Prins Valdemar
Prins Valdemar af Danmark (27. oktober 1858 – 14. januar 1939) var en dansk prins, der var søn af kong Christian 9. og dronning Louise.
Valdemar af Danmark | |
---|---|
![]() Prins Valdemar i 1900 | |
Prins af Danmark | |
Ægtefælle | Marie af Orléans (g. 1885) |
Børn | |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Christian 9. af Danmark |
Mor | Louise af Hessen-Kassel |
Født |
27. oktober 1858 Bernstorff Slot, Gentofte, Danmark |
Død |
14. januar 1939 (80 år) Det Gule Palæ, København, Danmark |
Hvilested | Roskilde Domkirke |
Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen![]() 1863 |
Prins Valdemar var søofficer og gjorde karriere i flåden, hvor han blev udnævnt til viceadmiral i 1911 og admiral i 1918.
I 1887 blev han valgt til fyrste af Bulgarien men afslog valget.
FamilieRediger
Valdemar blev født den 27. oktober 1858 på Bernstorff Slot nord for København som det yngste og sjette barn af Christian og Louise af Hessen-Kassel. Christian tilhørte huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var en side linje til den regerende danske kongefamilie. På det tidspunkt var familiens anseelse steget betydeligt da hans far i 1853 var blevet udnævnt til dansk prins og tronfølger.
I forbindelse med Valdemars dåb den 21. december 1858 fik hele familien prædikat af kongelig højhed.
UngdomRediger
Valdemar voksede op i en international familie. Til trods for at familien havde begrænsede midler til rådighed og levede et forholdsvis borgerlig tilværelse, lykkedes det Valdemars søskende at indgå nogle dynastisk vigtige ægteskaber. I 1863 blev Valdemars far konge.
Valdemar fik en beskeden opdragelse, og som en yngre søn var det forventet at han fik en karriere indenfor militæret, og for Valdemar blev det søværnet. Valdemar startede på Søværnets Officersskole i 1874, kort efter hans konfirmation, som fandt sted 16. december det år i Fredensborg Slotskirke. Han deltog i flere ekspeditioner gennem årene og blev i 1880 Løjtnant.
ÆgteskabRediger
Prins Valdemar giftede sig i 1885 med Marie af Orléans, (1865-1909). Hun var efterkommer af borgerkongen Ludvig-Filip af Frankrig og tillige katolik. Parret fik tilladelse af paven til at indgå ægteskab, og det blev aftalt at sønner skulle opdrages protestantisk, mens døtre skulle opdrages katolsk.
Vielsen foregik i Frankrig, hvorefter parret gjorde sit indtog i København.
Valdemar og Marie fik som boliger, Det Gule Palæ og Bernstorff Slot.
Parret havde et godt ægteskab ifølge nogen, mens andre hævder, det var mindre lykkeligt. Valdemar var ofte væk på grund af rejser, og det menes at have påvirket Marie.
Senere livRediger
Valdemar var af natur beskeden og var tilfreds med livet som yngre prins og sømand. Gennem årene rejste han med sin fader rundt i riget, blandt andet til Island og passede ellers sine pligter som søofficer.
KongsemneRediger
Prins Valdemar, som hans søskende, nevøer og niecer, var velplaceret og hans navn blev nævnt når stormagterne skulle indsætte en konge i et nyetableret selvstændigt land. Prins Valdemar afslog i 1887 at blive konge af Bulgarien for ikke at risikere at komme i en vanskelig situation overfor broderen Georg 1. af Grækenland. Ligelededes var hans hustru, prinsesse Marie imod at rejse til Bulgarien.
I 1905 blev prins Valdemar nævnt som kongsemne i Norge, men det blev i stedet nevøen prins Carl, der under navnet Haakon 7. blev konge af Norge.
Titler, prædikater og æresbevisningerRediger
Titler og prædikater fra fødsel til dødRediger
- 1858-1939: Hans Kongelige Højhed Prins Valdemar til Danmark
ÆresbevisningerRediger
Danske dekorationerRediger
- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1863)
- Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (1900)
Udenlandske dekorationerRediger
- Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1875)
BørnRediger
Noter og henvisningerRediger
LitteraturRediger
- Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. udgave), København: Forum, ISBN 87-573-1843-6 Tjek
|isbn=
: checksum (hjælp). Teksten " 2 bind." ignoreret (hjælp) - Olden-Jørgensen, Sebastian (2003), Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus, København: Gad, ISBN 8712040517.
Eksterne henvisningerRediger
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |