Åbn hovedmenuen

Ring 3 Letbane

letbane ad Ring 3 i København
Gnome globe current event.svgFremtidig bygning
Denne artikel omhandler en bygning, der er under opførelse.
Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.
Applications-development.svg

Ring 3 Letbane er en kommende letbane i Københavns omegn, der kommer til at gå fra Lundtofte Station i nord til Ishøj Station i syd. Den forventes at komme til transportere 13-14 mio. passagerer årligt.

Ring 3 Letbane
Overblik
Type Letbane
System Movia
Status Under anlæg
Lokalitet Storkøbenhavn
Endestationer Lundtofte
Ishøj
Antal stationer 29
Antal linjer 1
Drift
Åbnet Forventes åbnet 2025[1][2]
Ejer(e) Hovedstadens Letbane I/S (datterselskab til Metroselskabet)
Karakter Letbane
Teknisk
Strækningslængde ca. 27 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Ja
Strækningshastighed

70 km/t

Gns.fart 30 km/t[3]

Linjen er første etape af letbanenettet Hovedstadens Letbane, som er et selskab ejet af 11 omegnskommuner og Region Hovedstaden. Tidligere indgik Staten også som medejer, men trak sig i 2018; ligesom den tidligere havde gjort fra letbaneselskaberne i hhv. Aarhus og Odense. Rent driftsteknisk er Hovedstadens Letbane dog et datterselskab til Metroselskabet, der dermed står for den konkrete planlægning samt anlæg af banen.

Baggrunden for letbanen er en bred politisk aftale mellem partierne i forligskredsen bag aftalerne om ”En grøn transportpolitik” (S, SF, R, V, DF, LA og K), der blev indgået 19. juni 2013. Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget 31. maj 2016.[4] Ejerkredsen godkendte anlæggelsen 12. marts 2018, hvorefter anlægsarbejderne gik i gang.[1][5] Letbanen forventes at åbne i 2025.[6]


EjerskabRediger

Letbanen forventes at blive ejet af Ringby-Letbanesamarbejdet, der består af Region Hovedstaden og 11 kommuner: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj. Letbanen går gennem 8 af disse kommuner, men ikke gennem Hvidovre, Albertslund, og Høje-Taastrup kommuner, som dog har ønsket at medvirke alligevel, da de forventer påvirkning af deres erhvervsområder.

ØkonomiRediger

Letbanen har et samlet budget på 5,3 mia. kr[7] (heraf anlægsbudget på 3,75 mia. kr), hvoraf en tredjedel forventes finansieret af staten, der dog ikke ønsker at eje en del af selskabet.

En DTU-rapport nævner at sporenes fastlåsthed virker som katalysator for byudvikling fordi bygherrer og investorer dermed har større sikkerhed for at den opnåede bedre kollektive tilgængelighed er af fast og forblivende karakter.[8] Byudviklingsværdien er en væsentlig politisk grund til letbanen,[9] men denne værdi er ikke medregnet i samfundsværdien på -8 mia. kr og negativ forrentning.[10] Vibeke Storm Rasmussen anslår at grundværdistigningen svarer til anlægsudgiften.[11]

Virksomhederne NCC og Moe (Gladsaxe), samt Novozymes (Lyngby) valgte deres nye domiciler på grund af nærhed til letbanens stationer, og MT Højgaard har udtrykt at letbanen gavner deres ansættelsesmuligheder.[12] DTU forventer gavn af letbanen.[13]

I marts 2013 blev en fase 1-udredning om letbanen offentliggjort af Ringby-Letbanesamarbejdet. I udregningen blev de samlede anlægsomkostninger beregnet til 4,4 mia. kr., svarende til en kilometerpris på 165 mio. kr ekskl. materiel og 213 mio. kr. inkl. Disse beløb er væsentligt lavere end anlæg i hhv. Bergen, Stockholm og diverse tyske byer.[14]

De forventede 13-14 mio. passagerer[15] er højere end Kystbanens godt 10 mio. passagerer per år.[16] Movia arbejder for flere BRT-strækninger i København, men anser BRT i Ring 3 som begrænset og kortsigtet.[17]

Kritik

Nogle er imidlertid skeptiske overfor projektet, idet der er tale om et rent kommunalt letbaneselskab der skal drives af kommunerne. Især Lyngby-Taarbæk Kommune har begrænsede frie arealer til erhvervsudvikling, bl.a Kanalvej ved Lyngby Storcenter[18][19] og langs letbanen ved Helsingørmotorvejen.[20] I projektbeskrivelsen imødeser man et driftsmæssigt årligt underskud. Samfundsudgiften kan dog ifølge en ekspert vise sig at blive højere pga. nødvendige byggetekniske løsninger i forbindelse med vejkryds og motorvejsbroer.[21] Underskud og drift skal imødekommes fra en øget grundskyldsbeskatning af virksomheder og private grundejere.[kilde mangler]

Forfatteren af ovennævnte DTU-rapport har kritiseret den manglende mulighed for at skifte til Ringstedbanen, hvor de krydser hinanden i Brøndby.[22]

StrækningRediger

 
Linje 300S på Nordre Ringvej. Letbanen vil erstatte stort set hele linjen.
 
