Prins Valdemar

dansk prins, søn af Kong Christian 9. (1858-1939)

Prins Valdemar af Danmark (født 27. oktober 1858, død 14. januar 1939) var en dansk prins, der var søn af kong Christian 9. og dronning Louise.

Valdemar af Danmark
Prins Valdemar i 1936
Prins af Danmark
ÆgtefælleMarie af Orléans (g. 1885)
Børn
HusHuset Glücksborg
FarChristian 9. af Danmark
MorLouise af Hessen-Kassel
Født27. oktober 1858
Bernstorff Slot, Gentofte, Danmark
Død14. januar 1939 (80 år)
Det Gule Palæ, København, Danmark
HvilestedRoskilde Domkirke
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1863

Prins Valdemar var søofficer og gjorde karriere i flåden, hvor han blev udnævnt til viceadmiral i 1911 og admiral i 1918.

I 1886 blev han valgt til fyrste af Bulgarien, men han afslog valget.

Biografi

redigér

Fødsel og familie

redigér
 
Prins Valdemar med sin far Christian 9., ca. 1864.

Prins Valdemar blev født den 27. oktober 1858Bernstorff Slot nord for København som det yngste og sjette barn af Prins Christian og Prinsesse Louise af Danmark. Christian tilhørte huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var en sidelinje til den regerende danske kongefamilie. På det tidspunkt var familiens anseelse steget betydeligt, da hans far i 1853 var blevet udnævnt til dansk prins og tronfølger efter den barnløse Kong Frederik 7.

I forbindelse med Prins Valdemars dåb den 21. december 1858 fik hele familien prædikat af kongelig højhed.

 
Prins Valdemar med sine forældre og søskende i 1862: (bagerst fra venstre) Frederik, Christian, Vilhelm; (forrest fra venstre) Dagmar, Valdemar, Louise, Thyra, Alexandra.

Prins Valdemar havde fem ældre søskende: Prins Frederik (der som Frederik 8. efterfulgte deres far som konge af Danmark), Prinsesse Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), Prins Vilhelm (der blev konge af Grækenland som Georg 1.), Prinsesse Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland) og Prinsesse Thyra (der blev gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover).

Prins Valdemar voksede op i en international familie. Til trods for at familien havde begrænsede midler til rådighed og levede et forholdsvis borgerlig tilværelse, lykkedes det Valdemars søskende at indgå nogle dynastisk vigtige ægteskaber. I marts 1863 rejste den danske kongefamilie, inklusive den på det tidspunkt fireårige Valdemar, til London for at deltage i brylluppet mellem prinsesse Alexandra og den britiske tronfølger Edward, Prins af Wales. I juni samme år blev Prins Valdemars storebror Prins Vilhelm indsat som konge af Grækenland. Og i november samme år blev Prins Valdemars far konge af Danmark ved Kong Frederik 7.'s død.

Valdemar fik en beskeden opdragelse, og som en yngre søn var det forventet, at han fik en karriere indenfor militæret, og for Valdemar blev det søværnet. Valdemar startede på Søværnets Officersskole i 1874, kort efter hans konfirmation, som fandt sted 16. december det år i Fredensborg Slotskirke. Han deltog i flere ekspeditioner gennem årene og blev i 1880 Løjtnant.

Ægteskab

redigér
 
Prinsesse Marie af Orléans

Prins Valdemar giftede sig i 1885 med Marie af Orléans, (1865-1909). Hun var efterkommer af borgerkongen Ludvig-Filip af Frankrig og tillige katolik. Parret fik tilladelse af paven til at indgå ægteskab, og det blev aftalt at sønner skulle opdrages protestantisk, mens døtre skulle opdrages katolsk.

Vielsen foregik i Frankrig, hvorefter parret gjorde sit indtog i København.

Valdemar og Marie fik som boliger, Det Gule Palæ og Bernstorff Slot.

Parret havde et godt ægteskab ifølge nogen, mens andre hævder, det var mindre lykkeligt. Valdemar var ofte væk på grund af rejser, og det menes at have påvirket Marie.

Senere liv

redigér
 
Prins Valdemar (til venstre) fotograferet sammen med kong Chulalongkorn af Siam i 1900.

Valdemar var af natur beskeden og var tilfreds med livet som yngre prins og sømand. Gennem årene rejste han med sin fader rundt i riget, blandt andet til Island og passede ellers sine pligter som søofficer.

Kongsemne

redigér

Prins Valdemar, som hans søskende, nevøer og niecer, var velplaceret og hans navn blev nævnt når stormagterne skulle indsætte en konge i et nyetableret selvstændigt land. Prins Valdemar afslog i 1887 at blive konge af Bulgarien for ikke at risikere at komme i en vanskelig situation overfor broderen Georg 1. af Grækenland. Ligelededes var hans hustru, prinsesse Marie imod at rejse til Bulgarien.

I 1905 blev prins Valdemar nævnt som kongsemne i Norge, men det blev i stedet nevøen prins Carl, der under navnet Haakon 7. blev konge af Norge.

Prinsesse Marie døde blot 44 år gammel den 4. december 1909 efter kort tids sygdom, mens Prins Valdemar var bortrejst på en længere sørejse.

Død og begravelse

redigér
 
Prins Valdemars begravelse 18. januar 1939 ligtoget forlader Slotspladsen. Fotograf Holger Damgaard.

Prins Valdemar døde 80 år gammel den 14. januar 1939 i Det Gule Palæ i København som det sidste overlevende af Christian 9.'s børn. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke.

Titler, prædikater og æresbevisninger

redigér
 
Våbenskjold.

Titler og prædikater fra fødsel til død

redigér
  • 1858-1939: Hans Kongelige Højhed Prins Valdemar til Danmark

Æresbevisninger

redigér

Danske dekorationer

redigér

Udenlandske dekorationer

redigér
  1. Aage, (1887-1940)
  2. Axel, (1888-1964)
  3. Erik, (1890-1950)
  4. Viggo, (1893-1970)
  5. Margrethe, (1895-1992), mor til dronning Anne af Rumænien.

Anetavle

redigér
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
8. Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Frederikke af Dohna-Schlobitten
 
 
 
 
 
 
 
4. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Karl Leopold af Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
9. Friederikke von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Marie Eleanore af Lehndorff
 
 
 
 
 
 
 
2. Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
10. Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
5. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
11. Louise af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Louise af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
1. Valdemar af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Frederik 2. af Hessen-Kassel (= 20)
 
 
 
 
 
 
 
12. Frederik af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Marie af Storbritannien (= 21)
 
 
 
 
 
 
 
6. Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Karl Wilhelm af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
13. Karoline af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Karoline Felicitas af Leiningen-Langsberg-Heidesheim
 
 
 
 
 
 
 
3. Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Frederik 5. af Danmark (= 22) (eller Carl Leopold von Blücher (1719-1775))
 
 
 
 
 
 
 
14. Arveprins Frederik af Danmark (eller Frederik von Blücher)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel (eller Sophie Henriette Margrethe von Plessen)
 
 
 
 
 
 
 
7. Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
15. Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 

Noter og henvisninger

redigér

Litteratur

redigér
  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forlaget Forum. ISBN 87-553-1843-6.
  • Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
  • Olden-Jørgensen, Sebastian (2003), Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus, København: Gad, ISBN 8712040517
  • Thorsøe, Alexander (1904). "Valdemar, Prins". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. XVIII. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 188-189.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.