man regner med datoen for magtovertagelse som premierminister, den 24. august efter militærkuppet i 2014, da en premierminister kun kan forblive otte år i embedet.[7] Oppositionen indbragte spørgsmålet for Forfatningsdomstolen.[8] Der er to mulige udregninger, enten fra han blev premierminister under militærjuntaen, den 27. august 2014 under en midlertidig forfatning, hvorved hans embedsperiode udløber 24. august 2022, eller at hans embede begyndte, da han blev udpeget som premierminister den 9. juni 2019, efter parlamentsvalget den 24. marts samme år. Forfatningens paragraf 158, stk. 1 siger: "Kongen udpeger premierministeren og højst 35 ministre til at danne regering, som er ansvarligt for statens anliggender".[9] Forfatningsdomstolen afgjorde med stemmerne 5-4, at de ville behandle anmodningen om Prayuts embedsperiode, hvorfor han måtte tage en pause som premierminister. Embedet blev overdraget til vice-premierminister Prawit Wongsuwans varetægt, mens Chan-o-cha kunne forsætte i regeringen som forsvarsminister.[10][11]

Den 30. september afgjorde Forfatningsdomstolen, at Prayut i henhold til forfatningen kan fortsætte som premierminister,[12] da Chan-o-cha endnu ikke har afsluttet sin otte-årige embedsperiode, eftersom hans embede som premierminister begyndte i 2017, året hvor forfatningen blev offentliggjort, og ikke i 2014, året hvor han kom til magten ved et statskup, som han selv havde orkestreret som hærchef tidligere samme år.[13]

Genopstillede ved 2023-valget redigér

 
Højttaler-kampegnebiler ved Prayut Chano-chas valgkompane i 2023.

Prayut Chan-o-cha genopstillede ved parlamentsvalget den 14. maj 2023 for det nystiftede "ultra konservative" parti Ruam Thai Sang Chart (engelsk: United Thai Nation Party, dansk: Forenede Thailandske Nation).[14] Partiet fik kun 36 pladser i Repræsentanternes Hus ud af 500. Den 11. juli meddelte Prayut, at han forlod politik. En ny premierminister skulle vælges af parlamentet den 13. juli.[15] Chan-o-cha udtalte: »Fra nu af vil jeg stoppe med politik. Jeg træder tilbage som medlem af United Thai Nation (Ruam Thai Sang Chart) Party. Som premierminister har jeg arbejdet hårdt for at beskytte nationen, religionen og monarkiet til gavn for folket. Resultatet bærer i øjeblikket frugt for offentligheden.«[16]

Hvad Prayut opnåede poltisk redigér

 
Prayut udfører et wai ved WTTCs globale topmøde i 2017.

Med flere end ni år ved magten – heraf fem års militær-regering, hvor premierministeren praktisk talt havde absolut magt – bør Prayut-æraen betragtes som en af nationens bedste nyere muligheder for langsigtet økonomisk planlægning og præstation. Thailand er et land, der leder efter nye vækstmotorer. I erkendelse af dette, satte Prayuts regering et mål om, at bringe Thailand til status som udviklet land inden 2037. Thailand Development Research Institute (forkortet TDRI, dansk: Thailands udviklingsforskningsinstitut) udgav en rapport, der evaluerer Prayut-administrationens anden periode, den demokratisk valgte regering fra 2019 til 2023. Der er tre nøgleområder, som rapporten fremhæver: industriel strategi, infrastruktur og uddannelse.[2]

Et af Prayut-regeringens flagskibsprogrammer var Eastern Economic Corridor (forkortet EEC, dansk: Den Østlige Økonomiske Korridor). Rapporten finder, at EEC har haft stor succes med at tiltrække nye investeringer, især i eksisterende industrier såsom elektronik og biler. EEC har dog opnået langt mindre med hensyn til investeringer i de nye S-kurve-industrier (ny virksomhed med et nyt produkt eller en ny tjeneste, til massemarkedet), såsom robotteknologi. [2]

Prayuts regering opnåede indiskutabel succes med infrastruktur, både fysisk og digitalt. TDRI-rapporten nævner, at selvom adskillige projekter blev forsinket af coronaviruspandemien, gennemførte Prayut-administrationen med succes mange offentlige transportprojekter, herunder tre nye bybane-toglinjer i Bangkok. Digitale tjenester såsom Promptpay (en betalings-app) kom frem under pandemien, hvilket gjorde meget for at fremme Thailands digitale økonomi. Dog førte en stor del af regeringens øvrige digital-relaterede lovgivning ikke til konkrete resultater i embedsperioden.[2]

TDRI-rapporten bemærkede uddannelse, som problematisk. Rapporten påpegede, at grundskolens læseplan ikke var blevet revideret i 15 år, og trods tidlige bestræbelser fra regeringen på delvist at opbygge en ny kompetencebaseret læseplan, "nægtede politiske aktører at tillade dens brug, hvilket betød, at landet mistede en mulighed, for at modernisere sin uddannelse." Prayuts anden regering fortsatte indsatsen fra den første med sandkasseområder, hvor det blev muligt for nogle skoler, at være mere uafhængige indenfor innovation, hvilket opnåede en vis succes, men med uklare resultater for uddannelsessystemet som helhed.[2]