Der gøres klar til letbanen på Buddingevej.

Ring 3 Letbane vil gå fra Lundtofte til Ishøj, hovedsageligt langs Ring 3.

Fra Lundtofte til Klampenborgvej i Kongens Lyngby anlægges banen igennem DTU's campus[23], hvilket forventes at øge anlægsudgifterne med ca 100mio kr[24], og dernæst vest for Lundtoftegårdsvej, som flyttes østpå til det tidligere S-togs-tracé fra den aldrig anlagte Lundtoftebane. Herfra vil den forløbe langs Klampenborgvej indtil Lyngby Station. I 2015 besluttede Lyngby Kommune at lukke Ndr. Torvevej der forbinder Buddingevej og Klampenborgvej; letbane og bus bliver eneste kørende trafik mellem Magasin og Lyngby Storcenter.[23] Beregninger forudser en markant sækning af biltrafikken. I 1990'erne blev vejene i det centrale Lyngby omlagt hvorved biltrafikken også faldt, mens handelen steg.[25]

Fra Lyngby Station følger banen Ring 3 via Buddinge og Herlev Stationer indtil Glostrup Station. Letbanen løber på nordsiden af Vestbanen indtil Glostrup Station og ud til Ring 3 igen samme vej (rebroussementsstation). Letbanen forløber videre via Vallensbæk Station til Ishøj Strandvej, hvor den fortsætter indtil Vejledalen, som den følger til Vejlebrovej, der fører til Ishøj Station. Den samlede strækning på 27 km gennemkøres på cirka 55 minutter, svarende til 30 km/t i gennemsnit. Hyppigheden fordobles.[26][27]

De tekniske detailløsninger afhænger af mange forhold, og bane- og bil-trafik afstemmes til samlet bedste.[28]

StationerRediger

Der er planlagt 29 stationer på letbanen:[29]

Kommune Station Rejsetid
Lyngby-Taarbæk Lundtofte 9 min
Rævehøjvej
Anker Engelunds Vej DTU
Akademivej DTU
Fortunbyen
Lyngby Centrum
Lyngby Station
7 min
Gladsaxe Gammelmosevej
Buddinge Station
11 min
Gladsaxe Rådhus
Gladsaxevej
Gladsaxe Trafikplads
Dynamovej
Herlev Herlev Hospital
Herlev Bymidte
Herlev Station
13 min
Herlev Syd
Rødovre Rødovre Nord
Glostrup Glostrup Ejby
Glostrup Nord
Glostrup Hospital
Glostrup Station 2 min
Brøndby Kirkebjerg 9 min
Brøndbyvester
Vallensbæk Delta Park
Vallensbæk Station
5 min
Strandhaven
Ishøj Ishøj Strand ARKEN
Ishøj Station


UdstyrRediger

Udbudsmaterialet specificerer 30-35m standard letbanetog til 130.000 km/år, og 750 V jævnstrøm i køreledninger med transformatorer for hver 2 km.[15]

Ved afslutningen af udbudsrunden primo 2018 valgtes Siemens Avenio letbanetog af samme type, som kører i bl.a. München.[30]


Fremtidig udbygningRediger

Linje mod Nørrebro/NørreportRediger

Der planlægges pt. en udbygning af letbanen med en linje fra Gladsaxe Trafikplads til Nørrebro, hvor den vil få forbindelse til Cityringen. På lang sigt foreslås denne linje forlænget helt ind til Nørreport.[31] Banen skal efter planen gå forbi den gamle TV-by i Mørkhøj og over/under Gyngemosen til Tingbjerg, hvorefter Vestvolden krydses på bro/i tunnel, hvorefter man kører af Storegårdsvej til Husum Torv. Herfra køres ad Frederikssundsvej til Nørrebro/Nørreport. Letbanen skal efter planen forbinde Ring 3-letbanen med metronettet, samt aflaste den i dag meget belastede buslinje 5C.[32] Endelig håber man på at kunne revitalisere det i dag ret socialt belastede boligområde Tingbjerg.

Der er tidligere undersøgt en metrolinje med nogenlunde samme linjeføring fra Tingbjerg via Brønshøj, Bispebjerg og Rigshospitalet til Københavns Hovedbanegård og videre under havnen til Amager og Lufthavnen[33]. Undersøgelsen fra 2012 viste dog at de ydre dele af den foreslåede metro (i. e. vest for Brønshøj Torv samt syd for Amagerbro station) ikke var rentable nok til metroanlæg, grundet forholdsvis lav befolkningstæthed kombineret med manglende muligheder for byudvikling.[34][35]

Linje mod Brøndby, Avedøre Holme og LufthavnenRediger

I 2013 foreslog Region Hovedstaden, på baggrund af en rapport udarbejdet af Cowi, at lave en afgrening af Ring 3-letbanen fra Kirkebjerg Station i Brøndby Kommune til Avedøre Holme og derfra via en bro eller tunnel til Lufthavnen.[36]

