Åbn hovedmenuen

Salat (grønsagsret)

(Omdirigeret fra Salat (mad))
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger, se Salat (flertydig)
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDenne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.
En salat med oksekød, gedeost og avocado

Salat er en madret som fortrinsvis består af rå grønsager. Salatens betydning for det danske middagsbord har været skiftende i tidens løb: "Amerikanske salatvaner nåede Danmark i slutningen af 1970'erne"[1]. Med den lette adgang til gode grønsager, gode muligheder for opbevaring på køl[2] og danskernes stigende opmærksomhed på livsstilssygdomme, som forhøjet kolesterol, åreforsnævring (tidligere åreforkalkning) og diabetes[3] (sukkersyge), har bevirket at salat er blevet en del af dagligdagen for mange danskere.

IngredienserRediger

Udvalget af råvarer der kan anvendes er meget stort, og variationsmulighederne er utallige. Salat skal se indbydende ud, lugte og smage godt, give næringsrig og sund kost. Derudover kan den sammensættes så den opfylder bestemte behov ligesom "funktionelle fødevarer", f.eks. slankekure, opladning til sportspræstationer, sænkelse af kolesteroltal og så videre. Her er et lille udsnit af hvad der kan bruges, opdelt efter egenskaber.

Fiberholdige grønsagerRediger

Salat og kål er sunde, har et lavt kalorieindhold og er rige på kostfibre, f.eks. salatblade som har givet navn til retten (blade af salatplanten – planteslægten Lactuca), rucola, hvidkål, rødkål, broccoli og blomkål. Andre grønsager som også er velegnede er tomater, agurker, løg og rodfrugter m.m. Det er en kendt sag, at hvidløg har en helbredende virkning. Den helbredende virkning opnås kun, hvis den rå hvidløg knuses eller hakkes. Bruges hvidløgssalt eller hvidløgsdressing, har det altså kun smagsmæssig betydning. "Hvidløgsånde" fås dagen efter indtagelse af hvidløg - en lugt som nogen vil kalde "dårlig ånde", der dog kan modvirkes ved at drikke mælk[4]. Til at variere retten kan der også anvendes soltørrede tomater, marinerede oliven og syltet chili.

Rig på kulhydraterRediger

Hvis der skal lades op til fysisk krævende aktiviteter, f.eks. et maratonløb, er det en god ide, at lade op ved at spise mad, som er rig på kulhydrater. Kulhydrater omsættes hurtigt til glukose (sukker), der er brændstof til musklerne. Diabetikere skal derimod holde igen med at indtage store mængder kulhydrater over en kort periode, og i stedet fordele indtagelsen af kulhydrater i små portioner over en længere periode. Ingredienser som indeholder mange kulhydrater er pasta, nudler, ris og kartofler.

Søde frugterRediger

Til at gøre retten lidt sødere bruges typisk frugter som rosiner druer, æbler, ananas og mandariner.

Rig på proteinerRediger

Proteiner er en vigtig bestanddel af vores føde, den er "byggesten" for vores krop. Den giver sammenlignet med kulhydrater og fedt en lidt større mæthedsfornemmelse[5], derfor anvendes proteinrige fødevarer i nogle slankekure, f.eks. skaldyr, fisk eller magert (fedtfattigt) kød.

Vegetabilsk fedtstof og olieRediger

Vegetabilske fedtstoffer og olier er sundere end animalske fedtstoffer. De findes blandt andet i avokadoer, valnødder, hasselnødder, græskarkerner og sesamfrø m.m.

Struktur og variationRediger

Eksempler på ingredienser som giver variation og struktur, udseende, smag og sprødhed er brødcroutoner, fetaost og sprødstegt bacon.

MarinaderRediger

Til kalorielette salater kan vineddike-olie-marinade anvendes, evt. tilsat lidt honning. Når der anvendes eddikeholdig marinade eller dressing, giver det en syrlig smag og det har en konserverende virkning. Væksten af mikroorganismerne hæmmes, når pH falder til 4,5 eller lavere (se evt. også konserveringsmidler). Olie i marinade og dressing dæmper udtørring og nedsætter iltning af grønsager, hvorved de ser og holder sig mere friske.

DressingRediger

Ønskes lidt mere fylde end marinader giver, kan anvendes dressinger fremstillet af creme fraiche, yoghurt, skyr, pesto eller mayonnaise.

Krydderurter og krydderierRediger

Krydderurter og krydderier kan tilsættes efter behov i marinader og dressinger, blandes i eller drysses hen over anretningen, f.eks. peberrod, kommen, dild, hvidløg og chili, peber og salt.

ServeringRediger

Salater kan serveres som forret, hovedret, dessert eller som tilbehør, som kolde eller varme retter, eller ved buffeter som tilbehør. Som tilbehør bruges ofte flutes eventuelt med smør, som drikkevarer vand og vin eller øl.

FødevarehygiejneRediger

Ved salater som består af rå grønsager, skal opmærksomheden henledes på jordbakterier og at der kan være andre sygdomsfremkaldende bakterier på grønsager. Salater med rå grønsager skal helst spises kort efter tilberedning, da den færdige salat ikke har en lang holdbarhed. Den kan med fordel sættes på køl, hvis der går lidt tid inden den skal spises, da det forlænger holdbarheden. Hvis der anvendes dressing hvor der ikke er tilsat eddike eller andre konserverende midler i tilstrækkelig grad, er der ved længere tids opbevaring en risiko for pølseforgiftning. Især ved henstand i varme omgivelser (stuetemperatur eller derover) bør resterne kasseres.

Eksempler på salaterRediger

OpskrifterRediger

KilderRediger

  1. ^ Hjemmesiden, Historie-online, Salatens Historie, citat (hentet d. 24.02.2014).
  2. ^ Hjemmesiden: Den gamle by, Historisk mad (hentet d. 13.03.2014).
  3. ^ Hjemmesiden, Netdoktoren, Livsstilssygdomme (hentet d. 25.02.2014).
  4. ^ Hjemmesiden, Klogkost, Hvidløgsånde (hentet d. 26.02.2014).
  5. ^ Hjemmesiden, Proteinkur (hentet d. 02.03.2014).
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Wikimedia Commons har medier relateret til: