Psykoterapi

at bruge psykologiske metoder til at reducere psykiske problemer
(Omdirigeret fra Psykoterapeut)

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for behandling (terapi), der alle består i, at en (eller flere) behandler(e) ved hjælp af psykologiske metoder forsøger at afhjælpe en (eller flere) patient(er)s psykiske problemer[1]. Ordet "psyko+terapi" kommer af græsk og betyder 'behandling af psyken'. Behandlingen sker gennem psykologiske metoder, mest almindeligt igennem samtaleforløb. Psykoterapi kaldes derfor også samtalebehandling for at adskille det fra f.eks. psykofarmakologisk behandling, der er baseret på medicin. Behandlingen kan både være målrettet enkeltindivider, par eller familier.

Traditionel opfattelse af psykoterapi med patienten liggende på sofaen med behandleren ivrigt noterende
  • Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om behandlingsteknik". Hans Reitzels Forlag

Historisk baggrundRediger

Nogle[hvem?] mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og Carl Gustav Jung i form af psykoanalysen. Andre som Henri Ellenberger hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser[2]. Atter andre som Anders Dræby sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie[3].

FællestrækRediger

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i eget følelsesliv og egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke-/handlemåder eller følelser, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser misbrug m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen. Psykoterapi/samtalebehandling anvendes både i private behandlingsregi og i offentlige sundhedstilbud, fx som led i psykiatrisk behandling.

Psykoterapeutiske hovedtraditionerRediger

Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger hører hjemme inden for en eller flere af følgende psykoterapeutiske hovedtraditioner, som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: [4]

  • Psykodynamisk/psykoanalytisk psykoterapi: lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner[5][6]. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd[7]. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx tilknytningsteori[8]. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen psykoanalyse særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
  • Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.[9] Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra adfærdsterapi (se behaviorisme), som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.
  • Humanistisk psykoterapi/ oplevelsesorienteret terapi: lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten. Den humanistiske psykoterapi har et psykologisk grundlag, og det teoretiske grundlag er den humanistiske psykologi. Denne teori var amerikansk, og den blev af Abraham Maslow betegnet som den tredje vej, fordi den var et alternativ til både klassisk psykoanalyse og behaviorisme, der begge havde fokus på menneskets natur[10]. Den første humanistiske tilgang til psykoterapi var Carl Rogers's klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var bestemt af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var en person, der havde frihed[11]. En anden tidlig tilgang var gestaltterapi, der blev grundlagt af Fritz Perls.
  • Eksistentiel terapi: lægger vægt på at gøre klienten i stand til at finde mening og tage ansvar for sit eget liv. Terapiformen blev grundlagt af Ludwig Binswanger[12] og Viktor Frankl til brug for psykiatriske og selvmordstruede patienter. De to psykiatere vendte sig begge imod psykoanalysen med dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi har i stedet et filosofisk fokus på, at mennesket kan forholde sig til tilværelsen og derfor kan forandre sig selv. Den eksistentielle terapi er ifølge World Confederation for Existential Therapy og The Wiley World Handbook of Existential Therapy en selvstændig tilgang, som ikke bør forveksles med andre tilgange[13][14]. Den eksistentielle terapi har således et særegent filosofisk grundlag og et særegent filosofisk fokus på eksistens[13], der adskiller den eksistentielle terapi fra andre tilgange, som er psykologiske[15]. Dens særegne teoretiske grundlag består af en særlig kombination af eksistentiel filosofi og filosofisk fænomenologi[13].[16][17].
  • Systemisk terapi: lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer[18]. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også narrativ terapi[19].
  • Kropsorienteret psykoterapi: Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er Wilhelm Reich[20], der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på samtale).

I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes NLP ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og new age inspireret filosofi. Transpersonlig psykologi er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange - se psykosyntese som eksempel. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne tilgang er Freuds berømte frafaldne elev, Carl Gustav Jung, som kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik[21].

PsykoterapeutRediger

En psykoterapeut er en person, der udøver psykoterapi. I Danmark er betegnelsen "psykoterapeut" ikke en beskyttet titel og den er derfor ikke forbundet med særlige uddannelseskrav, ligesom der heller ikke findes statsautoriserede psykoterapeutuddannelser herhjemme.[22] Psykoterapeuter har derfor en varieret uddannelsesbaggrund. Nogle psykoterapeuter har fulgt en privat psykoterapeutuddannelse, hvoraf visse er flerårige. Andre har tilegnet sig psykoterapeutiske metoder gennem efter- eller videreuddannelse i tilknytning til en beslægtet uddannelse som fx psykolog eller psykiater men kalder sig ikke for "psykoterapeut". Andre udøver psykoterapi uden at have en relevant uddannelsesbaggrund eller har blot deltaget i kortvarige kurser.

Psykoterapeut, psykolog, psykiaterRediger

Modsat psykoterapeut er "psykolog" og "psykiater" beskyttede titler, som kræver en universitetsuddannelse. Mange - men langt fra alle - psykologer og psykiatere arbejder imidlertid med psykologisk behandling, hvor psykoterapi indgår. Selv om de udøver psykoterapi bruger de som regel ikke betegnelsen psykoterapeut om sig selv.

I udlandetRediger

I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) er betegnelsen 'psykoterapeut' en beskyttet titel og kun visse uddannelser giver ret til at bære titlen. I nogle lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.[23]

ReferencerRediger

  1. ^ Hougaard 2019, pp 27-52
  2. ^ Henri Ellenberger, 1970, Chapter 1
  3. ^ Dræby, 2017, s. 18
  4. ^ Bjerg, Jens (red). Gads Psykologileksikon, 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.
  5. ^ http://www.psykoanalytisk-selskab.dk/hvad-er-psykoanalyse/
  6. ^ http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/psykoanalyse
  7. ^ Olsen & Køppe (1986a)[uspecifik henvisning]
  8. ^ "Psykoanalysen efter Freud", 1986b[uspecifik henvisning]
  9. ^ Oestrich (2002)[uspecifik henvisning]
  10. ^ Psykologiens videnskabsteori : en introduktion. Af. Gerd Christensen. Sprog. Dansk. Udgiver. Roskilde Universitetsforlag. Udgave. 2. udgave. 2014
  11. ^ Rogers 2012, s 107-124
  12. ^ Binswanger 1992-4[uspecifik henvisning]
  13. ^ a b c Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York, side 2-3
  14. ^ https://www.existentialpsychotherapy.net/definition-of-existential-psychotherapy/
  15. ^ Mick Cooper 2011: Eksistentielle terapier. DPF
  16. ^ Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21
  17. ^ Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.
  18. ^ Draper & Dallos 2007[uspecifik henvisning]
  19. ^ Payne 2011[uspecifik henvisning]
  20. ^ Reich 1982[uspecifik henvisning]
  21. ^ Jung (1998)[uspecifik henvisning]
  22. ^ Psykoterapeutskolens hjemmeside
  23. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 23. november 2018. Hentet 20. marts 2019. 

LitteraturRediger

OversigtslitteraturRediger

  • Barker, Meg, Darren Langdridge & Andreas Vossler (2013): “Understanding Psychotherapy and Counselling”. OUP

Kognitiv terapi og adfærdsterapiRediger

  • Beck, Aaron (1987): “Cognitive Therapy of Depression” (The Guilford Clinical Psychology and Psychopathology Series). Guilford Press
  • Engquist, A. (1973): “Adfærdsterapi”. Socialpædagogisk Bibliotek
  • Kåver, A. (2007): “Kognitiv adfærdsterapi”. Dansk psykologisk forlag
  • Mørch, Merete M.; Rosenberg, N.K.; 2005, “Kognitiv terapi – Modeller og metoder”. Hans Reitzels Forlag
  • Oestrich, Irene (2002): "Tankens kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis". Dansk Psykologisk Forlag. ISBN 9788777069932

Systemisk terapiRediger

  • Burnham, J.B.; 1989, “Familieterapi – En introduktion til systemisk teori og praksis”, Hans Reitzels Forlag
  • Draper, Ross & Rudi Dallos (2007): "Familieterapi - systemisk terapi i teori og praksis". Hans Reitzels Forlag: ISBN 9788741224961

Psykoanalyse og psykodynamisk psykoterapiRediger

  • Ellenberger, Henri (1970): "The Discovery of the Unconscious: The History and Evolution of Dynamic Psychiatry". Basic Books. ISBN 0465016731; ISBN 978-0465016730
  • Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om behandlingsteknik". Hans Reitzels Forlag
  • Grünbaum, L. & Mortensen, K. V. (2016). “Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge”. Hans Reitzel.
  • Jung, Carl Gustav (1961-1979): “The Collected Works”. Princeton University Press
  • Jørgensen, Carsten Rene (2000) “Psykoanalysens terapeutiske holdning i lyset af empirisk forskning og den interpersonelle psykoanalyse”. Nordisk Psykologi, nr. 52:3, s 163-196.
  • Malan, D.H.; 1992, Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab, Hans Reitzels Forlag
  • Olsen, Ole Andkjær & Simo Køppe (1986a): "Freuds psykoanalyse". Gyldendal. ISBN 87-01-20202-2
  • Olsen, Ole Andkjær & Simo Køppe (1986b): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal. ISBN (Trykt), 8701124129

Humanistisk og oplevelsesorienteret psykoterapiRediger

  • Dalton, Claus (2008): “Klient-centreret terapi: efter Carl Rogers' metode”. Zen
  • Gessmann, H. (1996): “Humanistische Psychologie und Humanistisches Psychodrama”. In: Humanistisches Psychodrama. Band IV, Verlag des Psychotherapeutischen Instituts Bergerhausen, Duisburg
  • Hansen, Ruth mfl (2017): “Oplevelsesorienteret familieterapi”. Gyldendal
  • Hostrup, Hanne (2009): "Gestaltterapi". Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741227115
  • Kempler, Walter (1975): “Gestaltterapi og oplevelse”. Forum
  • Kempler, Walter (1978): “Gestaltorienteret familieterapi”. Forum
  • Kempler, Walter (1983): “Oplevelsesorienteret psykoterapi”. Apostrof
  • Mahrer, Alvin (1995): “The Complete Guide to Experiential Psychotherapy”. Wiley
  • Perls, Frederick S. & Paul Goodman & Ralph F. Hefferline (1997): “Grundbog i gestaltterapi”. Borgen
  • Perls, F. (2004): “Gestaltterapiens metode”. Munksgaard
  • Perls, Fritz (2011): "Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality". The Gestalt Journal Press. ISBN 0939266245; ISBN 978-0939266241
  • Prouty, Garry (1994): “Theoretical Evolutions in Person-Centered/Experiential Therapy: Applications to Schizophrenic and Retarded Psychoses”. Westport: Praeger.
  • Rogers, Carl (2004): "On Becoming a Person: A Therapist's View of Psychotherapy". Constable. ISBN 1845290577; ISBN 978-1845290573
  • Sommerbeck, Lisbeth (2004): “Klientcentreret terapi i psykiatrien”. Akademisk Forlag

Eksistentiel psykoterapiRediger

  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): “Eksistentiel samtale og terapi”. Hans Reitzels Forlag
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie”. I: Tidsskrift for Psykoterapi , nr. 3, s. 18-24
  • Sørensen, Anders Dræby & Kurt Keller (2015): "Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi". Aalborg Universitetsforlag: ISBN 978-87-7112-401-9
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, København

KropsterapiRediger

  • Ogden, P., and Fisher, J. (2015). “Sensorimotor Psychotherapy: Interventions in Trauma and Attachment”. New York: W. W. Norton.
  • Reich, Wilhelm (1982): "The Bioelectrical Investigation of Sexuality and Anxiety". Farrar, Strauss & Giroux-3pl. ISBN 0374517282: ISBN 978-0374517281

Narrativ terapiRediger

  • Payne, Martin (2006). “Narrative Therapy: An Introduction for Counsellors”. London; Thousand Oaks: Sage Publications
  • White, Michael (2016). “Narrative therapy classics”. Adelaide, South Australia. ISBN 0-9752180-8-5

Filosofisk psykoterapiRediger

Naturbaseret psykoterapiRediger

Transpersonlig psykoterapiRediger

  • Rowan, John (1993): “The Transpersonal: Psychotherapy and Counselling”. Routledge
 Spire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.