Integration af NærumbanenRediger

Trafikselskabet Movia foreslog i sin Mobilitetsplan 2021: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner fra 2018 at indlemme Nærumbanen i Hovedstadens Letbanenet. Konkret vil det betyde, at strækningen mellem Klampenborgvej i Lyngby og Nærum konverteres til enkeltsporet letbane med elmaster, som det kendes fra bl.a. Aarhus, hvor Odderbanen og Grenaabanen er blevet konverteret til letbane. I krydset Kanalvej/Klampenborgvej udføres en rampe, der forbinder Nærumbanen og Ring 3-letbanen. Strækningen fra Klampenborgvej til Jægersborg station foreslås i samme forbindelse nedlagt.[37]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Hovedstadens Letbane åbner i 2025, Hovedstadens Letbane, 11. juni 2018.
  2. ^ Tidsplan, Hovedstadens Letbane.
  3. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 side 6
  4. ^ Anlægslov om Hovedstadens Letbane på plads, 2. juni 2016.
  5. ^ Hovedstadens Letbane er klar til anlæg, Hovedstadens Letbane, 14. marts 2018
  6. ^ Byggeriet af Hovedstadens Letbane går i gang, Hovedstadens Letbane, 29. august 2018.
  7. ^ Kragh, Torben. Åbning af Københavns letbane udskydes Licitationen, 27. januar 2016
  8. ^ Otto Anker Nielsen et al. "Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen" side 12 DTU Transport, Marts 2013. Tilgået: 15 September 2013. (Website ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Analyse: Nu er fremtiden for letbaner i København på spil | Ingeniøren
  10. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 side 149-157
  11. ^ Christian Brøndum. "Letbaner er hovedstadens svar på trængsel" Berlingske, 19. marts 2013. Tilgået: 15 September 2013.
  12. ^ Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 19 8. april 2016.
  13. ^ "Henvendelse fra DTU til Folketinget". Hentet 10. november 2016. 
  14. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 side 147.
  15. ^ a b Tramway works 2015/S 217-396574. Contract notice – utilities side 2 og 3.
  16. ^ TRU alm. del spm. 288 bilag 1 | Folketinget.dk Den 22. januar 2013. Hentet den 18. marts 2013
  17. ^ "- Movia: Busløsning dur ikke på Ring 3". Hentet 10. november 2016. Med de passagermængder, man forventer i området, vil en BRT ikke have tilstrækkelig kapacitet 
  18. ^ "Lyngby investerer 10 milliarder i byudvikling". ByensEjendom.dk. Hentet 10. november 2016. 
  19. ^ "Kanalvej". Hentet 10. november 2016. 
  20. ^ "Lyngby klar til milliardbyggeri ved motorvejen". Berlingske Business. Hentet 10. november 2016. 
  21. ^ Cowi afviser letbane-sminke: Vi har regnet alt med i budgettet | Ingeniøren
  22. ^ "Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner". Ingeniøren. Hentet 6. september 2016. 
  23. ^ a b http://estatemedia.dk/news/singleview/article/letbaneloesning-paa-plads-i-lyngby-taarbaek-kommune.html
  24. ^ http://www2.gladsaxe.dk/C12575EB003B3720/0/BF5E0A1FE4A56BD4C1257B43003FD37B/$FILE/Bilag_30.6.1_E%20bilag%206%20-%20Tekniske%20bilag.pdf Tekniske bilag til Udredning om Letbane på Ring 3] 52MB på 515 sider. Side 105.
  25. ^ Jacob Deichmann, arkitekt MAA, Anders Nyvig A/S. AUC Trafikdage 1998: Ombygning af Lyngby Hovedgade, side 8-10
  26. ^ Udredning om Letbane på Ring 3. Resume Marts 2013:
  27. ^ Udredning om Letbane på Ring 3
  28. ^ SAMSPILLET MELLEM VEJTRAFIK OG LETBANE PÅ RING 3 COWI
  29. ^ "Linje og stationer". Hovedstadens Letbane. Hentet 9. november 2017. 
  30. ^ https://www.dinletbane.dk/se-visionerne/tog/
  31. ^ https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/21844690-29906107-1.pdf
  32. ^ http://asp.vejtid.dk/Artikler/2019/01x/9187.pdf
  33. ^ http://www.trafikdage.dk/papers_2012/21_PeterBoenloekke.pdf
  34. ^ https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/3522e89e-54eb-4e52-87b1-ee6d4a8bddb4/f2f31bee-8fc5-41d5-906f-20e9ca1034f9/Attachments/18684012-24424573-1.PDF
  35. ^ https://www.kk.dk/indhold/okonomiudvalgets-modemateriale/13112018/edoc-agenda/742f1b0e-f78a-457d-82c3-af7df7c83a9e/8a3e50c6-1d09-4202-900f-fcfe82ef87df
  36. ^ https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/Analyser-og-rapporter-om-trafik/Letbaner/Documents/Resumerapport.pdf
  37. ^ https://www.moviatrafik.dk/media/6794/movia-mobilitetsplan-2021-arbejdspapir-samdrift-mellem-statslige-og-regio-175032_-1.pdf

Eksterne henvisningerRediger