Med tålmodighed og vedholdenhed lykkedes det diplomatiet under Prayuts regering, at afhjælpe genopretning af landets internationale tillid i det globale samfund og i engagement med stormagterne. Med succes blev flere irriterende grænseoverskridende problemer, som havde hjemsøgt tidligere regeringer, løst. Blandt andet blev Thailands indsats for at tackle menneskehandel løftet til niveau 2 af USA i 2022. Desuden fik seriøs bekæmpelse af ulovligt fiskeri ros fra EU. Som ASEAN-formand i 2019 spillede Thailand en afgørende rolle i at skabe indgåelse af Regional Comprehensive Economic Partnership (dansk: Regionalt omfattende økonomisk partnerskab, forkortet RCEP), som blev underskrevet et år senere i Hanoi. I 2022 sluttede Prayut-regeringen sig til USAs nye økonomiske initiativ, kendt som Indo-Pacific Economic Framework for Prosperity (dansk: Indo-Pacific økonomisk ramme for velstand, forkortet IPEF). Den mest bemærkelsesværdige præstation, hvad angår bilaterale forbindelser, var imidlertid, at de thai-saudiarabiske forbindelser blev genoprettet og fuldt normaliseret efter mere end tre årtiers fastfrysning.[17]

Statsrådsmedlem redigér

Den 29. november 2023 blev Prayut udnævnt til medlem at Statsrådet af kong Maha Vajiralongkorn. Statsrådet, der fungerer som et organ af rådgivere for kongehuset, blev oprettet efter britsk forbillede under kong Rama Vs regeringstid (1853-1910). Rådsmedlemmerne har blandt andet til opgave, at koordinere mellem kongehuset og regeringen, parlamentet, domstolene, private organisationer og borgere i forhold anført i relevante love.[18][19]

Privat redigér

Prayut Chan-o-cha er også sangskriver og har komponeret otte sange siden han blev Thailands leder efter 2014-statskuppet.[1]

Han er gift med Naraporn Chan-o-cha og har to børn.

Prayut Chan-o-cha eller Prayuth Chan-ocha? redigér

I begyndelsen stavede engelsksprogede thai medier navnet som Prayuth Chan-ocha i 2014, men ændrede nogle år senere translitterationen til Prayut Chan-o-cha, mens nogle udenlandske medier stadig anvendte den anden stavemåde.[20] På breve fra premierministerens kontor skrives Prayut Chan-o-cha.

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f g (engelsk) "Prayut steps from solid ground to shaky one". Thai PBS. 5. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  2. ^ a b c d e Ken Mathis Lohatepanont (17. august 2023). "Where Prayut Succeeded — And Fell Short — At Making Thailand More Competitive". Thai Enquirer (engelsk). Hentet 17. august 2023.
  3. ^ ""อนุทิน" ยินดี "บิ๊กตู่" ประกาศชัดแคนดิเดตนายกฯ พอใจวัคซีนโควิดพันธุ์ไทย". Siam Rath (thai). 23. december 2022. Hentet 24. december 2022.
  4. ^ "Bhumjaithai To Join Pheu Thai-Led Coalition Partners And Vote Srettha For PM". Thai Newsroom (engelsk). 31. juli 2023. Hentet 1. august 2023.
  5. ^ PORNCHAI SEREEMONGKONPOL (1. januar 2021). "What's in the Nickname?". Bangkok Post (engelsk). Hentet 1. august 2023.
  6. ^ "Prayut Urged To Leave Unpaid-For House In Army Barracks". Thai Newsroom (engelsk). 23. januar 2023. Hentet 24. januar 2023.
  7. ^ "Prayut Could Stay Put For Months Pending Court Ruling On 8-Year Tenure". Thai Newsroom (engelsk). 16. august 2022. Hentet 17. august 2022.
  8. ^ Buranond Kijwatanachai (23. august 2022). "Former charter court judge says court may take up to 2-months to decide on Prayut's term limit case". Thai Enquirer (engelsk). Hentet 24. august 2022.
  9. ^ "Prayut's tenure: two scenarios under which court can rule". The Nation Thailand (engelsk). 24. august 2022. Hentet 24. august 2022.
  10. ^ "Breaking: The Constitutional Court decided 5-4 to accept the opposition parties' petition". Thai Enquirer via Facebook (engelsk). 24. august 2022. Hentet 24. august 2022.
  11. ^ "How long is too long? The 8-year chronicles of a coup prime minister". The Nation Thailand (engelsk). 24. august 2022. Hentet 24. august 2022.
  12. ^ "Thai court rules Prayut has not exceeded 8-year limit as PM". The Nation Thailand (engelsk). 30. september 2022. Hentet 30. september 2022.
  13. ^ "Doubts Cast Over Righteousness Of Constitutional Court's Ruling On Prayut". Thai Newsroom (engelsk). 30. september 2022. Hentet 1. oktober 2022.
  14. ^ Erich Parpart (22. marts 2023). "Breakdown: Party readiness and economic policies". Thai Enquirer (engelsk). Hentet 22. marts 2023.
  15. ^ Mathias Oldager (12. juli 2023). "Thailands premierminister trækker sig ni år efter kup". DR-nyheder. Hentet 12. juli 2023.
  16. ^ Joseph O' Connor (11. juli 2023). "Prayut bows out, nods to a new era dawning. Outgoing PM emphasised stability of his tenure in office". Thai Examiner (engelsk). Hentet 12. juli 2023.
  17. ^ Kavi Chongkittavorn (11. september 2023). "Highlights of the Prayut government's diplomatic achievements". Thai PBS (engelsk). Hentet 11. september 2023.
  18. ^ "ratchakitcha (Royal Gazette) 13817" (PDF). Thai Government (engelsk). 29. november 2023. Hentet 29. november 2023.
  19. ^ "Prayut appointed privy councillor". Thai PBS (engelsk). 29. november 2023. Hentet 30. november 2023.
  20. ^ (engelsk) "In A New Email, Elon Musk Accused A Cave Rescuer..." 'BuzzFeed. 4. september 2018. Hentet 6. september 2018.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Prayut_Chan-o-cha&oldid=11618307"